Ørestad23 og året, hvor København er hele verdens Arkitekturhovedstad – UNESCO-UIA World Capital of Architecture – er ved at være forbi. Heldigvis er der ikke kun tale om en afslutning, men også en begyndelse. I denne artikel fortæller vi om Arkitekturhovedstadens afslutningsevent, som blev afholdt i Ørestad i DR Koncerthuset 29. november, og taler med Kristine Munkgård Pedersen, programleder for Arkitekturhovedstad 2023, om, hvilken forskel dette år har gjort, og hvordan det peger ind i fremtiden.
Et vue over arkitekturåret
Koordineringen af Arkitekturhovedstad 2023 har ligget i Københavns Kommune, men det er virksomheder og institutioner rundt om i hovedstaden, som har været drivende kræfter i de mange events, der har fundet sted i løbet af året. Over 150 partnere har været involveret, og de har stået for ca. 550 forskellige arrangementer, blandt andet i Ørestad, hvoraf nogle er blevet afholdt adskillige gange.
”I København er det lidt uvant at fejre byen, som man gør i andre byer som fx med Aarhus Festuge. Men i år har vi virkelig fejret Københavns arkitektur, kultur og rum og byens mange kvaliteter, og vi har debatteret de forskellige udfordringer og mangler,” fortæller Kristine Munkgård Pedersen. ”Den festivalkarakter, som arrangementerne har haft, har givet nogle andre samtaler end ellers – det har været en god parring mellem det festlige og det faglige, eksperterne og det folkelige.”
Denne mangfoldighed har været gennemgående i arkitekturåret. Både arkitekter, kulturfolk, uddannelsesinstitutioner og mange andre har været involveret, og publikum har været mindst lige så mangfoldigt. Børn har lært at bygge fuglekasser på legepladsen, og fagfolk er blevet inspireret af hinanden. Hele paletten har været i brug, ligesom både københavnere og turister har gjort brug af de mange muligheder.
Aftryk i fremtiden
10 principper for bæredygtig udvikling i det byggede miljø
1. Værdighed og deltagelse for alle mennesker er fundamental i arkitekturen. Der er ingen skønhed i eksklusion.
2. Mennesker i risiko for at blive ekskluderet eller ’left behind’ skal tilbydes bolig først, når vi bygger, planlægger og udvikler.
3. Eksisterende byggede strukturer skal altid bruges, før man bygger nyt.
4. Ingen byudvikling må udradere grønne områder.
5. Naturlige økosystemer og fødevareproduktion skal prioriteres uafhængigt af byggeri.
6. Ingen jomfruelige ressourcer må bruges i byggeri, hvis genbrug er mulig.
7. Intet byggeaffald må produceres eller efterlades fra byggeprojekter.
8. Når man anskaffer materialer til byggeri, skal lokale, genanvendelige materialer prioriteres øverst.
9. Alt, hvad vi bygger, skal optage mere CO2, end det udleder.
10. Ved byudvikling, planlægning og konstruktion i det byggede miljø skal samtlige aktiviteter have en positiv virkning på økosystemer og forsyninger af rent drikkevand.
Et af fokusområderne i Verdensarkitekturhovedstad 2023 har været tilgængelighed. ”Selvom tilgængelighed ikke er et nyt tema, kan vi godt blive bedre til at tænke mangfoldighed og inklusion ind i byudvikling og arkitektur,” konstaterer Kristine Munkgård Pedersen. ”Mennesker med funktionsnedsættelser er jo den største minoritet, vi har! Det drejer sig ikke kun om kørestolsbrugere. Tænk på, hvor mange af os, der bruger høreapparat… for slet ikke at tale om briller eller kontaktlinser. Folk som måske bruger stok eller har brug for et hvil i det offentlige rum. Både beslutningstagere og faglige kolleger i kommunen er blevet opmærksom på denne blinde plet og nødvendigheden af at gøre byrummet mere inkluderende, inviterende og generøst.”
Til arrangementet ’En plads for alle’ på Israels Plads var der fx 2000 deltagere, der kom forbi og fik indtryk af, hvordan det er at bevæge sig i byrummet, når man har funktionsnedsættelser, ikke mindst gangbesvær. Med kørestolsbasket blev det også muligt for deltagerne at mærke på egen krop, hvordan livet tager sig ud fra den vinkel.
Et andet af arkitekturårets aftryk på fremtiden er ’The Copenhagen Lessons’, som kom ud af Verdensarkitekturkongressen i Ørestad. Inspiration herfra vil spille en rolle i Københavns Kommunes nye arkitekturpolitik, som skal igangsættes i løbet af 2025. Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod har desuden iværksat et samarbejde på tværs af hovedstadskommunerne om bæredygtig arkitektur. Eftersom byggeriet er en af de store CO2-udledere, er det et væsentligt resultat af årets fokus på arkitektur.
Nye vinkler på Ørestad med poesi og udfordringer
Afslutningsarrangementet for Arkitekturhovedstad 2023 var et brag af en afrunding, hvor årets mange initiativer blev samlet i en farvestrålende buket. Københavns Kommune benyttede anledningen til at takke alle partnerne i byen, men lagde ikke mindst op til en begyndelse på nye samarbejder. Der var både faglige, kulturelle og politiske perspektiver på året, og hvad det kan lede frem til, og blandt talerne var kulturminister Jakob Engel-Schmidt, overborgmester Sophie Hæstorp Andersen og teknik- og miljøborgmester Line Barfod.
Ørestad var prominent repræsenteret til arrangementet, ikke bare fordi det blev afholdt i Ørestad Nord i DR Koncerthusets flotte foyer, eller fordi de små ”københavnerkager”, der blev serveret, var bagt af Bake My Day. Der var også adskillige indslag fra bydelen.
Stadsarkitekt Camilla van Deurs fortalte, at hendes oplevelse af GLiMT Amagers danseforestilling ‘Hidden Spaces’ i Ørestad Syd havde givet hende en helt ny og poetisk oplevelse af Ørestad. Projektet ‘Architecture in Common’ i Ørestad City / Bella Kvarter, som ØICC var medarrangør af, blev præsenteret af Marie Gramkow, tidl. Københavns Universitet, og Martin Marker, Det Kgl. Akademi. Nogle af projektets pavilloner står stadig i Ørestad, og Martin Marker fortalte, at flere af hans studerende havde givet udtryk for, at de syntes, at arbejdet på projektet var det bedste på hele deres arkitektuddannelse.
Det indholdsrige arrangement blev afsluttet med en præsentation af Byens Scene, hvor musik, kunst og farver kan blive en større del af Ørestads byrum i fremtiden. Anne Skovbo, direktør i By & Havn, fortalte, at der i starten af 2024 bliver udskrevet en konkurrence for kunstnere, landskabsarkitekter og arkitekter for at forvandle byrummene mellem tre metrostationer (DR, Bella Center og Ørestad) og de nærliggende spillesteder (DR Koncerthuset, Bella Arena og Royal Arena), så gæster såvel som lokale kan få en god oplevelse, når de står af metroen. Kim Bohr, chef for DR Koncerthuset, beskrev, hvordan de tre spillesteder også arbejder hen imod et årligt musikevent på tværs af lokationerne.
Også til afslutningsarrangementet var tilgængelighed et tema. Digteren Casper Eric skar humoristisk og smertefuldt til benet med sine beskrivelser af, hvor utilgængelig København er for fx mennesker med gangbesvær: Kun 10% af byens spisesteder er tilgængelige, og hvis man også har brug for at benytte et toilet, er tallet nede på 2%. Helga Mark fra Ørestad og Dansk Handicap Forbund supplerede fra salen med, hvor vanskeligt det er at komme rundt i kørestol. Teknik- og miljøborgmester Line Barfod svarede, at der er blevet stigende opmærksomhed på behovet for at gøre København tilgængelig for alle, og at vi skal have bearbejdet vores opfattelse af, hvad der er flot. ”Hvis det er sådan, at ikke alle mennesker kan bruge det, så kan det ikke være flot.” Derfor sendes medarbejdere fra forvaltningen på kurser i tilgængelighed, så temaet kan være med i alle overvejelser. Endelig rejste formanden for Danske Landskabsarkitekter, Martin Hedevang Andersen sig, og undskyldte, at tilgængelighed ikke har været noget, han har forholdt sig til før nu.
Ørestad23 og fremover
Ørestad har i år haft besøg af tusindvis af arkitekter og tilknyttede professionelle fra hele verden, som har haft mulighed for at beundre den store mængde af nyere arkitektur, som bydelen byder på inden for et par kvadratkilometer. Men hvilke kvaliteter skal Ørestad slå på fremover, set gennem Kristine Munkgård Pedersens briller?
”Set med arkitektoniske briller er Ørestad interessant, fordi man her kan se trends og forandringer i stil og fokus over 20 år. Fra tidligt i Ørestads historie er her nogle af Bjarke Ingels’ første projekter, som havde en særlig æstetik. Men en ny æstetik er på vej. Ressourcerækkerne og UN17 Village er eksempler på ny dansk arkitektur, hvor det smukke også ligger i det bæredygtige og i at tænke innovativt, så både byggeriet og driften af bygningerne bliver så bæredygtige som muligt. Man tænker anderledes i forhold til pladsen, som når Upcycle Studios giver mulighed for at kombinere workspace, bolig og atelier. Jeg glæder mig også til at se, hvad der kommer ud af Byens Scene, når projektet udfolder sig. ”
”Ørestad er jo en kombination af det lidt futuristiske, som man oplever, når man kører med metroen, og den danske savanne lige ved siden af. På en vinterdag har Ørestad nogle af Københavns flotteste solnedgange ud over fælleden!”