Der spekuleres i disse dage flittigt over, hvilke aftryk corona-krisen kommer til at sætte på en lang række sektorer. Det gælder også inden for bolig- og byudviklingsområdet, som udformer de fysiske rammer, vores liv udfolder sig i. Nedlukningen af det danske samfund har på mange måder sat fokus på disse rammer, og arkitekter, developere og byplanlæggere er derfor begyndt at diskutere, hvad krisen kommer til at betyde for vores forestillinger om den gode bolig, det gode udeområde og den gode by. Vil der opstå nye krav til indretning og funktionalitet? Og hvilke løsninger kan vi bruge?
For at tage pulsen på nogle af de ideer og strømninger, der er oppe i tiden, tog vi med til Rambølls webinar ”Stayathome – online brainstorm om boligudvikling i en post-pandemisk virkelighed” i sidste uge. Her gav et ekspertpanel bestående af Martin Wagner, kommunikations- og marketingschef hos Tetris; Lise Groes, CEO i IS IT A BIRD; Mette Mogensen, by- og boligudviklingschef hos Domea; Tina Saaby, stadsarkitekt i Gladsaxe Kommune og Signe Kongebro, partner i Henning Larsen, en række interessante bud på, hvordan vi vil bo i fremtiden. Vi mødte også arrangøren af webinaret, Ofri Earon, der er arkitekt og markedschef i Rambøll Arkitektur og Byudvikling, til en snak om boligens betydning i dag.
Fleksible og multifunktionelle boliger
De mange skiftende behov og aktiviteter, som boligen har skullet opylde under lockdown, rejser vigtige spørgsmål som: Hvad er en god bolig? Hvordan skal rumfordelingen se ud? Hvilke boligløsninger er vigtige? Og hvilken betydning får hjemmet identitetsmæssigt, når det er omdrejningspunkt for alle aspekter af vores liv?
En af de tendenser, som paneldeltagerne og Ofri Earon peger på, er, at der er opstået et større behov for at boligen kan multiprogrammeres. Boligen skal nemlig kunne rumme en bred vifte af aktiviteter som arbejde, motion, hobbies, kulturelle events og undervisning, og være indrettet til, at en hel familie er hjemme og laver flere af disse forskellige aktiviteter på samme tid. En af de måder, hvorpå man kan sikre det, er ved at lave en rumfordeling, der består af flere mindre rum, som gør det muligt at udfolde sig individuelt uden at forstyrre andre.
Man kan også opfylde behovet for multifunktionalitet ved at inkorporere forskellige domæner i de enkelte værelser. Et domæne kan for eksempel være en sofa under trappen, hvor man kan slappe af, eller et legerum i nichen under skråvæggen, der giver børnene et område, som er deres. Ved at arbejde med domæner gør man det enkelte rum mere fleksibelt, så det kan opfylde modsatrettede behov, og i mindre boliger kan et domæne desuden fungere som et alternativ til et separat værelse.
Også ud fra en sociologisk betragtning påvirker corona vores tilgang til boligen. Det gælder ikke mindst hjemmets emotionelle og identitetsmæssige betydninger, som de seneste måneders hjemmeophold både har forstærket og forandret. En af pointerne i paneldebatten er, at hjemmet nu er draget helt i ind i vores arbejdssfære ved blandt andet at fungere som baggrundstæppe for de onlinemøder, vi holder. Hjemmet ’spilder over’ i vores sociale og arbejdsmæssige relationer, og fortæller kollegaer og samarbejdspartnere noget om, hvem vi er, og hvordan vi bor. Som en identitetsmarkør er hjemmet derfor stærkere end nogensinde.
Hjemmets betydning er ikke kun blevet forstærket, den har også ændret sig. På kort tid har vores oplevelse af, hvad hjemlighed er, bevæget sig fra at handle om privatliv til at handle om kontrol. Hvor hjemmet før har udgjort vores ’private space’, ses det nu i højere grad som vores ’safe space’ – det sted, hvor vi føler os sikre og i kontrol i forhold til smittefarer. Det stiller nye krav til hjemmet som et sted, hvor hygiejnen skal være i top, og hvor materialer og overflader skal være lette at rengøre.
Boligens udearealer
Corona-krisen har også sat boligens udearealer i fokus. Udearealerne har vist sig at være afgørende for vores mentale og sociale trivsel og har både fungeret som rekreative åndehuller og vigtige sociale kontaktzoner. Boligens kvalitet skal derfor ikke kun måles på dens indre indretning og antal kvadratmeter, men også på dens sammenhæng med omgivelserne. Rambølls spørgsmål til panelet er på den baggrund: hvordan ser boligens udearealer ud i en postpandemisk verden? Og hvad er forholdet mellem privatliv, fællesskab og udearealer?
Én af de ting, som panelet fremhæver, er, at udeområder som altaner og gårdhaver fremover vil skifte status, så de i højere grad bliver et standardkrav og ikke et luksuriøst tilvalg. ”Vi vil måske se, at altanen går hen og bliver en menneskeret”, siger Ofri Earon, der også mener, at forholdet mellem gården og hjemmet skal gentænkes. ”Er gården en del af éns hjem, når man bor i lejlighed? Det er et relevant spørgsmål, der er vigtigt at tage op, fordi fællesarealer giver mulighed for både at få frisk luft og at skabe lokale fællesskaber, der styrker tilknytningen til dér, hvor man bor”, siger hun.
Det har været særligt tydeligt under lockdown, hvor nye nabofællesskaber og -initiativer er blomstret op. Efterspørgslen på lokale fællesskaber og mødesteder er ifølge paneldebattørerne kommet for at blive, men den skal balanceres med en respekt for beboernes privatliv. Det kan ske ved at udforme udearealerne og kantzonerne mellem bolig og fællesområder, så de også tilgodeser mere intime og private behov – for eksempel ved at lave lukkede gårdmiljøer og ved at skærme mod indkig til lejligheder i de nederste etager.
Bæredygtig byudvikling post-corona
Webinaret slutter af med en diskussion af, hvordan de seneste måneder vil påvirke den måde, vi ser på bæredygtig byudvikling. Den tætte storby har længe været fremhævet, som den både bæredygtige og ’livable’ model, men vil det også være tilfældet fremover? Eller vil byens randområder og livet på landet tilbyde andre, og på nogle punkter, bedre løsninger? Det er der delte meninger om i panelet.
Risikoen for at blive smittet har rykket ved vores opfattelse af ’tæthed’ og ’afstand’. De kompakte storbyer er med deres høje koncentration af indbyggere blevet pandemiens epicentre. Det har gjort det tydeligt, at der er en grænse for, hvor tæt vi kan bo, og skabt en potentiel konflikt mellem den bæredygtige, tætte by og den sunde, åbne by.
Som en reaktion på det har vi i Danmark set, at mange søger ud af byerne og bruger sommerhuset eller landstedet som deres primære base. Her er der adgang til luft og natur, samtidig med at vi kan arbejde og studere på distancen. Flere i panelet mener, at det er en tendens, der vil fortsætte. Vi er blevet mere fleksible i vores tilgang til hjemmet og pendler ubesværet mellem forskellige boligmiljøer for at få adgang til både byliv og landidyl. På længere sigt vil vi måske se, at forholdet mellem lejligheden og sommerhuset ændrer sig, så sommerhuset bliver førstevalget, og lejligheden et tilvalg, der gør det muligt at bevare en kontakt til byen. Man kan også spekulere i, om vi vil opleve en rand- og de-urbanisering, hvor byens yderområder bliver mere udviklede og provinsen får en renæssance.
Samtidig understreger flere i panelet, at den tætte by stadig er den foretrukne og mest bæredygtige model. Men hvis den kompakte bystruktur medfører, at vi tager på landet på daglig eller ugentlig basis, kan man måske begynde at stille spørgsmål ved, om den tætte by er så bæredygtig endda.
Historisk set har store kriser, som epidemier, krige og katastrofer, været med til at forandre og udvikle den måde vi bygger byer og boliger på, og covid-19 er ingen undtagelse. De seneste uger har givet anledning til nye erkendelser og til en gentænkning af arkitektur og planlægning. Hvordan det vil materialisere sig i fremtidens boliger, uderum og byer, er stadig uvist. Men Rambølls webinar peger på, at faktorer, som fleksibilitet, kontrol, hjemlighed, robusthed, fællesskab, privatliv, kantzoner, bæredygtighed og rand-urbanisering, fremover vil blive vigtigere.
For den interesserede læser er det muligt at se eller gense Rambølls webinar her.