Alt for ofte viser det sig, at velment byudvikling ikke svarer til de reelle behov hos de mennesker, som færdes eller bor i byen. Så hvordan sikrer vi, at udviklingen faktisk understøtter det, der efterspørges i samfundet? Det spørgsmål vil projektet Urban Insights Data Lab, hvor ØICC er projektejer, give et kvalificeret svar på.
DE RETTE DATA ER NØGLEN TIL SUCCES
Der findes store mængder af tilgængelige data, når kommuner eller byudviklere skal planlægge byudvikling. Faktisk er mængderne så store, at det er vanskeligt at få overblik over hvilke data, der er relevante – og selv hvis det lykkes, er det så dyrt at finde og købe data fra flere udbydere, at det i praksis sjældent sker. Derfor er meget byudvikling, trods de bedste intentioner, baseret på et relativt snævert datagrundlag, som endda ofte er så generisk, at det ikke på tilfredsstillende vis besvarer de spørgsmål, som de er indkøbt til at besvare. Det er netop denne udfordring, som Urban Insights Data Lab tager livtag med.
Urban Insights er meget omfattende og involverer både cases, dataudbydere, kommuner fra hele landet og universiteter, der i det kommende år skal samarbejde om at udvikle en økonomisk bæredygtig model, som kan gavne både kommuner og byudviklere, når data skal skaffes til et nyt projekt. Konkret tages der udgangspunkt i seks cases, hvor Urban Insights Data Lab vil kortlægge, hvilke typer dataudbydere, der tilsammen kan levere de nødvendige data for at skabe de bedste betingelser for at udvikle grønne, sunde og levende byer.
Projektet skal blandt andet også munde ud i en model for et såkaldt datakollaborativ. Et datakollaborativ er en primært digital platform, hvor kommuner, byudviklere og andre interessenter kan finde data og datakilder, som matcher deres behov for information. Data udstilles på metaniveau, og en data-broker service hjælper med at matche databehov med datakilder. Med henblik på at skabe en god og bæredygtig model for datakollaborativet, bliver der afviklet fire workshops for kommuner, der dels får viden om mulighederne for at skaffe relevant data, og dels er med til at kvalificere modellen, som Urban Insights Data Lab udvikler.
Ørestad i centrum
Projektets seks cases er baseret på institutioner eller virksomheder i Ørestad, en bydel der er på størrelse med en mellemstor provinsby. Derved får Ørestad en skjult gave i form af projektet, da resultaterne direkte vil give indblik i, hvordan bydelen bliver – eller ikke bliver – brugt af beboere og besøgende. Resultaterne kan dermed udgøre et helt konkret grundlag for fremtidige tiltag, der har til hensigt at gøre Ørestad grønnere, sundere og mere levende. IT-Universitetet, der ligger i Ørestad, er også partner i projektet, hvor studerende vil bearbejde forskellige segmenter af de indkomne data og skabe nye indsigter.
De seks cases har forskellige spørgsmål og fokusområder, men gennem samarbejde i projektet skabes en erfaringstung videnspulje, som kan være med til at sikre, at den innovation, der kommer ud af de forskellige cases, kan spredes til andre byområder. Projektet vil udmunde i meget interessant data om Ørestad, som kan inspirere og anvendes til udviklingsprojekter i Ørestad, såvel som naturligvis til de seks cases, som er udgangspunktet for dataindsamlingen. Med involvering af kommuner fra forskellige landsdele samt en bred følgegruppe vil projektet også blive en kilde til innovation og udvikling i hele landet, såvel som i udlandet.
De mange muligheder, der ligger i Urban Insights Data Lab, udtrykkes godt gennem de seks cases, som i det følgende er beskrevet kort ud fra de spørgsmål, som case-ejerne gerne vil have besvaret gennem projektet.
CASES OM GRØNNE BYER
Københavns Kommune: Hvad er forbrug, og hvad betyder det for en bydel som Ørestad?
Københavns Kommunes ’Klimaplan 2035’ dækker alle globale CO2-udledninger og dermed også den CO2, som kommer fra københavnernes forbrug. For at nå klimamålet er det nødvendigt at fokusere på nogle udvalgte konkrete tiltag, som kan gøre en betydelig forskel. I den forbindelse har kommunen brug for data om borgernes forbrugsadfærd, og hvordan CO2-intensive og ikke-intensive adfærdsmønstre eventuelt relaterer til hinanden. Ved hjælp af disse data og den efterfølgende analyse kan kommunen udforme indsatser og formidling, der kan skræddersys til forskellige segmenter i befolkningen, så Københavns CO2 udledning kan reduceres tilstrækkeligt.
Gennem Urban Insights Data Lab får Københavns Kommune indsigt i, hvordan borgere og besøgende anvender en bydel. Det bliver afklaret, om aktiviteter, der ikke er CO2-intensive, såsom at cykle, hænger sammen med andre ikke-intensive aktiviteter som fx handel i genbrugsbutikker og køb af plantebaseret mad – eller om der ikke er nogen CO2-sammenhæng i folks adfærdsmønstre. Det bliver også undersøgt, om folk med CO2-lav-intensive forbrugsvaner og folk med høj-intensive vaner bruger forskellige sociale medier.
Casen vil bidrage til en dybere forståelse af, hvordan en bydel som Ørestad fungerer i forhold til forbrug, og også belyse, hvordan begrebet ’forbrug’ i det hele tage skal forstås. Ud over at de fremkomne data vil hjælpe Københavns Kommunes klimaindsats, vil viden om forbrugsmønstrene i Ørestad være værdifuld for alle, der har interesse i bydelens videre udvikling.
Wonderful Copenhagen: Hvordan måler vi på tiltag inden for bæredygtig turisme?
Hvert år besøger tusindvis af kongresdelegerede København. I 2019 var København verdens 12. mest benyttede kongresby, og kongresserne skabte en omsætning på over 1,3 mia. kr. En kongresdelegeret bruger væsentligt flere penge end den gennemsnitlige ”almindelige” turist, og kongresser er ofte placeret uden for ferieperioder. Derfor er kongresser selvsagt et meget vigtigt segment for Københavns turisme.
Jo længere en turist bliver på en destination, jo mere bæredygtig er turisten, ligesom et længere ophold giver plads og tid til at besøge flere bydele end Indre by og måske endda destinationer uden for København. Dette er med til at sprede turismen og sikre Wonderful Copenhagens mål om en mere balanceret og bæredygtig turisme. Herudover afholdes kongresser ofte i lavsæsonen og er med til at fylde hotellerne i de perioder, hvor der er færre almindelige turister. Kongresserne bidrager dermed også til at skabe en jævnt fordelt turisme, som på sigt er mere bæredygtig for København.
Urban Insights Data Lab vil gøre Wonderful Copenhagen i stand til at finde ud af, om de delegerede besøger andre dele af København, mens de deltager i en kongres, hvor længe de opholder sig rundt om i København, om de bliver i byen længere, end kongressen varer, samt hvad deres forbrugsmønstre er, mens de er i landet. På basis af disse oplysninger kan Wonderful Copenhagen udarbejde en databaseret plan for, hvordan de kan opmuntre besøgende i København til at blive længere og dermed skabe en mere bæredygtig form for turisme.
Fælledby: Urban biodiversitet, borgere og bynatur, samt måling af biodiversitet
Der findes ikke nogen konsolideret data-drevet tilgang, som specifikt sigter på at udvikle og måle effekten af bynatur – særligt den artsrige, biodiverse bynatur og bynære natur. Der er derfor behov for værktøjer til at informere byplanlægning i de tidlige faser og til at følge udviklingen over tid.
Casens formål er at udvikle en model, der kan måle effekten af biodiversitet i en bymæssig sammenhæng, samt at danne et samlet overblik over de datakilder, som kan benyttes til dette arbejde. Det kan for eksempel dreje sig om, hvordan biodiversitet ændrer sig over tid, for eksempel før, under og efter at et byggeri bliver opført. Herudover skal casen afklare, hvilke afledte biodiversitetseffekter – såsom gladere eller sundere borgere – det giver mening at se nærmere på og følge, så modellen ikke bare bliver et teoretisk skrivebordsprojekt, men et værktøj der kan anvendes ude i virkeligheden.
Fælledby, som forventes at blive bygget i sammenhæng med Amager Fælled i løbet af de i kommende år, har en vision om at bidrage til større biodiversitet, end der var, inden bydelen blev bygget. Casen vil undersøge forholdet mellem natur og mennesker ved at definere en baseline for, hvordan mennesker bruger naturområdet, og hvilken værdi mennesker tillægger bynatur: Hvilke hjørner og ruter er de mest brugte? Hvilke aktiviteter udfører folk i naturen? Hvad føler de, når de er i naturen? Hvad er folks holdninger til bynatur? Ud fra denne baseline kan udviklingen måles og tiltag justeres, når Fælledby er blevet til en realitet.
Endelig vil casen beskrive en proces for borgerinddragelse i arbejdet med den løbende effektmåling. Casen vil måle kvalitative faktorer såsom brugertilfredshed, livskvalitet og fællesskab omkring byrummet, samt kvantitative faktorer såsom fysisk helbred og naturkendskab blandt borgere.
CASE OM SUNDE BYER
Novo Nordisk: Sundhedsindeks for byer og bydele
Det har vist sig, at det byggede miljø i byerne har stor indflydelse på folks sundhed på tværs af deres livsforløb. Men der mangler data, som kan vise årsagssammenhænge og dermed give en indikation af, hvordan man kan skabe bedre sundhed blandt byers befolkninger. Med fokus på lidelser som diabetes, svær overvægt og hjertekarsygdomme vil Novo Nordisk og Cities Changing Diabetes finde ud af, hvilke indikatorer for henholdsvis miljø og adfærd, der er vigtige, for at man kan sætte ind med sundhedsfremmende indsatser – og for at man kan evaluere indsatserne løbende.
Urban Insights Data Lab vil understøtte projektet ved at se på, hvordan realtidsdata kan kombineres og bidrage til en forståelse af, hvordan bymiljøet påvirker den adfærd, der hænger sammen med fysisk, social og mental sundhed. Denne viden vil hjælpe Cities Changing Diabetes til at udvikle en innovativ, datadreven model, som er baseret på realtidsdata om miljø, adfærd og helbred, og som tager lokale sammenhænge i betragtning. Denne model vil danne ramme for tværgående samarbejder om byudvikling, der støtter på om sundhed.
Projektet vil dels undersøge, hvordan det byggede miljø har indflydelse på sundhedsrelateret adfærd med hensyn til sociale, kulturelle og økonomiske faktorer, og hvilken betydning årstid eller tid på døgnet har for folks adfærd. Dels vil projektet kortlægge relevante indikatorer og datakilder såvel som udfordringerne ved at kombinere forskellige datakilder. Casen vil indgå i et samarbejde, som Novo Nordisk har med blandt andre C40 og NREP om at udvikle et sundhedsindeks for byer.
CASES OM LEVENDE BYER
Balder Danmark: Hvordan skabes og måles fællesskaber for bedre byliv?
Balder Danmark ejer og administrerer 1.200 lejligheder fordelt på syv ejendomme i Ørestad. Balders lejere udgør ca. 10% af befolkningen i Ørestad City og Syd, og virksomheden ønsker derfor at bidrage til at gøre Ørestad til en af københavnernes foretrukne bydele. Casen vil give Balder information om befolkningssammensætning og sammenhængskraft i Ørestad, samt hvilken effekt disse faktorer har på bydelens flyttemønstre.
Nogle af de spørgsmål, som vil blive besvaret gennem Urban Insight Data Lab, er: Hvordan ser den demografiske sammensætning af Ørestadsbeboere ud, og i hvilken grad indgår beboerne i lokale fællesskaber med hinanden? Hvordan anvender borgere og besøgende bydelen, og hvilke byfunktioner – såsom shopping, cafeer, sport og gåture – bruges lokalt eller uden for bydelen? Hvordan påvirker befolkningssammensætning og fællesskaber Ørestads flyttemønstre?
Når Balder Danmark ved, hvordan demografi og fællesskaber påvirker tiltrækning, fastholdelse eller fraflytning af beboere, kan virksomheden sammensætte deres tilbud, så de svarer til beboernes behov og ønsker. Dermed vil Balder bidrage til at styrke trivslen blandt Ørestads beboere.
Field’s: Oplandsanalyse og Den gode Nabo
Shoppingcentret Field’s arbejder på at blive bedre til at bidrage til det lokale byliv og blive ”den gode nabo” og er desuden interesseret i at tiltrække kunder, der ikke kommer fra København. Field’s har udearealer, hvor det er muligt at lave forskellige aktiviteter, og derfor vil centret gerne vide, hvad folk i lokalområdet ønsker, og hvilke initiativer, der kan gavne både lokalområdet og Field’s. Desuden er det væsentligt for Field’s at vide, hvad deres kunder er interesserede i, og hvilke målgrupper de ikke når ud til i øjeblikket.
Urban Insights Data Lab vil give Field’s data, så de kan optimere deres service over for lokalsamfundet, tiltrække flere besøgende til området og give deres lejere gode vilkår gennem bedre viden om de besøgendes ønsker.
ET PROJEKT FOR FREMTIDEN
Urban Insights Data Lab finansieres af Realdania såvel som projektets deltagere, og de modeller, der kommer ud af projektet, skaber grundlaget for oprettelsen af det føromtalte datakollaborativ. Dermed kan projektet skabe nye og langsigtede perspektiver for byudvikling.
Kommuner er vigtige medspillere i projektet, da de har en central rolle i byudvikling, men også private byudviklere og bygherrer kan skaffe sig et bedre datagrundlag gennem de modeller, som bliver udviklet. Det kan skabe frugtbare samarbejder mellem kommuner og udviklere, når (videre)udvikling af byer er på tegnebordet landet over.