Tourism Moves

Nyt projekt kortlægger udviklingsmuligheder i Ørestad

Kan turisme være med til at styrke udviklingen af byområder? På en måde, der tilgodeser de besøgendes, men i lige så høj grad de lokales behov? Det er ØICC og Wonderful Copenhagen gået sammen om at udforske gennem et pilotprojekt i Ørestad, der er det første af tre under overskriften ’Tourism Moves’. Første fase i pilotprojektet er afsluttet. Her er Ørestads udviklingspotentialer blevet kortlagt på ultralokalt niveau. Du får hele rapporten og tre af de vigtigste indsigter her.

1. Ørestad er sin egen

Selvom Ørestad ligger blot 10 minutter med metro fra Indre By, ligner bydelen ikke noget andet sted i København. Det giver både anledning til ris og ros i offentligheden, men er en grundpræmis for os, der opererer i bydelen og for et projekt som Tourism Moves. Ørestad har sin egen unikke karakter, og analysen peger særligt på to styrkepositioner, man med fordel kan tage afsæt i: natur og arkitektur.

Den bynære natur er faktisk en af hovedårsagerne til, at folk flytter til Ørestad. Naturpark Amager dækker intet mindre 3500 hektar land, hvilket svarer til tre af Dyrehaven nord for København og ti Central Parks i New York. Og den særegne arkitektur med ikoniske værker som 8Tallet, Bjerget, Resurserækkerne, Upcycle Studios, Tietgen Kollegiet, m.m. giver bydelen sit eget udtryk og er allerede en attraktion for arkitekturinteresserede fra hele verden.

2. Lokale og besøgende savner viden

Ørestad er en bydel i stadig tilblivelse, men den lokale pionerånd fejler ikke noget. Nye caféer åbner, den lokale vinbar har fået sig en løbeklub, foreningslivet vokser, hotellerne inviterer til filmaftener og fredagsbarer, der er byvandringer, den årlige kulturdag, og sådan kunne man blive ved.

Men analysen viser tydeligt, at både lokale og besøgende savner viden om, hvad der sker i Ørestad. Ørestad har en stor andel rejsende boende i hotellerne, men receptionisterne ved heller ikke, hvad der sker i Ørestad, og guider derfor deres gæster ind til Indre By. En af de rejsende, der boede i Ørestad, sagde bl.a.: ”I would like to get suggestions on what to do here. We have no idea, and it’s very remote. There is very little information, when we search on the internet.”

3. Øverst på ønskelisten står…

Byliv, flere madoplevelser samt kultur- og fritidsoplevelser. Det er både det, som de adspurgte selv savner mest, og det, som de mener, kunne være med til at gøre Ørestad mere attraktiv for besøgende. Ørestad har mange byrum, der indbyder mere til transit end til ophold, og det, mener flere af de adspurgte, rummer et stort udviklingspotentiale, særligt omkring metrostoppene.

Næstefter ønsket om flere madoplevelser, er ønsket om flere kultur-og fritidsoplevelser. Det inkluderer blandt andet ønsket om natur- og arkitekturoplevelser, sportsaktiviteter og events såsom festivaler og pop-up events; oplevelser, der giver anledning til at mødes både lokale beboere imellem, men også beboere og rejsende imellem.

Hvor i Ørestad er potentialet størst?

Analysen viser, at både lokale, erhverv og rejsende ser et potentiale i at få flere besøgende til bydelen. 89 % mener fx, at der er plads til flere turister i Ørestad, og 74 % mener, at turisme kan være med til at løfte udviklingen af bydelen. Ser vi på, hvor i Ørestad deltagerne ser de største potentialer for udvikling, er det primært i Ørestad City og Ørestad Syd, folk peger på, samt initiativer, der går på tværs af hele bydelen og binder den bedre sammen.

Projektets videre forløb

Analysen skaber afsæt for projektets videre forløb, som i første omgang strækker sig til sommer 2020. Her skal ØICC sammen med Wonderful Copenhagen og en række projektpartnere udvikle det, der skal blive det egentlige projekt med udgangspunkt i grundpræmissen om dobbeltfunktionalitet.

En del af projektet kommer til at have fokus på mad, og med hjælp fra CPHFood Space, der er partner i Tourism Moves, kortlægges Ørestads udbud af madoplevelser for at afdække, hvor de største potentialer ligger. Er der fx interessante måder at kombinere styrkepositionerne arkitektur og natur med madoplevelser? Eller er der andre potentielle styrkepositioner tilknyttet Ørestads madscene, der kunne være interessant at udfolde yderligere, og som kunne styrke udviklingen af bydelen?

Endelig skal de erfaringer, vi gør os, ende ud i en værktøjskasse til andre byområder, der også ønsker at arbejde med turisme på en anderledes måde.

Baggrund for pilotprojektet i Ørestad

Pilotprojektet i Ørestad indgår som en del af Wonderful Copenhagens større udviklingsprojekt ’Tourism Moves’, hvor målet er at skabe en bæredygtig destinationsudvikling i København gennem ultralokale udviklingsforløb. Udviklingsforløbene skal være med til at skabe en bredere oplevelsesgeografi og gøre byrum uden for Indre By attraktive til fordel for både lokale og rejsende. ØICC er med som partner i projektet i Ørestad.

Du kan finde mere information om projektet her og om Tourism Moves mere generelt her.

Kontakt

For mere information om projektet, kontakt projektkoordinator Catharina Høgdal på +45 50 87 90 90 eller ch@oicc.dk

Fra verdensmål til vores mål

Den 27. november 2019 gik startskuddet til den proces, der om et år skal munde ud i en dansk baseline for de 17 verdensmål. Sweco er med i det team, der er udpeget af Danmarks Statistik, til at udvikle baseline, altså et nationalt udgangspunkt for, hvordan vi måler på FN’s 17 verdensmål i Danmark.

Et enestående projekt i internationalt perspektiv

Projektet er enestående i international sammenhæng, fordi en nation – Danmark – for første gang nogensinde udvikler sine egne indikatorer for, hvordan der måles på FN’s 17 verdensmål og 169 delmål. Sidste år var Rambøll, Realdania, m.fl. med til at udvikle en baseline for mål 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund. Og det viste, hvor værdifuldt og nødvendigt, det er at udvikle nationale indikatorer for målene, hvis de for alvor skal blive relevante i en dansk kontekst.

”Det er et fantastisk og vigtigt projekt, som vi fra Sweco er utrolig stolte af at bidrage til. Som en del af partnerskabet har vi her en enestående mulighed for at præge udviklingen af det danske samfund i en mere bæredygtig retning, og som Europas største ingeniør- og arkitektvirksomhed ser vi frem til at bidrage med vores viden og ekspertiser indenfor bæredygtig udvikling af verdens byer,” siger Dariush Rezai, CEO i Sweco.

’Vores mål’

En vigtig del af projektet er også at udvide kendskabet til verdensmålene blandt danskerne og gøre dem til vores mål, hvilket er blevet titlen på hele projektet. Der bliver lavet en åben og inkluderende proces, for at sikre, at målene faktisk bliver vores, altså danskerne, gennem borgerinvolvering med digital debat og afstemninger samt seks større workshops over hele landet, som er åbne for alle. På baggrund heraf vil ekspertgruppen udvælge de indikatorer, de mener egner sig bedst og sende dem i høring blandt eksperter, interesseorganisationer, erhvervslivet, m.fl. Du kan læse mere om ’Vores Mål’ og se, hvordan du kan blive involveret i udviklingen af den danske baseline her.

Swecos rolle i projektet

Foruden Sweco tæller partnerskabskredsen, der sammen skal udvikle den danske baseline Deloitte, Geelmuyden Kiese, Danish Energy Management, Kraka, Roskilde Universitet og Aalborg Universitet.

”Det er en stor ære og tillidserklæring at være udpeget af Danmarks Statistik og staten til at gennemføre projektet sammen med resten af partnerskabet, som består af virksomheder og institutioner, der alle, ligesom Sweco, er blandt de ledende indenfor deres respektive fagområder,” fortæller Dariush Rezai.

Partnerskabet skal, som en del af projektet, udarbejde tre rapporter, der sammen vil opstille indikatorer for, hvordan vi kan måle på samtlige verdensmål i et dansk perspektiv. Her skal Sweco være ansvarlige for den ene rapport, der omhandler i alt seks verdensmål: Rent vand og sanitet, bæredygtig energi, livet på land, ansvarligt forbrug og ressourcer, livet i havet og klimaindsats. Derudover bidrager Sweco til et tværgående ekspertpanel indenfor temaer, der dækker verdensmålene bredt.

Baseline-projektet støttes af Industriens Fond, Lundbeckfonden, Nordea-fonden, Realdania, Rambøll Fonden og Spar Nord Fonden. Bag Baseline-projektet står 2030-panelet, som er etableret af 2030-netværket, Folketingets Tværpolitiske Netværk for FN's Verdensmål.

Eksperter giver deres bud på fremtidens bæredygtige by

Ved ØICC’s store jule- og netværksarrangement, havde vi sat fire eksperter i stævne og bedt dem give deres bud på, hvordan fremtidens bæredygtige by anno 2050 ser ud. Læs her hvad byudvikleren, ingeniøren, arkitekten og økonomens overvejelser var.

Areal som vigtig resurse og større mangfoldighed

Fremtidens bæredygtige by er først og fremmest en tæt by, hvis det står til adm. direktør i Udviklingsselskabet By & Havn, Anne Skovbro. Flere og flere flytter til byerne, og hvis vi skal undgå skrækscenarier i form af urban sprawl og galoperende boligpriser, er vi nødt til at bygge tættere og bo tættere. Undersøgelser viser også, at det er langt mere bæredygtigt på CO2 kontoen at bo på den måde. Derfor er diskussionen omkring fremtidens bæredygtige by nødt til at italesætte byens areal som en vigtig resurse.

Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter, fulgte op og tilføjede, at vi også er nødt til at tænke ejerforholdene i bygningerne anderledes, hvis byen ikke kun skal være for de velhavende. Han mener, at vi i langt højere grad, end hvad vi gør i dag, skal blande almene lejemål med private, osv. Det skal være med til at sikre byernes mangfoldighed og undgå det, han kalder ’periferisering’, hvor de mindre velhavende bliver presset ud i udkanten af byerne.

Materialedebatten – træ eller beton?

I Ørestad er Henning Larsen netop udnævnt til vinder af Vejlandskvarteret med deres kreative udspil ’Fælledby’. En væsentlig del af byggeriet består af træ, et materiale der om noget er kommet på byggebranchens dagsorden de seneste år som et alternativ til det CO2 tunge beton.

Men panelet var enige om, at materialedebatten kræver en nuancering. Søren Brøndum, Executive Director for Byg i Rambøll, lagde vægt på, at der er ved at ske en udvikling inden for beton, der gør, at det udskældte materiale om 10 år faktisk kan gå hen og blive CO2 neutralt. Det var Curt Liliegreen enig i. Han talte om, at der er et teknologisk opbrud i gang inden for fremstillingen af materialer, der kan få stor indflydelse på deres CO2 aftryk. Nogle gange er træ løsningen, men ikke altid.

I forlængelse heraf, påpegede Mikkel Westfall, kreativ direktør og arkitekt MAA i Årstiderne Arkitekter, at han var bekymret for, at vi udviklede byen for hurtigt med materialer og løsninger, der i dag ikke er særligt bæredygtige sammenlignet med det vi ville kunne lave om bare fem år.

Nye værdikæde samarbejder

Efterhånden som vi er blevet bedre til at tænke de mange lag af bæredygtighed ind i konstruktionen af vores byer og byggerier, er det blevet klart, at nye værdikæde samarbejder er nødvendige. Skal vi udvikle fleksible og robuste bygninger, som kan redesignes, tages fra hinanden og sættes sammen på ny, kræver det noget nyt af branchens aktører. Især, hvis vi skal nå Søren Brøndums vision om en by i 2050, hvor alt hænger intelligent sammen.

Flere er begyndt at eksperimentere med upcycling af materialer. Vi ser flere gode eksempler i Ørestad med Upcycle Studios og Ressourcerækkerne. Men som Anne Skovbro påpegede fungerer kæderne, der skal levere de nødvendige materialer ikke optimalt. Og vi mangler stadig et digitalt materialepas, der kan sikre transparens og sikkerhed i det vi bygger. Det skal på plads, før vi kan komme ud over forsøgsstadiet og for alvor begynde at skalere løsningerne.

Mikkel Westfall var enig heri, men som han pointerede har klimadebatten allerede bragt planlæggere, arkitekter og ingeniører tættere sammen.  

Vi skal kunne dokumentere bæredygtighed

Sidst men ikke mindst var noget af det, der blev fremhævet som det væsentligste for at vi kan realisere visionerne for fremtidens bæredygtige by, at vi kan måle og dokumentere bæredygtighed. Det er bl.a. noget af det, der ligger By & Havn meget på sinde, og de har netop været med til at udgive en rapport sammen med Rambøll og ØICC, der undersøger transportvanerne på tværs af syv forskellige byområder og viser, hvordan den måde vi bygger by på, påvirker hvor grønt folk transporterer sig. Du kan læse hele rapporten her.

Rambøll er også optagede af at kunne dokumentere bæredygtighed, og Søren Brøndum pegede bl.a. på, at en frivillig bæredygtighedsklasse kunne være en løsning.

Afslutningsvist fremhævede Curt Liliegreen, at vi i Danmark grundet vores lille størrelse har en unik mulighed for at gå forrest inden for bæredygtigt byggeri. Styrken ligger i vores begrænsede størrelse, der betyder, at vi meget nemmere kan have en dialog på tværs af branchen og giver gode muligheder for at afprøve nye ting, sprede risikoen og implementere bæredygtige løsninger.

Transportvaneundersøgelse – hvor grønne er Ørestads transportvaner?

I januar 2019 trådte en arbejdsgruppe sammen bestående af By & Havn, Rambøll og Ørestad Innovation City Copenhagen (ØICC) for at undersøge transportvanerne i Ørestad. Ønsket var at finde ud af, hvor grønne transportvanerne i Ørestad egentlig er, taget i betragtning af, at bydelen er betjent af seks metrostationer, ligger tæt på Københavns centrum, har gode muligheder for cyklister og er tæt bebygget. For at kunne sammenligne transportvanerne inddrager undersøgelsen også data om Nordhavn, Vanløse, Amager Øst, Sydhavn, Gladsaxe og Solrød som sammenligningsområder.

Nu ligger resultaterne af undersøgelsen endelig klar, og disse underbygger blandt andet forventningen om, at tæt bebyggede byområder med nærhed til grønne transportmuligheder fører til grønnere transportvaner.

ØRESTAD: BEBOERE OG BYPLANMÆSSIGE FORHOLD

Undersøgelsens data viser flere interessante fakta om de udvalgte byområder og deres beboere. Her er et udpluk af datagrundlaget, der beskriver Ørestad:

Med en gennemsnitsalder på knap 30 år er Ørestad karakteriseret ved at have en ung beboersammensætning. Beboerne i Ørestad har en gennemsnitlig indkomst på ca. 250.000 kr., hvilket er godt 30.000 kr. højere end gennemsnittet for hele Københavns Kommune. Ørestad er derudover kendetegnet ved at der er et lavt bilejerskab bland beboerne. Blot 39 % af husstandene i Ørestad har bil til rådighed, hvilket er det næstlaveste bilejerskab blandt undersøgelsens byområder. Kun i den nyudviklede del af Sydhavn finder undersøgelsen et lavere bilejerskab.  

For så vidt angår de byplanmæssige forhold, er Ørestad bundet sammen af metroen, der forbinder bydelen med Københavns centrum og lufthavnen, og der løber cykelstier igennem hele byområdet. Ørestad er desuden præget af en tæt bebyggelse, hvor 89 % af boligbebyggelsen er etagebolig. Bydelen er udviklet med få parkeringspladser, som er placeret i parkeringshuse, og prisniveauet for parkering er relativt højt.

Overordnet inviterer Ørestad altså til at anvende grønne transportformer.

ER TRANSPORTVANERNE I ØRESTAD GRØNNE?

Undersøgelsen af transportvanerne for både beboere og indpendlere, bekræfter forventningen om, at der en høj anvendelse af grønne transportformer i Ørestad. De grønne transportformer, som er kollektiv transport, gang og cykel, anvendes på 63 % af beboernes ture. Her foretages 41 % med gang eller cykel og 22 % med kollektiv transport. Sammenlignes der med de øvrige byområder er Ørestad det tredje mest grønne område. I Vanløse, som er det næstmest grønne område, anvendes grønne transportformer på 64 % turene. Indre Nordhavn har med 85 % de absolut grønneste transportvaner blandt beboerne.

Ses der på indpendlingen er Ørestad det næst grønneste område blandt undersøgelsens syv udvalgte byområder. Her anvendes der grønne transportformer på hele 68 % af turene til arbejde i Ørestad. 42 % foretages ved gang/cykel og 26 % med kollektiv transport. Nordhavn har de grønneste indpendlere, hvor 81 % af turene foretages med grønne transportformer.  

Udover at underbygge forventningerne til transportvanerne i Ørestad, konkluderer undersøgelsen, at de tæt bebyggede og metrobetjente områder generelt, har højere anvendelse af kollektiv transport. Undersøgelsen peger derudover på, at prisniveauet for parkering regulerer transportvanerne for beboerne i et område indtil et vist indkomstniveau. Det betyder, at relativt højere parkeringsafgifter regulerer transportvanerne i områder, hvor der er lavere indkomster, da det her vil være en relativt større udgift at eje bilen. Dette rejser blandt andet spørgsmål om, hvorvidt man bør prioritere plads til parkering af biler, som ikke anvendes i de områder, hvor der er høje indkomstniveauer? Eller om det er muligt at udvikle byområder, som er indrettet til mere bæredygtige luksusgoder end biler?

Hvis du vil læse om transportvanerne i de seks øvrige byområder, som undersøgelsen inddrager, kan du læse hele rapporten HER.

Innovationsdistrikternes Nordiske Roundtable: learning points

Under C40 topmødet i København, trådte de nordiske innovationsdistrikter sammen og inviterede til en paneldebat. Målet var at dele erfaringer på tværs af Norden og diskutere, hvordan denne form for bysamarbejder kan være med til at skubbe til den grønne omstilling af vores byer. Hvor styrkerne ligger. Udfordringerne. Og hvad der skal til fremadrettet.

Panelet bestod af repræsentanter fra de nordiske innovationsdistrikter Stockholm Science City, Oslo Construction City, Future by Lund og ØICC samt to medlemmer, DTU og Rambøll, fra henholdsvis Lyngby-Taarbæk Vidensby og ØICC. Her er de vigtigste pointer fra dagen.

HVAD ER innovationsdistrikter og science city samarbejder?

• Triple Helix konstellationer mellem virksomheder fra den private sektor, universiteter og den offentlige sektor, der tager udgangspunkt i en bestemt geografisk lokalitet.

STYRKER i de nordiske innovationsdistrikter og science cities

• Kortere afstande, højt niveau af tillid, gode til at opbygge stærke partnerskaber og velfungerende velfærdsstater.

SVAGHEDER i de nordiske innovationsdistrikter og science cities

• Små markeder der gør det vanskeligt for virksomheder at skalere, mangel på talent, ’mono karrierer-mindede’, mangel på globale institutioner og støtteordninger.

PANELET: Bestående af Filippa Kull (Stockholm Science City), Benedicte Økland (Oslo Construction City), Per Persson (Future by Lund), Carolina Benjaminsen (ØICC), Marianne Thellersen (Technical University of Denmark), Søren Brøndum (Rambøll)

Betydningen af innovationsdistrikter og hvorfor det er attraktivt at være medlem

• Partnerskaberne er en god måde at skabe udviklingsprojekter på og tiltrække startups og talent til et område. Talent tiltrækker talent.

• Innovationsdistrikter fordrer tætte samarbejder med kommunen, hvilket er centralt.

• De bidrager til samarbejde mellem lokale aktører og møder ansigt til ansigt, hvilket gør projekter på tværs af sektorer lettere.

• Innovations partnerskaber kan være med til at katalysere grøn omstilling.

Hvordan innovations partnerskaber kan skabe en reel impact og drive bæredygtig udvikling

• Der er større villighed til at tage chancer i mindre innovations konstellationer, men partnerskaberne er samtidig nødt til at involvere sig i større strukturer for at skalere løsninger.

• Innovationsdistrikter kan skabe de gode rammer for forskere til at udvikle løsninger til omverden, forbinde dem med iværksættermiljøer og større virksomheder, der kan hjælpe med at skalere løsningerne.

• Der er brug for ’free zones’ til at eksperimentere i uden den samme form for regulering, som gælder ellers.

• Ved at sætte bæredygtighed i kernen af aktiviteter kan innovationsdistrikter være med til at tiltrække talent til området.

• Der er behov for politisk lederskab for at lykkes med at drive den grønne omstilling, og partnerskaber som disse kan være med til at vise politikerne de rigtige løsninger, og hvad der er muligt.

• Innovationsdistrikter kan bidrage til at integrere løsninger og vise byer og politikere, hvad der skal til; at små organisationer kan skabe en reel impact. ’Change comes from collaboration.’

Temamøde om transport og luftforurening i Ørestad

Kom til et spændende temamøde om transport og luftforurening i Ørestad. Her kan du få helt ny viden om en trafikmønsteranalyse i Ørestad og målinger af luftforureningen i Ørestad foretaget af Google. Hør om hvor grønne transportvanerne er i Ørestad og hvor luftforureningen er størst.

• Dato: Torsdag den 28. november 2019

• Tid: Kl. 16.30 – 19.00

• Sted: Rambøll, Hannemanns Allé 53, 2300 KBH S.

• Tilmelding: Det er gratis at deltage til temamødet, men tilmelding er nødvendig. Send en mail til Maja Guldager, maja@miljopunkt-amager.dk senest mandag den 25. november.

PROGRAM

16.30: Registrering og kaffe

17.00: Velkommen ved Dorte Grastrup-Hansen, Centerleder for Miljøpunkt Amager

17.05: Kort om innovationspartnerskabet i Ørestad Innovation City Copenhagen (ØICC) ved Carolina Benjaminsen adm. direktør for ØICC

17.10: Hvor grønne er vi? En undersøgelse af forskellige byområders indvirkning på transportvaner, med særlig fokus på Ørestad og Amager Øst ved Morten Agerlin, senior transport planner fra Rambøll og Kristoffer Vange, projektassistent ved ØICC

17.45: Luftforurening på Amager, ved Rasmus Reeh, chefkonsulent i Copenhagen Solutions Lab

18.15: Dialog og spørgsmål

18.50: Tak for i dag

KORT OM DE TO OPLÆG

Hvor grønne er transportvanerne i Ørestad?

En af de måder at udvikle nye byområder på, som i dag anvendes for at fremme grønne transportvaner, er at udvikle tæt bebygget by, som har nærhed til grønne transportmuligheder i form af kollektiv transport, gang eller cykel. Ørestad er en af Københavns nyudviklede bydele, hvor netop disse forhold er gældende.

I januar 2019 trådte By & Havn, Rambøll og ØICC sammen for at undersøge, hvor grønne transportvanerne så i virkeligheden er i Ørestad. Dette affødte en bredere undersøgelse af, hvilke byplanmæssige forhold, der fremmer grønne transportvaner blandt borgere og ansatte i virksomheder i et byområde. Undersøgelsen inddrager data om Ørestad, Indre Nordhavn, Sydhavn, Vanløse og Amager Øst. Uden for København er Solrød og Gladsaxe Kommune inddraget. Ved dette oplæg vil der særligt blive lagt vægt på Amager Øst og Ørestad, og blive gennemgået hvilke bymæssige parametre der ser ud til at påvirke transportvanerne i området mest.

Luftforurening på Amager

For et år siden startede Copenhagen Solutions Lab projektet Air-View, og siden har en Google Street View-bil med avanceret måleudstyr kørt gennem Københavns gader og målt luftkvaliteten. Google-bilen har nu kørt og målt alle gader i Københavns Kommune mindst tre gange, og nogle gader er blevet målt op til 30 gange. De foreløbige målinger viser, at luftforureningen i København er særlig stor i centrum og ved de store indfartsveje. Google-bilen vil fortsat køre i Københavns gader og måle luftkvaliteten indtil marts 2020. Til temamødet vil Copenhagen Solutions Lab komme og fortælle mere om de nye luftforureningsdata.

Tech take-aways fra konferencen

Den digitale omstilling er ikke til at komme uden om. Virksomheder og organisationer er i stigende grad tvunget til at tænke sig selv som digitale for at kunne overleve. Men hvad kan de forskellige digitale løsninger bruges til? Og hvad skal man være opmærksom på som organisation, hvis man skal have succes med digital transformation? Det var spørgsmål, der blev vendt og diskuteret på ØICC’s partnerskabets store tech-konference ”Klar til digital transformation” i sidste uge.