Temamøde om transport og luftforurening i Ørestad

Kom til et spændende temamøde om transport og luftforurening i Ørestad. Her kan du få helt ny viden om en trafikmønsteranalyse i Ørestad og målinger af luftforureningen i Ørestad foretaget af Google. Hør om hvor grønne transportvanerne er i Ørestad og hvor luftforureningen er størst.

  • Dato: Torsdag den 28. november 2019

  • Tid: Kl. 16.30 – 19.00

  • Sted: Rambøll, Hannemanns Allé 53, 2300 KBH S.

  • Tilmelding: Det er gratis at deltage til temamødet, men tilmelding er nødvendig. Send en mail til Maja Guldager, maja@miljopunkt-amager.dk senest mandag den 25. november.

PROGRAM

16.30: Registrering og kaffe

17.00: Velkommen ved Dorte Grastrup-Hansen, Centerleder for Miljøpunkt Amager

17.05: Kort om innovationspartnerskabet i Ørestad Innovation City Copenhagen (ØICC) ved Carolina Benjaminsen adm. direktør for ØICC

17.10: Hvor grønne er vi? En undersøgelse af forskellige byområders indvirkning på transportvaner, med særlig fokus på Ørestad og Amager Øst ved Morten Agerlin, senior transport planner fra Rambøll og Kristoffer Vange, projektassistent ved ØICC

17.45: Luftforurening på Amager, ved Rasmus Reeh, chefkonsulent i Copenhagen Solutions Lab

18.15: Dialog og spørgsmål

18.50: Tak for i dag

KORT OM DE TO OPLÆG

Hvor grønne er transportvanerne i Ørestad?

En af de måder at udvikle nye byområder på, som i dag anvendes for at fremme grønne transportvaner, er at udvikle tæt bebygget by, som har nærhed til grønne transportmuligheder i form af kollektiv transport, gang eller cykel. Ørestad er en af Københavns nyudviklede bydele, hvor netop disse forhold er gældende.

I januar 2019 trådte By & Havn, Rambøll og ØICC sammen for at undersøge, hvor grønne transportvanerne så i virkeligheden er i Ørestad. Dette affødte en bredere undersøgelse af, hvilke byplanmæssige forhold, der fremmer grønne transportvaner blandt borgere og ansatte i virksomheder i et byområde. Undersøgelsen inddrager data om Ørestad, Indre Nordhavn, Sydhavn, Vanløse og Amager Øst. Uden for København er Solrød og Gladsaxe Kommune inddraget. Ved dette oplæg vil der særligt blive lagt vægt på Amager Øst og Ørestad, og blive gennemgået hvilke bymæssige parametre der ser ud til at påvirke transportvanerne i området mest.

Luftforurening på Amager

For et år siden startede Copenhagen Solutions Lab projektet Air-View, og siden har en Google Street View-bil med avanceret måleudstyr kørt gennem Københavns gader og målt luftkvaliteten. Google-bilen har nu kørt og målt alle gader i Københavns Kommune mindst tre gange, og nogle gader er blevet målt op til 30 gange. De foreløbige målinger viser, at luftforureningen i København er særlig stor i centrum og ved de store indfartsveje. Google-bilen vil fortsat køre i Københavns gader og måle luftkvaliteten indtil marts 2020. Til temamødet vil Copenhagen Solutions Lab komme og fortælle mere om de nye luftforureningsdata.

Ørestad Gymnasium i top tre ved international case competition

Ørestad Gymnasium i top tre ved international case competition

Bæredygtighed, internationalisering og iværksætteri er i højsædet på Ørestad Gymnasium. Det er bl.a. derfor de som det eneste danske gymnasium hvert år prioriterer at deltage i den internationale case competition, European Business Games, hvor elever fra hele Europa mødes og pitcher virksomhedsprojekter på baggrund af deres undervisning i erhvervsøkonomi. I år var det Silas og Nanna fra 2.G, som den danske jury valgte at sende videre til finalen i Italien. Det gik over al forventning. Silas og Nanna endte på en flot tredjeplads med deres projekt ”Green Tray” – en bæredygtig pølsebakke optimeret til festivalbrug.

Studerende kortlægger verdensmålene i Ørestad

Studerende kortlægger verdensmålene i Ørestad

Når de studerende på Aalborg Universitet CPH starter nyt semester i næste uge, venter der dem en helt særlig opgave. De 60 kandidatstuderende på 7. semester i Turisme skal nemlig kortlægge, hvordan ØICC’s virksomheder arbejder med bæredygtighed ved hjælp af de 17 verdensmål, og hjælpe virksomhederne med at identificere udfordringer og muligheder for at accelerere deres grønne omstilling.

Tech take-aways fra konferencen

Den digitale omstilling er ikke til at komme uden om. Virksomheder og organisationer er i stigende grad tvunget til at tænke sig selv som digitale for at kunne overleve. Men hvad kan de forskellige digitale løsninger bruges til? Og hvad skal man være opmærksom på som organisation, hvis man skal have succes med digital transformation? Det var spørgsmål, der blev vendt og diskuteret på ØICC’s partnerskabets store tech-konference ”Klar til digital transformation” i sidste uge.

Verdensmål

Verdensmål

Mål din impact

I januar 2019 blev Chr. Hansen kåret til verdens mest bæredygtige virksomhed ved World Economic Forum i Davos. En stor del af sejren kunne ifølge Annemarie Meisling, Senior Director for Sustainability, External Affairs & Communications i Chr. Hansen, tilskrives det store arbejde, som de har lagt i at måle deres impact. De er gået systematisk til værks og har kortlagt, hvordan og i hvilken grad de påvirker ikke kun hvert af de 17 verdensmål, men hvert af de 169 delmål. Og fået en uvildig part, PwC, til at gennemgå resultaterne og give den endelige vurdering, der lyder på, at 82 % af Chr. Hansens omsætning direkte støtter op om verdensmålene.

Relationel infrastruktur

Relationel infrastruktur

Ørestad Innovation City Copenhagen (ØICC) er et forholdsvist nyt tværsektorielt innovationspartnerskab i Ørestad, der knytter private og offentlige aktører sammen i det man kalder et innovationsdistrikt. Der er mange bud på hvad der er innovationsdistriktets ”ABC”. I denne artikel giver ØICC sit bud på hvad vi anser som et af de vigtigste elementer i at opbygge et dynamisk og værdiskabende innovationsdistrikt