ØICC – Et år efter start

Når vi skal innovere, skal vi turde ville noget med hinanden. Det er lige præcis det organisationerne gør og tør i Ørestad! I dag er det præcis et år siden ØICC-sekretariatet startede op, og tre helt centrale spørgsmål melder sig.

1) Hvor langt er vi nået?

2) Hvad har vi lært om at skabe innovationspartnerskab i en ny bydel? Og sidst men bestemt ikke mindst

3) Hvor er vi på vej hen?

Først fakta – hvor vi er:
– I det forgange år er sekretariatet etableret, vi har fået en dynamisk webside på både DK og UK, og orienterer om alt det der sker i Ørestad i månedlige nyhedsbreve og til alle jer gode mennesker, der følger med på LinkedIn.

– Vi er blevet mere end dobbelt så mange visionære medlemmer, der vil noget med hinanden.

– Fem stærke faglige netværk er i fuld gang med at udveksle på tværs, og et sjette på trapperne.

– Vi har afholdt internationale konferencer, været på besøg ved hinanden, holdt nytårskur og haft spændende gæster fra nær og fjern.

Alt dette kan kun lade sig gøre, fordi vores medlemsvirksomheder er så seje og bestyrelsen både stærk og fremsynet.

Vi har lært og erfaret, at der er helt unikke muligheder i et nybyggerområde som Ørestad. Andre bydele har bunker af historie at forholde sig til. I Ørestad kan vi spørge hinanden, hvad vi vil med området, vi er i? Hvad vi vil associeres med både som uddannelses- og erhvervszone? Det giver os en unik mulighed, for at skabe kultur på tværs af sektorer, der kan være til værdi langt ud over det begrænsede geografiske område, som udgør Ørestad.

Vi har lært, at den tid vi investerer i at sikre, at de rette personer møder hinanden, er af stor værdi for vores medlemsvirksomheder, og at det også skaber det fundament, der får fælles projekter til at accelerere.

Og så har vi erfaret, at der er et drive og en nysgerrighed i Ørestad, der er helt unik.

Hvad byder fremtiden på:
Intet i ØICC bliver igangsat uden stor opbakning fra vores medlemmer. Derfor kan vi ikke få armene ned over den store tilslutning vi oplever til en samlet agenda omkring verdensmålene i Ørestad.

Smart Cities optager også bredt vores medlemmer – Vi er meget glade for at kunne byde ingen mindre end Pascale Beronne, Associate Professor fra IESE Business School i Madrid velkommen til vores internationale konferencen den 2. oktober. Konferencen er også åben for venner af ØICC, så sæt endelig kryds i kalenderen og meld dig til vores nyhedsbrev (nederst på siden), så for du besked, når der er åben for tilmelding.

Vi er i dialog med et række spændende virksomheder om medlemskab i ØICC, som vi glæder os til at kunne byde velkommen i efteråret. Og så har vi netværksmøder om VR, oplevelsesøkonomi, grønne facader og byrum, offentlig transport, grøn forsyning, råd til stærk virksomheds kommunikation, IT-sikkerhed, finansiel bæredygtighed, og meget mere.

Her fra Sekretariatet vil vi gerne sige en stor tak til alle vores medlemmer, bestyrelse og samarbejdspartnere, for at være så meget med på at gøre Ørestad til noget ganske særligt, både for studerende, startups, offentlige institutioner og virksomheder. TAK! Og nu til år to 🙂

Vi er dem vi kender, og vi ses i Ørestad,
De bedste hilsner fra,

ØICC Teamet

Skriv til os, og adm. direktør Carolina Benjaminsen vil kontakte dig.

Accepter venligst betingelserne! E-mail eller navn mangler at blive udfyldt! E-mailen er ikke gyldig! Beskeden kunne ikke sendes! Tak for din tilmelding! Du vil høre fra os snarest.