Nyt initiativ vil skabe liv i gadeplan

Hvordan skaber vi mere byliv i Ørestad? Det spørgsmål er blevet stillet utallige gange og har været genstand for mange samtaler igennem tiden. Med ’BID Ørestad City’ er ØICC gået sammen med virksomheder i gadeplan i Ørestad City for nu at omsætte tale til handling.

Vinsmagning på tværs mellem butikkerne, skiltning på centrale offentlige steder, og gensidig reklame for hinandens events er nogle af de idéer, som kom på bordet, da virksomhederne mødtes til BID Ørestad City’s kick-off-møde i januar. Mange af virksomhedsejerne havde ikke talt med hinanden før, og netop dette vil BID (Business Improvement District) komme til at rette op på. Gensidigt kendskab til hinanden og samarbejde om at styrke handlen gennem praktiske tiltag er kernen i BID.

Disse og andre greb gør, at BID Ørestad City kommer til at skabe opmærksomhed om Ørestads skjulte perler lige rundt om hjørnet, så flere opdager dem, slår vejen forbi og får glæde af de gode oplevelser, der bydes på.

En metode for genoplivning af handelsområder

BID er et koncept, som med succes er blevet gennemført i mange butiksområder, der mangler handlende og liv på gaden. BIDdanmark, som har drevet BIDs i 35 områder rundt om i landet, faciliterer også processen i BID Ørestad City. ØICC har taget initiativ til projektet, som vil køre over 3 år og er delvist finansieret af Københavns Kommune, men afhænger af lokale virksomheders støtte til de konkrete tiltag.

Mikkel Niess, direktør for BIDdanmark, startede kick-off mødet med at fortælle, at han og hans makker Michael Møller begge har mange år i detailbranchen bag sig. Deres tilgang baserer sig på handling frem for snak. ”Som regel er to tredjedele af deltagernes idéer lette at omsætte til virkelighed, og vi plukker de lavthængende frugter først, så alle i bydelen kan opleve, at der sker noget. De større projekter afprøver vi som midlertidige tiltag først, så vi kan se, om de virker efter hensigten, og hvis de er en succes, vil kommunen eller omkringliggende virksomheder som regel gerne være med til at finansiere noget permanent.”

Perspektiver for de små erhvervsdrivende

Deltagerne på kick-off mødet var meget positive over, at BID er startet op i Ørestad City.

”Efter et super spændende møde med BIDdanmark, glæder jeg mig allerede til næste kapitel af vores samarbejde og til at bidrage til at løfte Ørestad til nye højder gennem passioneret byudvikling” skrev Belinay Dölek på LinkedIn efter mødet. Hun er sammen med sin mand Baki ejer af Bellas Coffee Lab og Bellas Coffee Cup. ”Min begejstring for styrkelsen af samarbejdet i bydelen og vores fælles indsats for at skabe levende bymidter er en drivkraft i mit engagement. Jeg ser især frem til at observere, hvordan disse initiativer vil påvirke og gavne min forretning Bellas Coffee Lab. Som en dedikeret deltager i denne transformative rejse, er jeg overbevist om, at vores samarbejde ikke kun vil forme byen, men også have positive implikationer for min virksomhed. Lad os sammen skabe en spændende fremtid, hvor bæredygtig byudvikling og erhvervsvækst går hånd i hånd.”

Bellas Coffee Lab – en af Ørestads skjulte perler

Der er mange unikke butikker og spisesteder rundt om i Ørestad, men de fleste opdager man kun, hvis man som beboer eller medarbejder i bydelen vandrer lidt væk fra sin sædvanlige rute. Sådan et sted er Bellas Coffee Lab, der ligger på en af de nye gader i Bella Kvarter.

Bellas Coffee Lab er Ørestads eneste kafferisteri. De importerer selv deres bønner fra kaffebønder, der driver forsvarlige landbrug med bæredygtig, håndplukket kaffe og også ofte tager et socialt ansvar, fx i forhold til udsatte kvinder eller at bevare regnskoven. ”Vi har 20 forskellige slags bønner, så der er smagsnoter til alle ganer – fruity, spicy, syrlig… uanset hvilken smag, man har lyst til, har vi noget, der passer,” fortæller Baki Dölek, der er ophavsmand til Bellas Coffee Lab og i sin tid selv tegnede og byggede Bellas Coffee Cup, som står i Byparken. ”Mit liv handler om kaffe nu. Jeg bliver kaldt ”kaffemanden”, og lige som en sommelier kan beskrive og anbefale sine forskellige vine og fortælle historien bag dem, kan jeg beskrive mine kaffer helt ned i detaljen.”

I det lille kafferisteri kan gæsterne nyde deres specialkaffe til en croissant, og Bellas Coffee Lab sælger også sin kaffe i poser til hjemmebrygning. ”Der er mere efterspørgsel på vores kaffe, end vi kan imødekomme, så til sommer køber vi en større kafferister, så vi også kan begynde at sælge til de virksomheder i nærheden, der har efterspurgt kaffen til brug for deres medarbejdere. Vi har også en vision om at gøre det muligt at have flere gæster ved hjælp af varmelamper udenfor og at lade kunder være med ”behind the scenes” i kafferistningen, så de kan få deres egen private label på den kaffe, de har været med til at riste.”

En treårig horisont

BID Ørestad City vil i løbet af de kommende tre år opbygge og konsolidere et samarbejde mellem detail- og servicehandlen i gadeplan, så virksomhederne i fællesskab kan tage initiativer, der styrker handelslivet og dermed bylivet i bydelen. Efter de tre år vil de involverede aktører have så fasttømret et samarbejde, at de kan fortsætte uden BID.

”Lige nu kender de erhvervsdrivende slet ikke hinanden,” fortæller Mikkel Niess. ”Når vi får sat de første tiltag i gang, og virksomhederne kan se, at der sker noget, så får endnu flere lyst til at være med. BID er en sammenhæng, hvor virksomhederne kan støtte hinanden og tage større initiativer sammen, som ingen af dem har tid og ressourcer til at iværksætte alene. Desuden arrangerer mange af butikkerne allerede events selv, og her kan de være med til at reklamere for hinandens events og finde måder at samarbejde på, så folk, der færdes i området, bliver opmærksomme på alt det, der sker.”

Startups som del af Ørestads økosystem

Idéen til en startup, Meeo, bliver pitchet. Foto: ITU

Startups spiller en væsentlig rolle i et samfund, der ønsker at være i front med innovationen, for iværksættere kan forfølge deres idéer uden at være bundet af de strukturer, der kendetegner mange større virksomheder. For at videreudvikle Ørestad som Innovationsdistrikt har vi fokus på at styrke fødekæden, så samarbejdet mellem studerende, startups og etablerede virksomheder med tiden kan blive stærkt, naturligt og ubesværet. To af ØICC’s medlemsorganisationer, IT-Universitetet og Symbion er i gang med at opbygge et samarbejde, som kan være til inspiration for andre.

Direktør Peter Torstensen fra Symbion/Accelerace og CEO Nikolaj Oppermann fra ITU Business Development fortæller om deres samarbejde om at skabe et godt startupmiljø for studerende. Community Manager Marianne Bateson fra Symbion, der huser hundredvis af startups og SMVer, og Matas Sabalas, Manager af ITUs BUILD Lab, fortæller om deres arbejde med at give studerende mulighed for at lave opgaver, der bruger startups og SMVer som cases. I de små virksomheder kan de studerende nemlig gøre en stor forskel og måske med tiden overgå til en rolle som ansat med stor bredde og indflydelse.

Fordelen i et stærkt startup-miljø

ITU Business Development har til formål at skabe en stærkt startup miljø på ITU, så flere studerende får lyst til iværksætteri. Accelerace kører dels acceleratorprogrammer for startups, har dels udviklet en platform med en toolbox til formålet og investerer derudover også i tidlige startups. De to organisationer fik formaliseret deres samarbejde lige inden vinterferien.

Direktør Peter Torstensen, Symbion og Accelerace, og CEO Nikolaj Oppermann, ITU Business Development

”Vi arbejder på at styrke en startup-tankegang sammen med andre, der vil det samme, og bygge en fælles metode baseret på, hvad der får startups til at lykkes,” fortæller Peter Torstensen. ”Det er vores mission at skabe næste generation af succesfulde entreprenører. ”En tredjedel af de startupprojekter, der kommer til Accelerace, stammer fra universiteterne, så derfor giver det god mening at styrke dette samarbejde. Af samtlige studerende på landets universiteter er det dog kun 1-3%, der har lyst til at gå i gang med iværksætteri, så vi er ved at opbygge samarbejde med flere universiteter for at få en kritisk mængde af iværksættende studerende, så vores koncept hele tiden kan forbedres.”

På ITU er fokus på at hjælpe med opbygning og udvikling af startups blevet skærpet. ”Når man arbejder med iværksætteri, får de studerende opbygget kompetencer, de kan få gavn af uanset den videre karrierevej,” konstaterer Nikolaj Oppermann. ”Dels styrker det éns innovationsevne, dels arbejder man som del af et team, og de kompetencer er meget værdifulde og kan tages med efter uddannelsen, uanset om man går videre som iværksætter eller bliver ansat et sted. Man lærer at bruge sin faglighed til at skabe værdi, som andre vil betale for.”

I fællesskab vil Accelerace og ITU styrke økosystemet omkring iværksættere. På ITU er man ved at opbygge en struktureret tilgang til at støtte op om de studerende eller forskere, som går og brygger på en idé til et produkt eller en service. Her kan interesseskabende events fra Accelerace være med til at gøre de unge opmærksomme på, at løse idéer godt kan føres videre til handling. Derefter kan ITU hjælpe dem med at udvikle idéen videre og skabe et community, hvor studerende kan støtte hinanden i processen. De idéer, der bliver faste nok til at blive taget videre, kan komme til Accelerace eller andre virksomheder og blive videreudviklet og tryktestet. Hvis de ender med at blive tilstrækkeligt gode, kan fx Accelerace skyde ”pre-seed” penge i projektet, altså den allerførste lille investering, der giver en startup chancen for at udvikle sig.

Virksomheder kan spille sammen med startups på flere måder

Membership flexpladser for startups i Symbion. Foto: Symbion

Selvom Accelerace har et særligt tilbud til startups med sit acceleratorprogram, som løbende forbedres for at opbygge de grundlæggende, universelle kompetencer, som startups har brug for, kan andre virksomheder også få glæde af at samarbejde med iværksættere. Ud over universelle kompetencer har startups generelt også behov for at tappe ind i lokale eller branchespecifikke kompetencer, og her kan alle virksomheder være med til at styrke økosystemet. I Tyskland har BMW fx oprettet en ”startup garage”, hvor faciliteter stilles til rådighed for startups, og BMW tilbyder sig som sparringspartner, vel at mærke uden at gøre krav på de resultater, som iværksætterne kommer frem til. BMW har fundet ud af, at den agilitet, som startups har, giver gode inputs til den store virksomhed, og bare det at være i første række som aftager af løsningerne, giver BMW værdi for pengene.

Accelerace arbejder med sin platform hen imod at kunne tilbyde alle gratis adgang til ”ideation” fasen, hvor idéerne udvikles fra løse tanker til reelle koncepter. De satser også på at få tilstrækkeligt med volumen af både iværksættere, virksomheder og fundere på deres platform til at kunne matche virksomheder med startups, som kan have glæde af hinanden – med tiden måske ved brug af AI.

ErhvervsPhD-ordningen giver også en oplagt mulighed for, at virksomheder kan skabe gode forbindelser til universiteter og forskning, fortæller Peter Torstensen. ”Vi ansatte i sin tid en ErhvervsPhD i Accelerace, og vi havde ikke forventet, at hun skulle udvikle en hel venture-model. Men hun kom med et videnskabeligt grundlag og en metode og fandt frem til interessante data om, hvad der kan læres, og hvad der ikke kan. Hendes arbejde blev på mange måder grundlaget for Accelerace og gav et enormt afkast på den lange bane – jeg tror godt, jeg kan sige, at det er den bedste investering, vi har lavet.”

Konkrete udfordringer efterlyses

Når virksomheder ønsker at samarbejde med studerende, er der nogle ting, de skal være opmærksomme på. ”De studerende er her jo primært for at studere,” siger Nikolaj Oppermann, ”og der er forskellige meninger om, hvordan de bør bruge deres tid ud over studierne. Derfor skal projekter med virksomheder være meget konkrete og lette at vælge til, for ellers drukner de i alle de tilbud, som de studerende får. Man skal først og fremmest huske, at de studerende ikke er gratis konsulenter, men nogen der kan komme med innovative indspark. Man skal opstille en præcis udfordring, som hverken er for overordnet eller for detaljeret, og man skal være tydelig om, hvad man som virksomhed vil have ud af samarbejdet. Det kan ikke være alt for kortsigtet, og det må ikke kræve for meget domæneviden, men til gengæld skal man sigte efter at få innovative forslag til løsninger.”

Matas Sabalas, Manager af ITUs BUILD Lab, og Community Manager Marianne Bateson fra Symbion

Disse udfordringer er meget genkendelige for Marianne Bateson, Symbion, og Matas Sabalas, ITU, som kom i kontakt gennem ØICC og søger at etablere et tættere parløb. Deres fokusområde er at skabe samarbejde mellem studerende og startups eller SMVer med studieprojekter som omdrejningspunkt.

”Studerende henvender sig sjældent til startups og SMVer, fordi de ikke kender til dem,” fortæller Marianne. ”Men netop i de helt små virksomheder kan studerende virkelig være med til at gøre en forskel – og også potentielt skaffe sig et job.” ”Udfordringen er, at virksomhederne bliver nødt til at gøre det meget klart og tydeligt, hvad de har behov for fra de studerende, og så skal det også passe ind i studieplanen,” kommenterer Matas, ”så jeg er ved at udforme en ultrakort præsentation, hvor virksomhederne med et øjekast kan se, hvilke typer opgaver de studerende kan være med til at løse som del af deres uddannelse.”

Startups er meget dynamiske og udvikler sig hurtigt. Det gør dem interessante ift. research, men det betyder også, at studerende skal acceptere, at deres researchspørgsmål udvikler sig i løbet af projektet. Det kan godt virke skræmmende, især når iværksætterne ikke altid har så meget tid at bruge på at være mentorer for de studerende. På den måde er det lettere, om end ikke helt så spændende, at lave opgave sammen med SMVer, for de er lige kommet skridtet videre og er mere etablerede.

Et nyt mindset bygges op et skridt ad gangen

Matchmaking mellem virksomheder og studerende på ITU. Foto: ITU

ØICC har med Erhvervs-Akademisk Samarbejde taget de første skridt til at opbygge en struktur, som skal gøre det lettere for virksomheder at række ud til relevante studerende med opgaver. Men der er behov for, at flere får kendskab til muligheden og benytter sig af den. Og det tager tid. ”En struktur kommer ikke til at virke ordentligt, før vi har skabt en kritisk masse, som har et mindset omkring iværksætteri og samarbejde mellem studerende og virksomheder,” siger Marianne Bateson. ”Og sådan et mindset skal opbygges fra bunden af, relation for relation. Når vi har skabt succesrigt samarbejde mellem en håndfuld af virksomhederne på Symbion og en håndfuld studerende, vil de lige så stille begynde at foreslå det til andre som en mulighed, man kan gøre brug af. ”Vi skal skabe små succeshistorier som skaber ringe i vandet. Lige nu er det i høj grad sådan, at jeg skal håndplukke relevante virksomheder, og Matas skal håndplukke relevante studerende.

”Både på ITU og på andre universiteter mangler der ofte et tydeligt sted, hvor virksomheder kan henvende sig. Jeg er sådan et punkt for ITU’s Business IT, men det er endnu ikke tilfældet på de andre studielinjer.” Derfor opbygges samarbejder stadig relation for relation, men hver relation er med til at danne grundlag for et stærkere økosystem.

Marianne og Matas ser for sig, at samarbejdet med ITU kan resultere i, at flere studerende kaster sig over projekter med startups og SMVer. De har mulighed for at bruge Symbions lokationer og faciliteter som base, hvilket kan give de studerende en oplevelse af stemningen og dynamikken i et miljø af helt spæde såvel som små og mellemstore virksomheder.

Kort og godt

Fødekæden omkring startups in Ørestad er i sin helt tidlige vorden. Der er indsatser både ift. at gøre det lettere for studerende at forsøge sig som iværksættere, og for at koble startups sammen med studerende omkring konkrete udfordringer. Også store virksomheder kan spille med ved at tilbyde startups plads og en grad af mentorskab i deres virksomhed. På nuværende tidspunkt knyttes kontakterne én for én og grundstenene for en fremtidig struktur, der kan lette processen, bliver langsomt lagt. Som Nikolaj Oppermann og Peter Torstensen siger: ”Vi er på en rejse sammen.”

Som innovationsdistrikt har Ørestad en mulighed for at skabe flere tætte relationer mellem startups og virksomheder og understøtte den vigtige fødekæde.  ØICC opfordrer til, at endnu flere melder sig på rejsen, og faciliteter gerne møder eller events, hvor samarbejdet kan udvikle sig.   

Hackathon om visualisering af store mængder bydata

I starten af marts havde Urban Insights Data Lab en challenge med på det verdensomspændende og meget anerkendte AEC Hackathon, som afholdes forskellige steder på kloden og i år for 5. gang fandt sted i Bloxhub. Håbet var, at et team på hackathonet ville komme frem til en god løsning på, hvordan de store mængder data, som Urban Insights Data Lab arbejder med, kan visualiseres på en brugbar og fleksibel måde. Dette håb blev indfriet: Der kom en godt bud på en løsning og også brugbar feedback fra teamet Urban Hackers, der arbejdede på vores challenge. Teamet bestod af to ingeniører, to softwareudviklere og to arkitekter.

Bevægelser blandt befolkningsgrupper i Ørestad

AEC Hackathon
AEC (Architecture, Engineering, Construction) Hackathon blev startet i 2013 for skabe mulighed for, at de, der arbejder med vores byggede miljø, kan samarbejde på tværs af fagligheder med banebrydende teknologier. Det er hurtigt blevet et fællesskab af innovative aktører med fokus på alle elementer i det byggede miljø, ikke kun AEC.

Udfordringen fra Urban Insights lød på, hvordan man kan kombinere data på nye måder med henblik på at skabe nye indsigter for byudvikling – og hvordan dette kan blive visualiseret, så det er enkelt at gå til. Teledata og socioøkonomisk data fra Ørestad City og Syd blev brugt som udgangspunkt.

På denne baggrund udviklede Team Urban Hackers et demoværktøj med et kort over Ørestad, som ved hjælp af forskellige farver viser, hvornår folk forlader eller opholder sig i bydelen i en periode på 24 timer. I løbet af ugedagene er der fx omtrent 60%, der bliver i Ørestad, mens det i weekenden er mere end 80%. Man kan også klikke på forskellige indikatorer og blandt andet sortere efter aldersgrupper, så man fx kan se, hvornår de unge opholder sig mest i Ørestad, eller hvornår pensionisterne tager herfra. Dermed giver værktøjet – selv på demostadiet – en visuel indikation af, hvem bydelen skal have øje for på forskellige tidspunkter af døgnet.

Nye perspektiver

Slide fra Team Urban Hackers præsentation.

Team Urban Hackers kommenterede, at det vil være brugbart med data, der er opdelt på mindre geografiske områder. Dette vil kunne vise et mere nuanceret billede af hvordan bydelen bliver brugt af borgerne. Denne data findes allerede, men udfordringen med at fokusere på et lille område er, at man mister mange oplysninger, fordi der af anonymitetsårsager kun vises data, når tilstrækkeligt mange mennesker bevæger sig på samme måde. I Urban Insights Data Lab udvikler vi netop nu nye datamodeller, som giver mulighed for mere nuancerede analyser til gavn for et bedre byliv for borgerne.

En anden type data, som teamet efterlyste, er hvor folk tager hen, når de forlader bydelen – eller bevæger sig fra én del af Ørestad til en anden. Hvis folk typisk tager til de samme områder, giver det udgangspunkt for at undersøge, hvad disse områder har at byde på, som man ikke finder lokalt i Ørestad. Det vi fx kunne vise, om befolkningsgrupper fra et område bruger deres fritid på at tage til grønne områder eller til særlige events eller andet. Denne type data er 3Insights allerede ved at udvikle som led i Urban Insights, fordi flere caseejere og kommuner, der deltager i projektet, også har ønsket denne slags indsigter med henblik på at få svar på deres spørgsmål.

Team Urban Hackers.

”Jeg valgte denne challenge, fordi det er spændende at finde ud af, hvordan mennesker bevæger sig på baggrund af al den data, der ligger, og hvordan vi så kan bruge de eksisterende værktøjer til at vise disse bevægelser,” fortæller en af deltagerne. ”Men desværre kan man ikke umiddelbart koble data om bevægelse med data om socioøkonomiske forhold.” Grundet GDPR kan man ikke se, om der eksempelvis er særlige bevægelsesmønstre for folk med høje eller lave indkomster. Derimod kan er Urban Insights i gang med at sammensætte data fra forskellige kilder, så man kan beskrive gennemsnitspersonen i et område, og hvilke interesser, forbrugsmønstre, uddannelsesniveau og indkomst et bestemt områdes beboere typisk har. Dette vil give information, man hidtil ikke har haft, og som vil være meget værdifuldt i forbindelse med byudvikling af enhver slags. Datareglerne betyder, at man aldrig får data, der kan spores til specifikke personer; der skal altid være så mange i en gruppe, at resultaterne er anonyme, ellers vises den data ganske enkelt ikke.

Endnu et skridt hen mod et datakollaborativ

Urban Insights Data Lab
Gennem samarbejde med kommuner, dataudbydere og virksomheder med cases, arbejder projektet Urban Insights Data Lab på at opstille en datamodel og forretningsmodel for et not-for-profit datakollaborativ. Datakollaborativet vil kunne hjælpe både kommuner og andre byudviklere med at få fat i den relevante data fra forskellige kilder til en overkommelig pris, så de sammen kan skabe data-drevne løsninger for bæredygtig byudvikling. Projektet vil styrke muligheden for at skabe grønne, sunde og levende byer. Urban Insights Data Lab støttes økonomisk af Realdania og case-ejerne og drives af en projektgruppe med ØICC som projektejer.

Peter Bjørn Larsen fra ØICC’s medlem Smart City Insights er projektleder på Urban Insights Data Lab. Han er meget tilfreds med resultatet af hackathonet. ”Dels har vi nu en tidlig prototype på et konkret produkt, som ville kunne visualisere data på en brugbar måde,” siger han. ”Det var rart med nye øjne på projektet og indspark til en ny model for specielt teledata. Desuden har det bekræftet, at den data, som Urban Insights er ved at tilvejebringe fra dataleverandører, svarer til behovet, så et kommende datakollaborativ vil kunne levere det, der efterspørges af kommuner og byudviklere for at få nye og relevante indsigter til mere bæredygtige løsninger. Jeg fik også mødt en deltager, der arbejder med smart cities i Finland, og som også vil komme med sit bud på en løsning på vores challenge. Så alt i alt, en weekend godt givet ud.”

AVLU: En stærk medspiller for udvikling

Foto: AVLU

Amager Vest Lokaludvalg – der til dagligt går under det mere mundrette ”AVLU” – er hele Amager Vests og dermed også Ørestads politiske nærdemokrati. ”På ØICC’s møder og ved andre lejligheder har jeg talt med ledere fra erhvervslivet i Ørestad, og det viser sig, at vi har mange fælles interesseområder,” siger AVLU’s forperson Kresten Thomsen.

Trivsel og gode vilkår for borgerne

Amager Vest
Indbyggertallet i Amager Vest er 87.000, og dermed har bydelen en betydeligt større befolkning end Esbjerg, som er Danmarks 5. største by med 72.000 indbyggere. I 2030 vil Amager Vests befolkning være oppe på 120.000 og dermed på størrelse med Aalborg, landets 4. største by.

AVLU er som Københavns 11 andre lokaludvalg nedsat af borgerrepræsentationen og er rådgivende organ for Københavns Kommune. Udvalget består af en repræsentant for hvert parti i borgerrepræsentationen såvel som 16 medlemmer, der er valgt af og blandt samtlige Amager Vests foreninger. Alle arbejder frivilligt med det formål at skabe de bedste vilkår for beboerne i Amager Vest.

”Vores selvforståelse er, at vi er borgernes ambassadør i forhold til Københavns Kommune. Vi bor i denne del af byen og ved, hvad der rører sig, så vi gør vores yderste for at påvirke udviklingen i bydelen i en retning, der skaber trivsel for borgerne,” siger Kresten Thomsen. AVLU’s arbejde består dels i at give høringssvar til kommunen, dels i at reagere på borgernes henvendelser om konkrete udfordringer eller ønsker, og så har udvalget 4 millioner kroner til uddeling til foreninger eller projekter og iværksætter af og til også egne projekter.

Formand for AVLU, Kresten Thomsen

”Vi søger at bruge vores midler sådan, at det skaber mest muligt netværk og samarbejde på tværs af bydelen,” fortæller Kresten Thomsen. ”Ørestad er at kvarter, hvor folk gerne vil skabe ting selv, og dér er vi gået ind og har støttet foreninger, som har haft brug for en hjælpende hånd. Men vi vil også gerne have, at folk bliver opmærksomme på, at der er faciliteter og ressourcer i andre dele af Amager Vest end lige den del, hvor de selv bor. Ørestadsborgere kan fx også gøre brug af Sundby Idrætspark, selvom den ikke ligger i Ørestad.”

Et stærkt samarbejde om fremtiden

Bydelen Amager Vest, som Ørestad er del af. Illustration fra AVLU

AVLU arbejder i høj grad gennem borgerinddragelse, og ØICC kan nyde godt af, at AVLU er i løbende dialog med borgerne i Ørestad. Når det drejer sig om at gøre Ørestad til et attraktivt sted, ikke bare at bo, men også at arbejde, er beboerne helt centrale, da bylivet og stemningen i byen er noget af det, der tiltrækker folk.

Infrastrukturen har også AVLU’s bevågenhed med henblik på at sikre, at trafik til og fra Ørestad kan glide optimalt i fremtiden. For eksempel er Vejlands Allé allerede nu overbelastet i myldretiden – endnu inden Fælledby er bygget – så AVLU arbejder på at få Københavns Kommune til at udvikle en løsning. ”Ellers ender det med, at eneste farbare vej til Ørestad i bil er via motorvejen,” bemærker Kresten Thomsen, som særligt er glad for det gode samarbejde, AVLU og Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) har fået opbygget. ”Når forvaltning og lokaludvalg arbejder sammen, fører det til bedre og billigere løsninger, og det har TMF fået blik for.”

Foto: AVLU

Kresten glæder på AVLU’s vegne til gennem ØICC at få bedre kontakt til både erhvervslivet og universiteterne i Ørestad. ”I ØICC har jeg mødt nysgerrige og dynamiske erhvervsfolk, som har konstateret, at det er i deres virksomheders interesse at se på deres omgivelser, og hvordan kvarteret fungerer. I ØICC’s fællesskab vil vi kunne løse mange af de lokale udfordringer i Amager Vest selv, men sammen står vi også som en særdeles stærk stemme i kommunikationen med politikerne, fordi erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og lokaludvalg her arbejder sammen om noget. Det kan være om trivsel eller infrastruktur, men det kan også være om behovet for kompetenceudvikling. På hele Amager med 220.000 indbyggere er der fx ikke en eneste erhvervsuddannelse – man skal til Vestegnen for at få sådan én. Er det tilfredsstillende for de lokale virksomheder, eller skal der gøres noget ved det?”

ØICC byder AVLU hjerteligt velkommen og glæder os et tættere samarbejde.

ZOKU: En oase på toppen af Ørestad

Det ligner mest indgangen til en almindelig beboelsesejendom omme bag ved Føtex, men efter en tur i elevatoren op til 5. sal træder man ind i en helt anden verden. Her er lyst og luftigt og fuldt af planter, en oase på den øverste etage med udsigt over tagene ind mod Københavns centrum. Her er plads til at slå sig ned på bænke og stole både indenfor og udenfor på de små terrasser. Når man bevæger sig ned ad gangen med glastag, kommer man til en stor dagligstue med en velforsynet bar og café i midten og hyggelige kroge rundt omkring. Kvinden i baren spørger med det samme, om hun kan hjælpe med noget.

Hotel med sans for fællesskab

En typisk lejlighed i ZOKU. Foto: ZOKU

ZOKU er japansk for ”familie” eller ”stamme”, og det er netop oplevelsen af at være del af et community og føle sig hjemme, som ZOKU byder på. Det er et hotel, som er særligt indrettet til long-stay gæster og moderne digitale nomader, som skal have et sted at bo og faciliteter til at arbejde i nogle måneder. Tagetagen giver mangfoldige muligheder for co-working spaces, hvor man kan arbejde eller holde møder, og ”værelserne” er små lejligheder indrettet efter 'Tiny House'-konceptet med plads til det hele: køkken, badeværelse, opholdsstue i grundplan og et afskærmet soveværelse på en hems. Der er tilmed ”art swap”, så gæsterne kan skifte billederne i deres lejligheder ud med andre, som de bedre kan lide, og alle billederne er malet til ZOKU af kunstnere, der har boet her.

Den fælles dagligstue på “taget”. Foto: ZOKU

ZOKU følger ikke de sædvanlige normer for hoteller. Her kan man bo og arbejde og endda skabe fællesskaber med andre gæster til de ugentlige langbordsmiddage eller i dagligstuen. Her er ingen reception og ingen tjenere, men folkene i baren kan hjælpe med alt fra indtjekning, over en drink, til rådgivning om, hvordan man får fat i et sygesikringskort, når man lige er flyttet til Danmark og bor i ZOKU, mens man leder efter en permanent bolig.

50% af ZOKUs gæster bor der i mere end to måneder, og teamet er trænet til at være venskabelige og hjælpe til at skabe community for de gæster, som ønsker det. Vagtplanen er endog indrettet efter, at der skal være tid til hyggesnak med gæsterne, så grænsefladen mellem gæst og ansat flyder lidt ud og glider over i noget hjemligt.

Et sted for lokale virksomheder og beboere i Ørestad

Kuno Junker, direktør i ZOKU Copenhagen.
Foto: ZOKU

Det var midt under corona, at ZOKU åbnede for tre år siden. Ørestad var et godt sted at oprette det nye hotel, fordi særligt Bella Center og Royal Arena trækker mange besøgende til området. ZOKU i København er ét af indtil videre fire ZOKUer rundt om i Europa, og Kuno Junker tog over som hoteldirektør for knapt et år siden. Kuno har 20 år i hotel- og restaurationsbranchen bag sig, senest som direktør af Comwell Sorø, en by hvor han nu bor med sin familie. ”Selvom det er en lang tur, kører jeg den gerne for det her! Hotelbranchen er fyldt med kasser og barrierer; men ZOKU nedbryder den ene barriere efter den anden, og jeg kunne ikke sige nej til at prøve kræfter med noget så anderledes. Det er inspirerende i hverdagen.”

Køkkenet er indrettet til fællesskab. Foto: ZOKU

”Taget”, som øverste etage bliver kaldt, er ZOKUs bankende hjerte og åbent for alle til et måltid eller en drink, indenfor eller udenfor. Det er også et sted, hvor man som virksomhed kan holde arrangementer eller møder i de forskellige lokaler, som kan lukkes af fra det fælles område. ”Jeg håber, at det kan være en platform, hvor Ørestads virksomheder kan netværke og lave events, og jeg er ikke bleg for at give rabatter til ØICC’s andre medlemmer.”

Hverdagsoplevelser kan styrke bylivet i Ørestad

Netop ønsket om at være med til at løfte Ørestad gennem netværk og samarbejde var Kuno Junkers bevæggrund for at melde ZOKU ind i ØICC. For ZOKU er det vigtigt, at gæsterne får en god oplevelse, og man sætter en ære i at kunne anbefale gode steder at tage hen, gerne i nærheden. Derfor er viden om, hvad der rører sig i Ørestad væsentlig, og gennem ØICC håber Kuno at kunne være på forkant med udviklingen i Ørestad og spille positivt ind. ”Jeg håber at møde andre ligesindede i det lokale erhvervsliv, som er optaget af at udvikle Ørestad til sit fulde potentiale, for udvikling af nærområdet er vigtig, når man driver forretning her.”

Foto: ZOKU

Fordi ZOKU lægger hus til gæster, som opholder sig på stedet i længere tid, kan de også være med til at skabe liv i Ørestad ved at henvise til gode lokale spisesteder eller lækre lokale butikker – eller træningscentre. ”Vores gæster bruger ZOKU som arbejdsplads i løbet af dagen, men efter kl. 16 vil de gerne opleve noget, og vi vil gerne være med til at skabe liv og vækst og oplevelser i og omkring vores bygning. Når vi ved, hvem der er gode til hvad, og kan anbefale dejlige oplevelser i nærheden til vores gæster, gør vi gæsterne glade og styrker bylivet i Ørestad. Det er vigtigt for os, at vores gæster mærker, at vi sætter deres gode oplevelser højere end, hvor mange penge de lægger.”

Behov for latinerkvarterstemning mellem højhusene

Bylivet er noget af det, Kuno Junker gerne vil samarbejde om at gøre noget ved. For Ørestad mangler ifølge ham muligheder for oplevelser i byrummet. ”Her er nogle store trækplastre, som trækker folk til, men der er ikke små oplevelser på vejen. Hvor er markedspladsen med boder og foodtrucks? Hvor er det udendørs galleri og det pulserende community, det levende miljø? Det er ikke så interessant at gå rundt mellem høje bygninger – selv i New York søger man hen til latinerkvarteret. Det, der giver ’vibe’, er folk på gaden, lyskæder i gadeplan, stemning. Hvorfor er der ikke fire forskellige restauranter i nærheden af hvert store koncertsted, hvor man kan hænge ud?”

Kuno ser frem til, at Byens Scene kan skabe nogle oplevelser, som kan gavne ZOKU’s gæster, og måske også kan gøre både besøgene og lokale opmærksomme på de muligheder og oplevelser ZOKU byder på langt over gadeplan, lige rundt om hjørnet.

ØICC er glad for at have fået ZOKU med i samarbejdet og byder stort velkommen.

Vellykket strategisk ejendomsdrift starter ikke med digitalisering

Kilde: Sweco

Der er både store krav og stort ansvar, når man skal drifte sine bygninger og andre byggede aktiver, for at sikre at de understøtter ens forretning bedst muligt. Digitale løsninger kan være en betydelig hjælp, men hvordan griber man dette enorme område an? Hvilken tilgang er gavnlig, når man skal skabe strategisk drift og skal vælge blandt de mange løsninger, der er tilgængelige i dag? Dette emne har vi diskuteret med Chefspecialist Poul Ebbesen fra Sweco, som til daglig rådgiver private og offentlige virksomheder i strategisk ejendomsdrift.

Start et helt andet sted

Et liv med bygninger

Poul Ebbesen har beskæftiget sig med det eksisterende byggede miljø i snart 25 år. Han er i dag ansat hos Sweco. Han har tidligere været ansat i Rambøll, har undervist og været forsker på DTU inden da, og har arbejdet med offentlig ejendomsadministration i Bygningsstyrelsen i ca. 10 år. Poul er uddannet på DTU.

For ca. 25 år siden begyndte Poul at arbejde med eksisterende byggeri og fandt ud af, at det var en spændende branche med en vis ro over sig: den er meget mindre presset sammenlignet med branchen for nyt byggeri, som er karakteriseret af faste og pressede rammer, både tidsmæssige og økonomiske. Det var svært at udvikle noget i nyt byggeri, fordi der sjældent var tid til det. Inden for eksisterende byggeri, var der til gengæld både ro og en meget større skala: det drejede sig ikke kun om én bygning, men om 200 bygninger. Ikke kun én fodboldbane, men 100 fodboldbaner. Ikke kun én fabrik – men 40 fabrikker i 17 forskellige lande. Her kunne man gøre en meget større forskel. Området var ikke særlig udviklet.

”Der er ingen, der vil huske mig for at have projekteret én bygning, men der vil måske være nogen, der vil huske mig, fordi jeg var med til at forbedre noget, der koster milliarder af kroner. Og det syntes jeg er mere spændende,” fortæller Poul.

Poul Ebbesen vil varmt anbefale, at virksomheder først udfærdiger en strategi for, hvad de vil med deres faciliteter, herunder bygninger og terrænarealer. Man skal ikke starte med at digitalisere og se, hvad teknologien kan gøre for én. Kun efter man har besluttet sig for, hvad man vil og har behov for, kan man overskue, om der overhovedet er behov for at digitalisere.

Ofte er situationen desværre omvendt: man lader sig overtale af salgspersoner fra de virksomheder, der leverer digitale løsninger, investerer i digitale systemer, og først derefter begynder man at finde ud af, hvordan disse løsninger kan bruges. Det kan reelt betyde, at man har lavet en meget dårlig investering.

Et eksempel: Bæredygtighedsagendaen kan skabe en ny efterspørgsel efter digitale løsninger. Mange virksomheder får i disse år deres ejendomme bæredygtighedscertificeret, men det store spørgsmål er hvordan man sikre sig, at ejendommene fortsat er bæredygtige om 10, 20 og 30 år, og ikke mindst hvordan man dokumenterer dette. Til dette formål kan det umiddelbart være fristende at investere i nye digitale systemer til overvågning, lagring, analyse og rapportering af bæredygtighedsdata. Men vi ved ikke hvilke bæredygtighedskrav, der vil blive stillet til ejendomsbesiddere ud i fremtiden. Man skal måske ikke lade sig styre af mulige fremtidige krav, men af hvad man selv vil, eller sagt mere moderne, hvilken strategi man anlægger for sine faciliteter og hvilken funktion eller forretning de skal understøtte. På den baggrund kan man vurdere om et digitalt system kan understøtte strategien. Hvis ikke bør man vente med at investere i et digitalt system til formålet.  

Opdeling i fire digitale områder hjælper til etablering af en god strategi

Poul og hans kollegaer arbejder med at forbedre det eksisterende byggeri på det strategiske område: de skaber overblik og skaffer det rigtige grundlag for, at ejere af bygninger og andre byggede aktiver kan tage strategiske baserede beslutninger. Hvilke bygninger/aktiver har man, hvilken tilstand er de i, hvad skal der investeres i, og hvad koster det, så bygningerne og andre aktiver kan udfylde de funktioner, de skal, og ser ud, som ejerne ønsker?

Kilde: Poul Ebbesen, DFM Håndbogen 2021

For at skabe en god digital strategi, som bør være et deleelement i ejendomsstrategien, og tydeliggøre behov og udfordringer, er et godt første skridt at dele digitaliseringsområdet i det byggede miljø op i fire forskellige hovedområder:

1. Den fysiske bygning
De nyere bygninger er allerede meget digitale:  Der er intern eller endda ekstern overvågning, f.eks. i elevatorer, som overvåges og kontrolleres af en ekstern leverandør, eller kameraovervågning. Desuden er der sensorer, som registrerer temperatur, CO2 / luftkvalitet, røg, etc.

2. Digitale services i bygninger
Bookning af lokaler, forplejning, parkering, osv. falder ind under dette område. Man kan endda forestille sig, at man kan blive vejledt digitalt gennem en lufthavn til, hvor man skal hen. Visse services kan dog være vanskelige at udvikle på grund af modstand mod overvågning i det vestlige samfund.

3. Styrings-/managementområdet
Systemer til planlægning og styring af drift af ejendomme (facility management) er et meget udviklet område. Det drejer sig ikke om automatisering af selve bygningerne, men om digitale værktøjer til hjælp for de mennesker, der arbejder med bygningerne. Denne type digitale løsninger giver facility managers mulighed for at være mere proaktive.

4. Det virtuelle område
Når man f.eks. vil renovere en bygning, starter man typisk med at scanne hele bygningen og laver på basis af scanningen en digitale model af bygningen. Den digitale model kan bl.a. give et rigtig godt overblik over infrastrukturen i bygningen. Der kan laves digitale modeller, ofte kaldet digitale tvilling som følger med og afspejler det, der faktisk foregår i den fysiske bygning. Man kan forestille sig en praktisk situation, hvor en facility manager skal servicere 17 pumper – og hvor den virtuelle model og vise, hvor disse 17 pumper befinder sig og om de er i funktion.

Disse fire digitale områder kan være forbundet med hinanden. Det er dog typisk forskellige firmaer, der udvikler de forskellige typer software, og systemerne snakker ikke altid sammen og har ikke de samme protokoller og koder.

Når man har kortlagt sine bygninger med behov og udfordringer inden for disse fire områder, har man et godt grundlag for at udforme en effektiv digital strategi. Man vil have et bedre grundlag til at kunne vurdere, hvor digitalisering virkelig giver mening, og hvor det måske blot er interessant, men ikke værdiskabende.

Digitalisering i den grønne omstilling

Kilde: EjendomDanmark, 2022, Digitale behov hos lejer og ejer

Poul efterlyser evidens for, at digitalisering har hjulpet til mere bæredygtig drift af det eksisterende bygninger: ”De mange sensorer og motorer på de mange automatiserede systemer, der bruges i moderne bygninger i dag, såsom f.eks. de store udendørs solskærme, der køres ned så snart, solens lys rammer vinduet med en specifik vinkel, gør ikke brugen af energi i bygningsdrift mindre. Desuden skal solafskærmningssystemer ofte serviceres og repareres, hvilket er dyrt. Der bliver sandsynligvis heller ikke ansat færre mennesker i facility management, endda muligvis flere, fordi facility management systemer er blevet meget mere komplicerede, og der er behov for specialiseret personale for at kunne styre dem. Uanset hvilken teknologi der installeres i dag, vil den sandsynligvis være forældet om 10 år, hvilket kræver yderligere investeringer i de kommende, endnu 'smartere' systemer. Hvis man ser på det store billede, kan man derfor ikke endegyldigt sige, at automatisering har bragt energibesparelser eller har gjort bygningsdrift mere bæredygtigt eller økonomisk.”

Digitalisering af styring og drift af bygninger er dog ’the new normal’, som alle i vores samfund forventer, så udviklinger kommer ikke til at gå baglæns. Til gengæld er det meget vigtigt at lægge en langsigtet strategi for, hvad man vil med sine bygninger, og basere sine digitaliseringsaktiviteter på den – og ikke nødvendigvis at følge med de seneste kortvarige trends.

Poul er dog glad for at høre, at visse udviklinger inden for IT har meget stort potentiale for bæredygtighed, såsom software systemer, der muliggør opbygning af et marked for fleksibel energi, også kendt som ’Smart Grid’. Dette styrker muligheden for at bruge mere variabel vedvarende energi i elnettet og nedbringer behovet for at udvide elnettet i takt med det eksponentielt voksende behov for elektrificering i samfundet.

Reglementer har blinde vinkler

Digitale hjælpemidler er centrale for den seneste regulering inden for byggebranchen om Life Cycle Assessment (LCA) for bygninger. Her er dog blinde vinkler, man skal være opmærksom på, når man har bæredygtighed for øje. I det nye bygningsreglement er der lavet regler for, hvor meget CO2 man må udlede per kvadratmeter brutto i nyt byggeri. Dette lyder positivt – i teorien. Poul frygter dog, at det måske bliver nødvendigt at indgå kompromisser for at imødekomme kravene. Det kan være, at man begynder at bruge endnu dårligere materialer end man gør nu: Der er en tommelfingerregel, at jo tungere et materiale er, jo mere CO2 bliver der udledt i dets produktion og transport. Beton har det værste CO2-aftryk af alle materialer i byggeriet, og stålproduktionens aftryk er også højt. Med de nye krav, bliver man muligvis fristet til at bruge lettere materialer, men holder de lige så godt og lige så længe?

Og så er der den gode gamle økonomi: Når man f.eks. køber et nyt vindue, kan man få oplysninger om CO2-udleding i dets produktion. Der er dog mange ting, der har betydning for vinduets bæredygtighed. Hvis nu et vindue holder i 100 år frem for kun at holde i 40 år, hvordan regner man så det med? Er man villig til at betale dobbeltpris for et vindue medmindre CO2 udledning? Poul har stadig ikke mødt en kunde, der vil det. Når det kommer til stykket, er det altid pengene, der tæller.  

Chefkonsulent Poul Ebbesen, Sweco

Poul ser den tendens, at man på trods af de mange certificeringer i byggebranchen i dag desværre bygger i dårligere og dårligere kvalitet. Bygningerne holder ikke så godt, for dårligere materialer bliver brugt, fordi alt er styret af økonomi og kortsigtede investeringer. Den mest bæredygtige løsning er faktisk at undlade at bygge nyt og i stedet renovere og bruge eksisterende byggeri.

Et element i strategien kunne være at man vil undgå denne ”blinde vinkel” og at man derfor vil sikre sig længst mulig levetid af den enkelte bygningsdel, og vil overvåge den enkelte bygningsdel og overvåge varetagelsen af den enkelte bygningsdele mange år frem. Til dette formål kan digitale systemer være en hjælp.  

Kort og godt

For at opsummere Poul Ebbesens pointer: når man står over for den store opgave at tage stilling til, hvilke digitale systemer man skal bruge i sine bygninger og andre byggede aktiver, bør man først lave sig meget grundige overvejelser om, hvilke behov, der er, i forhold til de nuværende og fremtidige aktiviteter samt hvilken forretning de understøtter. Eventuelt hvilke certificeringer, man har, og hvad man planlægger at gøre med dem i fremtiden. Hvilken strategisk stilling tager man i forhold til bæredygtighed: hvilke områder vil man forbedre sig på, og hvilke data skal der til? Hvilken lovgivning er på vej, som vil påvirke, hvilke data virksomheden skal afrapportere og forbedre sig på? Alle disse aspekter bør kortlægges i en strategi, og først derefter, kan man finde frem til de bedste digitale løsninger for at opnå de specifikke mål, man har stillet for sin virksomhed og dens aktiver.

Biodiversitet udforskes gennem videnskab og kunst

Med biodiversitet som tema blev viden og kunst sammenkoblet på fornemste vis i Ørestad Sound & Science Festival 2023, som bød på fremragende videnskabsfolk og eksperimenterende kunst af høj kvalitet. I novembermørket er det dejligt at kunne lade sig inspirere, både mentalt og sanseligt, og gennem syv gratis arrangementer fordelt på fem dage i starten af november var der rig mulighed for at blive stimuleret i Ørestad – hvad enten man er voksen eller ung.  

Her kommer tre nedslag i dette års festival, som er blevet til i samarbejde med aktører i Ørestad.

Hvor levende er planter?

Partnere: Sound21, Field's, HUB1/KLP Ejendomme, Huusmann Media, IT-Universitetet (AIRLAB), Nordisk Film, Shure Scandinavia, Skolen på Hannemanns Allé, UN17 Village, Ørestad Gymnasium, Ørestad Bibliotek, Ørestad Skole, Ørestad Friskole, ØICC

Funding: Amager Vest Lokal Udvalg, DKF-produktionspulje, GF Ørestad City Bydelspuljen, GN Store Nord, KODA Kulturprojektpuljen, Knud Højgaards Fond, Shure Scandinavia, Statens Kunstfond, Rambøll Fonden, William Demant Fonden

Festivalen blev skudt i gang med et event om ’Planternes hemmelige liv’ i Nordisk Films biografer i Field’s, hvor man kunne læne sig tilbage og slå benene op i de bløde sæder, mens indtryk på indtryk strømmede én i møde. Først ledte en koncert med Frk. Jacobsen publikum på en eventyragtig rejse gennem ukendte landskaber, hvor lyde og fortælling skabte mentale billeder af samspil (og mangel på samme) mellem mennesket og resten af naturen.

Herpå talte professor Michael Broberg Palmgren med videnskabsjournalist Sofie Hjort Schausen om planternes liv og hans egen fascination af planter, der har udgangspunkt i barndommens opdagelse af, at der findes planter, som man kan udvinde gift af – en erfaring der gav barnet Michael og behagelig følelse af magt. Det blev til en morsom samtale om, hvor stor en overflade mennesket skulle have, hvis vi skulle leve af fotosyntese, og hvordan salatbladene på vores tallerken stadig er i live og laver fotosyntese. Med filmklip viste professoren, hvordan planter aktivt bevæger sig ikke bare for at komme tættere på det livgivende lys, men også for at skygge for de andre, og hvordan planter forsvarer sig med kemiske processer, når de bliver angrebet, hvad enten det er af en larve eller af en saks. Som lægperson var her meget ny viden at hente på en særdeles underholdende måde.

Aftenen blev afsluttet med verdenspremiere på billeddigtet ’F.U.N.G.I.’, skabt af kunstneren Nicolai Howalt, som også selv var til stede. Lyd og billeder gav næsten psykedeliske oplevelser af svamperigets former og farver og sendte os ud i den mørke aften fyldt med indtryk.

Luk øjnene og lyt

Torsdag den 9. november tog lydforsker Ingeborg Okkels os med på en rejse ud i at lytte – virkelig lytte. Ved at lukke øjnene blev vores hørelse skærpet, mens vi med ørerne bevægede os rundt i naturens lydkulisser, som Ingeborg spillede for os. Hvorfor når kronhjortens brøl så langt, og hvordan adskiller denne form for ly sig fra flagermusens sonarkald? Alt dette blev vi klogere på i rejsen med Ingeborg, der appellerede til både store og små.

Vi fik også selv lov til at brøle og råbe, mens vi afprøvede, hvor langt vores stemmer kunne række. Denne kakofoni blev efterfølgende afbrudt af skønsang fra Ørestad Kor, der afsluttede eftermiddagen med en potpourri af sange med fugle som tema. Således beriget af lyd-lytning og dejlig musik defilerede vi bagefter ud ad HUB 1, men nu med høresansen fuldt aktiveret.

Cyber soil – cyber soul

I drivhuset på toppen af UN17 Village i Ørestad Syd, med udsigt over Kalvebod Fælled og solnedgangen, fandt den officielle finale på dette års Ørestad Sound & Science Festival sted med titlen ’Vedrørende biodiversitet’. Med start i de noget lunere beboerlokaler i stueplan, fortalte arkitekt Thobias Theil Konishi fra SLA Arkitekter om, hvordan landskabsarkitekturen i de fem gårdrum i UN17 Village er nøje planlagt for at give plads til biodiversitet såvel som forskellige menneskelige ønsker. Visionen er, at gårdrummenes indretning ud over den umiddelbare beplantning vil tiltrække dyr og planter fra fælleden, men også gøre beboerne nysgerrige på at komme ud i naturen lige ved siden af og opleve dyr og planter væk fra bebyggelsen.

Selv en relativt upoetisk tilhører som nærværende skribent blev tryllebundet, da forfatter Ursula Andkjær Olsen læste op af sin endnu uudgivne naturlyriske samling ’Noter vedrørende jord’. Med finurlige ordspil og mentale billeder satte Ursula skarpt på uoverensstemmelsen mellem den måde, vi lever vores liv på, og den jord, der er selve grundlaget for vores liv. ”Jeg er barn af en kultur, der træder på jorden uden at kalde den sit grundlag.” Mens vores liv og tankegang i stigende grad forholder sig til en cyber-verden, hvor man i spil tjener penge ved at ”dyrke jord” på nettet, lever vi i en verden med reel jord og reelle væsener, som mistrives eller uddør.

Fyldt af ordbilleder og refleksioner over det, vi tager for givet i hverdagen, gik vi op i drivhuset på taget og lod os gennemstrømme af lydkunster SØS’ elektroniske, meditative musik, mens solen langsomt gik ned over fælleden. En fuldendt afslutning på en imponerende festival.

Ørestad Sound & Science Festival finder sted hvert år i november, og Ørestads forskellige aktører er meget velkomne til at involvere sig. Der er sound & science camp for teenagere i ITU’s SKYLAB, projekter med gymnasium og skoler, samt adskillige gratis arrangementer for forskellige aldersgrupper. Temaet i 2024 er ’Biotech’. 

Rema Ørestad: Virksomheder kan styrke bydelen

Rema 1000 i Ørestad Syd og Ørestad City er blevet medlemmer af ØICC. ”Da Rema 1000 i Ørestad City åbnede i januar 2018, fungerede vi nærmest som det lokale forsamlingshus. Der fandtes endnu ikke så meget i Ørestad, så det var her, folk mødte hinanden og fik en sludder,” fortæller Karina Holm, som opstartede og ejer Rema 1000 i City. Hendes mand, Dennis Holm, ejer Rema 1000 i Ørestad Syd, som gentagne gange har fået priser for sin store omsætning – senest en Gazelle Pris i efteråret 2023. Det, der driver de to købmænd, er at møde kundernes behov og spille aktivt ind i lokalsamfundet.

De lokale købmænd

Rema 1000 er en franchise, og Karina og Dennis Holm ser begge sig selv om købmænd. ”I Rema 1000s koncept er der nogle rammer og værktøjer, men der er også god plads til at forme sin forretning selv, og det kan vi godt lide,” siger Dennis. Selv i et lille område som Ørestad er der nemlig stor forskel på kunderne.

I Ørestad Syd er der mest familier, og der er ikke mange kunder i butikken tidligt om morgenen, men til gengæld kommer de samme ofte forbi flere gange om dagen for at købe småting. ”Vi er beboernes udvidede spisekammer,” smiler Dennis.

Ørestad City har flere små lejligheder, så dér er der særligt mange studerende og unge, som kommer i butikken, og Karina gør meget for at pynte op udenfor og gøre det attraktivt at komme til butikken. Begge Rema 1000 har haft food trucks foran deres butikker for at skabe liv i gaden.

Medarbejderarrangement i skøjtehallen 

Netop gadeliv er noget af det, som Karina og Dennis Holm savner mere af i Ørestad. Som virksomheder i Ørestad ser de det som en del af deres opgave og ansvar at være med til at skabe en god sammenhæng i lokalsamfundet. ”Når der sker noget, kommer folk,” fortæller Dennis, ”hvad enten det er til musik og streetfood eller til loppemarked i Byparken. Men der er brug for flere eventgrupper, der står for arrangementer.”

Dennis og Karina støtter også op om ishockeyklubben Falcons i Ørestad, for her lærer børn og unge hinanden at kende på tværs af forskellige baggrunde, og klubben har mange sociale arrangementer, der er med til at give de unge gode relationer og en sund fritid. ”Det ville jo være oplagt, hvis flere virksomheder i Ørestad samarbejdede med de lokale foreninger og initiativer. Hvorfor ikke lægge et medarbejderarrangement i skøjtehallen? Så ville man støtte de lokale kræfter, give sine medarbejdere en sjov oplevelse og være med til at skabe sammenhæng i Ørestad.”

Virksomheder kan skabe lokal sammenhæng og rekruttere

”Her ligger mange virksomheder i Ørestad, men man ser dem ikke på gaden. Der kunne skabes meget synergi og også rekruttering ved at knytte virksomhederne til lokalsamfundet med fyraftensarrangementer, aktiviteter og meget mere,” konstaterer Dennis. Det kunne gøres ved at bruge CSR-tid på lokalsamfundet og støtte op om lokal idræt samtidig med, at man fortæller om sin virksomhed og brander sig over for potentielle kandidater.

Virksomhederne kunne også holde Åbent Hus og lægge deres indkøb hos lokale butikker og spisesteder, når det kan lade sig gøre. Rema 1000 har fx valgt at lægge Ørestad Avis frem i butikkerne, så kunderne frit kan tage den, samt have annoncer i hver udgave af bladet for at støtte op om et uundværligt lokalt medie, som er den primære kilde til viden om, hvad der sker og rører sig i Ørestad.

”Et stærkere samarbejde mellem virksomheder såvel som lokale i Ørestad – det er noget af det, vi håber at være med til at skubbe til som medlem af ØICC,” konkluderer Karina og Dennis, som ud over at drive Rema 1000 butikkerne også har opstartet Gallery Townhouse på Asger Jorns Allé som fritidsbeskæftigelse.

Københavns Kommune i ØICC’s bestyrelse

Københavns Kommune har fået en plads i ØICC’s bestyrelse i forbindelse med, at kommunen sidste år besluttede at give en fireårig bevilling til ØICC’s arbejde. Efter overvejelser på Københavns rådhus er bestyrelsesposten gået til medlem af borgerrepræsentationen Emil Moselund (R), som var en af fortalerne for bevillingen. Vi har talt med Emil om hans engagement i Ørestad og om hans ønsker og visioner for et stærkere samarbejde mellem ØICC og Rådhuset.

Hvorfor er Ørestad væsentlig?

Emil Moselund er blevet engageret i Ørestad, fordi bydelen ud over at være en af de nyeste i København også er den, der har det største grønne areal og ligger tættest på naturen. ”Ørestad har potentiale til at blive noget spændende. Ørestad er et urbant område med meget beton – men har også mulighed for at blive et udstillingsvindue til verden for, hvordan et nybygget byområde kan finde en god balance mellem by og natur og bæredygtighed. Desuden er det en bydel med mange iværksættere, og det kan være et ensomt erhverv, så de har brug for et miljø at trives i, hvor innovationen kan blomstre og nye idéer kan fødes og understøtte området. Jeg håber, at Ørestad kan blive en hub for bæredygtighed og innovation – for grøn urbanisering.”

Så hvilken rolle har Ørestad i Københavns kommune? Emil ser bydelen som det nye familiemedlem; en del af København, der endnu ikke har fået en varebetegnelse – en bydel, der har meget at byde på, som folk uden for Ørestad endnu ikke har fået øjnene op for: ”Der er blandt andet de store arenaer, og så er der naturen. Københavnerne tager væk fra København for at være i naturen; men her er en bydel, der støder lige op til et stort naturområde – hvorfor ikke bare tage dertil?”

En bestyrelse med mere slagkraft i kommunen

Som medlem af ØICC’s bestyrelse ønsker Emil Moselund at bidrage til, at resten af København kommer til at se Ørestad som en del af København, men med sit helt eget potentiale. Han ønsker at bringe København ind i Ørestad og Ørestad ind i København. Ved at have en byrådspolitiker i bestyrelsen ser Emil, at ØICC kan få større slagkraft på rådhuset, så der kan skabes mere samarbejde om det arbejde, som ØICC allerede har gang i, og som ligger i tråd med politikernes interesser.

”Jeg er rigtig glad og stolt over at være kommet ind i ØICC’s bestyrelse, fordi det er det rigtige sted med de rigtige mennesker, hvis man vil være med til at udvikle Ørestad. Jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med de dygtige, erfarne og engagerede medlemmer. Jeg bliver nok den yngste i bestyrelsen og kan dermed bidrage med nye perspektiver på, hvordan man tænker sammenhæng. Til gengæld håber jeg at lære af de andre i bestyrelsen og af deres altruisme i arbejdet, vigtigheden af fællesskabet – et parameter, som jeg som politiker bliver målt og vejet på hvert fjerde år.”

Emil fortæller, at han gik ind i politik for at være med til at forme noget, der kan inspirere og være en vision for hele landet, ja, måske endda for verden. Og det potentiale har Ørestad. Der er mange nye bydele rundt om i verden, som har brug for en synlig vision for, hvordan man kan få by, natur, bæredygtighed og innovation til at gå op i en højere helhed.

Ørestads styrker og muligheder

Emil Moselund mener, at Ørestads største styrke er, at bydelen er fuld af gode kræfter. Her er også mange store aktører samlet på ét sted – aktører, der har vilje og midler til at gøre noget og har satset stort på Ørestad.

Ørestads største udfordring og potentiale er ifølge Emil, at bydelen stadig er ny, og at den kan gå mange veje. ”Det er en bydel, der er anlagt praktisk og pragmatisk, men den har stadig ikke sit eget ’brand’. Den er på sin vis stadig ufærdig. Her kunne være en grøn kultur og masser af sjæl; men det er her ikke endnu. Ørestad er unikt placeret til at kombinere det urbane med natur, bæredygtighed, nye tanker. København har endnu ikke et stort madmarked med lokale varer – hvorfor ikke i Ørestad, så tæt på naturen?”

Med denne opfordring ringende i ørerne byder vi fra ØICC Emil Moselund og Københavns Kommune hjerteligt velkommen i bestyrelsen og ser frem til nye og nyskabende perspektiver på samarbejdet.

Initiativer til branding og kortlægning af Ørestad

Hvordan kan vi gøre opmærksom på alt det, Ørestad har at byde på?  

Det spørgsmål er ØICC blevet mødt med gentagne gange, både fra medlemmer og andre aktører fra Ørestad. For mens mange storkøbenhavnere uden for Ørestad ser bydelen som grå, øde og langt væk, oplever de fleste beboere og virksomheder i Ørestad området som grønt, aktivt og tæt på alt. Den uoverensstemmelse må i høj grad skyldes manglende opmærksomhed på alt det, Ørestad har at byde på, som er tydeligere for de lokale end for andre storkøbenhavnere.   

Derfor har ØICC iværksat tre tiltag, der så småt skal sætte gang i en bevægelse for at vise et billede af Ørestad, som i højere grad stemmer overens med de lokales oplevelse: en grøn og luftig bydel med god plads; et innovativt erhvervsdistrikt med både universiteter, store virksomheder og små startups; et nabolag med pionerånd og fællesskab, som altid har mere at byde på.  

Branding Ørestad: om at gøre det virkelige Ørestad synligt 

Der har længe været tale om behovet for branding af Ørestad, så ØICC har samlet en gruppe folk, der er parate til at lægge energi i at fremme den gode historie om det virkelige Ørestad. Initiativet starter i det små, men håbet er, at flere og flere af Ørestads aktører med tiden får lyst til at tilslutte sig, så formidlingen fra Ørestad kan slå på nogle fælles strenge og trænge igennem til omverdenen med nogle enkle budskaber.  

Deltagerne i Branding Ørestad har i fællesskab kogt Ørestads mange USPer, ”unique selling points”, ned til fire kernepunkter, som der vil blive formidlet bl.a. gennem virksomhedernes egne kanaler: 

Et innovationsdistrikt i udvikling fremhæver, at Ørestad har hele ”fødekæden” til at være et innovationsdistrikt. Her er både erhverv og beboelse, universiteter, andre uddannelsesinstitutioner og start-ups – det vil sige alle de elementer, der skal til, for at et område kan være i spidsen for innovation og nytænkende løsninger. 

En bydel med plads og natur understreger, at Ørestad i sammenligning med resten af Københavns kvarterer har godt med plads – og desuden masser af grønne områder.  

Mere at byde på lægger vægt på de mange oplevelser, Ørestad har at byde på. Når man vandrer rundt i Ørestad, finder man hele tiden skjulte skatte i form af små caféer eller specialforretninger, grønne perler og spændende byggerier. Dertil kommer de mange events, fra de gigantiske (såsom koncerter med ikoniske bands) til de helt små (såsom anderæs og loppemarkeder), der finder sted i området. 

Pionerånd og stærke fællesskaber har præget Ørestad fra starten, og selv nu, hvor bydelen har nået en vis modenhed, er både virksomheder og beboere typisk interesserede i at skabe nyt og afsøge nye områder, såvel som at udviklegode fællesskaber. 

På tværs af alle disse fortræffeligheder ligger det faktum, at Ørestad blev designet til at være i front på bæredygtighed, og det er stadigt et emne, der fylder meget i bydelen. Branding Ørestad initiativet har derfor valgt tre tags til opslag, der har med Ørestad at gøre: 

#Ørestad 

#bæredygtighed 

#innovation 

Alle er velkomne til at bidrage til de spændende historier om Ørestad, og jo flere der slår på de samme USPer og bruger de samme tags om Ørestad, desto større er chancen for at slå igennem og skabe en ny fortælling, som er tættere på virkeligheden.  

Som supplement til Branding Ørestad er et udvalg fra gruppen i gang med at afsøge, om det er muligt at rejse midler til at udarbejde en professionel markedsføringskampagne om Ørestad i løbet af det næste års tid. 

Oversigt: Hvad har Ørestad at byde på? 

Mange besøger Ørestad som gæster på bydelens hoteller, og mange tager til Ørestad for at bo eller arbejde. Men den konstante udvikling i Ørestad gør det vanskeligt at skabe et nemt overblik over, hvad kvarteret har at byde på. Ofte er det rent tilfældigt, at man falder over en drøm af en livsstilsbutik eller en perle af en café – eller et lille grønt pusterum, der taler både til fantasien og den æstetiske sans. 

Derfor har ØICC skabt en oversigt over butikker, spisesteder, grønne områder m.m. i Ørestad. En arbejdsgruppe er i gang med at finde ud af, hvordan viden om alle disse tilbud bedst kan formidles, både internt i Ørestad og til det bredere København og turisterne.  

Oversigt: Hvilke erhverv er i Ørestad? 

Som en del af ØICC’s kortlægning af Ørestad har vi også udfærdiget en oversigt over, hvilke brancher og hvilke virksomheder, der har hjemme i Ørestad. Dette overblik giver mulighed for at se, hvilke brancher der er stærkt repræsenteret, og derigennem, hvor det kan være hensigtsmæssigt at arbejde med udvikling af innovative økosystemer og tiltag. 

Ørestad har en robust IT-branche, som er repræsenteret af aktører i alle størrelser. Her findes telekom-giganterne Telia Danmark og Huawei Technologies, og her ligger de danske kontorer for mellemstore, velkendte virksomheder såsom Mastercard Payment Services Denmark, IBM Client Innovation Center Danmark, DELL, Velos IoT Denmark, Nokia Denmark og Ericsson Danmark. Dertil kommer ca. 100 startups og SMV’er inden for forskellige typer Tech, fra FinTech og Music Tech, til e-commerce og digitale løsninger såvel som konsulentydelser til forskellige andre brancher. Her er desuden en blomstrende sektor af kommunikations- og medievirksomheder med Danmarks Radio som den største arbejdsgiver og dertil over 30 mindre virksomheder.  

Ejendoms-og byggebranchen er også stærkt repræsenteret i Ørestad. Flere store ejendomsudviklere og investeringsfonde har deres hovedkontorer i bydelen, såsom KLP Ejendomme, Solstra Development og CBRE. Her er også flere arkitektvirksomheder, bl.a. Schmidt Hammer Lassen Architects, Henning Larsen og SLA, samt store leverandører til byggebranchen såsom Saint-Gobain Denmark, og ikke mindst de store konsulenthuse Rambøll Danmark, Sweco Danmark og Systra Danmark. 

Desuden har en stor del af den danske medicinalindustri kontorer og datterselskaber i Ørestad: Novo Nordisk Denmark, Novartis Healthcare, Bayer, Sandoz, for at nævne blot et par, plus leverandører og konsulentvirksomheder til branchen. Brancheorganisationen Medicon Valley Alliance, der dækker den medicinale industri i både Skåne og Danmark, har også domicil i Ørestad.    

Et innovationsdistrikt i udvikling 

Med Branding Ørestad og de to oversigter er et lille skridt taget i retning af at vise Ørestad som det, den er: en innovativ bydel i udvikling, med god plads og masser af grønt; et sted, som altid har mere at byde på.  

Arkitekturåret afsluttes, men sætter aftryk

Ørestad23 og året, hvor København er hele verdens Arkitekturhovedstad – UNESCO-UIA World Capital of Architecture – er ved at være forbi. Heldigvis er der ikke kun tale om en afslutning, men også en begyndelse. I denne artikel fortæller vi om Arkitekturhovedstadens afslutningsevent, som blev afholdt i Ørestad i DR Koncerthuset 29. november, og taler med Kristine Munkgård Pedersen, programleder for Arkitekturhovedstad 2023, om, hvilken forskel dette år har gjort, og hvordan det peger ind i fremtiden.

Et vue over arkitekturåret

Koordineringen af Arkitekturhovedstad 2023 har ligget i Københavns Kommune, men det er virksomheder og institutioner rundt om i hovedstaden, som har været drivende kræfter i de mange events, der har fundet sted i løbet af året. Over 150 partnere har været involveret, og de har stået for ca. 550 forskellige arrangementer, blandt andet i Ørestad, hvoraf nogle er blevet afholdt adskillige gange.

”I København er det lidt uvant at fejre byen, som man gør i andre byer som fx med Aarhus Festuge. Men i år har vi virkelig fejret Københavns arkitektur, kultur og rum og byens mange kvaliteter, og vi har debatteret de forskellige udfordringer og mangler,” fortæller Kristine Munkgård Pedersen. ”Den festivalkarakter, som arrangementerne har haft, har givet nogle andre samtaler end ellers – det har været en god parring mellem det festlige og det faglige, eksperterne og det folkelige.”

Denne mangfoldighed har været gennemgående i arkitekturåret. Både arkitekter, kulturfolk, uddannelsesinstitutioner og mange andre har været involveret, og publikum har været mindst lige så mangfoldigt. Børn har lært at bygge fuglekasser på legepladsen, og fagfolk er blevet inspireret af hinanden. Hele paletten har været i brug, ligesom både københavnere og turister har gjort brug af de mange muligheder.

Aftryk i fremtiden

THE COPENHAGEN LESSONS
10 principper for bæredygtig udvikling i det byggede miljø

1. Værdighed og deltagelse for alle mennesker er fundamental i arkitekturen. Der er ingen skønhed i eksklusion.
2. Mennesker i risiko for at blive ekskluderet eller ’left behind’ skal tilbydes bolig først, når vi bygger, planlægger og udvikler.
3. Eksisterende byggede strukturer skal altid bruges, før man bygger nyt.
4. Ingen byudvikling må udradere grønne områder.
5. Naturlige økosystemer og fødevareproduktion skal prioriteres uafhængigt af byggeri.
6. Ingen jomfruelige ressourcer må bruges i byggeri, hvis genbrug er mulig.
7. Intet byggeaffald må produceres eller efterlades fra byggeprojekter.
8. Når man anskaffer materialer til byggeri, skal lokale, genanvendelige materialer prioriteres øverst.
9. Alt, hvad vi bygger, skal optage mere CO2, end det udleder.
10. Ved byudvikling, planlægning og konstruktion i det byggede miljø skal samtlige aktiviteter have en positiv virkning på økosystemer og forsyninger af rent drikkevand.

Et af fokusområderne i Verdensarkitekturhovedstad 2023 har været tilgængelighed. ”Selvom tilgængelighed ikke er et nyt tema, kan vi godt blive bedre til at tænke mangfoldighed og inklusion ind i byudvikling og arkitektur,” konstaterer Kristine Munkgård Pedersen. ”Mennesker med funktionsnedsættelser er jo den største minoritet, vi har! Det drejer sig ikke kun om kørestolsbrugere. Tænk på, hvor mange af os, der bruger høreapparat… for slet ikke at tale om briller eller kontaktlinser. Folk som måske bruger stok eller har brug for et hvil i det offentlige rum. Både beslutningstagere og faglige kolleger i kommunen er blevet opmærksom på denne blinde plet og nødvendigheden af at gøre byrummet mere inkluderende, inviterende og generøst.”

Til arrangementet ’En plads for alle’ på Israels Plads var der fx 2000 deltagere, der kom forbi og fik indtryk af, hvordan det er at bevæge sig i byrummet, når man har funktionsnedsættelser, ikke mindst gangbesvær. Med kørestolsbasket blev det også muligt for deltagerne at mærke på egen krop, hvordan livet tager sig ud fra den vinkel.

Et andet af arkitekturårets aftryk på fremtiden er ’The Copenhagen Lessons’, som kom ud af Verdensarkitekturkongressen i Ørestad. Inspiration herfra vil spille en rolle i Københavns Kommunes nye arkitekturpolitik, som skal igangsættes i løbet af 2025. Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod har desuden iværksat et samarbejde på tværs af hovedstadskommunerne om bæredygtig arkitektur. Eftersom byggeriet er en af de store CO2-udledere, er det et væsentligt resultat af årets fokus på arkitektur.

Nye vinkler på Ørestad med poesi og udfordringer

Afslutningsarrangementet for Arkitekturhovedstad 2023 var et brag af en afrunding, hvor årets mange initiativer blev samlet i en farvestrålende buket. Københavns Kommune benyttede anledningen til at takke alle partnerne i byen, men lagde ikke mindst op til en begyndelse på nye samarbejder. Der var både faglige, kulturelle og politiske perspektiver på året, og hvad det kan lede frem til, og blandt talerne var kulturminister Jakob Engel-Schmidt, overborgmester Sophie Hæstorp Andersen og teknik- og miljøborgmester Line Barfod.

Ørestad var prominent repræsenteret til arrangementet, ikke bare fordi det blev afholdt i Ørestad Nord i DR Koncerthusets flotte foyer, eller fordi de små ”københavnerkager”, der blev serveret, var bagt af Bake My Day. Der var også adskillige indslag fra bydelen.

Stadsarkitekt Camilla van Deurs fortalte, at hendes oplevelse af GLiMT Amagers danseforestilling ‘Hidden Spaces’ i Ørestad Syd havde givet hende en helt ny og poetisk oplevelse af Ørestad. Projektet ‘Architecture in Common’ i Ørestad City / Bella Kvarter, som ØICC var medarrangør af, blev præsenteret af Marie Gramkow, tidl. Københavns Universitet, og Martin Marker, Det Kgl. Akademi. Nogle af projektets pavilloner står stadig i Ørestad, og Martin Marker fortalte, at flere af hans studerende havde givet udtryk for, at de syntes, at arbejdet på projektet var det bedste på hele deres arkitektuddannelse.

Det indholdsrige arrangement blev afsluttet med en præsentation af Byens Scene, hvor musik, kunst og farver kan blive en større del af Ørestads byrum i fremtiden. Anne Skovbo, direktør i By & Havn, fortalte, at der i starten af 2024 bliver udskrevet en konkurrence for kunstnere, landskabsarkitekter og arkitekter for at forvandle byrummene mellem tre metrostationer (DR, Bella Center og Ørestad) og de nærliggende spillesteder (DR Koncerthuset, Bella Arena og Royal Arena), så gæster såvel som lokale kan få en god oplevelse, når de står af metroen. Kim Bohr, chef for DR Koncerthuset, beskrev, hvordan de tre spillesteder også arbejder hen imod et årligt musikevent på tværs af lokationerne.

Også til afslutningsarrangementet var tilgængelighed et tema. Digteren Casper Eric skar humoristisk og smertefuldt til benet med sine beskrivelser af, hvor utilgængelig København er for fx mennesker med gangbesvær: Kun 10% af byens spisesteder er tilgængelige, og hvis man også har brug for at benytte et toilet, er tallet nede på 2%. Helga Mark fra Ørestad og Dansk Handicap Forbund supplerede fra salen med, hvor vanskeligt det er at komme rundt i kørestol. Teknik- og miljøborgmester Line Barfod svarede, at der er blevet stigende opmærksomhed på behovet for at gøre København tilgængelig for alle, og at vi skal have bearbejdet vores opfattelse af, hvad der er flot. ”Hvis det er sådan, at ikke alle mennesker kan bruge det, så kan det ikke være flot.” Derfor sendes medarbejdere fra forvaltningen på kurser i tilgængelighed, så temaet kan være med i alle overvejelser. Endelig rejste formanden for Danske Landskabsarkitekter, Martin Hedevang Andersen sig, og undskyldte, at tilgængelighed ikke har været noget, han har forholdt sig til før nu.

Ørestad23 og fremover

Ørestad har i år haft besøg af tusindvis af arkitekter og tilknyttede professionelle fra hele verden, som har haft mulighed for at beundre den store mængde af nyere arkitektur, som bydelen byder på inden for et par kvadratkilometer. Men hvilke kvaliteter skal Ørestad slå på fremover, set gennem Kristine Munkgård Pedersens briller?

”Set med arkitektoniske briller er Ørestad interessant, fordi man her kan se trends og forandringer i stil og fokus over 20 år. Fra tidligt i Ørestads historie er her nogle af Bjarke Ingels’ første projekter, som havde en særlig æstetik. Men en ny æstetik er på vej. Ressourcerækkerne og UN17 Village er eksempler på ny dansk arkitektur, hvor det smukke også ligger i det bæredygtige og i at tænke innovativt, så både byggeriet og driften af bygningerne bliver så bæredygtige som muligt. Man tænker anderledes i forhold til pladsen, som når Upcycle Studios giver mulighed for at kombinere workspace, bolig og atelier. Jeg glæder mig også til at se, hvad der kommer ud af Byens Scene, når projektet udfolder sig. ”

”Ørestad er jo en kombination af det lidt futuristiske, som man oplever, når man kører med metroen, og den danske savanne lige ved siden af. På en vinterdag har Ørestad nogle af Københavns flotteste solnedgange ud over fælleden!”

Fokus på mere arbejdskraft

Ved ØICC’s direktørfrokost 31. august havde vi besøg af beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V), som bor lige op ad Ørestad og dagligt bruger bydelens faciliteter. Borgmesteren konstaterede, at han i teorien har en meget enkel opgave: at sikre at folk kommer i arbejde, og at sikre at arbejdspladserne kan få den arbejdskraft, de har behov for. I praksis er opgaven dog lidt mere kompleks, tilføjede borgmesteren med et skævt smil.

Hvordan skaffer man den nødvendige arbejdskraft?

For tiden er der mangel på arbejdskraft i København, ikke mindst i Ørestad som er hjemsted for mange videnstunge virksomheder. Der er naturligvis også behov for medarbejdere i den offentlige sektor, såsom sosu-medhjælpere og sygeplejersker, men for Jens-Kristian Lütken er det særligt det private arbejdsmarked, der er i centrum, fordi det er det, der får de økonomiske hjul i landet til at køre. Medarbejdere fra udlandet, ikke mindst fra Sverige, er en oplagt løsning, men her er der barrierer i form af både dansk og svensk lovgivning, der vanskeliggør arbejdskraftens frie bevægelse i praksis: hjemmearbejdsdage risikerer beskatning i både Danmark og Sverige, pensionsordninger vanskeliggøres, og i det hele taget står der bureaukrati i vejen på mange områder.

En anden udfordring er at få de udenlandske studerende eller medarbejdere i Danmark til at blive i København. Udlændinge oplever, at det er vanskeligt at falde til og få danske venner. Én vej frem er at hjælpe med til, at studerende får studiejob, da det giver en vej ind til et fællesskab, og at hjælpe medfølgende ægtefæller til at få arbejde her i landet. En anden tilgang er at skabe bedre rammer for lokale fællesskaber – noget som flere af ØICC’s medlemsvirksomheder arbejder målrettet på. Jens-Kristian Lütken sagde, at man også kan forestille sig, at der kan være en international vuggestue og børnehave i hver bydel, og at vi som kommune skal blive bedre til slå på den tryghed og det høje digitale niveau, som København kan tilbyde i modsætning til mange andre storbyer i verden.

Hvordan hjælper man folk i arbejde?

Jens-Kristian Lütken ser det som en helt central opgave at gøre Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen mere effektiv. ”Forvaltningen har meget dygtige medarbejdere, som ved, hvad der skal til for at få folk i arbejde. Men systemet belønner ikke altid de tiltag, der rent faktisk skaffer folk job. Der behov for mere frihed til, at medarbejderne kan gøre det godt og bruge deres faglighed.” Dette kræver, at en del love og bekendtgørelser skrottes, og det har fokus også på statsligt niveau. Inden for et år vil en ekspertgruppe komme med sine anbefalinger – som borgmesteren håber vil frisætte kommunerne til at handle friere efter behov. Som del af de besparelser, der skal ske på beskæftigelsesområdet landet over, skal Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune skære ned med 350 millioner kroner, hvilket svarer til omtrent 20%.

Et af de områder, borgmesteren har fokus på, er de ukrainske flygtninge, hvor 70% af de jobparate flygtninge i kommunen allerede er kommet i arbejde, hvilket er flot. Herudover ønsker han en særlig indsats for udsatte grupper såsom mennesker med handicap. Kommunen arbejder på at blive bedre til at screene udsatte grupper for at finde ud af, hvilken hjælp der vil gøre det muligt for dem i højere grad at deltage på arbejdsmarkedet og være med til at gøre en forskel. Endelig er der også behov for at gøre folk i stand til at hjælpe med til den grønne omstilling. Det kan for eksempel ske ved at give kurser på et par måneder, så man f.eks. kan arbejde med at trække kabler i forbindelse med ladestandere og vindmøller; jobs der er tilgængelige og giver en god løn.

Vi kan byde på meget

Jens-Kristian Lütken sluttede af med at konkludere, at Ørestad har nogle styrker, og at vi kan få meget mere ud af dem, end vi gør i dag. Han nævnte bl.a. det samarbejde mellem Ørestads tre store spillesteder, som ØICC sammen med en række medlemsorganisationer er ved at få op at stå. Derudover nævnte han VM i badminton i Royal Arena for nyligt, hvor han deltog som tilskuer. Det blev vist på tv til millioner af mennesker i Sydøstasien, hvor badminton er en meget stor sport. Borgmesteren syntes, at anledninger som denne giver en unik mulighed for at gøre opmærksom på danske værdier, og hvad vi har at byde på både lokalt og internationalt.

To nye netværk stiller skarpt på bæredygtighed og byliv

I ØICC tilpasser vi løbende indsatser og netværk til de ønsker og behov, vores medlemmer giver udtryk for. Bæredygtighed og klimatilpasning er hos mange vigtige fokusområder for tiden, og derfor oprettede vi lige inden sommeren Netværk for Bæredygtig Byudvikling. Her til efteråret opstartes Netværk for Byliv & Kultur, som vil have fokus på at skabe mere byliv i Ørestad til glæde for både virksomhedernes medarbejdere og beboere.

Bæredygtighed i højsædet

ØICC’s nye Netværk for Bæredygtig Byudvikling er skabt som et forum, hvor medlemmerne kan dele viden, få inspiration og samarbejde om at løse konkrete problematikker i forhold til bæredygtighed i alle dens former: miljømæssig, social og økonomisk. Nutidens store udfordringer ligger dels i at ændre vores måde at leve på, og dels i at opbygge værdikæder med bæredygtige måder og metoder. Derfor har vi oprettet dette netværk som et forum, hvor ØICC’s medlemmer sammen med faglige kolleger kan vende forskellige udfordringer, holde trit med den stigende mængde af lovgivning, der kommer på bæredygtighedsområdet, og – ikke mindst – finde måder at samarbejde med hinanden om at skabe større bæredygtighed.

Netværket vil også kunne byde på vidensdeling fra forskere fra vores medlemsorganisationer, såsom Aalborg Universitet CPH, der arbejder specifikt med byggebranchen, byudvikling, samt energiområdet og Københavns Universitet, der også har også et stærkt fokus på bæredygtighed og de mange aspekter, der indgår i emnet.

Temaerne, der bliver drøftet i netværket, er åbne for at blive defineret af netværkets medlemmer, og dertil vil ØICC finde eksperter, som kan dele viden om best practice inden for de efterspurgte områder. Først og fremmest vil netværket være et forum med en aktiv diskussion og gensidig læring fra deltagerne.

Aktivt byliv kræver målrettet samarbejde

Både virksomheder og beboere i Ørestad udtrykker generelt stor tilfredshed med at holde til i bydelen. Samtidig bliver et mere aktivt byliv gang på gang efterspurgt, for der er ikke meget liv i gaderne i forhold til, hvor mange mennesker, der færdes i Ørestad til dagligt – og en levende bydel tiltrækker både medarbejdere, besøgende og beboere.

Et aktivt byliv forudsætter et godt samspil mellem mange faktorer: butikker og spisesteder, kultur, dejlige steder, hvor man har lyst til at opholde sig… Netværk for Byliv & Kultur sigter først og fremmest på at skabe forpligtende samarbejder mellem netværkets aktører om tiltag, som vil være med til at styrke bylivet i Ørestad. Tematikkerne vælges af netværkets deltagere, og hensigten er, at netværksmøderne kan give anledning til arbejdsgrupper, hvor andre aktører inviteres med for at løfte konkrete opgaver, som netværket har identificeret.

Netværket henvender sig til de af ØICC’s medlemmer, der er engagerede i at skabe et aktivt byliv i Ørestad, eller som ønsker at være med til at løse konkrete udfordringer i et fælles forum. Netværket vil også have mulighed for at spille ind med, hvordan større kulturtiltag såsom Byens Scene kan forankres og være med til at skabe liv og tiltrækningskraft.

Eksempler på mulige tematikker er:

• Byrum og butiksrum i Ørestad – en gennemgang af muligheder og forhindringer.

• Hvordan kan større kulturelle initiativer i Ørestad være med til at styrke butikker, restauranter og lokalkultur?

• Hvordan kan vi samarbejde om at skabe oplevelser i Ørestad?

• Hvordan kan vi styrke fællesskaberne i Ørestad blandt beboere, medarbejdere, studerende, og besøgende?

• Hvordan kan vi bedre imødekomme og inkludere Ørestads internationale miljø?

• Skal Ørestad have en handelsstandsforening?

Ørestad – afsæt for banebrydende byudviklingsmodel

Alt for ofte viser det sig, at velment byudvikling ikke svarer til de reelle behov hos de mennesker, som færdes eller bor i byen. Så hvordan sikrer vi, at udviklingen faktisk understøtter det, der efterspørges i samfundet? Det spørgsmål vil projektet Urban Insights Data Lab, hvor ØICC er projektejer, give et kvalificeret svar på.

DE RETTE DATA ER NØGLEN TIL SUCCES

Der findes store mængder af tilgængelige data, når kommuner eller byudviklere skal planlægge byudvikling. Faktisk er mængderne så store, at det er vanskeligt at få overblik over hvilke data, der er relevante – og selv hvis det lykkes, er det så dyrt at finde og købe data fra flere udbydere, at det i praksis sjældent sker. Derfor er meget byudvikling, trods de bedste intentioner, baseret på et relativt snævert datagrundlag, som endda ofte er så generisk, at det ikke på tilfredsstillende vis besvarer de spørgsmål, som de er indkøbt til at besvare. Det er netop denne udfordring, som Urban Insights Data Lab tager livtag med.

Urban Insights er meget omfattende og involverer både cases, dataudbydere, kommuner fra hele landet og universiteter, der i det kommende år skal samarbejde om at udvikle en økonomisk bæredygtig model, som kan gavne både kommuner og byudviklere, når data skal skaffes til et nyt projekt. Konkret tages der udgangspunkt i seks cases, hvor Urban Insights Data Lab vil kortlægge, hvilke typer dataudbydere, der tilsammen kan levere de nødvendige data for at skabe de bedste betingelser for at udvikle grønne, sunde og levende byer.

Projektet skal blandt andet også munde ud i en model for et såkaldt datakollaborativ. Et datakollaborativ er en primært digital platform, hvor kommuner, byudviklere og andre interessenter kan finde data og datakilder, som matcher deres behov for information. Data udstilles på metaniveau, og en data-broker service hjælper med at matche databehov med datakilder. Med henblik på at skabe en god og bæredygtig model for datakollaborativet, bliver der afviklet fire workshops for kommuner, der dels får viden om mulighederne for at skaffe relevant data, og dels er med til at kvalificere modellen, som Urban Insights Data Lab udvikler.

Ørestad i centrum

Projektets seks cases er baseret på institutioner eller virksomheder i Ørestad, en bydel der er på størrelse med en mellemstor provinsby. Derved får Ørestad en skjult gave i form af projektet, da resultaterne direkte vil give indblik i, hvordan bydelen bliver – eller ikke bliver – brugt af beboere og besøgende. Resultaterne kan dermed udgøre et helt konkret grundlag for fremtidige tiltag, der har til hensigt at gøre Ørestad grønnere, sundere og mere levende. IT-Universitetet, der ligger i Ørestad, er også partner i projektet, hvor studerende vil bearbejde forskellige segmenter af de indkomne data og skabe nye indsigter.

De seks cases har forskellige spørgsmål og fokusområder, men gennem samarbejde i projektet skabes en erfaringstung videnspulje, som kan være med til at sikre, at den innovation, der kommer ud af de forskellige cases, kan spredes til andre byområder. Projektet vil udmunde i meget interessant data om Ørestad, som kan inspirere og anvendes til udviklingsprojekter i Ørestad, såvel som naturligvis til de seks cases, som er udgangspunktet for dataindsamlingen. Med involvering af kommuner fra forskellige landsdele samt en bred følgegruppe vil projektet også blive en kilde til innovation og udvikling i hele landet, såvel som i udlandet.

De mange muligheder, der ligger i Urban Insights Data Lab, udtrykkes godt gennem de seks cases, som i det følgende er beskrevet kort ud fra de spørgsmål, som case-ejerne gerne vil have besvaret gennem projektet.

CASES OM GRØNNE BYER

Københavns Kommune: Hvad er forbrug, og hvad betyder det for en bydel som Ørestad?

Københavns Kommunes ’Klimaplan 2035’ dækker alle globale CO2-udledninger og dermed også den CO2, som kommer fra københavnernes forbrug. For at nå klimamålet er det nødvendigt at fokusere på nogle udvalgte konkrete tiltag, som kan gøre en betydelig forskel. I den forbindelse har kommunen brug for data om borgernes forbrugsadfærd, og hvordan CO2-intensive og ikke-intensive adfærdsmønstre eventuelt relaterer til hinanden. Ved hjælp af disse data og den efterfølgende analyse kan kommunen udforme indsatser og formidling, der kan skræddersys til forskellige segmenter i befolkningen, så Københavns CO2 udledning kan reduceres tilstrækkeligt.

Gennem Urban Insights Data Lab får Københavns Kommune indsigt i, hvordan borgere og besøgende anvender en bydel. Det bliver afklaret, om aktiviteter, der ikke er CO2-intensive, såsom at cykle, hænger sammen med andre ikke-intensive aktiviteter som fx handel i genbrugsbutikker og køb af plantebaseret mad – eller om der ikke er nogen CO2-sammenhæng i folks adfærdsmønstre. Det bliver også undersøgt, om folk med CO2-lav-intensive forbrugsvaner og folk med høj-intensive vaner bruger forskellige sociale medier.

Casen vil bidrage til en dybere forståelse af, hvordan en bydel som Ørestad fungerer i forhold til forbrug, og også belyse, hvordan begrebet ’forbrug’ i det hele tage skal forstås. Ud over at de fremkomne data vil hjælpe Københavns Kommunes klimaindsats, vil viden om forbrugsmønstrene i Ørestad være værdifuld for alle, der har interesse i bydelens videre udvikling.

Wonderful Copenhagen: Hvordan måler vi på tiltag inden for bæredygtig turisme?

Hvert år besøger tusindvis af kongresdelegerede København. I 2019 var København verdens 12. mest benyttede kongresby, og kongresserne skabte en omsætning på over 1,3 mia. kr. En kongresdelegeret bruger væsentligt flere penge end den gennemsnitlige ”almindelige” turist, og kongresser er ofte placeret uden for ferieperioder. Derfor er kongresser selvsagt et meget vigtigt segment for Københavns turisme.

Jo længere en turist bliver på en destination, jo mere bæredygtig er turisten, ligesom et længere ophold giver plads og tid til at besøge flere bydele end Indre by og måske endda destinationer uden for København. Dette er med til at sprede turismen og sikre Wonderful Copenhagens mål om en mere balanceret og bæredygtig turisme. Herudover afholdes kongresser ofte i lavsæsonen og er med til at fylde hotellerne i de perioder, hvor der er færre almindelige turister. Kongresserne bidrager dermed også til at skabe en jævnt fordelt turisme, som på sigt er mere bæredygtig for København.

Urban Insights Data Lab vil gøre Wonderful Copenhagen i stand til at finde ud af, om de delegerede besøger andre dele af København, mens de deltager i en kongres, hvor længe de opholder sig rundt om i København, om de bliver i byen længere, end kongressen varer, samt hvad deres forbrugsmønstre er, mens de er i landet. På basis af disse oplysninger kan Wonderful Copenhagen udarbejde en databaseret plan for, hvordan de kan opmuntre besøgende i København til at blive længere og dermed skabe en mere bæredygtig form for turisme.

Fælledby: Urban biodiversitet, borgere og bynatur, samt måling af biodiversitet

Der findes ikke nogen konsolideret data-drevet tilgang, som specifikt sigter på at udvikle og måle effekten af bynatur – særligt den artsrige, biodiverse bynatur og bynære natur. Der er derfor behov for værktøjer til at informere byplanlægning i de tidlige faser og til at følge udviklingen over tid.

Casens formål er at udvikle en model, der kan måle effekten af biodiversitet i en bymæssig sammenhæng, samt at danne et samlet overblik over de datakilder, som kan benyttes til dette arbejde. Det kan for eksempel dreje sig om, hvordan biodiversitet ændrer sig over tid, for eksempel før, under og efter at et byggeri bliver opført. Herudover skal casen afklare, hvilke afledte biodiversitetseffekter – såsom gladere eller sundere borgere – det giver mening at se nærmere på og følge, så modellen ikke bare bliver et teoretisk skrivebordsprojekt, men et værktøj der kan anvendes ude i virkeligheden.

Fælledby, som forventes at blive bygget i sammenhæng med Amager Fælled i løbet af de i kommende år, har en vision om at bidrage til større biodiversitet, end der var, inden bydelen blev bygget. Casen vil undersøge forholdet mellem natur og mennesker ved at definere en baseline for, hvordan mennesker bruger naturområdet, og hvilken værdi mennesker tillægger bynatur: Hvilke hjørner og ruter er de mest brugte? Hvilke aktiviteter udfører folk i naturen? Hvad føler de, når de er i naturen? Hvad er folks holdninger til bynatur? Ud fra denne baseline kan udviklingen måles og tiltag justeres, når Fælledby er blevet til en realitet.

Endelig vil casen beskrive en proces for borgerinddragelse i arbejdet med den løbende effektmåling. Casen vil måle kvalitative faktorer såsom brugertilfredshed, livskvalitet og fællesskab omkring byrummet, samt kvantitative faktorer såsom fysisk helbred og naturkendskab blandt borgere.

CASE OM SUNDE BYER

Novo Nordisk: Sundhedsindeks for byer og bydele

Det har vist sig, at det byggede miljø i byerne har stor indflydelse på folks sundhed på tværs af deres livsforløb. Men der mangler data, som kan vise årsagssammenhænge og dermed give en indikation af, hvordan man kan skabe bedre sundhed blandt byers befolkninger. Med fokus på lidelser som diabetes, svær overvægt og hjertekarsygdomme vil Novo Nordisk og Cities Changing Diabetes finde ud af, hvilke indikatorer for henholdsvis miljø og adfærd, der er vigtige, for at man kan sætte ind med sundhedsfremmende indsatser – og for at man kan evaluere indsatserne løbende.

Urban Insights Data Lab vil understøtte projektet ved at se på, hvordan realtidsdata kan kombineres og bidrage til en forståelse af, hvordan bymiljøet påvirker den adfærd, der hænger sammen med fysisk, social og mental sundhed. Denne viden vil hjælpe Cities Changing Diabetes til at udvikle en innovativ, datadreven model, som er baseret på realtidsdata om miljø, adfærd og helbred, og som tager lokale sammenhænge i betragtning. Denne model vil danne ramme for tværgående samarbejder om byudvikling, der støtter på om sundhed.

Projektet vil dels undersøge, hvordan det byggede miljø har indflydelse på sundhedsrelateret adfærd med hensyn til sociale, kulturelle og økonomiske faktorer, og hvilken betydning årstid eller tid på døgnet har for folks adfærd. Dels vil projektet kortlægge relevante indikatorer og datakilder såvel som udfordringerne ved at kombinere forskellige datakilder. Casen vil indgå i et samarbejde, som Novo Nordisk har med blandt andre C40 og NREP om at udvikle et sundhedsindeks for byer.

CASES OM LEVENDE BYER

Balder Danmark: Hvordan skabes og måles fællesskaber for bedre byliv?

Balder Danmark ejer og administrerer 1.200 lejligheder fordelt på syv ejendomme i Ørestad. Balders lejere udgør ca. 10% af befolkningen i Ørestad City og Syd, og virksomheden ønsker derfor at bidrage til at gøre Ørestad til en af københavnernes foretrukne bydele. Casen vil give Balder information om befolkningssammensætning og sammenhængskraft i Ørestad, samt hvilken effekt disse faktorer har på bydelens flyttemønstre.

Nogle af de spørgsmål, som vil blive besvaret gennem Urban Insight Data Lab, er: Hvordan ser den demografiske sammensætning af Ørestadsbeboere ud, og i hvilken grad indgår beboerne i lokale fællesskaber med hinanden? Hvordan anvender borgere og besøgende bydelen, og hvilke byfunktioner – såsom shopping, cafeer, sport og gåture – bruges lokalt eller uden for bydelen? Hvordan påvirker befolkningssammensætning og fællesskaber Ørestads flyttemønstre?

Når Balder Danmark ved, hvordan demografi og fællesskaber påvirker tiltrækning, fastholdelse eller fraflytning af beboere, kan virksomheden sammensætte deres tilbud, så de svarer til beboernes behov og ønsker. Dermed vil Balder bidrage til at styrke trivslen blandt Ørestads beboere.

Field’s: Oplandsanalyse og Den gode Nabo

Shoppingcentret Field’s arbejder på at blive bedre til at bidrage til det lokale byliv og blive ”den gode nabo” og er desuden interesseret i at tiltrække kunder, der ikke kommer fra København. Field’s har udearealer, hvor det er muligt at lave forskellige aktiviteter, og derfor vil centret gerne vide, hvad folk i lokalområdet ønsker, og hvilke initiativer, der kan gavne både lokalområdet og Field’s. Desuden er det væsentligt for Field’s at vide, hvad deres kunder er interesserede i, og hvilke målgrupper de ikke når ud til i øjeblikket.

Urban Insights Data Lab vil give Field’s data, så de kan optimere deres service over for lokalsamfundet, tiltrække flere besøgende til området og give deres lejere gode vilkår gennem bedre viden om de besøgendes ønsker.

ET PROJEKT FOR FREMTIDEN

Urban Insights Data Lab finansieres af Realdania såvel som projektets deltagere, og de modeller, der kommer ud af projektet, skaber grundlaget for oprettelsen af det føromtalte datakollaborativ. Dermed kan projektet skabe nye og langsigtede perspektiver for byudvikling.

Kommuner er vigtige medspillere i projektet, da de har en central rolle i byudvikling, men også private byudviklere og bygherrer kan skaffe sig et bedre datagrundlag gennem de modeller, som bliver udviklet. Det kan skabe frugtbare samarbejder mellem kommuner og udviklere, når (videre)udvikling af byer er på tegnebordet landet over.

Fokus på Ørestad som Nordens største koncertområde

DR Koncerthuset, Bella Arena, Royal Arena. Alle ligger de i Ørestad, i henholdsvis Nord, City og Syd. Dermed er Ørestad Nordens største koncertområde, som tiltrækker tusindvis af mennesker hver uge til koncerter og store arrangementer af alle slags. Men det er nok de færreste, der tænker på Ørestad som en stor musik-hub. Når man ankommer til koncerter, viser vejen fra metrostationerne til spillestederne heller ikke det mest inspirerende billede af Nordens musikcentrum: beton og motorvej, byggeri og øde pladser. Men det skal nu ændre sig!

Kulturdestination i verdensklasse

En ny kunst- og arkitektkonkurrence skal nu være med til at skabe inspirerende og æstetiske byrum på strækningerne mellem metrostationer og koncertsteder. Der er tale om kunstneriske oplevelser af høj kvalitet, så tilrejsende kan få en positiv oplevelse af Ørestad som kulturdestination i international klasse, og beboerne kan få gode omgivelser at opholde sig i.

Det er et bredt partnerskab, der står bag konkurrencen: By & Havn, Københavns Kommune, Danmarks Radio, Bellagroup, Bellakvarter, Live Nation, Metroselskabet og ØICC. I konkurrencen skal anerkendte kunstnere og arkitekter arbejde sammen for at sikre et resultat af høj og langvarig kvalitet.

”Konkurrencens vision er at skabe tre unikke kunstneriske byrum som visuelt og identitetsmæssigt kæder Ørestads spillesteder sammen og leder de mange besøgende igennem både flotte, spændende og ambitiøse byrum af høj æstetisk og arkitektonisk kvalitet,” fortæller adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro.

Styrkelse af lokalt butiks- og kulturliv

Visionen for Byens Scene rækker dog ud over konkurrencen. ØICC’s sekretariatsleder, Sophie Bruun, siger, at de mere inspirerende omgivelser, som konkurrencen vil udmunde i, forhåbentlig også kan få flere lokale initiativer inden for såvel kultur som butiksliv til at blomstre i Ørestad. Dertil kommer, at når tilrejsende oplever, at Ørestad byder på kultur og kunst på højt niveau, vil det også gavne de lokale erhverv.

”Mere end en million musik- og kulturinteresserede besøger hvert år Ørestad. De tre scener dækker næsten alle genrer og tiltrækker dermed publikum i alle aldre,” konstaterer Kim Bohr, som er chef for DR Koncerthuset. ”Musikken spiller i Ørestad – men totaloplevelsen mangler. Der er ingen tvivl om, at hvis sanserne allerede vækkes i byrummet på vej til koncert, så får man en langt bedre oplevelse under og efter koncerten. Derfor er det vigtigt, at vi får skabt nogle sammenhængende og æstetisk spændende byrum.”

Konkurrencen finansieres af By & Havn, Københavns Kommune og DR. Den filantropiske forening Realdania støtter konkurrencen, hvis resultater efter planen vil blive realiseret i Ørestad i løbet af 2024-25.

Fotos: By & Havn og Bellagroup

Fra grusplads til oase – et tværfagligt samarbejde

Hvordan kan man transformere en parkeringsplads til en oase med byrumsmøbler, som taler til sanserne og er tilgængelige og brugbare også for mennesker med funktionsnedsætteler – for eksempel kørestolsbrugere? Det kom tværfaglige grupper af studerende med nogle kvalificerede bud på i projektet Architecture in Common – Leave No One Behind, som kunne opleves samtidigt med UIA Verdensarkitekturkongressen i Bella Center i starten af juli. 

En sanselig oase

Når de ca. 10.000 gæster fra hele verden skulle fra Bella Center metrostation til Verdensarkitekturkongressen, kom de forbi det, der indtil kongressens begyndelse bare var en grusparkeringsplads. Fra 30. juni til 9. juli var pladsen transformeret til en lille oase af pavilloner, træer, planter og siddesteder i forskellig højde og form. Det blev et hyggeligt opholdsrum, der ved hjælp af nogle enkelte greb, skabte en radikal anden stemning og interaktion med omgivelserne.

De fire pavilloner havde hver sit sansetema. I den ene udgjorde væggene en slags xylofon, som man kunne lave lyde på. I den anden afgav ophængte planter en dejlig duft. I den tredje pavillon kunne man mærke på det glatte, let behandlede træ, og i den fjerde havde de solide vægge små udkigsvinduer i forskellige højder, der passer til mennesker af forskellig højde og kørestolsbrugere.

Wayfinding var også en del af projektet, og derfor opfordrede et stort skilt på metrostationen kongressens deltagere til at tage en stang med farvet kridt og tegne deres vej mod kongressen, mens de gik den. Sådan kunne fortovet efterhånden selv vise vej mod kongressen med kridtstreger i alle regnbuens farver.

Et lærerigt samarbejde på tværs

Ved ferniseringen 30. juni åbnede stadsarkitekt Camilla van Deurs projektet, og Bellagroup serverede snacks, muffins og drikkevarer. De studerende og deres undervisere fra henholdsvis NEXT, arkitektskolen og landskabsarkitektuddannelsen var meget tilfredse med resultatet, som var blevet konceptualiseret i tværfaglige grupper på en enkelt uge i marts og konstrueret på nogle få dage i juni.  

De studerende sagde over en bred kam, at det havde være en virkelig god og lærerig proces at skulle arbejde sammen med folk med andre fagligheder. For de arkitektstuderende var det især en oplevelse  at skulle konstruere pavillonerne selv. For snedkerlærlingene var det rart at være med til designprocessen, som de normalt ikke er involveret i.

Ørestad er endnu ikke handicapvenlig

Med blandt deltagerne ved ferniseringen var også et par kørestolsbrugere, og én af dem, Helga Mark, bor i Ørestad. Hun fortalte, at Ørestad ikke er særligt tilgængelig for folk i kørestole, så hun var glad for, at der var fokus netop på tilgængelighed i dette projekt.

Teamet fra ØICC fik også stof til eftertanke i forhold til, hvor lidt vi som samfund og individer er opmærksomme på dem, der ikke har deres fulde førlighed. Selvom projektet havde ’universelt design’ (design, der kan brugs af alle) som centralt tema, kom de stående gæster automatisk til at blokere udsynet til talerne for dem i kørestolshøjde. Til gengæld gav særligt ét af byrumsmøblerne gode muligheder for at sidde i forskellige højder og være i samtale på kryds og tværs. Der har været  stor interesse for videre brug af byrumsmøblerne, som nu lever nu videre både i Ørestad og andre dele af København.

ØICC takker for det gode samarbejde, der lå bag Architecture in Common – Leave No One Behind. Både virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige institutioner var involveret i projektet og skabte i fællesskab et inspirerende resultat. Det viser både, at gennem brede samarbejder kan meget lade sig gøre, og at der ikke skal så meget til for at skabe små byrum, der giver en anden stemning. Vi håber på flere projekter af denne type i Ørestad.

Varighed: Architecture in Common - Leave No One Behind kunne opleves 2.-9. juli 2023
Partnere: Bellagroup, Danske Landskabsarkitekter, Det Kongelige Akademi, Arkitekturhovedstad 2023 fra Københavns Kommune, Københavns Universitet, NEXT, Solstra, SUMH, UIA og ØICC.
Øvrige sponsorer: Bevica Fonden, Birkholm Planteskole, Byggros, Carl Ras, Dinesen, Grønne Hjem, Johansens Planteskole, Outsider, Stenrand Grusgrav, Vanførefonden og Øbro Trælast.

Ny leder i ØICC – tanker og første indtryk

Det er nu knap en måned siden, jeg satte mig i stolen som ny sekretariatsleder for Ørestad Innovation City Copenhagen. Jeg har oplevet en varm velkomst og fra dag et følt, at jeg var havnet det rette sted. Tusind tak for det!  

Som ny i en organisation er det allervigtigste at lytte og forstå, hvor man er landet. Jeg ser derfor frem til mange gode samtaler med vores medlemmer og samarbejdspartnere i den kommende tid. Jeg tillader mig dog, nu hvor jeg stadig er i honeymoonfasen, at tage ordet for en stund og give jer et indblik i, hvad der har overrasket, hvad der har undret, og hvad jeg tænker er planen for det næste stykke tid.

Tanker fra en nyankommen

Da jeg søgte stillingen, understregede jeg, at ØICC ikke bare skal være et innovation district, men The innovation district. Det mener jeg stadig. Ørestad har alle ingredienserne til at være et fremtrædende innovationsdistrikt, der bør få en endnu mere prominent plads i mange sammenhænge.

Samtidig oplever jeg, at der ligger en opgave i at forklare de ikke-indviede, hvad et innovationsdistrikt er. Et skridt på vejen er den arbejdsgruppe om branding, som er blevet nedsat under Netværk for Teknologi & Innovation. Et andet skridt er en lille artikelserie, jeg skriver til Ørestad Avis, hvor jeg tager læserne med på min rejse ind i ØICC og innovationsdistrikter. Beboerne og de besøgende i Ørestad skal nemlig også være ambassadører for ”vores” innovationsdistrikt, men det kan de kun, hvis de har taget begrebet til sig og set, hvordan det udfolder sig i praksis.

Nye netværk fokuserer på bæredygtighed og byliv

I ØICC’s strategi, der gælder til 2023, er Ørestad som grønt innovationsdistrikt et af fokusområderne. Det synes jeg bestemt, det skal fortsætte med at være. Det har en størrelse, der passer godt til vigtige pilotprojekter ud i grøn energi, det markerer sig med byggerier med fokus på bæredygtighed, og så byder det på en helt unik kombination af by og land. Hvor kan man ud over i Zoologisk Have se en ko, når man kigger ud ad vinduet inden for en 10 km radius fra Rådhuspladsen? 

For i endnu højere grad at synliggøre og understøtte denne grønne dagsorden, har vi valgt, at Netværk for Byliv & Byudvikling fremadrettet bliver til Netværk for Bæredygtig Byudvikling. Samtidig opretter vi Netværk for Byliv & Kultur, så det vigtige aspekt med udviklingen af byrum, samarbejde med lokale erhvervsdrivende og de mange kulturprojekter, som er i pipelinen det næste stykke tid, kan få den tiltrængte opmærksomhed. Vi håber, at vores medlemmer tager godt imod dette skridt og glæder os til at modtage dem i et eller begge af netværkene. Kontakt Sekretariatet, hvis I vil vide mere.

Rundt på tur

I min første uge på pinden var jeg på cykeltur igennem hele Ørestad og blev positivt overrasket over, hvor meget der er sket i alle bydelene de sidste par år. Forrige tur var til koncert med min datter for snart en del år siden for at se teenagepop af bedste skuffe i Royal Arena. Nu oplevede jeg, at der var skudt boliger op tæt på Arenaen, og man følte sig ikke længere hensat til en mastodont midt på en mark.

Der var også en del at gå på opdagelse i på Ørestadsturen, og jeg hæftede mig blandt andet ved de små, hyggelige smutveje gennem beboelseskvartererne. Her blev jeg overrasket over mængden af legetøj og trehjulede cykler, der vidner om de mange børnefamilier, der har slået sig ned. Dem, tænker jeg, vi også skal have blik for, da de ikke bevæger sig så meget ud af området, når først de er kommet hjem. Så hvad skal der til, for at disse børn om ti år med stolthed siger, jeg voksede da op i Ørestad Innovation City?

Nu da jeg har udforsket de fysiske områder i Ørestad, vil jeg i den kommende tid som en anden Dr. Livingstone kaste mig ud i opdagelsesrejsen hos alle ØICC’s medlemmer og andre, der går op i Ørestads udvikling. Jeg banker snart på jeres dør, men hvis I gerne vil vende stort eller småt inden da, er der altid kaffe på kanden her i Sekretariatet.

Midlertidige way-finding installationer i Bella Kvarter

Et innovativt way-finding projekt med byrumsmøbler løber af stablen i Ørestad 30. juni til 9. juli og kan opleves i dette tidsrum. I denne periode finder Verdensarkitekturkongressen nemlig sted, men hvis man ankommer med metroen – det oplagte transportmiddel i Ørestad – er det en opgave for viderekomne at finde vej til indgangen til kongressen på Bella Centers vestside. Derfor har studerende inden for landskabsarkitektur, arkitektur og snedkeri samarbejdet på tværs af uddannelsesinstitutioner om at gøre ruten fra Bella Center Station til Verdensarkitekturkongressens indgang på den modsatte side af centret tydelig, smuk, sjov og brugbar. Det skal være let og fornøjeligt at finde vej til kongressen for de op mod 10.000 tilrejsende, som forventes at deltage.

Fokus på inklusion

Projektet hedder ‘Architecture in Common’ og er inspireret af Verdensarkitekturkongressens undertema: ’Leave no one behind’. For selvom vi alle færdes i det samme byrum med den samme arkitektur, har vi meget forskellige oplevelser af den. For kørestolsbrugere er det langt fra alle steder, der er let tilgængelige, og mange byrumsmøbler er heller ikke egnede til at blive brugt af alle. Derfor har de studerende fra Københavns Universitet, NEXT og Det kongelige Akademi haft for øje, at deres way-finding elementer skal være brugbare for flest mulige mennesker, så ingen ”efterlades” på grund af handicaps.

Det har de studerende søgt at opnå på forskellige måder. Dels har byrumsmøblerne forskellige højder, man kan sidde i, og mulighed for at kørestole kan stå tæt på. Dels er vindspil tænkt ind, så man kan høre sig vej, hvis man har vanskeligt ved at se. Medlemmer fra Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) har været med til at give indspil til de studerendes idéer og hjælpe dem med at se verden gennem andre briller; en verden, hvor selv små forskelle kan gøre en stor forskel.

’Architecture in Common’ blev skudt i gang i Bella Center i marts, hvor stadsarkitekt Camilla van Deurs var med til at sætte rammen for projektet. Digteren Caspar Eric fremførte nogle af sine digte om at være sat ud på kanten af samfundet, fordi éns krop fungerer anderledes end andres. Digtene gav et stærkt billede af, hvordan det er at være i den situation, og dermed også hvorfor dette er væsentligt at være opmærksom på, når man udvikler byen.

Fernisering 30. juni med stadsarkitekten

Der er fernisering på projektet 30. juni på grusarealet mellem Bella Center og Center Boulevard (Location B på kortet )med start kl. 14.00, og her vil stadsarkitekten bringe sit perspektiv på de studerendes løsning af opgaven med æstetisk way-finding for alle. Alle er velkomne til ferniseringen.

Varighed: Architecture in Common kan opleves 2.-9. juli 2023
Partnere: Arkitektskolen på Det Kongelige Akademi, Bellagroup, Bevica Fonden, Danske Landskabsarkitekter, Københavns Kommune, Københavns Universitet, NEXT, Solstra, UIA World Congress of Architects, ØICC

En fremtid i Ørestad?

Materialerne til projektet – træplanker, planter, træer med mere – er blevet doneret til ‘Architecture in Common’, så projektet har kunnet virkeliggøres, og Solstra og Bellagroup har givet tilladelse til, at elementerne kan opføres på deres arealer. Byrumsmøblerne bliver flyttet efter Verdensarkitekturkongressen.

Der arbejdes på, at elementerne, som er udviklet til Ørestad, kan forblive i bydelen, om end på andre steder.  

Illustrationer: Architecture in Common

Ny platform forbinder Ørestads virksomheder og universiteter

Hvordan skabes et innovationsdistrikt? Et af de helt grundlæggende elementer er, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner i området har et tæt samarbejde. Og det lyder jo meget ligetil. Men i praksis er det ofte uoverskueligt for virksomheder og uddannelsesinstitutioner at finde ud af, hvem der matcher netop deres behov, og universiteterne har forskellige deadlines og strukturer, der gør det vanskeligt at gennemskue vejen til det gode match, som begge parter ønsker.

På efterspørgsel fra adskillige medlemmer har ØICC nu udformet Platform for Erhvervs-Akademisk Samarbejde. Det er en platform under løbende udvikling, men den er klar til brug allerede nu.

Adgang til studerende gennem platformen

Platform for Erhvervs-Akademisk Samarbejde giver direkte kontakt til personer på de enkelte institutter, som kan hjælpe virksomheder med at få matchet deres opgaver med de relevante studerende på det relevante niveau. Når en virksomhed har en opgave, som den kunne tænke sig at få studerende til at løse, kan virksomheden finde det relevante institut på platformen og tage kontakt til den person, der kan hjælpe med at lande den det rigtige sted.

Københavns Universitet har lige afsluttet et undervisningsforløb, hvor Mastercard havde stillet en case til rådighed for et kursus om teknologisk transformation. ”Vi fik oprettet samarbejdet med Mastercard gennem et af ØICC’s netværk,” fortæller Marie Roloff Groth, som er programleder for erhvervsforskning på Københavns Universitet Søndre Campus. ”Platform for Erhvervs-Akademisk Samarbejde er en måde at gøre netværket tilgængeligt digitalt. Fordelen ved sådanne samarbejder mellem universitet og virksomheder er, at de studerende prøver deres viden af i praksis over for dem, der kan blive deres fremtidige arbejdsgivere. Det, de afprøver, er det, de skal arbejde med i fremtiden.”

Liliya Oxtorp, projektleder i ØICC, har oprettet platformen. Liliya har tidligere været underviser og project supervisor på Aalborg Universitet og har i den kapacitet hjulpet studerende og virksomheder med at formulere virksomhedernes opgaver og udfordringer på en måde, så det kom til at passe med de krav, universitetet stiller til de studerendes opgaver. ”Mine studerende kom til mig med en opgave, en virksomhed gerne ville have løst, og så hjalp jeg dem med at gøre opgaveformuleringen akademisk og komme med forslag til teorier, de studerende kunne bruge i forbindelse med løsning af opgaven. På den måde fik virksomheden en løsning på sin udfordring, og den studerende fik lavet en god akademisk afhandling.”

Platform for Erhvervs-Akademisk Samarbejde består pt. af en side på ØICC’s hjemmeside, som giver overblik over uddannelser, deres årshjul og en konkret kontaktperson, virksomhederne kan tage fat i, samt en LinkedIn-gruppe, hvor nyheder, events og forespørgsler kan blive slået op – fx arrangementer på universiteterne, hvor virksomheder kan præsentere sig selv.

Win-win og employer branding

Der er en mængde problemstillinger, som virksomhederne ikke har tid til at tackle i deres hverdag, og der er også innovationsmuligheder, som kræver nye friske øjne for at blive udnyttet. Her kan virksomheder gøre brug af studerende med den nyeste viden – som til gengæld får hands-on erfaring og praktisk viden fra erhvervslivet.

”Det er en rigtig god mulighed for at virksomhederne kan skabe opmærksomhed om sig selv blandt de studerende – en fantastisk employer branding,” fortæller Liliya. ”Det giver også mulighed for at ansætte energiske, entusiastiske studerende i studiejobs eller praktikker, hvor den studerende i løbet af sin studietid kan løse adskillige opgaver for den samme virksomhed. I min erfaring ender et sådant forløb med, at 70% af de studerende vælger at fortsætte med at arbejde i den samme virksomhed efter fuldførte studier.”

For store virksomheder betyder det en mulighed for at få innovative tilgange og nyeste viden inkorporeret i dagligdagen i virksomheden og en mulighed for at forme deres egen arbejdskraft.

For små virksomheder, der ikke har ressourcer til research and development, kan de studerende blive en de facto R&D-afdeling, hvor erfarne medarbejdere vejleder de studerende og validerer løsningerne. Dette skete for virksomheden ICEpower, som opbyggede et godt samarbejde med en professor på DTU, hvilket resulterede i et samarbejde med studerende, hvis innovationer blev til kerneproduktet i virksomheden. Master og bachelor studerende har videreudviklet teknologien og tilpasset den til forskellige produkter, som kunne sælges til store virksomheder senere.

De studerende får en indtægt og studierelevant viden og skal ikke søge nyt arbejde hele tiden, men får afprøvet en virksomhed, de vil kunne søge fast arbejde i senere.

Et innovativt økosystem i Ørestad

ØICC’s langsigtede mål med platformen er, at Ørestads virksomheder og uddannelsesinstitutioner får opbygget tætte samarbejder. Hver interesseret virksomhed vil typisk ønske kandidater fra nogle få uddannelser. Så snart et godt samarbejde er opbygget med kontaktpersonen på det relevante institut – og derigennem måske et par konkrete professorer – vil et langvarigt samarbejde kunne opstå, hvor der ikke skal tages kontakt på ny hvert år eller hvert semester. Dermed håber ØICC, at organiske samarbejdsrelationer bliver skabt og er med til at få det innovative økosystem i Ørestad til at blomstre.

Den spæde begyndelse på dette økosystem er nu på plads og bliver løbende udvidet. Nu er det bare op til virksomheder i Ørestad at gøre brug af tilbuddet, så samarbejdsrelationerne bliver til en realitet.

Du kan klikke dig ind på Platform for Erhvervs-Akademisk Samarbejde her.

Du kan melde dig ind i den tilhørende LinkedIn-gruppe her.

IBM Client Innovation Center – unge og mere erfarne excellerer sammen

Hvordan sikrer man de mest innovative og effektive løsninger på kundernes udfordringer? IBM har gjort det ved at oprette IBM Client Innovation Center Aps (IBM CIC), et selvstændigt selskab, som ligger geografisk adskilt fra IBM, så det kan skabe sin egen kultur for at fremme innovation. IBM CIC i Danmark blev etableret i 2017 og flyttede som en af de første ind i Symbions start-up community Univate på Københavns Universitet Søndre Campus i Ørestad.

Konsulenthus med højt til loftet

Allerede når man kommer ind i gangen hos IBM CIC bliver det tydeligt, at denne organisation skaber gode rammer for en kultur med højt til loftet. Birkestammer står langs korridorens vægge og postkort fra rundt om i verden er med tiden blevet hæftet op på flere af stammerne.

Signe Birgitte Schmid er Managing Director i IBM CIC. Hun blev ansat i starten af 2020, da virksomheden var vokset fra 10 til 65 medarbejdere, og strukturer og processer derfor skulle udvikles på en måde, der samtidig kunne bevare kulturen. I dag har IBM CIC 110 medarbejdere fordelt i København og Århus, og der kommer stadig flere til.

”Vi fungerer som en hub med fokus på cutting edge, nye talenter og en anden kultur,” fortæller Signe. ”Vi er et konsulenthus, som leverer ydelser af meget høj kvalitet og samtidig sigter på at give medarbejderne plads til en god balance i deres liv. Det skal være et fedt sted at være. For nyuddannede skal det være ’her det sker’ inden for IT, så de dygtigste kommer til os.”

Tværfaglighed, teams og mange nyuddannede

IBM CIC har hidtil rekrutteret 85-90% nyuddannede og leverer konsulenter til IBMs projekter. Her kommer de unge ofte til at arbejde sammen med IBM Consultings mere erfarne konsulenter, så begge parter lærer af hinanden og sammen udvikler de bedste løsninger for kunderne. I IBM CIC er omtrent en tredjedel af medarbejderne software udviklere, mens der derudover er satset på kompetenceområder som test & automation, UX & design, data og analyse, agil leverance, it/forretnings-analyse og projektledelse.

”Der, hvor vi virkelig excellerer, er i projektgrupper med tværfaglige teams,” siger Signe. ”Her på stedet fokuserer vi på, at medarbejderne tænker i team og leverer til fællesskabet. Vi gør desuden meget for at skabe den tryghed, der sikrer, at vores konsulenter tør være innovative og ikke er bange for at lave fejl. Og vores konsulenter får virkelig god feedback fra vores kunder.”

Ørestad som bæredygtig mini Silicon Valley

Da IBM CIC ledte efter et sted at etablere sig, søgte de efter en lokation med en god vibe. De landede i Ørestad, fordi det var attraktivt at være på Univate med mange start-ups og på KU med studiemiljøet. Og fordi det er nemt at komme til.

Netop kontakten til de studerende er en af de ting, Signe håber, at IBM CIC kan få ud af medlemskabet af ØICC. ”Vi vil gerne have et tættere samarbejde med uddannelserne og være med til at lave brobygning mellem studerende og virksomheder. Tech virker støvet på de unge, og vi vil gerne ændre på det billede i Ørestad, så vi kan blive et eksempel for andre landsdele – måske en slags mini Silicon Valley.” IBM CIC tager allerede med jævne mellemrum ud på uddannelsesinstitutionerne og fortæller om STEM, og de kunne også godt tænke sig at være med til at oplyse vejledere på skolerne, så interessen kan blive vakt allerede i folkeskolen.

Desuden vil IBM CIC gerne netværke med andre innovative virksomheder. Bæredygtighed og hvordan tech kan være med til at afhjælpe problemerne er et af de emner, som fylder meget i IBM CIC, og som man kan samarbejde om. Endelig er der også et forretningsaspekt i at blive medlem af ØICC. IBM CIC har udviklet Flexplatformen, som er en måde at balancere energiforbruget ved at lade virksomheder udbyde deres el-forbrugsfleksibilitet til energiselskaberne. Dette er med til at løse et af de helt store problemer ved omstillingen til grøn energi. ØICC faciliterer et samarbejde med virksomheder i Ørestad, som er interesserede i at indgå i projektet.

”Vi vil gerne være med til at gøre noget særligt ud af Ørestad, så vi kan blive ’best in class’,” konkluderer Signe Birgitte Schmid.

ØICC ønsker IBM Client Innovation Center velkommen i partnerskabet og glæder os til det videre samarbejde.