Innovationsdistrikter i Norden
Samarbejde og videndeling mellem innovationsdistrikterne i Norden
Emne: Nordisk samarbejde
ØICC’s rolle: Partner og med-initiativtager
Partnere: ØICC, Science City Lyngby, Oulu Innovation Alliance, Stockholm Science City, Oslo Science City, Copenhagen Science City, Frederiksberg Science City
Status: Igangværende (2019-)
Baggrund
Det er ikke kun i Danmark, at man er optaget af at udvikle velfungerende innovations- distrikter. Lande og byer verden over konkurrerer om at skabe de bedste videns- og innovationsmiljøer, og mange kigger til Norden for viden og inspiration til, hvordan man skaber succesfulde triple helix- samarbejder, bæredygtige løsninger og byudvikling.
Men innovationsdistrikterne i Norden er stadig unge og i udvikling, og der er meget vi kan lære fra hinanden.
Formål
Derfor har ØICC sammen med Science City Lyngby taget initiativ til at etablere et nordisk samarbejde mellem Oulu Innovation Alliance (Finland), Stockholm Science City (Sverige), Oslo Science City (Norge), samt de fire innovationsdistrikter i Greater Copenhagen (Copenhagen Science City, Frederiksberg Science City, Science City Lyngby og Ørestad Innovation City Copenhagen).
Formålet er todelt. For det første, skal vi udveksle viden og erfaringer omkring udviklingen af vores respektive innovationsdistrikter. Hvad virker, og hvad gør ikke? Hvordan kan vi bedre katalysere innovation og skabe værdi for vores medlemmer? Et godt eksempel var bl.a. i forbindelse med C40 Mayors Summit i København i 2019, hvor alle innovationsdistrikterne mødtes i Bloxhub og holdt et åbent nordisk roundtable.
For det andet, kan vi bruge partnerskabet til at skalere projekter på tværs af Norden.