Idéen til en startup, Meeo, bliver pitchet. Foto: ITU
Startups spiller en væsentlig rolle i et samfund, der ønsker at være i front med innovationen, for iværksættere kan forfølge deres idéer uden at være bundet af de strukturer, der kendetegner mange større virksomheder. For at videreudvikle Ørestad som Innovationsdistrikt har vi fokus på at styrke fødekæden, så samarbejdet mellem studerende, startups og etablerede virksomheder med tiden kan blive stærkt, naturligt og ubesværet. To af ØICC’s medlemsorganisationer, IT-Universitetet og Symbion er i gang med at opbygge et samarbejde, som kan være til inspiration for andre.
Direktør Peter Torstensen fra Symbion/Accelerace og CEO Nikolaj Oppermann fra ITU Business Development fortæller om deres samarbejde om at skabe et godt startupmiljø for studerende. Community Manager Marianne Bateson fra Symbion, der huser hundredvis af startups og SMVer, og Matas Sabalas, Manager af ITUs BUILD Lab, fortæller om deres arbejde med at give studerende mulighed for at lave opgaver, der bruger startups og SMVer som cases. I de små virksomheder kan de studerende nemlig gøre en stor forskel og måske med tiden overgå til en rolle som ansat med stor bredde og indflydelse.
Fordelen i et stærkt startup-miljø
ITU Business Development har til formål at skabe en stærkt startup miljø på ITU, så flere studerende får lyst til iværksætteri. Accelerace kører dels acceleratorprogrammer for startups, har dels udviklet en platform med en toolbox til formålet og investerer derudover også i tidlige startups. De to organisationer fik formaliseret deres samarbejde lige inden vinterferien.
Direktør Peter Torstensen, Symbion og Accelerace, og CEO Nikolaj Oppermann, ITU Business Development
”Vi arbejder på at styrke en startup-tankegang sammen med andre, der vil det samme, og bygge en fælles metode baseret på, hvad der får startups til at lykkes,” fortæller Peter Torstensen. ”Det er vores mission at skabe næste generation af succesfulde entreprenører. ”En tredjedel af de startupprojekter, der kommer til Accelerace, stammer fra universiteterne, så derfor giver det god mening at styrke dette samarbejde. Af samtlige studerende på landets universiteter er det dog kun 1-3%, der har lyst til at gå i gang med iværksætteri, så vi er ved at opbygge samarbejde med flere universiteter for at få en kritisk mængde af iværksættende studerende, så vores koncept hele tiden kan forbedres.”
På ITU er fokus på at hjælpe med opbygning og udvikling af startups blevet skærpet. ”Når man arbejder med iværksætteri, får de studerende opbygget kompetencer, de kan få gavn af uanset den videre karrierevej,” konstaterer Nikolaj Oppermann. ”Dels styrker det éns innovationsevne, dels arbejder man som del af et team, og de kompetencer er meget værdifulde og kan tages med efter uddannelsen, uanset om man går videre som iværksætter eller bliver ansat et sted. Man lærer at bruge sin faglighed til at skabe værdi, som andre vil betale for.”
I fællesskab vil Accelerace og ITU styrke økosystemet omkring iværksættere. På ITU er man ved at opbygge en struktureret tilgang til at støtte op om de studerende eller forskere, som går og brygger på en idé til et produkt eller en service. Her kan interesseskabende events fra Accelerace være med til at gøre de unge opmærksomme på, at løse idéer godt kan føres videre til handling. Derefter kan ITU hjælpe dem med at udvikle idéen videre og skabe et community, hvor studerende kan støtte hinanden i processen. De idéer, der bliver faste nok til at blive taget videre, kan komme til Accelerace eller andre virksomheder og blive videreudviklet og tryktestet. Hvis de ender med at blive tilstrækkeligt gode, kan fx Accelerace skyde ”pre-seed” penge i projektet, altså den allerførste lille investering, der giver en startup chancen for at udvikle sig.
Virksomheder kan spille sammen med startups på flere måder
Membership flexpladser for startups i Symbion. Foto: Symbion
Selvom Accelerace har et særligt tilbud til startups med sit acceleratorprogram, som løbende forbedres for at opbygge de grundlæggende, universelle kompetencer, som startups har brug for, kan andre virksomheder også få glæde af at samarbejde med iværksættere. Ud over universelle kompetencer har startups generelt også behov for at tappe ind i lokale eller branchespecifikke kompetencer, og her kan alle virksomheder være med til at styrke økosystemet. I Tyskland har BMW fx oprettet en ”startup garage”, hvor faciliteter stilles til rådighed for startups, og BMW tilbyder sig som sparringspartner, vel at mærke uden at gøre krav på de resultater, som iværksætterne kommer frem til. BMW har fundet ud af, at den agilitet, som startups har, giver gode inputs til den store virksomhed, og bare det at være i første række som aftager af løsningerne, giver BMW værdi for pengene.
Accelerace arbejder med sin platform hen imod at kunne tilbyde alle gratis adgang til ”ideation” fasen, hvor idéerne udvikles fra løse tanker til reelle koncepter. De satser også på at få tilstrækkeligt med volumen af både iværksættere, virksomheder og fundere på deres platform til at kunne matche virksomheder med startups, som kan have glæde af hinanden – med tiden måske ved brug af AI.
ErhvervsPhD-ordningen giver også en oplagt mulighed for, at virksomheder kan skabe gode forbindelser til universiteter og forskning, fortæller Peter Torstensen. ”Vi ansatte i sin tid en ErhvervsPhD i Accelerace, og vi havde ikke forventet, at hun skulle udvikle en hel venture-model. Men hun kom med et videnskabeligt grundlag og en metode og fandt frem til interessante data om, hvad der kan læres, og hvad der ikke kan. Hendes arbejde blev på mange måder grundlaget for Accelerace og gav et enormt afkast på den lange bane – jeg tror godt, jeg kan sige, at det er den bedste investering, vi har lavet.”
Konkrete udfordringer efterlyses
Når virksomheder ønsker at samarbejde med studerende, er der nogle ting, de skal være opmærksomme på. ”De studerende er her jo primært for at studere,” siger Nikolaj Oppermann, ”og der er forskellige meninger om, hvordan de bør bruge deres tid ud over studierne. Derfor skal projekter med virksomheder være meget konkrete og lette at vælge til, for ellers drukner de i alle de tilbud, som de studerende får. Man skal først og fremmest huske, at de studerende ikke er gratis konsulenter, men nogen der kan komme med innovative indspark. Man skal opstille en præcis udfordring, som hverken er for overordnet eller for detaljeret, og man skal være tydelig om, hvad man som virksomhed vil have ud af samarbejdet. Det kan ikke være alt for kortsigtet, og det må ikke kræve for meget domæneviden, men til gengæld skal man sigte efter at få innovative forslag til løsninger.”
Matas Sabalas, Manager af ITUs BUILD Lab, og Community Manager Marianne Bateson fra Symbion
Disse udfordringer er meget genkendelige for Marianne Bateson, Symbion, og Matas Sabalas, ITU, som kom i kontakt gennem ØICC og søger at etablere et tættere parløb. Deres fokusområde er at skabe samarbejde mellem studerende og startups eller SMVer med studieprojekter som omdrejningspunkt.
”Studerende henvender sig sjældent til startups og SMVer, fordi de ikke kender til dem,” fortæller Marianne. ”Men netop i de helt små virksomheder kan studerende virkelig være med til at gøre en forskel – og også potentielt skaffe sig et job.” ”Udfordringen er, at virksomhederne bliver nødt til at gøre det meget klart og tydeligt, hvad de har behov for fra de studerende, og så skal det også passe ind i studieplanen,” kommenterer Matas, ”så jeg er ved at udforme en ultrakort præsentation, hvor virksomhederne med et øjekast kan se, hvilke typer opgaver de studerende kan være med til at løse som del af deres uddannelse.”
Startups er meget dynamiske og udvikler sig hurtigt. Det gør dem interessante ift. research, men det betyder også, at studerende skal acceptere, at deres researchspørgsmål udvikler sig i løbet af projektet. Det kan godt virke skræmmende, især når iværksætterne ikke altid har så meget tid at bruge på at være mentorer for de studerende. På den måde er det lettere, om end ikke helt så spændende, at lave opgave sammen med SMVer, for de er lige kommet skridtet videre og er mere etablerede.
Et nyt mindset bygges op et skridt ad gangen
Matchmaking mellem virksomheder og studerende på ITU. Foto: ITU
ØICC har med Erhvervs-Akademisk Samarbejde taget de første skridt til at opbygge en struktur, som skal gøre det lettere for virksomheder at række ud til relevante studerende med opgaver. Men der er behov for, at flere får kendskab til muligheden og benytter sig af den. Og det tager tid. ”En struktur kommer ikke til at virke ordentligt, før vi har skabt en kritisk masse, som har et mindset omkring iværksætteri og samarbejde mellem studerende og virksomheder,” siger Marianne Bateson. ”Og sådan et mindset skal opbygges fra bunden af, relation for relation. Når vi har skabt succesrigt samarbejde mellem en håndfuld af virksomhederne på Symbion og en håndfuld studerende, vil de lige så stille begynde at foreslå det til andre som en mulighed, man kan gøre brug af. ”Vi skal skabe små succeshistorier som skaber ringe i vandet. Lige nu er det i høj grad sådan, at jeg skal håndplukke relevante virksomheder, og Matas skal håndplukke relevante studerende.
”Både på ITU og på andre universiteter mangler der ofte et tydeligt sted, hvor virksomheder kan henvende sig. Jeg er sådan et punkt for ITU’s Business IT, men det er endnu ikke tilfældet på de andre studielinjer.” Derfor opbygges samarbejder stadig relation for relation, men hver relation er med til at danne grundlag for et stærkere økosystem.
Marianne og Matas ser for sig, at samarbejdet med ITU kan resultere i, at flere studerende kaster sig over projekter med startups og SMVer. De har mulighed for at bruge Symbions lokationer og faciliteter som base, hvilket kan give de studerende en oplevelse af stemningen og dynamikken i et miljø af helt spæde såvel som små og mellemstore virksomheder.
Kort og godt
Fødekæden omkring startups in Ørestad er i sin helt tidlige vorden. Der er indsatser både ift. at gøre det lettere for studerende at forsøge sig som iværksættere, og for at koble startups sammen med studerende omkring konkrete udfordringer. Også store virksomheder kan spille med ved at tilbyde startups plads og en grad af mentorskab i deres virksomhed. På nuværende tidspunkt knyttes kontakterne én for én og grundstenene for en fremtidig struktur, der kan lette processen, bliver langsomt lagt. Som Nikolaj Oppermann og Peter Torstensen siger: ”Vi er på en rejse sammen.”
Som innovationsdistrikt har Ørestad en mulighed for at skabe flere tætte relationer mellem startups og virksomheder og understøtte den vigtige fødekæde. ØICC opfordrer til, at endnu flere melder sig på rejsen, og faciliteter gerne møder eller events, hvor samarbejdet kan udvikle sig.