Destination Ørestad og idéen om et Bæredygtigt Business District

ØICC har medlemmer, der først og fremmest vil noget sammen. Og det har den sidste måned ført til, at to nye netværk nu er under etablering.

Det ene netværk kommer til at beskæftige sig med bæredygtighed. Allerede ved ØICCs nytårskur tidligere på året, blev idéen om Ørestad som et bæredygtig business district bragt på banen. En idé, som viste sig at have bred opbakning og interesse blandt mange af ØICCs medlemmer. Der blev efterfølgende inviteret til et formøde, hvor deltagerne kunne give input og kontekst til et begreb, der ellers risikerer at blive udvandet og intetsigende.

Netværket starter efter planen op i efteråret. Hvad deltagerne helt konkret kommer til at beskæftige sig med under emnet bæredygtighed vil tiden vise. Ligesom ØICC er netværkene dynamiske, og det er deltagernes ønsker og udfordringer, der driver engagementet og udviklingen af dem. Ikke desto mindre, vil konferencen d. 24. maj ’Et Partnerskab for Verdensmålene i Ørestad’ være en oplagt mulighed for at afsøge fælles synergier og muligheder for at arbejde med bæredygtighed på en værdiskabende måde på tværs af siloer og brancher. Konferencen er GRATIS for alle medarbejdere ansat i medlemsvirksomhederne. Husk at tilmelde jer her.

Det andet netværk udspringer af Ørestads særlige karakter og sammensætning af store spillere inden for konference-, underholdnings- og hotelbranchen. Netop derfor bliver titlen på dette ’Netværk for Erhvervsturisme og Destination Ørestad’. Det er en voksende branche, og Ørestad har kapaciteten, faciliteterne og infrastrukturen til at kunne blive blandt fremtidens førende arrangører af alt fra de helt store konferencer til koncerter, sportsbegivenheder, m.m.

Fokus i de to nye netværk er vidt forskellige, men begge udspringer af efterspørgsel og engagement fra medlemmer. Fortsæt med det. Tag kontakt – brug os. Vil du vide mere om ØICCs netværk? Læs her.

Skriv til os, og adm. direktør Carolina Benjaminsen vil kontakte dig.

Accepter venligst betingelserne! E-mail eller navn mangler at blive udfyldt! E-mailen er ikke gyldig! Beskeden kunne ikke sendes! Tak for din tilmelding! Du vil høre fra os snarest.