Energy flexlab ørestad

Projekt for opbygning af et hub for fleksibel energi i Ørestad, med henblik på at blive verdens første Net Zero bydel.

Illustration: IBM Danmark

Baggrund

Strømforbruget til vores stadigt mere elektroniske hverdag – ikke mindst til el-biler – er stigende. Derfor er det en udfordring, at vores grønne energikilder ikke er lige så stabile som de traditionelle. Vindmøllerne kræver vind, solcellerne kræver sol, og nogle gange er der for meget og andre gange for lidt. Denne udfordring løser Flex Platformen, som IBM i Danmark har udviklet i samarbejde med Andel Energi. København Kommunes ’Københavns Ejendomme & Indkøb’ har ageret som samarbejdspartner og testet platformen på sine bygninger og har dermed hjulpet IBM og Andel Energi med at færdiggøre platformen.

Ørestad har mulighed for at blive den første bydel, der bruger Flex Platformen til at sikre en stabil og sikker strømforsyning, samtidigt med at vi kan nedsætte CO2-udledning – og endog tjene penge på den energi, vi ikke straks har behov for i vores bygninger.

Illustration: IBM Danmark

Formål

Vi arbejder på at opbygge et lokalt hub af bygninger og andre relevante dele i el-infrastrukturen, f.eks. telekom-master, i og omkring Ørestad og dermed at opbygge et vedvarende ‘living lab’ for at vise, hvordan fremtidens fleksible energimarked vil se ud. Vi spreder viden om mulighederne i projektet blandt ØICC medlemmer og arbejder hen imod den store vision om, at Ørestad bliver verdens første Net-Zero Bydel.

Delmål i projektet:

  • At tilslutte og anvende eksisterende bygningers forbrugsfleksibilitet via Flex Platformen

  • At opgøre en samlet økonomisk gevinst ved

    • Energirenovering via energi-effektivitet og vedligehold

    • Betaling for at udbyde forbrugsfleksibilitet både til det overordnede elsystem, og eventuelt til det lokale eldistributionsnet

  • At reducere CO2 udledning og bidrage til Danmarks 70% klimamål

  • At afdække muligheden for at demonstrere den uafhængige aggregatorrolle, som beskrevet i Energistyrelsens Markedsmodel 3.0

  • At demonstrere i et geografisk begrænset område, i fællesskab, hvordan:

    • de store bygninger kan bidrage til at undgå, at vi i tilfælde af mangel på strøm fra vind- og solproduktion, bliver nødt til at lukke ned for strømmen til almindelige husstande (brown-outs),

    • batterier kan anvendes i bygninger,

    • udnyttelse af tagarealer kan optimeres ved brug af solceller,

    • energiforbrug i ladestandere kan optimeres,

    • produktion af vedvarende energi i fællesskab kan øges.

Desuden kan erfaringerne fra Ørestad bruges som et eksempel for andre dele af landet og udlandet.

Følg med

Projektet er åbent for alle medlemmer i ØICC, og vi glæder os til, at flere af vores medlemmer kommer ombord.

Du kan læse mere om markedet for fleksibel energi, og hvordan det kan aflaste det danske elnet, samt hjælpe med at undgå de nødvendige omfattende udbygninger af elnettet i hele landet, i artiklen her.

KONTAKT

For mere information, kontakt projektleder og direktør Sophie Bruun per mail sb@oicc.dk.

Varighed: 2022 -
ØICC’s rolle: Projektpartner
Partnere: IBM Client Innovation Center, Andel Energi, Københavns Kommune: Københavns Ejendomme og Indkøb, Bellagroup, TDC NET, ØICC
Funding: Projektdeltagerne