Visioner og løsninger til fremtidens bæredygtige by

Stor tak til alle jer, der deltog i ØICC’s store jule- og netværksarrangement. Vi lagde ud med en forrygende paneldebat om fremtidens bæredygtige by anno 2050 med et ekspertpanel bestående af Søren Brøndum Executive Director for Byg i Rambøll, Anne Skovbro adm. direktør i By & Havn, Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter og Mikkel Westfall arkitekt MAA og kreativ direktør i Årstiderne Arkitekter. Der blev diskuteret alt fra materialer, til upcycling, areal som vigtig resurse, nye værdikædesamarbejder, mangfoldighed og meget mere. Vil du vide mere om, hvad paneldeltagerne sagde, kan du læse med her.

Der skal også lyde en stor tak til vores tre oplægsholdere i de efterfølgende workshops Mark Vacher lektor på Københavns Universitet, Andreas Gjede direktør for Copenhagen School of Entrepreneurship og Peter Munkholm Nielsen, project manager ved Danish AM Hub. Her kom vi omkring, hvilken betydning udviklingen af vores menneskesyn har haft for den måde vi byudvikler på, hvordan man kan arbejde med innovation, talent og entreprenørskab på nye måder, og hvad fremtidens teknologiske revolution inden for 3D print kommer til at betyde.

Også stor tak til Dariush Rezai, direktør for Sweco, for, at vi igen i år kunne holde arrangementet i Swecos flotte atrium.