Kom med til dansk-svensk innovationsdag den 26. november 13.30 – 17.00 i Ørestad

Kom med til en dag hvor vi sætter fokus på det dansk-svenske samarbejde, når vi åbner dørene for danske og svenske aktører på tværs af innovations-økosystemet. ØICC har i hele 2025, i anledning af Øresundsbroens 25-års jubilæum haft særligt fokus på dansk-svenske relationer, og denne innovationsdag understøtter vores ønske om at give flere mulighed for at knytte bånd og skabe samarbejder på tværs af broen. ØICC er teamet op med Øresundsinstituttet om dagen, hvor vi samler repræsentanter og aktører fra danske og svenske universiteter, startups, innovationsdistrikter, klynger, virksomheder og institutioner. Det bliver en dag med keynotes, paneldebat, spændende case-præsentationer fra startups og rig mulighed for at netværke og skabe nye værdifulde relationer fra Danmark og Sverige.

Styrk samarbejdet og udnyt potentialet

Selvom Danmark og Sverige hver for sig har stærke innovationsmiljøer, udnyttes potentialet for samarbejde endnu ikke fuldt ud. Særligt for unge iværksættere, startups og entreprenører kan vores naboland være en overset kilde til inspiration, netværk og forretningsmuligheder. Begge lande deler en stærk offentlig-privat samarbejdsmodel, høj forsknings- og udviklingskapacitet samt universitetsforankrede klynger og science parks.

Derudover står både Danmark og Sverige i front på grøn omstilling, digitalisering og life science. Områder hvor der er et stort potentiale for fælles udvikling og partnerskaber. Formålet med dagen er derfor blandt andet at styrke samarbejdet, skabe indsigt i aktuelle innovationsinitiativer og projekter, og inspirere til nye forretningsmuligheder på tværs af landene.

Mød oplægsholderne på dansk-svensk innovationsdag

På dagen kan du møde en række markante stemmer fra det danske og svenske innovationsmiljø, herunder ledere, iværksættere og eksperter, som alle bidrager med deres perspektiver på nutidens og fremtidens innovation og samarbejde på tværs af Øresund.

  • Marie Sandin, Managing Director for AB Tetra Pak (Sverige) og Vice President for Strategic Programs tetrapak.com

  • Lene Rasmussen, Sekretariatsleder, Innovation District Copenhagen innovationdistrictcopenhagen.dk

  • Anne-Louise Thon-Jensen, bestyrelsesmedlem hos Minc Malmö, samt partner og medstifter af SDG Invest og Vår Ventures minc.se

  • Zeynap Erdal, Distriktsleder, Helsingborg Innovation District helsingborginnovationdistrict.com

  • Charlotte Lorentz Hjorth, Direktør, Lund Innovation District / Future by Lund futurebylund.se

  • David Zepernick, Medlems- og kommunikationsdirektør, Medicon Valley Alliance mva.org

  • Steen Morey Nellemann Olesen, Partner, Canute.io canute.io

Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding, og der er begrænsede pladser. Så skynd dig, hvis du vil være sikker på at få en plads.

Se programmet herunder og tilmeld dig gratis via QR-koden eller via linket HER

ØICC og Øresundsinstituttet ønsker at styrke forbindelserne mellem Danmark og Sverige

  • ØICC er et erhvervs- og vidensnetværk i Ørestad med 40 medlemmer – fra universiteter til nationale og internationale virksomheder og institutioner.

  • Øresundsinstituttet er et dansk-svensk videnscenter, der gennem analyser, fakta, netværksmøder og konferencer bidrager til et øget kendskab til udviklingen i regionen.s