Transportvaneundersøgelse – hvor grønne er Ørestads transportvaner?

Undersøgelsens sammenligningsområder

I januar 2019 trådte en arbejdsgruppe sammen bestående af By & Havn, Rambøll og Ørestad Innovation City Copenhagen (ØICC) for at undersøge transportvanerne i Ørestad. Ønsket var at finde ud af, hvor grønne transportvanerne i Ørestad egentlig er, taget i betragtning af, at bydelen er betjent af seks metrostationer, ligger tæt på Københavns centrum, har gode muligheder for cyklister og er tæt bebygget. For at kunne sammenligne transportvanerne inddrager undersøgelsen også data om Nordhavn, Vanløse, Amager Øst, Sydhavn, Gladsaxe og Solrød som sammenligningsområder.

Nu ligger resultaterne af undersøgelsen endelig klar, og disse underbygger blandt andet forventningen om, at tæt bebyggede byområder med nærhed til grønne transportmuligheder fører til grønnere transportvaner.

 

ØRESTAD: BEBOERE OG BYPLANMÆSSIGE FORHOLD

Undersøgelsens data viser flere interessante fakta om de udvalgte byområder og deres beboere. Her er et udpluk af datagrundlaget, der beskriver Ørestad:

Med en gennemsnitsalder på knap 30 år er Ørestad karakteriseret ved at have en ung beboersammensætning. Beboerne i Ørestad har en gennemsnitlig indkomst på ca. 250.000 kr., hvilket er godt 30.000 kr. højere end gennemsnittet for hele Københavns Kommune. Ørestad er derudover kendetegnet ved at der er et lavt bilejerskab bland beboerne. Blot 39 % af husstandene i Ørestad har bil til rådighed, hvilket er det næstlaveste bilejerskab blandt undersøgelsens byområder. Kun i den nyudviklede del af Sydhavn finder undersøgelsen et lavere bilejerskab.  

For så vidt angår de byplanmæssige forhold, er Ørestad bundet sammen af metroen, der forbinder bydelen med Københavns centrum og lufthavnen, og der løber cykelstier igennem hele byområdet. Ørestad er desuden præget af en tæt bebyggelse, hvor 89 % af boligbebyggelsen er etagebolig. Bydelen er udviklet med få parkeringspladser, som er placeret i parkeringshuse, og prisniveauet for parkering er relativt højt.

Overordnet inviterer Ørestad altså til at anvende grønne transportformer.

 

ER TRANSPORTVANERNE I ØRESTAD GRØNNE?

Undersøgelsen af transportvanerne for både beboere og indpendlere, bekræfter forventningen om, at der en høj anvendelse af grønne transportformer i Ørestad. De grønne transportformer, som er kollektiv transport, gang og cykel, anvendes på 63 % af beboernes ture. Her foretages 41 % med gang eller cykel og 22 % med kollektiv transport. Sammenlignes der med de øvrige byområder er Ørestad det tredje mest grønne område. I Vanløse, som er det næstmest grønne område, anvendes grønne transportformer på 64 % turene. Indre Nordhavn har med 85 % de absolut grønneste transportvaner blandt beboerne.

Ses der på indpendlingen er Ørestad det næst grønneste område blandt undersøgelsens syv udvalgte byområder. Her anvendes der grønne transportformer på hele 68 % af turene til arbejde i Ørestad. 42 % foretages ved gang/cykel og 26 % med kollektiv transport. Nordhavn har de grønneste indpendlere, hvor 81 % af turene foretages med grønne transportformer.  

Udover at underbygge forventningerne til transportvanerne i Ørestad, konkluderer undersøgelsen, at de tæt bebyggede og metrobetjente områder generelt, har højere anvendelse af kollektiv transport. Undersøgelsen peger derudover på, at prisniveauet for parkering regulerer transportvanerne for beboerne i et område indtil et vist indkomstniveau. Det betyder, at relativt højere parkeringsafgifter regulerer transportvanerne i områder, hvor der er lavere indkomster, da det her vil være en relativt større udgift at eje bilen. Dette rejser blandt andet spørgsmål om, hvorvidt man bør prioritere plads til parkering af biler, som ikke anvendes i de områder, hvor der er høje indkomstniveauer? Eller om det er muligt at udvikle byområder, som er indrettet til mere bæredygtige luksusgoder end biler?

Hvis du vil læse om transportvanerne i de seks øvrige byområder, som undersøgelsen inddrager, kan du læse hele rapporten HER.

Innovationsdistrikternes Nordiske Roundtable: learning points

Under C40 topmødet i København, trådte de nordiske innovationsdistrikter sammen og inviterede til en paneldebat. Målet var at dele erfaringer på tværs af Norden og diskutere, hvordan denne form for bysamarbejder kan være med til at skubbe til den grønne omstilling af vores byer. Hvor styrkerne ligger. Udfordringerne. Og hvad der skal til fremadrettet.

Panelet bestod af repræsentanter fra de nordiske innovationsdistrikter Stockholm Science City, Oslo Construction City, Future by Lund og ØICC samt to medlemmer, DTU og Rambøll, fra henholdsvis Lyngby-Taarbæk Vidensby og ØICC. Her er de vigtigste pointer fra dagen.

HVAD ER innovationsdistrikter og science city samarbejder?

• Triple Helix konstellationer mellem virksomheder fra den private sektor, universiteter og den offentlige sektor, der tager udgangspunkt i en bestemt geografisk lokalitet.

STYRKER i de nordiske innovationsdistrikter og science cities

• Kortere afstande, højt niveau af tillid, gode til at opbygge stærke partnerskaber og velfungerende velfærdsstater.

SVAGHEDER i de nordiske innovationsdistrikter og science cities

• Små markeder der gør det vanskeligt for virksomheder at skalere, mangel på talent, ’mono karrierer-mindede’, mangel på globale institutioner og støtteordninger.

PANELET: Bestående af Filippa Kull (Stockholm Science City), Benedicte Økland (Oslo Construction City), Per Persson (Future by Lund), Carolina Benjaminsen (ØICC), Marianne Thellersen (Technical University of Denmark), Søren Brøndum (Rambøll)

Betydningen af innovationsdistrikter og hvorfor det er attraktivt at være medlem

• Partnerskaberne er en god måde at skabe udviklingsprojekter på og tiltrække startups og talent til et område. Talent tiltrækker talent.

• Innovationsdistrikter fordrer tætte samarbejder med kommunen, hvilket er centralt.

• De bidrager til samarbejde mellem lokale aktører og møder ansigt til ansigt, hvilket gør projekter på tværs af sektorer lettere.

• Innovations partnerskaber kan være med til at katalysere grøn omstilling.

Hvordan innovations partnerskaber kan skabe en reel impact og drive bæredygtig udvikling

• Der er større villighed til at tage chancer i mindre innovations konstellationer, men partnerskaberne er samtidig nødt til at involvere sig i større strukturer for at skalere løsninger.

• Innovationsdistrikter kan skabe de gode rammer for forskere til at udvikle løsninger til omverden, forbinde dem med iværksættermiljøer og større virksomheder, der kan hjælpe med at skalere løsningerne.

• Der er brug for ’free zones’ til at eksperimentere i uden den samme form for regulering, som gælder ellers.

• Ved at sætte bæredygtighed i kernen af aktiviteter kan innovationsdistrikter være med til at tiltrække talent til området.

• Der er behov for politisk lederskab for at lykkes med at drive den grønne omstilling, og partnerskaber som disse kan være med til at vise politikerne de rigtige løsninger, og hvad der er muligt.

• Innovationsdistrikter kan bidrage til at integrere løsninger og vise byer og politikere, hvad der skal til; at små organisationer kan skabe en reel impact. ’Change comes from collaboration.’

Temamøde om transport og luftforurening i Ørestad

Kom til et spændende temamøde om transport og luftforurening i Ørestad. Her kan du få helt ny viden om en trafikmønsteranalyse i Ørestad og målinger af luftforureningen i Ørestad foretaget af Google. Hør om hvor grønne transportvanerne er i Ørestad og hvor luftforureningen er størst.

  • Dato: Torsdag den 28. november 2019

  • Tid: Kl. 16.30 – 19.00

  • Sted: Rambøll, Hannemanns Allé 53, 2300 KBH S.

  • Tilmelding: Det er gratis at deltage til temamødet, men tilmelding er nødvendig. Send en mail til Maja Guldager, maja@miljopunkt-amager.dk senest mandag den 25. november.

PROGRAM

16.30: Registrering og kaffe

17.00: Velkommen ved Dorte Grastrup-Hansen, Centerleder for Miljøpunkt Amager

17.05: Kort om innovationspartnerskabet i Ørestad Innovation City Copenhagen (ØICC) ved Carolina Benjaminsen adm. direktør for ØICC

17.10: Hvor grønne er vi? En undersøgelse af forskellige byområders indvirkning på transportvaner, med særlig fokus på Ørestad og Amager Øst ved Morten Agerlin, senior transport planner fra Rambøll og Kristoffer Vange, projektassistent ved ØICC

17.45: Luftforurening på Amager, ved Rasmus Reeh, chefkonsulent i Copenhagen Solutions Lab

18.15: Dialog og spørgsmål

18.50: Tak for i dag

KORT OM DE TO OPLÆG

Hvor grønne er transportvanerne i Ørestad?

En af de måder at udvikle nye byområder på, som i dag anvendes for at fremme grønne transportvaner, er at udvikle tæt bebygget by, som har nærhed til grønne transportmuligheder i form af kollektiv transport, gang eller cykel. Ørestad er en af Københavns nyudviklede bydele, hvor netop disse forhold er gældende.

I januar 2019 trådte By & Havn, Rambøll og ØICC sammen for at undersøge, hvor grønne transportvanerne så i virkeligheden er i Ørestad. Dette affødte en bredere undersøgelse af, hvilke byplanmæssige forhold, der fremmer grønne transportvaner blandt borgere og ansatte i virksomheder i et byområde. Undersøgelsen inddrager data om Ørestad, Indre Nordhavn, Sydhavn, Vanløse og Amager Øst. Uden for København er Solrød og Gladsaxe Kommune inddraget. Ved dette oplæg vil der særligt blive lagt vægt på Amager Øst og Ørestad, og blive gennemgået hvilke bymæssige parametre der ser ud til at påvirke transportvanerne i området mest.

Luftforurening på Amager

For et år siden startede Copenhagen Solutions Lab projektet Air-View, og siden har en Google Street View-bil med avanceret måleudstyr kørt gennem Københavns gader og målt luftkvaliteten. Google-bilen har nu kørt og målt alle gader i Københavns Kommune mindst tre gange, og nogle gader er blevet målt op til 30 gange. De foreløbige målinger viser, at luftforureningen i København er særlig stor i centrum og ved de store indfartsveje. Google-bilen vil fortsat køre i Københavns gader og måle luftkvaliteten indtil marts 2020. Til temamødet vil Copenhagen Solutions Lab komme og fortælle mere om de nye luftforureningsdata.

Ørestad Gymnasium i top tre ved international case competition

Ørestad Gymnasium i top tre ved international case competition

Bæredygtighed, internationalisering og iværksætteri er i højsædet på Ørestad Gymnasium. Det er bl.a. derfor de som det eneste danske gymnasium hvert år prioriterer at deltage i den internationale case competition, European Business Games, hvor elever fra hele Europa mødes og pitcher virksomhedsprojekter på baggrund af deres undervisning i erhvervsøkonomi. I år var det Silas og Nanna fra 2.G, som den danske jury valgte at sende videre til finalen i Italien. Det gik over al forventning. Silas og Nanna endte på en flot tredjeplads med deres projekt ”Green Tray” – en bæredygtig pølsebakke optimeret til festivalbrug.

Studerende kortlægger verdensmålene i Ørestad

Studerende kortlægger verdensmålene i Ørestad

Når de studerende på Aalborg Universitet CPH starter nyt semester i næste uge, venter der dem en helt særlig opgave. De 60 kandidatstuderende på 7. semester i Turisme skal nemlig kortlægge, hvordan ØICC’s virksomheder arbejder med bæredygtighed ved hjælp af de 17 verdensmål, og hjælpe virksomhederne med at identificere udfordringer og muligheder for at accelerere deres grønne omstilling.

Tech take-aways fra konferencen

Den digitale omstilling er ikke til at komme uden om. Virksomheder og organisationer er i stigende grad tvunget til at tænke sig selv som digitale for at kunne overleve. Men hvad kan de forskellige digitale løsninger bruges til? Og hvad skal man være opmærksom på som organisation, hvis man skal have succes med digital transformation? Det var spørgsmål, der blev vendt og diskuteret på ØICC’s partnerskabets store tech-konference ”Klar til digital transformation” i sidste uge.

Verdensmål

Verdensmål

Mål din impact

I januar 2019 blev Chr. Hansen kåret til verdens mest bæredygtige virksomhed ved World Economic Forum i Davos. En stor del af sejren kunne ifølge Annemarie Meisling, Senior Director for Sustainability, External Affairs & Communications i Chr. Hansen, tilskrives det store arbejde, som de har lagt i at måle deres impact. De er gået systematisk til værks og har kortlagt, hvordan og i hvilken grad de påvirker ikke kun hvert af de 17 verdensmål, men hvert af de 169 delmål. Og fået en uvildig part, PwC, til at gennemgå resultaterne og give den endelige vurdering, der lyder på, at 82 % af Chr. Hansens omsætning direkte støtter op om verdensmålene.

Relationel infrastruktur

Relationel infrastruktur

Ørestad Innovation City Copenhagen (ØICC) er et forholdsvist nyt tværsektorielt innovationspartnerskab i Ørestad, der knytter private og offentlige aktører sammen i det man kalder et innovationsdistrikt. Der er mange bud på hvad der er innovationsdistriktets ”ABC”. I denne artikel giver ØICC sit bud på hvad vi anser som et af de vigtigste elementer i at opbygge et dynamisk og værdiskabende innovationsdistrikt