HVEM ER ØRESTAD?

Mød nogle af Ørestads mange beboere og virksomheder lige her. I anledningen af Ørestads 20 års fødselsdag har Ørestad Avis samlet fem portrætter, hvor du får indblik i livet i bydelen - som familie, studerende, ægtepar, direktør og selvstændig.

Familien blaabæk er faldet fuldstændig til i arena-kvarteret

Hvad gør en ung børnefamilie, når der bliver brug for mere plads? Emil og Ea Forup Hoppe Blaabæk valgte Arenakvarteret i Ørestad. De kalder kvarteret for ‘en forstad midt i København’ og elsker, at deres to drenge kan løbe lige ud af den lille have og altid finde venner at lege med.

Boligmarkedet i København er svært for unge børnefamilier, der gerne vil have lidt mere plads og lidt mere grønt. Bankrådgiveren giver dem ofte valget mellem hus og have i Ringsted – eller meget lille lejlighed i byen. Derfor var Ea og Emil Forup Hoppe Blaabæk glade for at de en dag i 2020 tog ud til Arenakvarteret i Ørestad – bare for at ‘kigge’.

De to sønner Harald og Ask var blevet 2 og 4 år. Villalejligheden i Vanløse trængte meget til vedligeholdelse, og hverken Emil eller Ea er ‘gør-det-selv’ typer. Placeringen var heller ikke særlig børnevenlig med den store Jyllingevej lige om hjørnet. Parret havde i 2015 boet i en kort periode i Ringsted og indså der, at de ville/måtte bosætte sig tættere på byen.

I Arenakvarteret kom de til fremvisning i et lille byhus, hvor alt virkede og var i fin stand. De bemærkede hurtigt alle børnene, som bare løb rundt mellem husene. Og freden og stilheden.

“Jeg kendte godt til Ørestad, da mine forældre flyttede ind i 8Tallet i 2014. Dengang tror jeg nok at jeg syntes at der var lidt tomt og ubebygget herude. På vores første gåtur i Arenakvarteret bemærkede jeg, at det var et helt færdigt kvarter med masser af grønt. Og fællesarealer som alle bruger hele tiden,” fortæller Ea.

“Jeg er vokset op i byen, og vi ønsker begge at kunne kombinere familieliv og byliv, og kort afstand til vores jobs. Det er lykkedes her, synes jeg. Om eftermiddagen er der liv af børn og familier, og om aftenen er det som om at der bliver trykket på ‘mute’ – og alt falder til ro. Det kan jeg faktisk rigtig godt lide – vi behøver ikke en bar rundt om hjørnet. Det er som en forstad inde i byen,” siger Emil.

Familien har nu boet i Arenakvarteret i fire år. Familien bruger naturen på fælleden. I dag skal de ride i Pinseskoven.

“Jeg kan overhovedet ikke ride, men bliver sat op på en hest, og så begynder den at gå. Det er totalt zen-agtigt,” fortæller Emil.

Andre gange pakker de Christianiacyklen og kører gennem Kongelunden ud til badestranden ved Dragør. Det tager kun 20 minutter.

“Det er en perle uden lige derude. Så måske skulle man prøve at holde det hemmeligt,” siger Emil og Ea.

Børnene har fået masser af venner og skal efter sommerferien starte i hhv. 1. og 3. klasse på den nye Arena Skole & Fritid. Hvor der også kommer idrætshal og svømmehal. De har stået på venteliste til Ørestad IF Fodbold – og starter også der meget snart.

“Det er meget nemt og trygt at have børn herude. Vi har en facebookgruppe som fortæller om alt fra halloween og børneloppemarkeder til hvordan man læser varme og vandaf. Børnene har masser af muligheder, og vi kender andre børnefamilier på kryds og tværs. Nogle er mere aktive end andre, men det opleves som helt i orden, at man også har brug for privatliv og trækker sig lidt en gang imellem”, fortæller Emil.

Ea og Emil har aftalt, at de vil blive boende i Arenakvarteret indtil børnene bliver store. Men derfor kan man da godt drømme om lidt mere plads.

“Og måske en anden bolig i Ørestad, med udsigt over fælleden,” siger Ea.

De glæder sig også til det kommende kultur- og beboerhus Byens Hus.

“Det er ærgerligt, at det er forsinket. Bydelen mangler præcist sådan et sted, hvor der er kulturaktiviteter. Det savner vi mere, end vi savner butikker,” siger Emil, inden han tager cyklen ud på fælleden for at blive sat op på en hest.

fra kroatien til ørestad nord: karlo elsker sit nye hood

27-årige Karlo Krivaja har boet på UMEUS kollegiet i Ørestad Nord siden 2021. Han læser på Data Science på IT-Universitetet lige ved siden af.

Karlo kommer oprindeligt fra Kroatien, men har også studeret i England - og boet i Shanghai.

"Jeg var kommet hjem fra Asien, og så kom Corona og jeg gik og kedede mig. En af mine venner ringede fra Danmark og spurgte: "Hvorfor kommer du ikke herop?"

Og jeg tænkte "Ja hvorfor ikke?". Det er attraktivt at studere i Danmark på grund af jeres SU-ordning, og min ven fortalte, at København er en fed by," fortæller Karlo.

Det var dog svært at finde en bolig. Man skal gerne 'kende nogen' for at finde en god delelejlighed, og ventelisten til de offentligt støttede kollegier er lang. I starten sov Karlo på sin vens sofa. Han endte med at vælge det private kollegium UMEUS som lige var bygget, og som lå lige ved siden af hans studie.

"Det er godt nok lidt dyrt - omkring 6000 DKK om måneden. Men jeg sparer jo også meget på transport og det er dejligt at bo i et helt nyt byggeri, hvor alt virker - vores fælleskøkken har simpelthen ALT. Her er også et godt fællesskab," fortæller Karlo.

seks nationaliteter i fælleskøkkenet

I de første år efter at UMEUS åbnede, var der flere danskere end der er nu.

"De flyttede langsomt ud igen i takt med at huslejen steg, og med at danskerne fandt andre steder at bo gennem deres netværk. Nu er vi nok 80 procent udlændinge, på mit køkken er der folk fra Italien, Frankrig, Kina, Nederlandende, Rumænien og Canada."

Man Karlo har også fået danske venner.

"Jeg mødte en dansker mens han boede her, og gennem ham mødte jeg flere. Nu skal jeg snart med til hans bryllup. Man taler så meget om, at danskeren er svære at komme i kontakt med. Det synes jeg ikke. Jeg oplever kun, at de er meget åbne."

Altid en fest i nærheden

Karlo er blevet glad for at bo på UMEUS og har nu studiejob som Student Assistent på kontoret i UMEUS, hvor han tager imod nye beboere og arrangerer fester og andre events på kollegiet. Han også glad for nabolaget, både i Ørestad og på Amagerbro. Om eftermiddagen er gader og torve fyldt med familier og 'voksne' - og om aftenen er der altid en køkkenfest eller en grillaften på et af de mange kollegier i området.

"Her bor jo utroligt mange unge her omkring Københavns Universitet og IT-Universitetet. Mange har også fundet studiejobs her på Amager. Og så har vi Amager Strand og Amager Fælled tæt på".

Karlos danske ven er opvokset tæt herpå - og har vist ham rundt mange steder på Amager.

"Vi har for eksempel gået 'Amarminoen' gennem hele Naturpark Amager. Jeg har også hængt ud i Ørestad City mange gange, dengang vi tog derop for at at blive testet under Corona. Og så kan jeg godt lide Amagerbrogade. Imens jeg har boet her, er der skudt masser af secondhand shops og hipster-steder op."

fed vibe

Han bliver overrasket over at høre, at Ørestad i år fylder 20 år, og at hele Ørestad var en bar mark for kun 25 år siden. Han synes at bydelen virker meget 'færdig' men også med en fed vibe.

“Faktisk tror jeg, at det her område kan blive det "Nye Nørrebro". Altså, Nørrebro er rigtig fed, men her bor der næsten lige så mange unge, og så er det lidt mere roligt, der er lidt mere plads og ro.”

Lige nu venter Karlo på at komme op og forsvare sin Bacheloropgave, før han har sommerferie. Sommeren skal stå på både arbejde og rejse. Til næste semester har han søgt ind på faget Bioteknologi på Københavns Universitet.

"Så jeg bliver sandsynligvis i Danmark indtil videre. Men jeg er også en rastløs sjæl - jeg vil godt se endnu mere af verden, mens jeg er ung. Så hvem ved? Måske vil jeg gerne prøve at bo og arbejde i et helt andet land - USA og Canada har endnu ikke været i. Så vi må se", siger Karlo.

Kirsten og erling: ja, vi bor stadig i Ørestad

Kirsten og Erling købte i 2005 en projektlejlighed i Det Flexible Hus på C.F. Møllers Allé i Ørestad City. De flyttede ind i august 2007, og bor nu på 17. år i lejligheden med stor, sydvendt altan og udsigt over Byparken.

“Vi flyttede fra et stort hus med have i Holte. Vi har altid været enige om at vi en dag ville flytte tættere på byen. At det blev Ørestad, var nok en kombination af flere ting,” husker Kirsten Ledgaard.

“Jeg har arbejdet i Ørestadsselskabet (senere i By & Havn) – så en dag sagde Erling, at vi burde prøve at ‘tage min egen medicin’ og bo i Ørestad. Lejligheden var også meget attraktiv, og vi har aldrig fortrudt beslutningen,” siger Kirsten.

“Jeg skulle lige vænne mig til at jeg ikke kunne gå fem meter fra min hoveddør og ud i bilen. Men faktisk bor vi meget bedre i forhold til transportmuligheder nu. Jeg har arbejdet meget i Norge og Sverige, og så har vi sommerhus. Ørestad ligger jo perfekt i forhold til lufthavn, togforbindelser og motorvej,” siger Erling.

“Vi savner heller ikke vores have. Der er jo masser af natur herude, vi ser på noget grønt hele dagen, uden at skulle passe det,” siger Kirsten.

“Vi er glade for at cykle ture, og der er fælleden jo perfekt,” siger Erling.

Bylivet lod vente på sig

I de første år i Ørestad var der langt til butikker og spisesteder. Men ikke længere, end da de boede i villakvarteret i Holte. Det var nok mere bekymrende, at der stod tomme butikslokaler i nærområdet i mange år.

“Men ganske langsomt begyndte der at dukke indkøbs- og spisemuligheder op. Den store omvæltning var da Rema1000 åbnede. I dag er vi meget tilfredse med indkøbsmulighederne. Vi har jo også Field’s og metroen ind til byen. Det kniber mere med gode lokale spisesteder, men nogen har vi da,” siger Erling og Kirsten.

De har også bemærket, at der er kommet meget mere byliv, flere mennesker på fortove og i parker, mere aktivitet.

“I starten var der brug for pionerånd og opbakning, når der skete noget nede i parken. I dag har vi fået vores egne traditioner i Ørestad, f.eks. julefesterne, lystændingen, Sankt Hans og anderæset,” siger Kirsten.

“Og der opstår meget mere spontant byliv nu. Folk mødes nede i parken, og sidder ved borde og bænkesæt og snakker, så snart vejret er godt,” siger Erling.

Folket valgte Ørestad

I løbet af de 17 år i Ørestad har de mærket kampen om Ørestads image. Mange var hurtige til at kritisere Ørestad for blæsten og det manglende byliv. Men de færreste havde rent faktisk været i Ørestad, og der opstod en myte om at der var masser af tomme lejligheder. Det har nu aldrig været tilfældet. Boligerne blev hurtigt beboet af københavnere, ex-pats og studerende.

“Derfor er vi også ret ligeglade med hvordan Ørestads image er udenfor Ørestad. Folket har jo talt, vi vil gerne bo her. Og de som er utilfredse, må jo flytte igen,” siger Erling.

“Lejligheden og bydelen passer rigtig godt til vores seniorliv. Vi savner ikke noget længere. Her er natur, naboer, butikker og kulturliv. Vi nyder at gå til torsdagskoncerter i DR Koncerthuset, og i biografen i Field’s. Ørestad Kirke har mange gode arrangementer, og vi har et godt bibliotek. Og forleden stødte jeg på en gammel ven fra Ringkøbing, som bor lige henne om hjørnet.”

“Hvis vi møder gamle venner eller naboer fra Holte, kan de godt finde på at undre sig og sige “Bor i STADIG i Ørestad?” Ja, det gør vi. Og vi har ingen planer om at flytte,” siger Kirsten.

Søren brøndum: ørestad skal være en by i løbende forandring

Søren Brøndum var ung ingeniør i Rambøll, da han i 1996 blev sendt ud til Amager for at lede anlægsarbejdet af veje, broer, kanaler og kloaker til det kommende Ørestad. Han var tilknyttet byggeriet frem til 2009 og kender på den måde Ørestad helt fra grunden.

Det endte med at blive en meget stor opgave, og der blev allerede dengang tænkt bæredygtigt. 

“Ørestad skulle jo anlægges på gammel havnbund. Al den jord, vi gravede op, blev genanvendt lokalt til at bygge dæmninger og til at hæve hele området 2-3 meter. Der var i den grad brug for gummistøvler. Vi kaldte byen for Plørestad i de år,” smiler Søren Brøndum

Rambøll stod for designet af den tredelte vandafledning, hvor man som et af de første steder i Danmark ledte regnvand fra tage og veje ud i et kanalsystem, i stedet for at føre det væk fra byen sammen med kloakvandet. 

“Det var også helt nyt at lave en by uden biler alle steder. De skulle væk fra vejen og ind i p-huse. Metroen skulle være det primære transportmiddel for beboerne. Og sådan er det også blevet," siger Søren.

Flyttede 2000 medarbejdere til Ørestad

Nu skriver vi 2024, og virksomheden Rambøll har selv boet i Ørestad siden 2010.

I Rambøll blev mange lokationer overvejet, før beslutningen blev truffet og valget faldt på Ørestad, hvor virksomheden blev en af de første, der selv byggede domicil og flyttede dertil med 2000 medarbejdere. 

“Det var en stor beslutning. Men det er gået over al forventning. Vi har fået et flot domicil, som viser nogle af vores egne bæredygtige løsninger, vi bor tæt på lufthavnen, og frygten for at mange af vores medarbejdere ville sige op på grund af transporttiden, viste sig at være ubegrundet.”

I forhold til 2010 har Rambøll i dag fået mange nye medarbejdere fra andre europæiske lande. Og mange af dem har valgt at bo i Ørestad. 

“De er superglade for de moderne lejligheder og nærheden til centrum. Nogle af dem savner måske flere danske venner, mere naboskab og mere spontanitet. Derfor er det godt, at der er flere boligselskaber osv. som skaber fælles beboerværksteder og beboerhaver, hvor man kan dyrke fællesskabet. Det, tror jeg, er super vigtigt”, siger Søren.

Absolut muligt med overdækning

Søren synes alt i alt, at Ørestad er på vej i den rigtige retning.

“Byplanlægningen er tilrettet over flere omgange, og jeg synes at man kan se det. Der er flere nye byrum på vej i Ørestad Syd, for eksempel. I Ørestad City er der nogle få områder, der stadig står tomme og skæmmer bybilledet. Det skal blive dejligt at få dem lavet færdig også.

Og så stopper udviklingen jo aldrig. For eksempel er der tanker om at overdække motorvej og jernbane og skabe et helt nyt centrum for byen. Det er dyrt, men helt oplagt at gøre det en dag, og teknisk set er det muligt”, siger Søren.

“En by bliver jo nok aldrig færdig, men udvikler sig hele tiden til nye vilkår og behov. Måske vil vi i fremtiden se, at motorvej og jernbane bliver overdækket, og at Field’s bliver bygget om, så butikkerne vender ud mod gaden. Så spørg mig igen om 30 år, om jeg synes at Ørestad er blevet en succes. Til den tid har vi sikkert nogle nye behov og drømme. Men lige nu, så synes jeg faktisk, at det er gået hurtigt, og at der er rigtig mange af de gamle tanker om Ørestad, som har vist sig at fungere i virkeligheden.”

Inam har haft restaurant i Ørestad i 12 år: ‘Vær skarp på det, du er god til’

Vi besøger Inam Ashraf 5. juni og dagen er helt særlig. Det er Grundlovsdag, Danmark møder Sverige i Parken, og der er fri tv-landskamp i den nye cocktailbar SIP Station i sivegaden.

Inam åbnede SIP Station i april måned. En ny cocktailbar og lokalt mødested for beboerne i Ørestad City. Og på denne dag kan de lokale komme og se den første af flere fodboldlandskampe på storskærmen.

“Jeg har købt rettighederne til at vise alle EM-kampene i den kommende måneds tid. Og jeg håber, at beboerne vil komme herned og se fodbold sammen,” siger Inam.

SIP Station ligger i et lokale ved siden af Inams Restaurant Rasoi i ‘Bjerget’ i sivegaden i Ørestad City. Her har Rasoi arrangeret ‘private dining’ de sidste par år. Men nu er her også cocktailbar torsdag til lørdag aften.

“Jeg synes at Ørestad City mangler et lokalt mødested, hvor man lige kan kigge forbi og mødes med venner og naboer. Det er gratis at komme herned og se fodbold. Vi viser alle Danmarks kampe, flere af de øvrige interessante kampe og alle finalekampene,” fortæller han.

Ørestad forever

Parret Inam og Mia har boet i Ørestad siden 2006. Her har de fået deres tre børn og en masse venner. I 2012 åbnede Inam den indiske Restaurant Rasoi i Bjerget.

Inam og Mia og deres børn er meget glade for at bo, arbejde og gå i skole i Ørestad.

“Det er som en landsby her omkring Byparken – især for os børnefamilier. Man møder de samme mennesker hele tiden, lærer hinanden at kende og kan hurtigt aftale at mødes,” siger Inam.

I 2018 gik den dog ikke længere i den treværelses lejlighed i Horisonten. Familien havde brug for mere plads. Nu bor de i hus i villakvarteret lige på den anden side af kanalen. Stadig tæt på Ørestad City, som stadig er omdrejningspunktet for deres liv.

De havde da også ledt efter en større lejlighed i Ørestad. Men uden held.

“Der mangler virkelig større boliger i Ørestad. Vi kender mange, som er flyttet herfra imod deres vilje, fordi det er så svært at få fat i en 4-værelses lejlighed. Her i villakvarteret bor der rigtig mange, som tidligere boede ovre i Ørestad.”

Familieliv, venner og arbejde foregår alt sammen i Ørestad for Inams vedkommende. Han kender både fordelene og ulemperne ved at bo der, hvor man også arbejder.

“For eksempel når jeg har hentet børn i daginstitution eller skole, og andre forældre gerne lige vil bestille bord imens vi står i garderoben,” smiler Inam.

Men for ham er der mest gode erfaringer med at hele ens hverdagsliv foregår på den samme kvadratkilometer. Både hundeluftningen i parken, børnehentningen på Ørestad Skole og jobbet på Restaurant Rasoi i sivegaden.

“Jeg kunne ikke tænke mig at flytte nogen andre steder hen. Hele vores liv er her”.

Brug de lokale tilbud

I 12 år har han drevet restaurant i Ørestad, og det er gået godt. Flere aftener i ugen er de 40 pladser i restauranten besat. Dertil kommer en hel del take away salg.
Mange af gæsterne i restauranten kommer fra hoteller og virksomheder i nærheden. Inam har gennem flere år undersøgt, hvor gæsterne kommer fra. Kun en fjerdedel er bosat i Ørestad, resten er medarbejdere eller hotel- og konferencegæster.

“Vi kan godt drive restauranten takket være de mange virksomheder og hotelgæster, men det ville da være dejligt at se flere beboere bruge os,” siger Inam, som mener at der kan være flere grunde til at de lokale ikke bruger de lokale tilbud så meget.

“Mange beboere efterlyser flere butikker, caféer og restauranter. Men i dag har vi faktisk en 10-11 spisesteder her i Ørestad. Så udbuddet er fint, men der mangler stadig flere lokale kunder. Jeg tror, at det skyldes, at der er mange børnefamilier, som ikke går ud så ofte. Dertil kommer mange unge, som med SU og studiejob heller ikke er typiske restaurantgæster. Og når man endelig går ud, smutter man ofte ind til byen”.

“Det er lidt ærgerligt, for vi står jo klar til at tage imod de lokale. Hvis der kom flere, kunne vi også lave flere målrettede tilbud og billigere retter til dem. Der har været mange forsøg på at tiltrække dem. Her i City har vi haft isbar, vinbar og værtshus, som alle er lukket igen. Men jeg giver ikke op så let. Nu åbner vi SIP Station – en cocktailbar som de lokale kan bruge til at sidde og arbejde i, mødes med mødregruppen eller se fodbold i. Det kunne være dejligt hvis det blev til et lokalt ‘vandhul’ her i city, ligesom Stamsted i Syd,” siger Inam.

Vær skarp på det, du laver

For at tage sin egen medicin tager han og hans kone ofte på ‘fredagstur’ til et spisested eller en café i Ørestad.

“Vi skal da lige huske, at vi også selv er en del af Ørestad, og derfor skal vi også være med til at støtte de lokale steder. Og jeg har da også et par gode råd til andre restauranter og caféer. For eksempel at man skal være ret skarp på sin menu. Vær god til det, du tilbyder. Det duer for eksempel ikke for mig at sætte bøffer og pomfritter på menuen, når jeg nu er en indisk restaurant. Jeg har prøvet, og kunne ikke se mig selv i spejlet. Rasoi er en indisk restaurant. Her får man indisk mad.”