Projekt om fællesskabsorienterede boformer møder stor interesse

Developere, bygherrer og rådgivere er i fuld gang med at udvikle nye koncepter og bygge nye typer af boliger og byområder, som har fællesskabet blandt beboerne i fokus. Det stiller nye krav og udfordringer, ikke mindst fordi der mangler viden om hvilke tilgange og redskaber, der virker i forskellige sammenhænge og for forskellige målgrupper.
Det skal et nyt projekt, der udspringer af ØICC’s arbejdsgruppe for social bæredygtighed i byggeriet rette op på. Projektet er støttet af Realdania og ledes af BUILD med seniorforsker Jesper Ole Jensen i spidsen.

Ud over ØICC-medlemmer vil der også deltage en række eksterne aktører bl.a. fra Realdanias Boliglaboratorium og Realdanias netværk for seniorbofællesskaber. Læs mere her.

NYT MEDLEM - velkommen til Patrade og Patrade Legal

Det glæder os at kunne byde velkommen i ØICC til et af Danmarks førende full-service IPR-konsulenthuse. ”Hos Patrade vil vi gerne være særligt aktive i de områder, hvor vi er fysisk tilstede, fordi vi tror meget på de personlige relationer. Vores kerneforretning er rådgivning indenfor immaterielle rettigheder (IP), som er afgørende for virksomheders konkurrenceevne, og derfor er vi især glade for at være blevet en del af ØICC’s Netværk for Innovation & Teknologi,” fortæller Simon Tønners, Partner i Patrade, der her ses sammen med Nanna Meyland Nicolaisen, også Partner i Patrade, foran deres kontor i Neroport i Ørestad.

Vil du vide mere om Patrade, kan du læse med her: https://www.patrade.dk/

Er skiferien aflyst? Tag på opdagelse og få frisk luft, mens du går Amarminoen

ER SKIFERIEN AFLYST?
Så kan det være du skal tage en dag ud af vinterferien i denne uge og gå Amarminoen i stedet, der tager dig på en fantastisk tur langs kysten, gennem birkeskov og over marskland fyldt med dyreliv. Den 27 kilometer lange vandrerute byder på storslået natur lige udenfor byen. Der er ingen rigtig retning at gå Amarminoen, der løber mellem Dragør og DR Koncerthuset, så du vælger selv, hvor du vil starte og slutte. Læs meget mere her, hvor du får 13 højdepunkter fra ruten, finder kort over Naturparken og gode tips til transport: https://lnkd.in/ehq7kdF

Årets første 'Netværk for Destination Ørestad' møde

HVORDAN KAN VI BRINGE HELE ØRESTAD I SPIL i 2023, hvor København er udpeget af UNESCO som arkitekturhovedstad og UIA holder sin verdenskongres for arkitekter i Bella Centeret? Det var temaet for årets første møde i Netværk for Destination Ørestad.

Annette Blegvad, direktør for UIA World Congress 2023, fortalte om planerne for kongressen, der plejer at tiltrække mellem 10.000-15.000 deltagere, og som i 2023 har titlen “Sustainable Futures - Leave No One Behind”. Annettes oplæg satte gang i en levende diskussion blandt netværkets deltagere, som havde masser af idéer og inputs til, hvordan vi i Ørestad kan arbejde sammen om et bydelsværtskab for begivenheden.

Stor tak til Annette for et meget inspirerende oplæg om UIA og de samarbejdsmuligheder, som konferencen åbner for. Vi glæder os til at fortsætte dialogen med jer i UIA.

Vil du blive klogere på netværket, kan du læse mere her: https://lnkd.in/d82qJUA

Årets første møde i ØICC's 'Netværk for Innovation & Teknologi' - Teknologiens transformation af virksomheder

Mange virksomheder er i disse år på en digital rejse, hvor nye teknologier gradvist transformerer deres forretning. Bramidan A/S er blandt disse virksomheder og var casen på årets første møde i Netværk for Innovation & Teknologi. Bramidan er gået fra at være en traditionel smedevirksomhed, der producerede maskiner til i dag at anvende robotter og IoT, som en integreret del af deres produkter. Det har krævet nye tech-kompetencer og kulturel forandring internt og et tættere samarbejde med kunder.

Stor tak til Jesper Møller Andersen, der er salgsdirektør i Bramidan, for at fortælle os om den teknologirejse, I er på. Og til alle netværksdeltagere for en spændende dialog.

Vil du blive klogere på netværket, kan du læse mere her: https://lnkd.in/eAFX4ag

Hvad sker der i Ørestad Nord? Årets første møde i ØICC's 'Netværk for Byudvikling'

HVAD SKER DER I ØRESTAD NORD? Det var temaet for årets første møde i ØICC’s Netværk for Byudvikling. Ørestad Nord har over de sidste 20 år udviklet sig til et centrum for kunst, kultur, medier og kommunikationsteknologi og huser nu eksperimenterende boligbyggerier, spændende virksomheder og store institutioner som IT-Universitetet i København, Københavns Universitet - University of Copenhagen og DR - Danmarks Radio.

På dagens møde fik vi en historisk indflyvning til udviklingen af bydelen fra Rita Justesen, Chef for planlægning og bæredygtighed i Udviklingsselskabet By & Havn, og fik vist de sidste byggefelter og planerne for dem. Martin Wagner, Head of Marketing & Communication i Tetris A/S fortalte om Woods det nye multihus I August Schade Kvarteret, som står klar om en måneds tid.
Og Antoine Améaume, Bylivskoordinator i Københavns Kommune fortalte om deres kommende indsats i Ørestad og inviterede alle på en kop kaffe og snak om, hvordan vi sammen kan være med til at styrke bylivet i Ørestad.

Stor tak til alle oplægsholdere for de gode indsigter. Du kan læse mere om netværket her: https://lnkd.in/enpSP8t

Årets første møde for Netværk for Kommunikation

dag mødtes Netværk for Kommunikation til årets første netværksmøde. Teamet var online ledelse og samarbejde, et højaktuelt emne i en tid, hvor ledelse og samarbejde på distancen er blevet et vilkår for de fleste.

Vi havde besøg af Liv Otto Hassert, partner i Augmenti og ekspert i online ledelse. Liv gav netværket en række inspirerende og konkrete tips til, hvordan man kan understøtte samarbejde, trivsel og motivation hos medarbejderne, og fortalte at den gode virtuelle leder skal være ’NOFT’, dvs. nysgerrig, opsøgende, faciliterende og tillidsfuld.

Bagefter fortalte Kirsten Meyer, kommunikationschef i ATP Ejendomme A/S, om sine konkrete erfaringer med at lede på distancen, hvor hun bl.a. har gjort brug af walk-and-talk møder.

Mødet sluttede med en spændende diskussion, hvor vi kom godt rundt om både on-boarding af nye medarbejdere, udfordringer ved at lede store teams og den mulighed, der er for at reboote og gentænke det fysiske arbejdsliv, når corona en gang er ovre.

Stort tak til Liv og Kirsten for jeres spændende oplæg, og til netværket for en rigtig god dialog. Du kan læse mere om netværket og se, hvem vi er her: https://lnkd.in/djxZc3r

Velkommen i ØICC partnerskabet ITU

NYT MEDLEM - Velkommen til IT-Universitetet i København

Det glæder os at kunne byde velkommen til ITU, der er indtrådt i ØICC-partnerskabet. ITU har haft adresse i Ørestad siden 2004 og er en nøgleaktør for områdets talentmasse. Universitetet er Danmarks førende, når det kommer til it-uddannelser og forskning, der blandt andet tæller datalogi, forretnings-it og digitalt design. ITU arbejder allerede tæt sammen med erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi glæder os til at udfolde de nye samarbejdsmuligheder universitetet bringer med sig.

Du kan læse mere om ØICC, og se hvem vi er her: https://oicc.dk/medlemmer

KAN VI KLARE DEN BÆREDYGTIGE OMSTILLING UDEN SAMFUNDSVIDENSKABERNE OG HUMANIORA?

Et nyt projekt mellem IT-Universitetet i København, Københavns Universitet - University of Copenhagen og ØICC skal kortlægge danske virksomheders brug af samfundsfaglige og humanistiske kompetencer i den bæredygtige omstilling. At komme i mål med bæredygtig omstilling kræver nemlig, at vi tager alle relevante fagligheder og kompetencer i brug - ikke kun de naturvidenskabelige.

Vi har talt med Steffen Dalsgaard, antropolog og professor i Business IT på ITU og leder af det nye projekt, om baggrunden for projektet, dets indhold og om perspektiverne i samarbejdet bag det.

Læs mere her: https://lnkd.in/e7n-N_w

Nyt netværk i ØICC: Ørestad Investor Forum

ØRESTAD INVESTOR FORUM: I dag startede et nyt netværk i ØICC regi, der samler ejendomsudviklere, investorer og udlejere indenfor erhverv. Det tegner til at blive et både aktivt og stærkt forum for udveksling og dialog om Ørestad.

Du kan læse mere om forummet her og se hvem der deltager. Og vil du vide mere, kan du til hver en tid gribe fat i ØICC sekretariatet. En særlig tak går til Søren Risager-Hansen for i dag at holde oplæg om HUBNORDIC fra KLP, der snart slår dørene op i Ørestad City. Det glæder vi os meget til!

https://lnkd.in/em6xriN

Juleafslutning og sang

Ved vores årlige juleafslutning for ØICC’s faglige netværk, vandt to af vores medlemmer en helt særlig julegave i juletombolaen: en julesang med ØICCs nyopståede julekor, som består af glade sangere fra sekretariatet. Vi har netop haft fornøjelsen af at synge julen ind for vinderne, og kan berette, at teams-platformen har lidt svært ved at følge med fem stemmer fra fem forskellige lokations😊. Endnu engang stort tillykke til Saso Nedelkovski og Jacob Vendelboe Hagensen og rigtig glædelig jul!

God jul fra ØICC - læs ny strategi

Inden vi alle går på juleferie, vil vi ønske alle medlemmer, samarbejdspartnere og LinkedIn venner en rigtig glædelig jul. I er en fornøjelse at arbejde sammen med! Og selvom 2020 har været et meget anderledes år, er virketrangen bestemt ikke blevet mindre i ØICC. Som noget at det sidste i år er vores 2021 - 2023 strategi landet, og du er meget velkommen til at læse med.

Vi ses i 2021, og det vil vi glæde os til.
Mange gode julehilsner fra hele ØICC teamet

https://bit.ly/34zNorI

Hvordan kan humanistisk viden bruges til bæredygtige løsninger?

Med støtte fra Carlsberg Foundation skal et nyt projekt mellem IT-Universitetet i København, Københavns Universitet - University of Copenhagen og Orestad Innovation City Copenhagen kortlægge, hvilken rolle samfundsvidenskabelig og humanistisk (SSH) viden spiller i danske virksomheders arbejde med bæredygtighed og Verdensmålene. Hidtil har der kun været sparsom viden om, hvordan samfundsvidenskabelig og humanistisk viden bruges til at skabe bæredygtige løsninger. Det skal projektet, der har titlen “SSH and Sustainable Business”, rette op på.

Projektet skal opbygge en database, der løbende vil indsamle data om bæredygtighedsinitiativer blandt danske virksomheder, og om de forskellige fagligheder, som virksomhederne involverer i arbejdet med bæredygtighed.

Det vil blive ledet af lektor Steffen Dalsgaard fra Business IT, ITU, i samarbejde med professor Kristian Cedervall Lauta fra Jura, KU. Orestad Innovation City Copenhagen indgår i projektet som erhvervspartner.

Turismeindsigter

Turismeindsigter, tendenser og rigtig god inspiration til at arbejde med bæredygtig destinationsudvikling blev delt ved gårsdagens netværksarrangement i HUBNORDIC fra KLP. Arrangementet var et led i Tourism Moves projektet og samlede aktører fra hele Ørestad. Stor tak til Wonderful Copenhagen for et velafholdt og ikke mindst corona-venligt arrangement. Med Tourism Moves er samarbejdet om Ørestad startet, og der er stadig masser at tage fat på herfra. I ØICC glæder vi os til fortsat at være med til at udvikle vores dejlige bydel sammen med bydelens aktører

Bæredygtighed skal kunne måles

"Bæredygtighed skal kunne måles". Sådan siger vores bestyrelsesmedlem Anne Skovbro fra Udviklingsselskabet By & Havn til Ørestad Avis. Læs mere her om hvordan det faktisk er mere bæredygtigt at bo i Ørestad og bruge metro eller cykel, end at bo i en villa i Valby. Mød også Rasmus Christian Jørgensen fra Symbion Community, der er med til at skabe optimale forhold for Ørestads 130 tech-startup virksomheder. https://lnkd.in/euPSUjP