Hvad sker der i Ørestad Nord? Årets første møde i ØICC's 'Netværk for Byudvikling'

HVAD SKER DER I ØRESTAD NORD? Det var temaet for årets første møde i ØICC’s Netværk for Byudvikling. Ørestad Nord har over de sidste 20 år udviklet sig til et centrum for kunst, kultur, medier og kommunikationsteknologi og huser nu eksperimenterende boligbyggerier, spændende virksomheder og store institutioner som IT-Universitetet i København, Københavns Universitet - University of Copenhagen og DR - Danmarks Radio.

På dagens møde fik vi en historisk indflyvning til udviklingen af bydelen fra Rita Justesen, Chef for planlægning og bæredygtighed i Udviklingsselskabet By & Havn, og fik vist de sidste byggefelter og planerne for dem. Martin Wagner, Head of Marketing & Communication i Tetris A/S fortalte om Woods det nye multihus I August Schade Kvarteret, som står klar om en måneds tid.
Og Antoine Améaume, Bylivskoordinator i Københavns Kommune fortalte om deres kommende indsats i Ørestad og inviterede alle på en kop kaffe og snak om, hvordan vi sammen kan være med til at styrke bylivet i Ørestad.

Stor tak til alle oplægsholdere for de gode indsigter. Du kan læse mere om netværket her: https://lnkd.in/enpSP8t