Mange beslutninger i byudvikling tages på et for svagt vidensgrundlag, og markedet tilbyder lige nu ingen samlede dataprodukter, der er målrettet branchen. Det skal nye datapakker gøre op med. I denne artikel gør Peter Bjørn Larsen status på projektet Urban Insights Data Lab, og fortæller om formålet med de nye datapakker, der skræddersys til byudvikling. Potentialerne er mange, og til september løftes sløret for de første resultater og data fra Ørestad.
Peter Bjørn Larsen er indehaver af Smart City Insights ApS, og han er hjernen bag det ØICC-ejede projekt, Urban Insights Data Lab, i Ørestad – et projekt, der på én og samme tid er både stort og usynligt. Det handler om data og om at skabe et solidt vidensgrundlag til beslutningstagere inden for byudvikling:
”Vores primære mål er at skaffe mere viden om byområder, til når man laver byudvikling. Mange af beslutningerne i processen tages i dag på et ret svagt vidensgrundlag. Der findes mange datakilder, der kan give ny viden og være med til at skabe bedre byområder inden for klima, sundhed og levedygtige byer. Vi vil gerne give aktørerne inden for feltet ny viden – arkitekter, bygherrer, ingeniørfirmaer, kommuner, sociologer osv. – alle typer fagligheder, der er involveret i byudvikling.”
Datapakker skræddersyet til byudvikling: ”Ikke al data kan bruges til byudvikling”
Der findes allerede mange data-udbydere, som sælger dataprodukter til særligt kultur- og turismebranchen, men der findes ingen større dataprodukter til byudviklingsbranchen.
Udfordringen er, at mange datakilder har interessant data, der ikke er tilpasset byudvikling, og at andre datakilder bygger på et for svagt datagrundlag, der bør fravælges. Det er svært at gennemskue, og derfor er faren, at beslutninger træffes på et svagt vidensgrundlag.
Det er grunden til, at Urban Insights Data Lab arbejder med nye dataprodukter og kategorier, der passer bedre til byudvikling: ”Vi forholder os meget kritisk til de datakilder, vi får. Der er meget data, der ikke er relevant, og derfor vil vi udvikle nye datapakker”, siger Peter.
Idéen til projektet og datapakkerne opstod på baggrund af Peters mange års erfaring med feltet, hvor han konstaterede, at efterspørgslen på viden ikke er så forskelligartet:
”Det handler om mennesker. Hvilke typer funktioner skal være hvor, hvad kan folk godt lide, hvad gør dem glade ved et særligt sted. Bo, arbejde, leve. Det handler om at få en forståelse for bylivet – hvilke behov, der er, hvad der faktisk virker, og hvad der gør folk glade.”
Peter tilføjer, at der i hans erfaring er en del irrelevant data, der bliver brugt som vidensgrundlag for beslutninger i dag. ”Det er ikke repræsentativt”, siger han, og uddyber: ”Data målrettet turisme og detailhandel kan ikke nødvendigvis bruges til byudvikling. Byudvikling er endnu sværere.”
Problemet består i, at data allerede findes, men at den ikke er brugbar i sin nuværende form: ”Der er meget, der er målbart, men som ikke er blevet det endnu”. Derfor betegner Peter projektet som et gennembrud, fordi det har formået at finde ud af, hvad der efterspørges, samt lavet aftaler med dataudbydere om at udvikle datapakker, som så vidt muligt matcher efterspørgslen.
Et nyt værktøj til byudvikling: ”Vi skal forstå områderne bedre, før vi udvikler”
Med de nye datapakker fra Urban Insights Data Lab, vil det for fremtiden være muligt for byudviklere at få et godt overblik over et givent område fra start. Datapakkerne skal gøre op med gætværk og antagelser og give mulighed for at basere beslutninger på et solidt vidensgrundlag.
Kilde: Unsplash, Josh Calaprese
Urban Insights Data Lab vil blandt andet tilbyde nulpunktsanalyser, som skal give et udgangspunkt og gøre det muligt at justere projektet, allerede inden der er truffet nogen beslutninger om tiltag. Det gør nemlig processen mere effektiv, hvis man ”forstår området før projektet er implementeret og investeringerne er lavet”, siger Peter.
Samtidig giver datapakkerne mulighed for løbende i projektet at måle og undersøge effekter hele vejen igennem projektet. Peter tilføjer, at der sjældent i dag bliver lavet detaljerede analyser undervejs og efter endt projekt, og at man derfor aldrig ved, om det faktisk blev en succes. Selv hvis man gør, så sker det ofte for sent eller matcher ikke det, man faktisk gerne vil vide noget om: ”Man udnytter den data, man kender, og ikke hvad der er muligt”. Evalueringer i dag baseres eksempelvis ofte på få interviews, der ikke er repræsentative, og på gæt om blandt andet deltagertal til events.
Peter fortæller om et eksempel fra Canada, som han tit bruger til at forklare potentialet i datadrevet byudvikling. I en canadisk by blev der foretaget en undersøgelse af sammenhængen mellem bevægelser i byområder og socialt udsattes brug af sociale tilbud. Her brugte de data til at kortlægge de faktiske bevægelser i bydelene og sammenligne dem med lokationerne for de sociale tilbud. Resultaterne var overraskende:
”De sociale tilbud lå helt skævt. De lå slet ikke der, hvor de socialt udsatte færdes. Efter undersøgelsen blev de sociale tilbud flyttet, og nu bliver de sociale tilbud brugt langt mere af bydelenes socialt udsatte.”
Peters håb er, at byudviklere ser de mange potentialer. Han fortæller, at der har været en stor øvelse i at få folk til at tænke ud af boksen, og ind i dybden:
”I byudvikling er man vant til kun at spørge om det, man ved man kan finde ud af – inden for de datarammer, der allerede findes. Grunden til det er, at der indtil nu ikke er nogen, der arbejder med datakilder, som ved noget om byudvikling.”
Danske virksomheder er bagud på digitalisering af data
Mange har en opfattelse af, at Danmark er et digitalt foregangsland, men virkeligheden er en anden, mener Peter:
”Vi er meget datadrevne på det offentlige niveau, hvor vi har digitaliseret den offentlige sektor, og i særdeleshed staten. Men virksomhederne i den private sektor er ikke særlig digitale og datadrevne, hvis vi sammenligner os med andre lande.”
Årsagen til den danske nølen er ifølge Peter, at danskerne er bekymrede for etikken i at bruge data: ”Mange virksomheder er bange for både at købe og anvende data, men også aflevere data. Alle er nervøse for det. Vi skal forklare grundigt hvorfor – så de kan forstå potentialerne og metoden.”
Peter peger på, at en andel del af forklaringen også handler om at forstå, hvad data er, og hvad det viser: ”Problemet er i bund og grund, at data er lidt nørdet, men samtidig meget simpelt”.
Data har den fordel, at der findes regnemodeller til at lave et større billede, hvis ikke alle data er tilgængelige: ”Vi kan kende manges forbrug, og ikke alles – men man kan regne sig frem til det med særlige regnemodeller”. Peter fortæller, at data eksempelvis også gør det muligt at vurdere effekten af initiativer. Det kan gøres ved at sammenligne områder, der har implementeret initiativer, med områder, der ikke har implementeret initiativer.
Ørestad som prototype for digitale økosystemer: ”Et relevant testcenter for nærmest alt og alle”
Ørestad er nøje udvalgt som pilot for Urban Insights Data Lab, da bydelen har alt det, der skal til for at gøre casen relevant for stort set alle steder i Danmark og internationalt:
”Ørestad fungerer som en selvstændig provinsby. Den har alt, og er et tydeligt afgrænset område. Der er masser af beboelse og kulturliv, der er et shoppingcenter, mobilitetsknudepunkter, motorvej, grønne områder, uddannelser, kongrescenter, og en lufthavn.”
Peter tror på, at endnu flere vil få øjnene op for data i byudvikling: ”Når vi først har fået de relevante data i hænderne og konkret kan fortælle, hvad vi har lært om Ørestad, så bliver det lettere for folk at forstå idéen. Problemet er nu, at det har været meget teoretisk, selvom der er mange superengagerede aktører med i dette vaskeægte innovationsprojekt.”
Fremtidens Urban Insights Data Lab bliver et ”datakollektiv” frem for det nuværende ”lab”. Her er det blandt andet tanken, at lokale aktører inddrages i lokal dataindsamling for Ørestad: ”Vi samarbejder med IT Universitetet og Ørestad Gymnasium om at opbygge et økosystem om lokal dataindsamling, så vi kan skabe et vidensgrundlag for, hvilke initiativer i byudviklingen, der virker”.
I september 2024 vil de første, og fleste, resultater og data ligge klar, og frem mod udgangen af oktober 2024 vil alt være samlet. Følg med på ØICC’s LinkedIn-profil, hvor vi senere på året løfter sløret for de første analyser om Ørestad.
Urban Insights Data Lab finansieres af Realdania og medfinansieres af samarbejdspartnerne/case-ejerne. Hertil bidrager datakilderne med billig og gratis data. Du kan læse mere om projektet her.