I EU’s nye strategi for plastik i en cirkulær økonomi, er der opstillet ambitiøse mål, der kræver innovative løsninger i skala på tværs af landegrænser. En af de største udfordringer er håndteringen af de store mængder plastikaffald, der for størstedelen ikke genbruges. Nu er Aalborg Universitet København (AAU CPH) gået sammen med 15 partnere fra 10 lande om projektet UPLIFT, hvor målet er at løse udfordringen med håndtering af plastikaffald på en bæredygtig måde. Ørestad kan komme til at spille en central rolle.
Vi har talt med Cristiano Varrone, Associate Professor ved Department of Chemistry and Bioscience på AAU CPH om projektet.
Platik-udfordringens omfang
Gennem de sidste 50 år er plastik kommet til at spille en nærmest uundværlig rolle i vores samfund. Materialet har bl.a. været med til at tackle udfordringer som madspild, da det hjælper til at holde maden frisk i længere tid. Og på grund af dets lette vægt, har det bidraget til at reducere benzinforbruget hos biler og fly og dermed også deres udledninger af CO2. Ikke desto mindre udgør plastik nu sin egen udfordring, delvist grundet den måde, som vi håndterer affaldet på. I EU alene genererer vi årligt 25,8 millioner tons plastikaffald, hvoraf mindre en 30 % indsamles til genbrug. Resten ender på lossepladser og i forbrændingsanlæg, mens en del også finder vej ud i havet, hvor plastik nu udgør omkring 80 % af al maritimt affald.
Af den samlede mængde plastikaffald i EU udgør plastik fra emballage 59 %, og det er dermed den største platisk-fraktion. ’Det er grunden til, at EU har sat så ambitiøse mål i deres strategi om at nedbringe og håndtere netop den voksende mængde plastik-emballage og har afsat HORIZON 2020 midler til netop dette,’ fortæller Cristiano Varrone. ’EU vil have, at 60 % af alt plastikemballage skal genbruges inden for de næste 10 år, mens 60 % af alt ny plastik skal produceres ved hjælp af vedvarende kilder.’
Første skridt er at undersøge den eksisterende affalds- og recycling-infrastruktur
Med projektet UPLIFT vil de 16 partnere gøre tre ting. Første skridt er at undersøge den eksisterende infrastruktur, der i dag håndterer plastikaffald og genbrug. ’Vi starter her for at finde ud af, hvad der mangler for at EU’s mål om genbrug af plastik kan blive realiseret. Hvorfor bliver visse plastik-fraktioner ikke genbrugt? Hvordan kan vi optimere værdikæden for at ændre ved det? Og hvordan kan ny teknologi komplementere den eksisterende og hjælpe med at håndtere de fraktioner, der i dag ikke kan genbruges?’ forklarer Cristiano Varrone.
Udvikling af ny recycling teknologi
Andet skridt er at udvikle en biologisk recycling teknologi, der kan konvertere det plastik-affald, der i dag ikke bliver håndteret, til genbrugsplastik. En genbrugsplastik, der også er lettere at recycle fremadrettet. Det kaldes ’bio-upcycling’. I dag bliver det meste plastikaffald håndteret via mekaniske og kemiske recycling-processer, men de har nogle kritiske begrænsninger, især når det kommer til håndteringen af store mængder, hvor flere typer plastik er blandet sammen. Her sker det ofte, at materialerne ikke kan sorteres ordentligt og mister deres værdi og kvalitet i recycling-processen. I realiteten ender de med at downcycles.
‘Det er derfor vi vil udvikle en biologisk recycling proces, hvor enzymer går målrettet efter specifikke typer af plastik, som de nedbryder i mindre bestanddele (lidt ligesom delte LEGO klodser), som så kan blive genbrugt til at lave ny plastik af. Det gør os i stand til at genbruge plastik uden først at sortere det i forskellige typer af plastik. Enzymerne eksisterer allerede i dag, men sammenlignet med konventionel mekanisk recycling, er processen her en hel del langsommere. Derfor vil vi forsøge at optimere enzymernes nedbrydningsevne, så de bliver mere effektive, samtidig med at vi vil lede efter nye enzymer, som måske er bedre egnet til opgaven,’ forklarer Cristiano Varrone.
‘En af årsagerne til, at plastic recycling er så problematisk, er, at der er mange forskellige typer plastik, der blive mikset sammen, når vi smider det ud, og det komplicerer sorteringen. Vi ønsker ikke at løse ét problem ved at kreere et nyt. Det betyder, at vi ud over at lave ny genbrugsplastik også vil forsøge at opstille standarder for genanvendeligheden af plastik.’
Social sciences og forbrugerens rolle
Det tredje og sidste skridt er at undersøge de sociale aspekter, der knytter sig til plastik-problematikken og udforske potentielle synergier mellem politiske beslutningstagere, industrien og forbrugeren, som er nødvendige, hvis der skal ændres ved plastik-industrien.
‘På AAU CPH er vores opgave bl.a. at undersøge, hvordan forbrugerne opfatter plastik. Ser de det som et problem? Er det affald set fra deres synspunkt, eller en mulig ressource? Hvordan kan vi engagere forbrugerne, og hvor villige er de til at ændre sorteringsadfærd? Disse spørgsmål er utroligt vigtige,’ understreger Cristiano Varrone.
De lokale beslutningstagere kommer også til at spille en vigtig rolle i den sammenhæng, og skal involveres for at sikre, at nye former for sortering af plastik-affald ikke indføres forgæves. De skal derimod udvikles i tæt samarbejde med dem, der håndterer plastikaffaldet til daglig.
UPLIFT forventes at starte i februar 2021. Hvis du ønsker at høre mere om projektet eller er interesseret i muligt samarbejde kan du kontakte Cristiano Varrone på cva@bio.aau.dk.