ØICC går ind i nordisk samarbejde

 

Hvordan arbejder vi bedst med at styrke partnerskaberne i et urbant område?
Hvad skal der til for at kunne kalde sig et innovationsdistrikt, og hvordan måler vi effekten af netværksdannelsen og alt det tværsektorielle arbejde, der sker i Innovation Districts og Science Cities?

Sammen med Copenhagen Science City, Lyngby-Taarbæk Vidensby og Frederiksberg Science City har Ørestad Innovation City Copenhagen allerede skabt et netværk hvor viden og erfaringer deles. Men tendensen for stærk vidensdeling og innovationsskabende byområder er bestemt ikke bare en national tendens. Den er også gældende på globalt plan, hvor innovationsdistrikter og vidensbyer etableres i flere og flere storbyer, herunder også i Nordens største byer.

Vores søster distrikt Lyngby-Taarbæk Vidensby har derfor inviteret til dialog mellem vores Greater Copenhagen netværk (Copenhagen Science City, Frederiksberg Science City og ØICC) og Stockholm Science City, Oslo Science City og Oulu Innovation Alliance fra Finland om et nyt nordisk samarbejde.  

Idéen bag det nordiske samarbejdet er, at de nordiske innovationsdistrikter i særlig grad minder om hinanden og derfor med fordel kan drage nytte af en kontinuerlig vidensudveksling med hinanden. Til eksempel er alle de nordiske lande karakteriseret ved høj tillid, lav ulighed, flade hierarkier og velfærdssamfund, som alle er forhold, der er med til at understøtte udviklingen af de nordiske innovationsdistrikter.

På baggrund heraf vil repræsentanterne fra de nordiske innovationsdistrikter mødes for at fremme samarbejdet på tværs af Norden. Parterne vil afsøge muligheden, for at lave en tværgående undersøgelse af, hvor succesfulde de nordiske innovationsdistrikter er, over tid, og hvordan de udvikler sig over de kommende år.

Udover at bidrage til ny viden, skal samarbejdet også fremme videns- og erfaringsudveksling på tværs af de nordiske innovationsdistrikter, og undersøge om der kan være tale om en særlig nordiske model for udviklingen af innovationsdistrikter.

Første møde i det nye nordiske samarbejde er netop afholdt den 28. – 29. april i Oslo, hvor partnerskabet også mødte Nordic Innovation og NordForsk under Nordisk Ministerråd.

Skriv til os, og adm. direktør Carolina Benjaminsen vil kontakte dig.

Accepter venligst betingelserne! E-mail eller navn mangler at blive udfyldt! E-mailen er ikke gyldig! Beskeden kunne ikke sendes! Tak for din tilmelding! Du vil høre fra os snarest.