Årets første 'Netværk for Destination Ørestad' møde

HVORDAN KAN VI BRINGE HELE ØRESTAD I SPIL i 2023, hvor København er udpeget af UNESCO som arkitekturhovedstad og UIA holder sin verdenskongres for arkitekter i Bella Centeret? Det var temaet for årets første møde i Netværk for Destination Ørestad.

Annette Blegvad, direktør for UIA World Congress 2023, fortalte om planerne for kongressen, der plejer at tiltrække mellem 10.000-15.000 deltagere, og som i 2023 har titlen “Sustainable Futures - Leave No One Behind”. Annettes oplæg satte gang i en levende diskussion blandt netværkets deltagere, som havde masser af idéer og inputs til, hvordan vi i Ørestad kan arbejde sammen om et bydelsværtskab for begivenheden.

Stor tak til Annette for et meget inspirerende oplæg om UIA og de samarbejdsmuligheder, som konferencen åbner for. Vi glæder os til at fortsætte dialogen med jer i UIA.

Vil du blive klogere på netværket, kan du læse mere her: https://lnkd.in/d82qJUA