I Ørestad er millioner af mikroorganismer hen over sommeren blevet sat på overarbejde for at teste, om alger fra kanalerne og invasiv ukrudt fra Fælleden kan omdannes til muld gennem varmekompostering. Mere end 2 tons alger er hevet op af kanalerne, og resultaterne ser lovende ud.
Hvad går initiativet ud på?
Projektet går i sin enkelthed ud på at gøre alt det grønne affald i Ørestad brugbart. I stedet for at køre affaldet væk som ‘grønt affald’, som både er en ressourcetung og omkostningsrig proces, bygger projektet på principper om cirkulær økonomi og målet er at give affaldet ny værdi.
Initiativet kommer fra den socialøkonomiske virksomhed Amager Skovhjælpere og Ørestad Vandlaug, og projektet bygger videre på grundejerforeningernes strategi-og handleplan for Ørestad, som har fokus den grønne omstilling af Ørestads drift og udvikling.
’Naturen kender ikke til affald, det er menneskeskabt,’ understreger Mads Madsen, direktør for Amager Skovhjælpere.
Fra affald til ressource
Den invasive ukrudtsart Canadisk Gyldenris har i mange år været et stort problem på Ørestads åbne arealer og mindsket biodiversiteten i området. Planten gror bedst i sommerhalvåret i jord med visne rester fra forrige sæsoners Gyldenris. Derfor kan den invasive plante bekæmpes ved at fjerne Gyldenris fra tidligere år.
Mads Madsen står hvert år med flere ton vissen Gyldenris, og har i lang tid summet over, om det kunne bruges til noget produktivt. Samtidig står Vandlauget med en stor alge-udfordring. Alene sidste år blev der fjernet 49 ton alger fra Ørestads kanaler og søer. Det grønne affald er ikke en mangelvare.
Ørestad Vandlaug har hen over sommeren transporteret over 2 ton alger ud til Amager Skovhjælpere, som har opsat de første varmekompostblandinger i vejkanten, tæt på krydsningen mellem Otto Braches Allé og Kanalvej. Her har Amager Skovhjælpere forsøgt at finde frem til den ideelle kvælstof-kulstofblanding ved bl.a. at tilsætte hestelort; naturligvis fra lokale heste.
Fordelen ved den nedbrudte kompost er bl.a., at den er rig på kalium og fosfor og relativt fattig på kvælstof. Når dette tilsættes jord, forbedres jordens struktur og mikroliv markant, hvilket resulterer i en mere frugtbar jordblanding, som igen danner bund for en øget biodiversitet. Det er en win-win situation.
Hvad er varmekompostering?
Varmekompostering er en proces, hvor et kulstofholdigt materiale, som Gyldenris og andre planter, tilsættes sammen med et kvælstofholdigt materiale og vand. Og her kommer algerne i Ørestad ind i billedet. Ørestad har i mange år haft problemer med alger i kanaler og søer, som man i stor stil har sendt til forbrænding. Alger, som er fyldt med kvælstof, passer perfekt sammen med Gyldenris i en varmekomposteringsproces. Når dette vendes med jævne mellemrum i en lukket kompostblanding, resulterer det i en mikrobiologisk proces, hvor mikroorganismer nedbryder det døde organiske materiale.
En varmekomposteringsblanding omdanner kompost til muld betydeligt hurtigere end almindelig koldkompostering, da temperaturen hurtigt når op omkring de 60 grader under varmekompostering. Ved denne temperatur nedbrydes organisk materiale hurtigere, og en optimal blanding kan resultere i dannelsen af muld inden for 3-5 uger. Ved almindelig koldkompostering er mulden klar efter 1-2 år.
Lokale forandringsagenter
Med projektet ønsker Mads Madsen at bidrage til den grønne omstilling i Ørestad. Nyheder om klimaforandringer og global forurening efterlader ham ofte med en følelse af afmagt. Men alle kan gøre deres for at sikre, at fremtidige generationer kan have samme glæde ved naturen som vi har. ’Mit barnebarn skal ikke vokse op i en verden, hvor grønne områder og vild natur blot er noget, man kan opleve i fjernsynet. Det skal også være noget hans generation kan nyde gavn af,’ siger Mads Madsen.
Det skaber en domino-effekt når Ørestad støtter lokale, bæredygtige initiativer som dette, mener Mads Madsen. Det gælder om at investere i bydelens grønne omstilling. ’Det er vigtigt, at vi i Ørestad agerer foregangsbydel og viser, at det sagtens kan lade sig gøre at integrere bæredygtige processer og adfærd i driften af et urbant område.’
Projektets fremtidsudsigter
Eksperimentet med varmekompostering har allerede båret frugt, og håbet er, at det med tiden kan skaleres. Mads Madsen har efter samtaler med flere interesserede beboere i nærområdet givet lov til fri afbenyttelse af den færdige muld. Samtidigt er han sikker på, at virksomheder og interesseorganisationer i området kan have interesse i projektet. Han håber desuden, at supermarkeder og blomsterbutikker henvender sig, så de kan få andel i den lokalt producerede Ørestads-muld. Mulden kunne eksempelvis tilbydes gratis til kunder, som køber blomster eller andre planter.