Innovationsdistrikternes Nordiske Roundtable: learning points

Under C40 topmødet i København, trådte de nordiske innovationsdistrikter sammen og inviterede til en paneldebat. Målet var at dele erfaringer på tværs af Norden og diskutere, hvordan denne form for bysamarbejder kan være med til at skubbe til den grønne omstilling af vores byer. Hvor styrkerne ligger. Udfordringerne. Og hvad der skal til fremadrettet.

Panelet bestod af repræsentanter fra de nordiske innovationsdistrikter Stockholm Science City, Oslo Construction City, Future by Lund og ØICC samt to medlemmer, DTU og Rambøll, fra henholdsvis Lyngby-Taarbæk Vidensby og ØICC. Her er de vigtigste pointer fra dagen.

HVAD ER innovationsdistrikter og science city samarbejder?

• Triple Helix konstellationer mellem virksomheder fra den private sektor, universiteter og den offentlige sektor, der tager udgangspunkt i en bestemt geografisk lokalitet.

STYRKER i de nordiske innovationsdistrikter og science cities

• Kortere afstande, højt niveau af tillid, gode til at opbygge stærke partnerskaber og velfungerende velfærdsstater.

SVAGHEDER i de nordiske innovationsdistrikter og science cities

• Små markeder der gør det vanskeligt for virksomheder at skalere, mangel på talent, ’mono karrierer-mindede’, mangel på globale institutioner og støtteordninger.

PANELET: Bestående af Filippa Kull (Stockholm Science City), Benedicte Økland (Oslo Construction City), Per Persson (Future by Lund), Carolina Benjaminsen (ØICC), Marianne Thellersen (Technical University of Denmark), Søren Brøndum (Rambøll)

Betydningen af innovationsdistrikter og hvorfor det er attraktivt at være medlem

• Partnerskaberne er en god måde at skabe udviklingsprojekter på og tiltrække startups og talent til et område. Talent tiltrækker talent.

• Innovationsdistrikter fordrer tætte samarbejder med kommunen, hvilket er centralt.

• De bidrager til samarbejde mellem lokale aktører og møder ansigt til ansigt, hvilket gør projekter på tværs af sektorer lettere.

• Innovations partnerskaber kan være med til at katalysere grøn omstilling.

Hvordan innovations partnerskaber kan skabe en reel impact og drive bæredygtig udvikling

• Der er større villighed til at tage chancer i mindre innovations konstellationer, men partnerskaberne er samtidig nødt til at involvere sig i større strukturer for at skalere løsninger.

• Innovationsdistrikter kan skabe de gode rammer for forskere til at udvikle løsninger til omverden, forbinde dem med iværksættermiljøer og større virksomheder, der kan hjælpe med at skalere løsningerne.

• Der er brug for ’free zones’ til at eksperimentere i uden den samme form for regulering, som gælder ellers.

• Ved at sætte bæredygtighed i kernen af aktiviteter kan innovationsdistrikter være med til at tiltrække talent til området.

• Der er behov for politisk lederskab for at lykkes med at drive den grønne omstilling, og partnerskaber som disse kan være med til at vise politikerne de rigtige løsninger, og hvad der er muligt.

• Innovationsdistrikter kan bidrage til at integrere løsninger og vise byer og politikere, hvad der skal til; at små organisationer kan skabe en reel impact. ’Change comes from collaboration.’