Bæredygtigt byggeri som laboratorium for ny teknologi — Ørestad Innovation City Copenhagen

Byggebranchen er en af de store udledere af CO2, men kan dermed også være med til at nedbringe CO2 ved at finde nye, innovative løsninger. Martin Schultz-Nielsen, som er investeringschef hos ØICC’s medlem NREP, har ansvar for UN17 Village, der skal opføres i Ørestad Syd. Vi har spurgt Martin, hvordan NREP arbejder på at nå deres ambitiøse mål om at være CO2 neutrale allerede i 2028.

Byggebranchen har udviklingsmuligheder

”Byggeindustrien bryder sig generelt ikke om at løbe risici, fordi byggeri er dyrt. Så der er en tendens til at gøre, som man plejer,” siger Martin Schultz-Nielsen. ”Derfor er det en industri, der ikke har innoveret længe, så det prøver NREP at gøre ved at lade UN17 Village projektet være et laboratorie. Her søger vi at fremme nogle af de teknologiske løsninger til mere bæredygtigt byggeri, der allerede er på markedet, men som befinder sig på et tidligt stadie. Det koster ekstra de første par gange – men når det kan skaleres, så det kan bruges i industrien generelt, falder prisen, og hele industrien får glæde af det.”

NREP’s UN17 Village, som kommer til at ligge i Ørestad Syd, er et ambitiøst byggeri, der medtænker alle FN’s 17 verdensmål. I strategien for UN17 Village er der både fokus på at skubbe barren inden for klima og CO2, og på at fremme sundhed og fællesskab i bygningerne, når de kommer i brug. ”Vi har en holistisk approach. UN17 Village skal ikke bare være CO2-bæredygtig, men også levedygtig – det skal være boliger, folk vil bo i.” For eksempel arbejder NREP sammen med SpaceMaker, der bruger kunstig intelligens til at optimere den måde, bygninger og rum placeres, så der kommer det bedst mulige lysindfald og den bedst mulige brug af pladsen i lejlighederne.

CO2 reduktion kræver brug af mange forskellige teknologier

Når det gælder CO2 reduktion, er UN17 Village et godt eksempel på et projekt, der fungerer som laboratorium for nye teknologier. Byggeriet er sammensat af fem karreer, som skal konstrueres med forskellige materialer. Ved at bygge i både træ og beton, kan NREP afprøve forskellige innovative tiltag til nedbringelse af CO2. Bare i dette ene byggeri bliver et væld af teknologier taget i brug, både i forhold til beton, til træ og til den senere drift af bygningen, og herunder er er par eksempler fra hvert af disse områder.

Beton

Produktion af beton udleder voldsomt meget CO2 og er dermed en af de store ”klimasyndere” i byggebranchen. Aalborg Portland udviklede Future Cem, som havde en CO2 besparelse på 30 procent, men fordi det var en ny teknologi, var produktet dyrere end almindeligt beton. ”Men NREP begyndte at bruge det, og når først der er nogen, der har gode erfaringer, bliver andre også villige til at købe, så efter halvandet år kunne Aalborg Portland sælge Future Cem til samme pris som almindeligt beton.” I udlandet har det canadiske Carbon Cure udviklet en teknologi, hvor CO2 bliver lagt ind i cementen og er med til at gøre den stærkere såvel som at holde CO2 ude af atmosfæren. NREP afprøver en kombination af de to teknologier og er i gang med at dokumentere effekten. ”Derudover arbejder vi i stadigt højere grad med upcycling der, hvor det giver mening og kan skaleres. Der kan man spare meget beton, fordi det allerede findes. For eksempel bruger vi på nogle facader genbrugstegl, som kommer fra tage, der alligevel skulle rives ned.”

Træ

Når det kommer til træ som byggemateriale, er der stort fokus på facaderne. Jo større facadernes vægt er, desto større må de bærende elementer og fundamenter være – hvilket ofte betyder mere beton og CO2. Når vægten af træfacaderne minimeres, minimerer man samtidigt det CO2 udslip, som brug af beton stadig medfører.

”UN17 Village bliver det højeste træbyggeri i Danmark, og vi er ikke så vant til at bygge stort i træ i Danmark, så nye løsninger kræver masser af rådgiverkroner, for at fx træbyggeri kan passes ind i det danske byggereglement. Vi samarbejder med en rådgivende ingeniør, MOE, som bl.a. har vundet en pris for udvikling af ny softwaremodellering for optimering af facader på dette projekt, og vi har også måttet teste for brand og akustik.” Afprøvningen af nye teknologier skaber ringe i vandet. NREP’s entreprenør på UN17 Village, CG Jensen, besluttede at iværksætte sin egen produktion af træfacader til brug for projekter i Danmark i stedet for at skulle skaffe dem fra udlandet; og den viden, NREP har opbygget om brandsikring af høje træbygninger, er blevet delt med resten af branchen.

Drift

Endelig er det vigtigt, at også driften af UN17 Village får et lavt CO2 aftryk. Derfor kommer der masser af solceller på bygningerne. Men også på det område kræves nytænkning, for med nuværende regulativer skal man finde en løsning på, hvordan beboerne kan købe el både fra det normale netværk og fra solcellerne, hvis man vil bygge solceller, der skal dække mere end blot elforbruget til fællesområderne. Dermed går innovation hånd i hånd med regulering. Brug af spildevand fra boligerne er også med i NREP’s planer for UN17.

Hvordan testes resultatet af teknologierne?

”Vi laver en analyse af CO2-omkostningerne på livscyklus af alle dele af bygningen helt fra projektets begyndelse. Hvor er materialerne hentet fra, hvor meget transport er involveret, hvor længe holder materialerne, hvad kan genbruges, og hvad kan ikke… Der bliver målt på ”embodied carbon”, dvs. den CO2 som bruges i byggeprocessen, og på ”operationel CO2”, dvs. den CO2 som slippes ud gennem brug af bygningen. De målinger bygger på gode estimater og erfaringstal fra rådgiverne, men vi følger også op på forbruget efterfølgende for at se, hvordan det går. Har nogle af elementerne en kortere eller længere brugsperiode, end vi har regnet med? For træfacader er garantien for, hvor længe det er brandsikkert f.eks. ofte en begrænsning, og der har vi udviklet en løsning, som kan holde længere, end hvad mange måske tror er muligt for en træfacade. Så det bliver spændende at følge.”

De fleste virksomheder og institutioner sigter på CO2-neutralitet i 2050, 2040 eller 2030, men NREP har valgt at sigte efter neutralitet i 2028, om bare seks år. ”Vi ved endnu ikke, hvordan vi kommer i mål, men det ville også være for nemt, hvis vi vidste det fra starten af, for så ville der ikke være nogen innovation i det,” konkluderer Martin Schultz-Nielsen. ”I Danmark har bæredygtighed spillet en stor rolle i mange år, og bygningsreglementet har allerede et højt niveau. Så vi har et forspring og bliver nødt til at nå CO2-neutralitet hurtigere end andre, så vi kan lære nyt og eksportere vores viden til andre lande, såsom Kina, for det er en udfordring, vi må være fælles om at løse.”