Der er stigende interesse for at bo på en måde, hvor man kommer hinanden mere ved. Derfor er der stadigt flere private aktører, som bygger boliger med henblik på at skabe fællesskab. Men hvordan etablerer man de bedste rammer for fællesskaber, når man ikke på forhånd ved, hvem der vil flytte ind?
ØICC’s arbejdsgruppe for social bæredygtighed (By & Havn, Tetris, Rambøll/Henning Larsen, NREP, Aalborg Universitet København (AAU CPH)og AART Architects) besluttede sig for at undersøge best practice inden for etablering af fællesskabsorienterede boformer med støtte til projektet fra Realdania. Forskningsprojektet er netop ved at blive afsluttet, og vi har talt med seniorforsker Jesper Ole Jensen fra BUILD på AAU CPH, som har stået i spidsen for undersøgelsen. Her løfter Jesper Ole Jensen sløret for nogle af projektets konklusioner – og hvad Ørestad kan bruge det til. Resultaterne fra projektet udkommer inden længe i en rapport, som opfølges af et seminar senere på foråret, der er åbent for alle interesserede.
Nogle konklusioner fra projektet
Gennemgående ønsker developere og rådgivere at få almindelige danskere med, så bofællesskaber ikke begrænses til ildsjæle med tid og energi til at starte fra bunden. Aktørerne søger at udvikle nøgleklare koncepter, som kan udbredes til flere segmenter. En af de store udfordringer ligger i, hvad fællesskab betyder for beboerne. Her har aktørerne typisk en pragmatisk tilgang: fællesskaberne skal ikke være bindende; det skal være lysten, der driver værket. Derfor lægger man vægt på at skabe rammer, som fremmer de uforpligtende møder mellem mennesker og skaber uformelle mødesteder. Det afspejler sig i designet af bygningerne, hvor man prioriterer fællesområder, der fremmer spontane og uforpligtende møder, og semiprivate arealer såsom områder uden for den private bolig, som grænser op til det fælles areal. Når beboerne sætter sig på disse arealer, kan de vinke til naboerne, der går forbi, og eventuelt falde i snak.
Developernes tilgang til etablering af bofællesskaberne er forskellig. Nogle er meget beskrivende i forhold til et fælles værdigrundlag, for eksempel fællesspisning fem gange om ugen, økologi, bæredygtighed. Andre vil ikke definere fællesskabets indhold: de udformer rammerne; beboerne definerer fællesskabet. Det varierer også, hvor meget developere og ejendomsselskaber engagerer beboerne i designet og processen, og hvor meget de er til stede for dem bagefter – hvor meget der faciliteres. Fælles er bestræbelserne på at signalere til kommende beboere, at de skal være med til at skabe fællesskabet.
”Vi kan se, at de private developere virkelig har skabt en markant forøgelse af antal bofællesskaber, der bliver etableret,” fortæller Jesper Ole Jensen. ”Der er en differentiering mellem forskellige typer bofællesskaber med hver deres styrker. Nogle mennesker har det godt med, at meget foregår fælles; andre har det fint med det uformelle.”
“’Bovieran’, et svensk koncept med stor succes, er et eksempel på det sidste: der er et opvarmet fællesrum med palmer og ellers ingen facilitering, kun etablering af en andelsboligforening. Derefter opretter beboerne selv arbejdsgrupper. ’EcoVillage’, derimod, har stærk økologisk profil og lægger op til et forpligtende fællesskab med meget fællesspisning,” fortæller Jesper Ole Jensen.
Ibihavens atrium med fællesskab i fokus
“Og i ’PlusHusene’ har man en vært, som iværksætter initiativer ud fra samtaler med beboerne om, hvad de interesserer sig for. Det vigtige er, at der er en forventningsafstemning, for behovet for at facilitere fællesskabet varierer meget, blandt andet alt efter om boligerne er ejer-, andels- eller lejeboliger.”
Ørestads bofællesskaber har usædvanlige vilkår
Hvordan kan denne undersøgelse af bofællesskaber så bruges i Ørestad? ”Der er flere bofællesskaber på vej i Ørestad, og noget af det særegne er, at de primært etableres i etageboliger, og på det område har man ikke mange erfaringer at trække på,” konstaterer Jesper Ole Jensen. ”Det kræver en mere kompleks arealdeling at sikre uformelle mødesteder og beslutte, hvor fællesfaciliteterne skal ligge. Og det bliver vigtigt at tænke i, hvordan man forholder sig til omgivelserne, hvilken værdi bofællesskabet kan skabe for lokalsamfundet, for man kommer meget tæt på sine naboer, og det skal man forholde sig til. I så tætbebyggede områder må man undgå lukkethed om sig selv og tage dialogen med naboerne meget alvorligt.”
Jesper Ole Jensen håber, at konklusionerne fra rapporten og det efterfølgende seminar bliver grebet af branchen, og at den får lyst til at arbejde videre med området selv. Der er allerede tegn på, at det vil ske, idet Indenrigs- og Boligministeriet har fremsat et forslag om etablering af et uafhængigt rådgivningscenter for bofællesskaber. ”Det er vigtigt, at man gør sig klart – som developer eller kommune – at de forskellige koncepter kan forskellige ting. Og beboerne skal være klar over, hvad de går ind til.”
I ØICC glæder vi os til at læse rapporten, når den udkommer, og formidle resultaterne videre. Hvis I har lyst til at høre mere, kan I kontakte seniorforsker Jesper Ole Jensen (jojen@build.aau.dk) eller ØICCs sekretariat (oicc.dk/sekretariatet).
TILGANG
Projektet ’Fællesskabsorienterede Boformer’ med BUILD på AAU CPH som lead har haft fokus på egentlige bofællesskaber, i dette tilfælde er det defineret som, at beboerne har egne boliger, men dertil har fælles faciliteter såsom fælleskøkken og fælleslokaler. Bofællesskaberne, som er undersøgt, varierer fra meget organiserede fællesskaber med mange fælles aktiviteter, til mere uformelle fællesskaber, hvor møder og aktiviteter opstår mere spontant. Projektet har undersøgt, hvordan udviklerne er gået til opgaven forskellige steder, og hvad resultaterne af de forskellige processer og fysiske rammer har været.
Som del af undersøgelsen er det også blevet kortlagt, hvilke private aktører, der etablerer bofællesskaber, og hvilke redskaber de bruger til at engagere beboerne i fællesskabet. Der har været interviews med developere, investorer og rådgivere af nye bofællesskaber, samt interviews med beboere i fællesskaber, der har kørt et stykke tid. Desuden har projektet faciliteret to workshops hvor boligselskaber, developere og kommuner har delt erfaringer.