Faktaboks

Adresse: Ørestad
Projektejer: ØICC
Projektansvarlig: ØICC
Projektets varighed: Fra januar 2019 -
Projektets milepæle: Bæredygtig byudvikling
Medlemsgruppe: Medlemsvirksomheder
Financeret af: ØICC
Område: Ørestad
Indsatsområde: Bæredygtig byudvikling

Ørestad som laboratorie for bæredygtig byudvikling

I 2019 ruller ØICC et større initiativ ud omkring FNs Verdensmål. I den forbindelse har ØICC nedsat et Advisory Board bestående af eksperter inden for bæredygtighedsområdet. De har sagt ja til at være med til at inspirere medlemsvirksomhederne til at nytænke, innovere og forretningsudvikle med denne agenda i sigte.

Målet er, at identificere reelle problemstillinger, hvor projekter på tværs af erhvervspartnerskabet kan være med til at give medlemmernes arbejde med bæredygtighed flyvehøjde, skala og ikke mindst øge deres konkurrenceevne.

Hvorfor fokus på FNs Verdensmål?

Ørestad er et kludetæppe af virksomheder, uddannelsesinstitutioner og ikke mindst brancher, hvor fællesnævneren ikke er umiddelbart åbenlys. Gennem det seneste år, er det imidlertid blevet klart gennem dialogen med alle medlemmer, at fokus på bæredygtig omstilling og ikke mindst verdensmålene er noget, der går igen og optager langt de fleste. Især fokus på linket mellem kerneforretning og bæredygtig omstilling.

Der er heller ikke tvivl om, at denne dagsorden rummer kimen til nye forretningsmuligheder, hvis den gribes rigtigt an, og derfor vil det være en stærk agenda at samles om på tværs i Ørestad.

Arbejdsgrupper og workshops

I 2019 ruller vi en række workshops ud, hvor det i første omgang er udvalgte personer inden for den samme branche, der mødes for at identificere konkrete problemstillinger. Dermed ikke sagt, at det er nødvendigvis er inden for branchen selv, at løsningen til problemstillingen skal findes. Der kan være stor værdi i at gå på tværs af brancher. Men til at starte med, er det vigtigste, at fagfolkene med deres indgående kendskab til deres eget felt sætter sig sammen og identificerer konkrete udfordringer.

Her er Advisory Boardet

I hver arbejdsgruppe vil der være virksomheder, der er relativt langt i arbejdet med verdensmålene, og andre der kun lige begyndt. Derfor har vi nedsat et Advisory Board, der kommer til at virke som inspirator og kontaktskabende enhed for hvad, der foregår globalt inden for medlemsvirksomhedernes felt. Advisory boardet består dels af en række eksperter inden for bæredygtighedsområdet, der er udvalgt grundet deres engagement og deres internationale udsyn, samt en repræsentant valgt fra hver arbejdsgruppe.

I Advisory Boardet sidder:

  • Steen Hildebrandt, Professor emeritus på Aarhus Universitet
    Hildebrand har i mange år arbejdet med verdensmålene og forløberen herfor, ud fra et forretningsmæssigt perspektiv.
  • Annemarie Meisling, Direktør for Bæredygtighed ved Chr. Hansen
    Meisling har været med til at omlægge og skærpe Chr. Hansens forretningsmodel, så hele 82% af virksomhedens omsætning understøtter tre verdensmål.
  • Katherine Richardson, Professor ved Københavns Universitet
    Ud over at Richardsons forskningsfelt er sustainability, er hun også en af de af FN 15 udvalgte eksperter blandt 150 medlemslandes og 300 kandidater, der skal evaluere på verdensmålene.
  • Mia Manghezi, Projektudviklingsdirektør i PensionDanmark
    Manghezi har stor erfaring inden for bæredygtighed i byggeriet og udviklingen af byområder og har arbejdet med bæredygtigheds certificeringer i mange år. 
  • Michael Ulveman, CEO i kommunikationsbureauet Ulveman & Børsting
    Ulveman har mange års erfaring inden for strategisk kommunikation både i erhvervslivet og i politik, hvor han bl.a. har været rådgiver for NATOs Generalsekretær og pressesekretær i Statsministeriet.
  • Thomas Ravn-Pedersen, Verdens bedste Nyheder
    Ravn-Pedersen er ven af Advisory Boardet, og har et stort udsyn i forhold til hvad der sker på den nationale agenda omkring verdensmålene.
  • Mette Fjalland, Kommunikations- og Partnerskabsrådgiver ved FNs Udviklingsprogram, UNDP
    Mette Fjalland har været en del af FNs Udviklingsprogram, UNDP siden 2011, og har mere end tyve års erfaring i international udvikling med et stærkt fokus på partnerskabsbygning, programstyring og advocacy.

Der er et momentum nu i forhold til verdensmålene og grøn omstilling. I og med at vores medlemsvirksomheder allerede er begyndt at lære hinanden at kende, vil samarbejdet om projekter med udspring i verdensmålene blive lettere. Det er første gang, at private og offentlige aktører selv er samlet om denne agenda på byplansniveau, og vi håber det kan blive en model til inspiration for andre.

Skriv til os, og adm. direktør Carolina Benjaminsen vil kontakte dig.

Accepter venligst betingelserne! E-mail eller navn mangler at blive udfyldt! E-mailen er ikke gyldig! Beskeden kunne ikke sendes! Tak for din tilmelding! Du vil høre fra os snarest.