Nyt projekt skal kortlægge danske virksomheders brug af samfundsfaglige og humanistiske kompetencer i den bæredygtige omstilling
Dansk erhvervsliv er godt i gang med den grønne omstilling. Bæredygtige innovationer ser dagens lys, nye grønne erhvervseventyr opstår, og der formuleres alternative forretningsmodeller og lederroller. Som led i dette nybrud er der også kommet fokus på vigtigheden af at arbejde på tværs af sektorer og vidensformer og nedbryde gamle siloer. At komme i mål med den bæredygtige omstilling er nemlig en omfattende og kompliceret proces, der kræver, at der gøres brug af alle relevante fagligheder og kompetencer.
ØICC har derfor over en længere periode været vært for en arbejdsgruppe med repræsentanter fra IT-Universitetet, Det Juridiske Fakultet (KU), Human- and Legal Innovation Hub (KU) og ØICC. Gruppen har bl.a. drøftet, hvordan viden og metoder fra de humanistiske og samfundsvidenskabelige discipliner kan bringes i spil i danske virksomheders arbejde med bæredygtighed og grøn innovation. Det er nemlig stadig ret begrænset, hvor meget de samfundsfaglige og humanistiske vinkler fylder i den bæredygtige omstilling, på trods af at der er enighed om, at tværfaglighed og helhedstænkning er vejen frem, hvis vi skal lykkes med omstillingen.
Arbejdet i gruppen er mundet ud i et konkret projektforslag, som har titlen ”SSH and Sustainable Business: Building a database for SSH impact on sustainability in private sector companies” (’SSH’ er en forkortelse for ’the social sciences and humanities’). Det har netop modtaget støtte fra Carlsbergfondet, og projektet vil efter planen gå i gang i løbet af foråret. Vi har talt med Steffen Dalsgaard, der er antropolog og professor i Business IT på ITU og leder af det nye projekt, om baggrunden for projektet, dets indhold og om perspektiverne i samarbejdet bag det.
Hvorfor er samfundsvidenskaberne og humaniora vigtige i den bæredygtige omstilling?
Når danske virksomheder arbejder med bæredygtighed og verdensmålene, trækker de i stor udstrækning på naturvidenskabelige og tekniske tilgange, som er vigtige for at skabe nye produkter og løsninger, men det er usikkert hvor meget de trækker på de blødere videnskaber, som er vigtige for at forstå kulturelle kontekster og samfundsmæssige sammenhænge. Og det kan godt være et problem, mener Steffen Dalsgaard.
”Bæredygtighed og klimaforandringer handler ikke kun om at udvikle nye tekniske løsninger, men også om at forstå det samfund og den kultur, som skal drive den bæredygtige omstilling og som løsningerne skal implementeres i,” understreger Steffen Dalsgaard.
Menneskelige og samfundsmæssige faktorer som adfærd, værdier, planlægning og lovgivning er vigtige i den bæredygtige omstilling, og ”noget tyder på at det kunne det give god mening, at virksomheder helt fra starten tænker dem med ind i deres arbejde med bæredygtighed,” siger Steffen Dalsgaard.
Der findes imidlertid ikke nogen grundige undersøgelser af, hvordan og hvor meget danske virksomheder benytter samfundsmæssig og humanistisk ekspertise i deres arbejde med bæredygtighed. Og det gør det svært at vurdere, hvorvidt bredere tilgange, der inkluderer samfundsfaglige og humanistiske perspektiver, har en reel effekt og kan betale sig i forhold til tilgange, der primært gør brug af naturvidenskabelige perspektiver.
Landsdækkende database med lokal forankring i Ørestad
Det skal det nye projekt rette op på. I projektet samarbejder forskere fra ITU og Jura (KU) om at opbygge en landsdækkende database, som ved hjælp af digitale værktøjer skal kortlægge danske virksomheders bæredygtighedsaktiviteter og brug af samfundsmæssig og humanistisk ekspertise. Databasen vil bl.a. blive opbygget ved hjælp af forskellige online værktøjer, der kan indsamle relevante informationer om virksomhederne fra nettet og sortere dem efter nøgleord relateret til bæredygtighed og til forskellige former for faglighed såsom samfundsfaglig, humanistisk, naturvidenskabelig eller teknisk ekspertise.
”Vores mål er både at finde ud af hvor meget kraft, der er bag den grønne omstilling i det danske erhvervsliv, i hvor høj grad virksomhederne inddrager samfundsvidenskabelige og humanistiske kompetencer i denne omstilling, og hvad det betyder for deres interne organisering. Det giver os mulighed for at sammenligne hvordan forskellige virksomheder arbejder og uddrage best practice på området,” forklarer Steffen Dalsgaard.
Han fortæller, at Ørestad og ØICC-partnerskabet spiller en særlig rolle i projektet. Det er professor og prodekan Kristian Cedervall Lauta fra Det Juridiske Fakultet og professor Steffen Dalsgaard fra ITU, som har udviklet ideen til databasen, og som sammen med en postdoc delt mellem ITU og KU udgør kernen i projekt-teamet. Men også erhvervslivet i Ørestad kommer til at spille en central rolle i udviklingen af projektet. Opbygningen af databasen vil nemlig finde sted i to faser.
”I den første fase vil vi prøve databasen af i Ørestad blandt interesserede virksomheder fra ØICC. Ved at holde det lokalt har vi mulighed for at interviewe virksomhederne, og på den måde kan vi verificere eller falsificere rigtigheden af de indsamlede data i databasen, så vi kan justere den, hvis der er behov for det,” fortæller Steffen Dalsgaard. I anden og sidste fase, skal databasen anvendes bredt på virksomheder i hele landet, så den kan give et overblik over dansk erhvervslivs engagement i bæredygtighed og i de fagligheder, der anvendes.
Databasen vil være åben og tilgængelig for alle, og når først den er sat op, kan den relativt let opdateres en gang om året. På den måde kan den blive en kilde til vigtig viden for virksomheder, forskere og myndigheder, der ønsker indsigt i, hvordan danske virksomheder arbejder med bæredygtighed.
Trædesten til fremtidige projekter
ITU, KU Jura og ØICC håber, at databasen vil blive en trædesten til flere projekter om bæredygtighed. ”Med databasen får vi et solidt datagrundlag at igangsætte nye projekter ud fra,” siger ØICC’s projektleder Sophie Witzke, der også er tovholder på arbejdsgruppen bag projektet. ”Det kan f.eks. være nye kortlægninger af danske virksomheders tilgang til bæredygtighed, eller det kan være projekter, som udvikler virksomhedsrettede innovationsforløb, hvor både de ’hårde’ og ’bløde’ videnskaber er medtænkt,” fortæller hun.
Også Steffen Dalsgaard glæder sig til at forsætte samarbejdet mellem Det Juridiske Fakultet, ITU og ØICC. ”I arbejdsgruppen har vi haft en spændende dialog om samarbejdsmuligheder, som nu har båret frugt. Der er helt klart store potentialer for flere fælles projekter; både nogle som bygger videre på databasen og nogle helt nye. IT og jura har masser af berøringsflader – f.eks. GDPR, rettigheder og sikkerhed – og dem vil vi meget gerne samarbejde med Det Juridiske Fakultet om at blive klogere på. ”
Om IT-Universitetet
IT-Universitetet i København (ITU) blev grundlagt i 1999, og er Danmarks førende universitet når det kommer til et fokus på it-forskning og -uddannelse. Universitetet arbejder tæt sammen med erhvervslivet, den offentlige sektor og internationale forskere og er kendetegnet ved en stærk iværksætterånd blandt studerende såvel som forskere. ITU har 2380 studerende og 330 ansatte. Du kan læse mere om ITU her.
Om Det Juridiske Fakultet (KU)
Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet ligger på Søndre Campus og har ca. 4.500 studerende, 95 videnskabelige medarbejdere, 60 ph.d.-stipendiater og 70 administrative medarbejdere. Det Juridiske Fakultet vægter en opsøgende dialog med omverdenen. Det sker bl.a. gennem et stort antal konferencer og seminarer, hvor fakultetets forskere stiller deres kundskaber til rådighed, og gennem et højt antal deltidsansatte undervisere, som har deres hovederhverv uden for universitetet. Du kan læse mere om Det Juridiske Fakultet her.
Om Human- and Legal Innovation Hub (KU)
Human & Legal Innovation Hub er én af tre innovationshubs på Københavns Universitet. Hubben holder til på Søndre Campus og hjælper studerende med at skabe nye projekter og virksomheder; undervisere med at udvikle kurser og finde eksterne samarbejdspartnere; samt virksomheder og organisationer med at se muligheder i Søndre Campus’ fagmiljøer. Du kan læse mere om Human- and Legal Innovation Hub her.