Interessen for at bygge med social bæredygtighed for øje og fællesskab som omdrejningspunkt er stigende. Nye typer af boligfællesskaber er på vej, og det er ikke længere kun i form af græsrodsinitiativer. Developere, bygherrer og arkitekter er også med på dagsorden og er optagede af at indtænke alt fra fællesskab, livskvalitet og sundhed til byliv, social sammenhængskraft og inklusion i deres design af nye boligtyper og byområder.
Puljen af værktøjer til at kvalificere social bæredygtighed, der rækker ud over de mere byggetekniske aspekter som indeklima, er dog begrænset, og viden om best practice mangler. Blandt flere af ØICCs medlemmer har der derfor været et ønske om at skabe et forum, hvor de kunne erfaringsudveksle og blive klogere sammen på, hvad der virker og ikke virker og hæve barren i deres nye byggerier.
ØICCs Gruppe for Social Bæredygtighed i Byggeriet har nu eksisteret i et års tid med repræsentanter fra NREP, Solstra Development, AART Architects og BUILD rundt om bordet. Vi har talt med flere af dem samt andre medlemmer om hvorfor de er optagede af at arbejde med social bæredygtighed i byggeriet; hvilken værdi det giver; og ikke mindst, hvilke udfordringer de møder.
Udfordringen med at kvalificere social bæredygtighed
Et af de arkitektfirmaer, der har social bæredygtighed i hjertet af mange af deres projekter, er AART Architects. I Ørestad skal de bl.a. til at udvikle Byens Hus, det nye kultur- og beboerhus i Ørestad Syd, der skal understøtte fællesskabet og sammenhængskraften i bydelen og dermed vil blive en vigtig katalysator for byliv.
Med ansættelsen af effektchef, Johanne Mose Entwistle, er AART blandt de første, hvis ikke den første, arkitektvirksomhed i Danmark, der har taget skridtet videre i forhold til at arbejde seriøst med at kvalificere social bæredygtighed. Johanne har en baggrund som antropolog, og hendes hovedopgave som effektchef er systematisk at genbesøge AARTs byggerier for at dokumentere effekterne i praksis. Hvordan er samspillet mellem det byggede miljø og brugerne? Lever det op til de visioner, som bygherrer havde? Og hvis ikke, hvorfor? Spørgsmål, som forskningen plejer at svare på, men ikke arkitektfirmaerne selv.
”Min opgave er todelt. Jeg føder først og fremmest viden tilbage til tegnestuen og er med til at styrke fremtidige projekter ved at basere dem på viden om, hvad der virker i praksis. Den viden får vi ved, at jeg genbesøger vores byggerier og systematisk indhenter viden om effekt gennem kvalitative og kvantitative undersøgelser. Derudover er jeg også involveret i vores nye projekter, hvor jeg føder min viden fra genbesøgene ind og bidrager med research og indsigter fra forskningen, hvor vores egen viden ikke rækker,” siger Johanne Mose Entwistle.
Arkitektonisk kvalitet – mere end æstetik
Bæredygtighed er kernen i byggebranchens omstilling i disse år, men det primære fokus er stadig på miljømæssige og økonomiske aspekter. Social bæredygtighed indgår ganske vist i flere bæredygtighedscertificeringer, bl.a. DGNB, alligevel mangler der transparens og enighed om, hvordan man måler værdien heraf. Viden, som ellers kunne være med til at styrke beslutningsgrundlaget for at prioritere forskellige sociale tiltag i byggeriet.
Det vil AART gerne være med til at ændre på, og de har derfor ansat en erhvervs Ph.D. støttet af Innovationsfonden og i samarbejde med Københavns Universitet og Aalborg Universitet, der skal se på, hvordan man metodisk kan værdisætte det, de kalder arkitektonisk kvalitet, så det også omfatter social bæredygtighed.
”Vi skal ud over at snakke arkitektonisk kvalitet som æstetik. Arkitektur kan være en katalysator for forandring og værdiskabelse. Første skridt er at finde ud af, hvad arkitektonisk kvalitet er. Det er jo også noget af det, jeg undersøger i praksis, når jeg genbesøger byggerierne. Andet skridt er at se på, hvad det så er værd i kroner og ører,” siger Johanne Mose Entwistle.
Også seniorforsker Jesper Ole Jensen fra BUILD mener, at der er behov for nye værktøjer og viden på området. Særligt, fordi vi ser en ny aktørgruppe, private developere, der går ind og gerne ville bygge til nye former for fællesskaber. ”Det ville gavne processen og mindske usikkerheden, hvis der var erfaringer, guidelines eller andre værktøjer at trække på, så man kunne sikre, at fællesfaciliteterne faktisk skabte den værdi, der er til hensigt og blev taget i brug,” siger han.
Efterspørgsel på seniorvenlige boligfællesskaber
Social bæredygtighed i byggeriet er især interessant, fordi arkitektur kan imødekomme mange samfundsudfordringer som ensomhed, ulighed, fedme, ikke-bæredygtig livsstil, m.m. I Jesper Ole Jensens forskningsgruppe på BUILD har de bl.a. talt om det store potentiale for at bygge boligfællesskaber til ældre. ”Der er mange ældre, der er fanget i deres store parcelhuse og godt kunne tænke sig at flytte i noget mindre. Samtidig ser vi et stigende problem med ensomhed,” siger han.
Det potentiale har et andet af ØICCs medlemmer, Tetris A/S, allerede fået øje på, og de er netop ved at færdiggøre deres første seniorvenlige boligfællesskab, Ibihaven, øst for Slagelse. Ibihaven rummer 76 lejeboliger bygget i bæredygtige materialer med en overdækket atriumhave på 1500 m2, hvor beboerne kan mødes og lave aktiviteter sammen.
”Vi arbejder med et spændende koncept, hvor vi i Tetris på forhånd har formuleret et værdigrundlag for Ibihaven, som folk køber ind i. Når beboerne har underskrevet deres lejekonkrakt, kan de skrive sig op til de fællesskaber/aktiviteter, de synes lyder interessante og godt kunne tænke sig at være en del af. På den måde spiller Tetris en mere aktiv rolle, end vi plejer i forhold til at nudge fællesskabet og ikke kun designe rammerne,” fortæller kommunikationschef i Tetris A/S Martin Wagner.
Tetris har bygget til fællesskaber før bl.a. børnefamilier i Ørestad, hvor de har inviteret til ’kom og mød din nabo’ i stedet for det sædvanlige ’kom og se din nye bolig’. ”Fællesskaber giver livskvalitet, så enkelt er det. Vi er sociale væsner, der har brug for social kontakt. For at dokumentere, hvordan Ibihaven påvirker beboernes livskvalitet, har vi indgået et spændende samarbejde med VIVE, hvor vi undersøger beboernes livskvalitet inden de flytter ind, lige når de er flyttet ind, og et år efter de er flyttet ind,” fortæller Martin Wagner.
Ibihaven er blot det første seniorvenlige boligfællesskab af mange, og Tetris A/S regner med at bygge intet mindre end 1500 seniorvenlige boliger over de næste ti år. ”Seniorfællesskaber er interessante, fordi der ikke er nok af dem. Det handler om at udvikle et koncept, som er økonomisk bæredygtigt. Tetris kommer også til at udvikle andre koncepter, fx fremtidens familiebolig – hvordan ser fællesskabet ud fra børnehøjde?” siger Martin Wagner.
Hvad optager ØICCs Gruppe for Social Bæredygtighed?
Både Johanne Mose Entwistle og Jesper Ole Jensen sidder med i ØICCs gruppe for Social Bæredygtighed i Byggeriet. Foruden dem tæller gruppen NREP, som skal til at udvikle UN17 Village i Ørestad, der kommer til at have et meget højt ambitionsniveau på både sociale, økonomiske og miljømæssige parametre; samt Solstra Development, som udvikler Bella Kvarter og netop har opnået Danmarks første DGNB Guld midtvejscertificering for et byområde.
”Noget af det, som medlemmerne i gruppen har været særligt optagede af er, hvordan de kan kvalificere deres arbejde med social bæredygtighed i det byggede miljø. Hvordan kan man f.eks. bygge til fællesskaber, som endnu ikke eksisterer, og hvis behov og ønsker man derfor ikke kender? Og hvad er det for faktorer som afgør, at bylivet i nogle områder er levende og dynamisk, mens det i andre områder aldrig folder sig rigtigt ud? Det er nogle af de ting, vi har diskuteret i gruppen” fortæller Sophie Witzke, projektleder i ØICC og tovholder for gruppen.
”Det er interessant, at developere som NREP og Solstra Development gerne vil det her og prioriterer at indtænke social bæredygtighed i deres byggeri og byudvikling. Det er fint, at man her har ØICC til at facilitere samtalen, da det er én, man ellers ikke ville have haft. Et spændende forum, hvor det første skridt er at dele erfaringer, og det andet er at udvikle projekter sammen på sigt,” siger Jesper Ole Jensen.
Om AART Architects
AART Architects arbejder med arkitektur som katalysator for forandring. Social bæredygtighed er en vigtig del af arkitektfirmaets DNA, og med ansættelsen af Danmarks første Effektchef, går de foran og baner vejen for en ny tilgang til at arbejde med social bæredygtighed på baggrund af systematisk viden fra egne projekter og forskning om, hvad der virker i praksis. AART er medlem af ØICC og er med til at udvikle Byens Hus, det kommende kultur- og beboerhus i Ørestad Syd, der skal understøtte fællesskabet og sammenhængskraften i bydelen. Læs mere om AART Architects her.
Om Tetris A/S
I Tetris A/S handler det om at bygge ordentlige bygninger i høj kvalitet, der kan skabe gode rammer om folks liv og hverdag. Arbejdet med bæredygtighed og fællesskaber er i udvikling, illustreret ikke mindst med deres nye koncept for seniorvenlige boligfællesskaber, Agorahaverne. Tetris er med i ØICC og har udviklet byggerier i Ørestad i mange år, først RadioRækkerne i Ørestad Nord, Skovkvarteret i Ørestad Syd og er nu i gang med et spændende multihus i Ørestad Nord, som er et bud fremtidens arbejdsplads. Læs mere om Tetris A/S her.
Om BUILD
BUILD er en del af Aalborg Universitet og Danmarks største institut for byggeri og det byggede miljø. Med 250 ansatte fordelt på campus i København og Aalborg arbejder instituttet ud fra en vision om i endnu højere grad at bidrage med den tværfaglige og helhedsorienterede uddannelse og forskning, der skal til for at håndtere komplekse problemstillinger som klimaforandringer, urbanisering og ressourceknaphed. Aalborg Universitet København er med i ØICC og deltager aktivt i netværk og projekter. Læs mere om BUILD her.