Ørestad23 – et år fuldt af oplevelser

Om et par uger begynder 2023 og dermed Københavns år som verdens arkitekturhovedstad. Ørestad Innovation City Copenhagen (ØICC) har gennem hele 2022 arbejdet på at koordinere et program for bydelen og er af samme årsag udpeget som bydelspartner i Copenhagen in Common – Københavns Kommunes programtitel for arkitekturhovedstadsåret. Det giver rigtig god mening, at Ørestad bidrager til arkitekturåret med egne aktiviteter, da Ørestad på sin vis ligger lige i hjertet af arkitekturhovedstaden København: det er en bydel fuld af prisvindende arkitektur, og Verdenskongressen for Arkitekter finder sted i Bella Center i Ørestad.

Som bydelspartner for Copenhagen in Common i arkitekturåret er ØICC med til at iværksætte og koordinere initiativer i Ørestad i 2023. Mange tiltag er stadig under udformning – så hvis din organisation har lyst til at medvirke i arkitekturåret, kan det stadig nås. I denne artikel sætter vi fokus på tre meget forskellige tilbud, som du kan gøre brug af i 2023.

Oplev Ørestad på nye måder: Experience Ørestad

Selv hvis man færdes i Ørestad til dagligt, er der nye perspektiver at hente. I 2023 organiserer guiderne i virksomheden Experience Ørestad derfor lokale arkitekturbyvandringer, hvor interesserede kan komme på øjenåbnende ture rundt i bydelen.

Her er for eksempel mulighed for at komme på et eksklusivt besøg hos en familie i Upcycle Studios. Familien vil fortælle om, hvorfor de har valgt at bo i netop denne slags hus, og hvilken indflydelse bæredygtighedstænkning har på deres dagligdag.

En byvandring med fokus på markante bygninger i hver af de tre Ørestadsbydele, Nord, City og Syd, giver mulighed at opleve ni virksomheder udefra og lidt indefra og høre om arkitekturen og det arbejde, virksomheden er involveret i med enten arkitektur, byplanlægning, miljø eller bæredygtighed. I Ørestad Nord får man et kik på Nordea, DR Koncerthus og Woods Augusthus. I Ørestad City er HOFOR, SWECO og Bellakvarteret på programmet, og i Ørestad Syd besøges Rambøll, HUB Nordic og Copenhagen Towers/Crowne Plaza.

Også ture med fokus på genbrugsarkitektur, Asgers Have – Tagfarm i Ørestad og arkitektoniske perler bliver udbudt i 2023 af Experience Ørestad, som har organiseret ture i Ørestad igennem 10 år. Turene bliver udbudt for individuelle og grupper på dansk og engelsk samt på tysk ved forespørgsel.

Kreativ wayfinding til kongressen: tværfaglig case competition for studerende

I foråret er ØICC medarrangør af en tværfaglig case-konkurrence for tværfaglige hold fra en række videregående uddannelser – KU-HUM, KU-SCIENCE, Det Kgl. Akademi og NEXT. Sammen vil de studerende designe byrumsmøbler, som skal vise vej fra Bella Center metrostation til Bella Centers hovedindgang under Verdensarkitekturkongressen 2.-6. juli 2023, hvor op mod 15.000 forventes at deltage.

I løbet af marts arbejder de studerende sammen i grupper om at udvikle oplæg til en wayfinding-strategi, som gør det både let og interessant for de besøgende at finde vej fra metro til kongres. Oplæggene har form som prototyper eller plancher, og med udgangspunkt i forslagene vælges en løsning, som de unge selv vil realisere i dagene op til kongressen. Resultatet kan opleves gennem hele kongresperioden, og møblerne skal sidenhen gøre gavn andetsteds.

Konkurrencen er udviklet i et samarbejde mellem Københavns Universitet, Det. Kgl. Akademi, NEXT, Danske Landskabsarkitekter, ØICC, Copenhagen in Common og UIA.

Københavnerpicnic i Ørestad: Dine&Regenerate

Foto : Scotty Turner

Endnu en oplevelse i Ørestad næste år er Den Store Københavnerpicnic 2023, som finder sted på samme tid i Københavns forskellige bydele den 11. juni kl. 16-19. Picnicen er Københavns kommunes signaturevent for 2023, der skal give københavnerne mulighed for at mødes på tværs og dermed understøtte og virkeliggøre arkitekturårets tema, Copenhagen in Common. Picnicen vil have form af en fællesspisning i bydelene, og i Ørestad har arrangøren, Miljøpunkt Amager, valgt at kalde fællesspisningen ‘Dine&Regenerate’ og sætte fokus på, hvordan man kan skabe mere bynatur i lokalområdet.

Ørestads picnic vil give deltagerne inspiration til, hvordan de kan forme nærmiljøet sammen. Fællesspisningen bliver holdt på den byggegrund, der med tiden vil blive til Asgers Have – en tagfarm i Ørestad. Samtalens fokus er, hvordan man i Ørestad kan forme sine nabolag i fællesskab og hjælpe verden med at regenerere ved at få mere bynatur og biodiversitet ind i nærmiljøet. Der bliver inspiration til samtalen fra konkrete oplæg om, hvordan bynatur kan inviteres indenfor, og aktivister fra Asgers Have vil fortælle om deres projekt og om biodiversitet i bylandskabet, så deltagerne bliver klædt på til eventuelt selv at sætte initiativer i gang.

2023 er lige om hjørnet. Du kan finde en oversigt over de mange aktiviteter i Ørestad og resten af København på Copenhagen in Common.

Ørestad Sound & Science Festival

Radiovært Frederik Dirks Gottlieb og astrofysiker Anja C. Andersen fortalte om det store verdensrum. Foto: Jan Lippert

En ny tilbagevendende festival kom til Ørestad, da Ørestad Sound & Science Festival udspillede sig for første gang over to uger i november. ØICC har engageret sig i festivalen, fordi den knytter tråde på tværs af uddannelsesinstitutioner, virksomheder og beboere i Ørestad og sætter Ørestad på landkortet som innovativ hub for viden, kultur og teknologi. Festivalens målgruppe er primært unge, men der var også rigeligt med input og inspiration for mere modne aldersgrupper.

Festivalarrangør Jan Lippert tilrettelagde festivalen i samarbejde med flere af ØICC’s medlemmer såvel som andre Ørestadsaktører og skabte et meget varieret program omkring temaet ”Lyd i rummet”. Temaet satte ramme for udforskningen af begrebet rum – de indre og de ydre, de lokale såvel som verdensrummet – og var omrammet af åbningsaften og finale på Ørestad Bibliotek, hvor bl.a. astrofysiker Anja C. Andersen og radiovært Frederik Dirks Gottlieb fortalte om viden og gisninger om liv i universet, det helt store rum, og elektrojazz-duoen Sounds from Space satte lydbillede på.

‘Postkort fra Ørestad’ på Ørestad Gymnasium

Arrangør Jan Lippert satte scenen for Postkort fra Ørestad på Ørestad Gymnasium.

Hvad ville unge fra Ørestad sende ud i verdensrummet, hvis de skulle give et indtryk af deres liv til væsener, der intet kender til Jorden – for slet ikke at tale om Ørestad? Det arbejdede elever fra Ørestad Gymnasium, Ørestad Skole og Ørestad Friskole med som del af festivalen. Resultatet var både musik, dans og podcast, og Ørestad Gymnasium var godt pakket, da elevernes Postkort fra Ørestad blev showcaset.  Astrofysiker Lenka Otap fortalte i forbindelse med showcasen om exoplaneter, og Morten Schantz Trio underholdt med stellar nujazz.

Camp med lyd og science for piger på ITU

Deltagerne på STELLA-camp fik en introduktion til emnet. Foto: Jan Lippert.

STELLA-camp tiltrak et hold nysgerrige teenage-piger til en intens dag med lydligt fokus på planter, byrum og musik kombineret med digitale teknologier. Endagscampen blev afholdt i samarbejde med bl.a. IT-Universitetet i deres AIR-lab med besøg fra to unge, kvindelige ingeniører, som fortalte om de veje, der ledte dem til at arbejde med verdensledende mikrofon-teknologi SHURE Scandinavia A/S. Deltagerne eksperimenterede med lyd i forskellige former, og det blev en vellykket dag, som gav pigerne lyst til at lære mere.

Pop-up koncert i HUBNORDIC

Ørestad Kor gav en smuk pop-up koncert i HUBNORDICs store, caféagtige foyer, hvor et godt publikum nød nordiske efterårstoner. Også her fik videnskaben plads sammen med lyd, da manden bag letvægtsklaveret KeyBird, præsenterede den teknologi, der har gjort ham i stand til at skabe et ultralet klaver med en akustisk lydkvalitet.

Begyndelsen på en tradition

Ørestad Sound & Science Festival 2022 var bare begyndelsen på en all-age festival, der tegner til at blive en langsigtet Ørestads-tradition med forskellige temaer år for år, men med det træk til fælles, at lyd og videnskab sættes sammen for at udforske både videnskab og kunstneriske udtryk. ØICC håber på og ønsker at bidrage til, at festivalen bygger sig stadigt stærkere år for år og er med til at styrke Ørestads identitet.

Du kan se en lille stemningsfilm fra festivalen her: Ørestad Sound & Science Festival 2022

Vox Prof – Ørestad set gennem forskellige professionelle briller

Inden for journalistik er ’vox pop’ – ’folkets stemme’ – en populær genre, hvor en rundspørge på gaden giver indtryk af, hvad folk tænker om et givent emne. I Ørestad Insight introducerer vi nu ’vox prof’, hvor vi spørger forskellige professionelle om, hvordan Ørestads styrker og muligheder ser ud gennem deres professionelle briller.

Vi lægger fra land med to forskellige blik på Ørestad. Copenhagen Capacity, der tiltrækker udenlandske virksomheder til Danmark, bidrager med en international vinkel, og inmoma, som står for byudvikling gennem samskabelse, betragter Ørestad fra en byudviklingsvinkel.

GENNEM INTERNATIONALE ERHVERVSBRILLER

Asbjørn Overgaard, CEO i Copenhagen Capacity

"Ørestad er en ny bydel som er skabt i sammenhæng med det eksisterende, og det er løst rigtig fint. Hele den nyere del af Ørestad giver mulighed for at skabe nye, innovative og i stigende grad bæredygtige løsninger. Det er virkelig interessant at følge hvordan et reelt community udvikler sig."

Gør erhvervsarealer tilgængelige for de lokale

"Ørestad potentiale ligger nok i at arbejde videre med den sociale by, at fortsætte det arbejde, der allerede er godt i gang, med at åbne facaderne op og invitere beboere og gæster indenfor. Lade borgere være brugere af især fællesarealerne i de store kontorhuse uden for arbejdstid. Sikre at services til gavn for medarbejderne i kontorbygningerne også bliver til gavn for beboerne i området m.v.."

Community-følelsen er vigtig for at tiltrække erhverv

"Copenhagen Capacity er jo specialiserede i at tiltrække internationale virksomheder og udenlandsk arbejdskraft. Mange af de udenlandske virksomheder, vi tiltrækker, placerer sig i Ørestad, da det er nemt og bekvemt, tæt på lufthavnen, på Sverige og centrum. Så området er attraktivt pga. placeringen og gode faciliteter. Men der er behov for en endnu stærkere community følelse, som vi ser det i brokvarterene. Men naturligvis med et andet tvist pga. den større andel af erhverv. Men netop dette tvist er jo interessant, og jeg tror at der i dette samarbejde kan opstå noget virkelig attraktivt."

GENNEM EN BYUDVIKLERS BRILLER

Maria Degn, ejer og chefkonsulent i inmoma

Der findes ikke et område, som Ørestad i Danmark, og det alene gør Ørestad til noget helt særligt. Ørestad er skyline, store naturområder, æstetik/arkitektur og fremragende logistik. Men derudover er Ørestad også mangfoldighed og en særlig pionerånd. De fleste har en holdning til Ørestad, men knapt så mange har været her længe nok til at mærke bydelen og de mennesker, som er her. Her bor over 20.000 mennesker, og næsten lige så mange arbejder her. For slet ikke at tale om alle de gæster, som f.eks. benytter bydelens store hoteller, Royal Arena eller Fields.

Mere handelsliv giver stemning og relationer

Her er et helt enormt potentiale, hvis flere mennesker bruger mere tid og tager flere oplevelser med sig fra Ørestad, og ikke kun events eller særlige begivenheder. Derfor ligger der en mulighed i, at byens aktører går mere målrettet sammen om bydelens udvikling. Allerede nu er der mange netværk og samarbejder om konkrete aktiviteter, men der er et potentiale i at gå mere kontinuerligt sammen om bydelens udvikling.

Ud over det fysiske, grønne, events mv. er det helt indlysende at arbejde for, at handelslivet og det kommercielle liv langs byens gader øges i kvalitet og kvantitet. Handelsliv er og har altid været med til at give liv, stemning og relationer mellem mennesker. Her kan vi lære hinanden at kende og mødes i de små hverdagssituationer. Det er grobund for, at de, som arbejder og er gæster her, bliver nysgerrige og gerne vil opleve det særlige, som hersker i Ørestad.

Konkrete, synlige tiltag på tværs skaber momentum

Ingen kan udfolde potentialet alene. Det kræver et koordineret langt træk mellem grundejere, investorer, kommune, erhverv, foreninger, kulturliv, udviklere, uddannelsesinstitutioner, oplevelsesaktører mv. Samtidig er det min erfaring, at denne proces har stor gavn af, at der hurtigt sættes skub i konkrete handlinger, så man sammen oplever, at der sker noget, og at det kan lykkes. Det handler i den grad om at udnytte momentum og kommunikere til borgere, virksomheder, gæster og andre aktører, at NU sker der noget. OG der kommer til at ske meget mere. Så der skal fokus på at sætte de centrale aktører sammen og skub i konkrete handlinger på både lang og kort sigt.

Mht. handelslivet, så er GFS Ørestad allerede i 2022 gået sammen med andre gode aktører, såsom ØICC og KLP Ejendomme, om at styrke godt 20 små forretninger og butikker i Ørestad med kompetencer, som kan fremme dem digitalt med markedsføring, samarbejder og/eller lokale styrkepositioner. Men ud over, at der er potentiale og momentum i Ørestad, så er erhvervet også enormt presset for tiden pga. stigende energipriser og inflation, og det kalder på handling. Mange steder begynder forretninger at gå konkurs, og derfor gør man allerede nu en masse tiltag som forretningsudvikling, tilførsel af kompetencer, tværgående samarbejder og diverse analyse og strategiarbejder.

Det bliver spændende at se, hvad der kommer ud af det – både helt konkret for forretningerne, men også for bydelen. Kommer der skub i flere aktiviteter, nye og spændende koncepter? Og også at se, hvad næste skridt kunne være med at fremme bydelens kommercielle liv.

Kan Ørestad vise vej til et klimapositivt samfund?

Årets sidste ØICC-arrangement have fokus på klimaindsatser og partnerskaber i Ørestad.

Klimaændringerne er en af de største udfordringer, vi står over for i verden, og storbyerne er blandt de største ”klimasyndere”. Samtidig har storbyerne en unik mulighed for at gøre en forskel, der kan mærkes. Københavns Kommune har derfor lavet en ambitiøs målsætning om ikke bare at være klimaneutral, men klimapositiv allerede i 2035, og visionen skal gøres til virkelighed gennem stærke partnerskaber.

Det var baggrunden for, at ØICC på årets sidste arrangement satte spot på mulighederne for, at Ørestads aktører går sammen om at bidrage til den grønne omstilling. Det kræver nemlig samarbejde på tværs at tackle klimaudfordringerne effektivt. Der er behov for politikere og borgere, byudviklere og virksomheder, forskere og forsyningsselskaber. ØICC havde samlet repræsentanter for disse grupper, da Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod og et visionært panel af Ørestadsaktører mødtes med en sal fuld af engagerede deltagere. Nedenfor kan du læse indspark fra borgmesteren, Sweco, Bellagroup, Københavns Universitet og HOFOR, der optegner nogle af de potentialer og muligheder, Ørestad har for at blive grøn frontløber.

Visioner om et klimapositivt København

Panelet venstre til højre: Moderator Sophie Witzke, sekretariatsleder i ØICC; Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod; Jakob Thanning, Områdechef for Kundeløsninger & Fjernkøling i HOFOR; Dorthe Gert Simonsen, prodekan for forskning og impact på Humaniora på Københavns Universitet; Christian Folden Lund, Adm. direktør for Bellagroup og Dariush Rezai, CEO i Sweco.

I Københavns Kommunes klimamål for 2025 skulle hovedstaden have CO2-udledningen ned på et rundt nul inden 2025, men kommunen når ikke det ambitiøse mål, konstaterede Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod på ØICC’s arrangement. Det skyldes blandt andet, at kommunen ikke er kommet i gang med at indføre CO2-fangst på Amager Ressource Center, og at et forsøg med roadpricing i trafikken blev standset af regeringen. Men de høje ambitioner har betydet, at København er nået længere, end byen ellers ville have gjort.

Derfor skærper Københavns Kommune målsætningerne i den næste klimaplan, som løber frem til 2035. Til den tid vil kommunen være klimapositiv, dvs. at der skal indfanges og oplagres mere CO2, end der udledes. Københavns Kommune har ændret sin indkøbspolitik, og det store indkøbsvolumen har været med til at skabe nye markeder for blandt andet økologiske fødevarer. På samme måde har et skifte til skraldebiler, som kører på el, næsten tømt verdensmarkedet for den type biler, men samtidig skabt et incitament for nye og grønnere producenter.

Behov for partnerskaber

"Vi har fået nedbragt udledningen med 70 procent i dag – og vi når også de 80 procent inden 2025," forudsagde Line Barfod. ”Men de sidste 20 procent er de sværeste. Vi har brugt alle de værktøjer, som gav størst effekt. For at blive klimapositive, skal vi i gang med at ændre den måde, vi alle lever på i byen. Vi skal for eksempel sortere meget mere affald, og vi skal køre meget mere på cykel og med kollektiv transport.”

Klimaudfordringen er stor. I dag udleder hver dansker i gennemsnit 17 tons CO2 årligt. Det tal skal ned på 2-3 tons. Danskerne skal til at lære at leve anderledes, men ikke nødvendigvis dårligere. "Det kan gå hen og blive et bedre liv med mere tid til at være sammen og mere tid til kunst og kultur, som jo netop ikke behøver at belaste klimaet," sagde Line Barfod.

Men målet om klimapositivitet kan ikke nås af Københavns Kommune alene. Det bliver nødvendigt, at alle aktører i byen arbejder sammen, for eksempel i klimapartnerskaber mellem offentlige instanser, private virksomheder, uddannelsesinstitutioner, foreninger og skoler. Og på mødet i Ørestad bød flere virksomheder ind med idéer til at lave klimapartnerskaber i Ørestad.

Fra grå til grøn

Christian Folden Lund, Adm. direktør i Bellagroup og Dariush Rezai, CEO i Sweco.

Dariush Rezai, CEO i Sweco, fortalte, at Sweco arbejder meget med klimaløsninger bredt set, og også forsøger at tage sin "egen medicin". Sweco har blandt andet indført færre rejser, kødfri dag, sat flere ladestandere op og arbejdet med energioptimering.

"Men vi kan gøre endnu mere ved at samarbejde i Ørestad. Og det kan samtidig gøre Ørestad endnu mere attraktiv. Lad os sætte det mål at gøre Ørestad til den mest grønne bydel i København. Fra grå til grøn! Vi kan samarbejde med skolerne i Ørestad om at så og plante bydelen til. Vi vil gerne sætte nogle af vores medarbejdere ind i projekter, som kan skabe en lokal bæredygtighedskultur. Og lad os lave nogle nye trafikanalyser. For selv om vi har metro, er der stadig mange, som er nødt til at bruge bilen."

Gøre os spilbare

Christian Folden Lund, Adm. Direktør i Bellagroup, sagde, at en høj klimabevidsthed er et krav fra koncernens kunder. "Vores slutkunder kræver det af os. Hvis vi vil have de allerstørste kongresser til Bella Center, skal vi kunne levere på klimaløsninger. Derfor er vi nu ved at etablere Sjællands største tagsolcelleanlæg på taget af Bella Center. Det vil kunne producere halvdelen af vores eget strømforbrug."

Han støtter også ideen om at danne flere partnerskaber mellem Ørestads aktører. "Vi skal gøre os selv spilbare i forhold til kommunen og i forhold til hinanden. Der skal være flere ambitioner – også i forhold til at skabe mere liv herude. På dette område er vi allerede i gang med nogle nye samarbejdsprojekter mellem de store venues i Ørestad."

Borgerne skal med

Sophie Witzke, sekretariatsledre i ØICC, Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod og Dorthe Gert Simonsen, prodekan på Københavns Universitet.

Dorthe Gert Simonsen, prodekan for forskning og impact på Humaniora på Søndre Campus, mener, at klimaomstillingen i høj grad handler om at forstå, hvorfor vi ikke gør det, der skal til, når vi nu ved, at det er nødvendigt.

”Mange klimaprojekter støder på borgermodstand. Vi mangler mere viden om, hvorfor borgerne ikke altid er med på de mange forandringer. Her kunne Ørestad være et godt sted at undersøge, hvordan man skaber helhedsløsninger, som alle vil være ambassadører for, også den enkelte borger. Det vil skabe demokratisk legitimitet og fælles visioner, som alle kan se sig selv i.”

Vaner og hverdag

Jakob Thanning, områdechef for Kundeløsninger & Fjernkøling i HOFOR, synes, at den nuværende energikrise viser, at borgerne også kan være medspillere. "Faktisk bruger borgerne 15% mindre fjernvarme i dette efterår. Alle tager del i at holde forbruget og dermed prisen på varme nede," sagde Jakob Thanning, som gerne vil være med til at finde på andre klimapositive og håndgribelige løsninger, som alle kan være med i.

"Det kunne være, at beboerne i Ørestad altid samler det affald op, som man ser i gaderne, når man går tur. Eller at man bruger kontorhusene til noget fornuftigt om aftenen, så de ikke står tomme og bruger energi. HOFOR laver masser af systemiske løsninger, for eksempel en bæredygtig energiløsning til Fælledby. Men det handler også om vanerne og hverdagen."

Mange muligheder for samarbejde

Efter oplæg og paneldebat fortsatte samtalerne mellem deltagerne.

Line Barfod var glad for tilbagemeldingerne fra Ørestads aktører, og hun vil meget gerne fortsætte dialogen om klimapartnerskaber og samarbejdsmuligheder i Ørestad. "Det vil være fantastisk, hvis I sætter jeres eget mål – at forvandle Ørestad fra grå til grøn. Jeg ser mange muligheder for samarbejde.”

I ØICC har klima-arrangementet og de efterfølgende positive tilbagemeldinger fra medlemmer og samarbejdspartnere givet godt stof at arbejde videre med mod et grønt Ørestad.

Artiklen er skrevet i samarbejde med Ørestad Avis.

Urban Insights Data Lab – Ørestad som videnslaboratorium

ØICC har fået bevilling til et projekt, hvor Ørestad bliver testområde for et nyt nationalt datalaboratorium, der indsamler og formidler data om bæredygtig byudvikling. Projektet hedder "Urban Insights Data Lab" og skal give virksomheder, kommuner og andre aktører lettere adgang til den data, de behøver for at lave bedre byudvikling i Danmark. Realdania støtter projektets to første faser.

Det er ØICC, som er projektejer, og Smart City Insights er projektleder. Dertil kommer Volcano Group som udførende projektpartner, IT-Universitetet som videnspartner og Patrade som juridisk partner. Smart City Insights, ITU og Patrade er alle medlemmer i ØICC, og projektet vil også involvere andre af ØICC’s medlemmer. Urban Insights Data Lab vil benytte sig af data use-cases, workshops, hackathons, forløb med kommuner og tæt samarbejde med datakilder og følgegrupper.

Dataøkosystem og komplekse byer

Den data, der efterspørges på tværs af byens aktører, findes ofte hos offentlige og private datakilder, men udnyttes ikke i dag. Det er der flere grunde til. Datalandskabet er fragmenteret, data er dyrt, der mangler kompetencer, og udbuddet passer ikke til efterspørgslen. Projektet vil samle datakilder, universiteter, startups og databrugere, og udvikle og teste en datamodel, som sikrer den viden der efterspørges – til en overkommelig pris.

"Byer og byområder er komplekse, og derfor kan det være svært at forstå dem. Men gennem offentlige og private datakilder kan man i dag få svar på en masse spørgsmål,” forklarer projektleder på Urban Insights Data Lab, Peter Bjørn Larsen, som er Ørestadbeboer, direktør og stifter af virksomheden Smart City Insights. “Når der er events i Byparken, kommer der så folk udefra, og hvad syntes man om eventet? Hvad skal vi lave om eller have mere af? Når der er koncerter i Royal Arena eller DR Koncerthus, ankommer gæsterne så via metro, cykel eller bil? Hvad betyder det for trafikken, støj eller de lokale restauranter? Hvor mange anvender delebiler i Ørestad – skal vi have flere af den slags? Hvilke typer af turister kommer til Ørestad?"

Biodiversitet som case

Sekretariatsleder i ØICC, Sophie Witzke, mener, at Urban Insights Data Lab kan gøre byudviklingsprojekter bedre i fremtiden. Og der findes allerede gode projekter i Ørestad: "I Fælledby har PensionDanmark formuleret en ambitiøs biodiversitetsstrategi, og man vil desuden gerne lave et biodiversitetsindeks. Her er det vigtigt at have data, der kan vise, hvordan biodiversiteten ser ud," siger hun.

Når Ørestad er valgt som testområde, skyldes det, at Ørestad størrelsesmæssigt svarer til en middelstor provinsby med mange af de samme funktioner, som findes i andre byer. "Desuden har Ørestad allerede mange professionelle aktører, som kan byde ind med gode use-cases og få adgang til data, som er skræddersyet til deres specifikke behov," forklarer Sophie Witzke.

Trækker nye til

Peter Bjørn Larsen mener, at projektet kan tiltrække nye og store virksomheder, som vil teste og udvikle nye indsigtsværktøjer i Ørestad. "Det vil forhåbentligt give dem mod på at flytte hertil en dag. Vi vil samtidig arbejde med ITU, Ørestad Gymnasium og andre både for at få virksomhederne til at udnytte de ressourcer, vi har, og samtidigt give eleverne spændende projekter og data, de kan arbejde på i deres egen bydel. Her handler det meget om projekterne om biodiversitet, sundhed og bedre byliv," siger Peter Bjørn Larsen.

Artiklen er skrevet i samarbejde med Ørestad Avis.

Nyt medlem: Bellagroup – nyt, nyt, nyt

Foto: Bellagroup

Nye ejere, ny direktør, nyt navn og ny strategi i en ny bydel. Der er sket en forvandling efter coronakrisen i Bella Center, som nu hedder Bellagroup. Christian Folden Lund er blevet ny adm. direktør, og han vil meget gerne være med til at udvikle Ørestads DNA.

Bella Center i Ørestad City er slet ikke til at kende igen. Langs den tidligere hovedindgang mod vest ligger nu den enorme Bella Arena, og ankomstområdet er forvandlet til en kæmpe lounge i to planer. De gamle messehaller er blevet imødekommende venues med sortmalede lofter og LED-belysning, som kan hæves og sænkes ned over stande eller borde. Snart åbnes en ny hovedindgang ud mod Bellatorvet og metroen.

”Men dertil kommer seks-syv andre indgange til centeret. For med vores nye indretning kan vi ikke bare holde én messe eller konference ad gangen. Vi kan holde tre samtidige events med 5000 deltagere i hver sin afdeling,” forklarer Christian Folden Lund, som har været CEO i Bellagroup siden 2021.

Corona satte ændringer i gang

Forvandlingen af Bella Center har stået på i flere år. Den blev startet af Christians forgænger som CEO, Allan Agerholm, og blev forsinket, da corona kastede Bellagroup ud i en stor krise. Antallet af fastansatte medarbejdere faldt fra 800 til 250, og alle timeansatte forsvandt.

Foto: Bellagroup

”Det var ren overlevelseskamp. Men det betød også, at der kom en ny ejerkreds, vi fik et nyt navn og lagde en ny strategi. Vi har fortsat moderniseringen, ikke kun af faciliteterne, men også af Bellagroup som arbejdsplads. Vi vil være en attraktiv arbejdsplads for de nye generationer, og søger nye markeder indenfor e-sport, kultur, tv og awardshows. Denne sommer har vi været vært for VM i e-FIFA; de lejede hele det ene tårn i AC Hotel Bella Sky for at kunne være her.”

Nu er coronakrisen overstået, og mange af de nye planer begynder at bære frugt. Kunderne vender tilbage, og uden for centerets vægge skyder en ny bydel, Bellakvarteret, op. ”Engang lå Bella Center helt alene herude på fælleden; nu ligger vi midt i en by, og vi vil være en del af den by, af Ørestad. Få mere til at ske.”

Destination Ørestad

Foto: Bellagroup

Bellagroup fylder i Ørestad. Udover Bella Center driver gruppen også hotellerne AC Hotel Bella Sky og Crowne Plaza Copenhagen Towers. De mange gæster skal opleve Ørestad som en destination, ikke bare som et sted med en god infrastruktur. Der skal skabes nogle synergier og oplevelser mellem de store bygninger.

”Det skal være attraktivt at blive i Ørestad og tage til Ørestad for at spise, gå til koncert i Royal Arena, shoppe eller gå på bar. Ørestad har jo meget af det, som man virkelig savner i andre byer og byområder: En virkelig stærk infrastruktur, flere store venues, hoteller, golfbane, natur... Det HELE er der, og vi kan have tusindvis af gæster i vores by på én gang. Men så er der jo også de stille dage som i dag, hvor du kan se, at vi ikke har noget i kalenderen. Og dér kan vi store aktører godt komme til at sidde inde i hver vores lukkede klodser, som virker ugæstfrie for dem, som går forbi.”

Foto: Bellagroup

Christian oplever, at Bellagroup har succes med at holde fredagsbar, julefest eller smagsevents i Skoven i Crowne Plaza Copenhagen Towers. ”Vi skal prøve at holde på gæsterne før og efter de store koncerter i Royal Arena. De skal besøge Field's, baren i Crowne Plaza Copenhagen Towers, KAYS, Rasoi, Brasseri 8Tallet eller et af de andre steder herude. Og så vil jeg også godt nævne udstillingsstedet SIMIAN på Kay Fiskers Plads. Her ser vi, at undergrunden og subkulturen er ved at finde vej til Ørestad. Og det er utrolig vigtigt, for det, som kommer nedefra, er det, som vi alle sammen nyder godt af på den lange bane.”

De store skal trække Ørestad

Ifølge Christian har de store virksomheder og institutioner nu fundet sig til rette i Ørestad. Fra at være enkeltstående mastodonter begynder de at samarbejde om projekter til gavn for bydelen. Netop derfor er Bellagroup med i ØICC.

Foto: Bellagroup

”Vi har meldt os ind i ØICC for at melde os ind i fællesskabet i Ørestad. Sammen kan vi løfte meget store events og arrangementer. Jeg er åben for alle idéer, også et OL, som Kultur- og Fritidsborgmesteren arbejder for. København har jo vist, at vi kan løfte store events som EM og Tour de France. Blandt andet fordi Ørestad har musklerne til at få det til at spille. Hvis vi virkelig skal have turisterne tilbage efter corona, er der brug for et fast tilbagevendende event. Det har vi bl.a. selv erfaring med via den mangeårige CIFF – Copenhagen Fashion Fair, som altid finder sted i Bella Center under Copenhagen Fashion Week. Lige nu arbejder vi på at skabe en årlig Copenhagen Gaming Week. Det skal ikke bare være turneringer, men en hel festival med alle mulige tilbud om e-psort, kultur og underholdning.”

”Det kan også være andre typer af årlige events, hvor Ørestad er en medspiller, og hvor vi aktører i Ørestad samarbejder tæt. Jeg er med på det hele.”

ØICC ønsker Bellagroup velkommen i partnerskabet og glæder os til det fremtidige samarbejde.

Artiklen er skrevet i samarbejde med Ørestad Avis

Nyt medlem: CPH Village – en anderledes bygherre

Ud mod Amager Fælledvej i Ørestad Nord er en lille farverig pop-up landsby med 88 studieboliger opstået i løbet af de seneste 5 måneder. Den skiller sig ud fra omgivelserne med sine varme, røde farver og træværk og markerer sig som det, den er: en lille landsby i storbyen, en del af CPH Village. – Og visionen og historien bag CPH Village skiller sig lige så meget ud, som landsbyen gør.

Bygherre uden penge på kontoen

CPH Village er nyt medlem i ØICC, og virksomheden blev grundlagt og drives af Co-CEO Frederik Noltenius Busck og Co-CEO Michael Deichmann Plesner. ”Michael og jeg mødte hinanden på universitetet i sin tid, og vi ville gerne lave grøn omstilling og bæredygtighed, men vi oplevede både på universitetet og i vores efterfølgende jobs, at det grønne kvaltes i snak og bureaukrati,” fortæller Frederik. ”Så til sidst konkluderede vi, at hvis vi ville gøre en forskel, måtte vi lave vores eget. Målet var og er at løse samfundsproblemer, og det tog os noget tid at finde det område, vi ville fokusere på i første omgang: boliger, der har lavt ressourcetræk, skaber fællesskab og modvirker den sociale opdeling i samfundet.”

Men i modsætning til traditionelle byggeselskaber havde CPH Village havde ingen penge til at bygge for. Så de fik den idé at leje nogle af de tomme arealer i byen og lave byggeri, som kan stå der midlertidigt og kan flyttes et andet sted hen, når kommunen skal bruge området til noget mere permanent. Det krævede en ændring i planloven, før de kunne gå i gang, men den kom i 2018, og i 2019 stod den første landsby klar på Refshaleøen.

Byggeri som anvendt forskning

Plan over CPH Village Amager i Ørestad

Visionen bag CPH Village er at bygge 10 landsbyer iterativt. Det vil sige, at hver ny landsby bygges på baggrund af indsamlet viden fra de forrige landsbyer om, hvad der fungerer godt, og hvad der kunne være bedre, både i forhold til konstruktionen og i forhold til trivsel for beboerne og det sociale fællesskab. På den måde fungerer CPH Village som en proces af anvendt forskning.

CPH Village Amager er den tredje landsby i rækken, og den fjerde er ved at blive bygget nær Bispebjerg station. ”På Refshaleøen brugte vi fx gamle skibscontainere, men det viste sig at være meget bøvlet – gulvene skulle skiftes, væggene bulede, det krævede enormt meget arbejde at gøre dem til boliger. Så nu er alt vores byggeri i træ, på nogle steder beklædt med et tyndt lag metal.” Modulerne bygges i containerstørrelse på en fabrik og placeres direkte, hvor de skal være, når en ny landsby oprettes. Nu er modulerne også blevet fleksible, så væggene kan tages ned og flere moduler kan sættes sammen til en familiebolig eller seniorbolig en gang i fremtiden.

Co-CEO Frederik Noltenius Busck i “Dagligstuen”

”Når vi har bygget alle 10 landsbyer, vil vi have akkumuleret viden om, hvad der virker godt, og hvad der ikke virker. Dermed kan vores firma blive et indlæg i debatten og planerne om, hvad der skal tages videre ind i bæredygtig byudvikling i fremtiden.” Ud over den konstruktionsmæssige iteration, udvikler CPH Village også indretningen fra landsby til landsby ud fra beboernes ønsker. Et enkelt eksempel på dette er, at mens landsbyen på Refshaleøen har et stort beboerlokale, har landsbyen i Ørestad flere mindre lokaler, der lægger op til forskellig brug, såsom en lille dagligstue. Desuden er der i denne landsby gjort meget ud af at hjælpe fællesskaber i gang fra starten og vise beboerne, hvordan de selv kan iværksætte initiativer.

ØICC giver mulighed for at udfordre og blive udfordret

De hidtidige landsbyer er blevet lagt lidt væk fra øvrig bebyggelse. CPH Village Amager er den første, som er del af et tætbebygget område. ”Det er spændende at blive del af Ørestad, som har så meget nybyggeri, der er skabt på en helt anden baggrund end vores. Vi glæder os til at lære og blive udfordret af ØICC’s andre medlemmer og håber, at vi kan bidrage til debatten om en bæredygtig byudvikling, komme med nogle gode idéer og sætte spørgsmålstegn ved status quo. Noget af det særlige ved Ørestad er, at her er en vilje til at gøre noget sammen for at få bydelen til at fungere optimalt i erkendelse af, at der er elementer, der er kommet lidt skævt fra start. Her er en åbenhed for forandring, en ydmyghed.”

”På længere sigt håber vi kan kunne bidrage med nogle gode idéer som fx kan inspirere almennyttige boliger i deres sociale drift – hvordan man hjælper fællesskaber på vej. Efter at de 10 landsbyer er bygget, kunne vi godt tænke os at gå ind i, hvordan eksisterende ejendomme kan konverteres, så der kommer et mindre miljøaftryk, og beboergrupperne bliver mere sammensatte. Hvis vi ikke tænker vores hjem grønne og bæredygtige med mindre boliger, men med adgang til det fælles, kan det ikke lade sig gøre at bo inden for de planetære grænser.”

ØICC byder CPH Village hjerteligt velkommen i partnerskabet.

Bæredygtigt byggeri som laboratorium for ny teknologi

Rendering af UN17 Village. Foto: NREP

Byggebranchen er en af de store udledere af CO2, men kan dermed også være med til at nedbringe CO2 ved at finde nye, innovative løsninger. Martin Schultz-Nielsen, som er investeringschef hos ØICC’s medlem NREP, har ansvar for UN17 Village, der skal opføres i Ørestad Syd. Vi har spurgt Martin, hvordan NREP arbejder på at nå deres ambitiøse mål om at være CO2 neutrale allerede i 2028.

Byggebranchen har udviklingsmuligheder

”Byggeindustrien bryder sig generelt ikke om at løbe risici, fordi byggeri er dyrt. Så der er en tendens til at gøre, som man plejer,” siger Martin Schultz-Nielsen. ”Derfor er det en industri, der ikke har innoveret længe, så det prøver NREP at gøre ved at lade UN17 Village projektet være et laboratorie. Her søger vi at fremme nogle af de teknologiske løsninger til mere bæredygtigt byggeri, der allerede er på markedet, men som befinder sig på et tidligt stadie. Det koster ekstra de første par gange – men når det kan skaleres, så det kan bruges i industrien generelt, falder prisen, og hele industrien får glæde af det.”

Rendering af UN17 Village. Foto: NREP

NREP’s UN17 Village, som kommer til at ligge i Ørestad Syd, er et ambitiøst byggeri, der medtænker alle FN’s 17 verdensmål. I strategien for UN17 Village er der både fokus på at skubbe barren inden for klima og CO2, og på at fremme sundhed og fællesskab i bygningerne, når de kommer i brug. ”Vi har en holistisk approach. UN17 Village skal ikke bare være CO2-bæredygtig, men også levedygtig – det skal være boliger, folk vil bo i.” For eksempel arbejder NREP sammen med SpaceMaker, der bruger kunstig intelligens til at optimere den måde, bygninger og rum placeres, så der kommer det bedst mulige lysindfald og den bedst mulige brug af pladsen i lejlighederne.

CO2 reduktion kræver brug af mange forskellige teknologier

Når det gælder CO2 reduktion, er UN17 Village et godt eksempel på et projekt, der fungerer som laboratorium for nye teknologier. Byggeriet er sammensat af fem karreer, som skal konstrueres med forskellige materialer. Ved at bygge i både træ og beton, kan NREP afprøve forskellige innovative tiltag til nedbringelse af CO2. Bare i dette ene byggeri bliver et væld af teknologier taget i brug, både i forhold til beton, til træ og til den senere drift af bygningen, og herunder er er par eksempler fra hvert af disse områder.

Beton

Produktion af beton udleder voldsomt meget CO2 og er dermed en af de store ”klimasyndere” i byggebranchen. Aalborg Portland udviklede Future Cem, som havde en CO2 besparelse på 30 procent, men fordi det var en ny teknologi, var produktet dyrere end almindeligt beton. ”Men NREP begyndte at bruge det, og når først der er nogen, der har gode erfaringer, bliver andre også villige til at købe, så efter halvandet år kunne Aalborg Portland sælge Future Cem til samme pris som almindeligt beton.” I udlandet har det canadiske Carbon Cure udviklet en teknologi, hvor CO2 bliver lagt ind i cementen og er med til at gøre den stærkere såvel som at holde CO2 ude af atmosfæren. NREP afprøver en kombination af de to teknologier og er i gang med at dokumentere effekten. ”Derudover arbejder vi i stadigt højere grad med upcycling der, hvor det giver mening og kan skaleres. Der kan man spare meget beton, fordi det allerede findes. For eksempel bruger vi på nogle facader genbrugstegl, som kommer fra tage, der alligevel skulle rives ned.”

Træ

Når det kommer til træ som byggemateriale, er der stort fokus på facaderne. Jo større facadernes vægt er, desto større må de bærende elementer og fundamenter være – hvilket ofte betyder mere beton og CO2. Når vægten af træfacaderne minimeres, minimerer man samtidigt det CO2 udslip, som brug af beton stadig medfører.

”UN17 Village bliver det højeste træbyggeri i Danmark, og vi er ikke så vant til at bygge stort i træ i Danmark, så nye løsninger kræver masser af rådgiverkroner, for at fx træbyggeri kan passes ind i det danske byggereglement. Vi samarbejder med en rådgivende ingeniør, MOE, som bl.a. har vundet en pris for udvikling af ny softwaremodellering for optimering af facader på dette projekt, og vi har også måttet teste for brand og akustik.” Afprøvningen af nye teknologier skaber ringe i vandet. NREP’s entreprenør på UN17 Village, CG Jensen, besluttede at iværksætte sin egen produktion af træfacader til brug for projekter i Danmark i stedet for at skulle skaffe dem fra udlandet; og den viden, NREP har opbygget om brandsikring af høje træbygninger, er blevet delt med resten af branchen.

Drift

Endelig er det vigtigt, at også driften af UN17 Village får et lavt CO2 aftryk. Derfor kommer der masser af solceller på bygningerne. Men også på det område kræves nytænkning, for med nuværende regulativer skal man finde en løsning på, hvordan beboerne kan købe el både fra det normale netværk og fra solcellerne, hvis man vil bygge solceller, der skal dække mere end blot elforbruget til fællesområderne. Dermed går innovation hånd i hånd med regulering. Brug af spildevand fra boligerne er også med i NREP’s planer for UN17. 

Hvordan testes resultatet af teknologierne?

”Vi laver en analyse af CO2-omkostningerne på livscyklus af alle dele af bygningen helt fra projektets begyndelse. Hvor er materialerne hentet fra, hvor meget transport er involveret, hvor længe holder materialerne, hvad kan genbruges, og hvad kan ikke… Der bliver målt på ”embodied carbon”, dvs. den CO2 som bruges i byggeprocessen, og på ”operationel CO2”, dvs. den CO2 som slippes ud gennem brug af bygningen. De målinger bygger på gode estimater og erfaringstal fra rådgiverne, men vi følger også op på forbruget efterfølgende for at se, hvordan det går. Har nogle af elementerne en kortere eller længere brugsperiode, end vi har regnet med? For træfacader er garantien for, hvor længe det er brandsikkert f.eks. ofte en begrænsning, og der har vi udviklet en løsning, som kan holde længere, end hvad mange måske tror er muligt for en træfacade. Så det bliver spændende at følge.”

De fleste virksomheder og institutioner sigter på CO2-neutralitet i 2050, 2040 eller 2030, men NREP har valgt at sigte efter neutralitet i 2028, om bare seks år. ”Vi ved endnu ikke, hvordan vi kommer i mål, men det ville også være for nemt, hvis vi vidste det fra starten af, for så ville der ikke være nogen innovation i det,” konkluderer Martin Schultz-Nielsen. ”I Danmark har bæredygtighed spillet en stor rolle i mange år, og bygningsreglementet har allerede et højt niveau. Så vi har et forspring og bliver nødt til at nå CO2-neutralitet hurtigere end andre, så vi kan lære nyt og eksportere vores viden til andre lande, såsom Kina, for det er en udfordring, vi må være fælles om at løse.”

Kultur- og Fritidsborgmesterens visioner for Ørestad

Med to store indendørs arenaer, seks hoteller, motorvej, metro og regionaltog vil Ørestad være en oplagt medspiller, hvis det skulle lykkes for København at blive vært for et OL. Men også til hverdag skal Ørestad sættes i spil som et idræts- og kultursted, der har meget at byde på. Det udtrykte kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV) med et glimt i øjet, da hun deltog i ØICC’s årlige direktørfrokost i slutningen af august. Her mødte borgmesteren direktører og chefer fra Ørestads store og små virksomheder og institutioner. Allerede efter 100 dage som kultur- og fritidsborgmester præsenterede Mia Nyegaard sine visioner for området, som blandt andet indeholder en vision om at få OL til København i 2036.

OL, biennale og børnekultur

"Jeg er meget optaget af breddekulturen, men København skal også have nogle fyrtårnsprojekter. Et dansk OL var noget af det ypperste, jeg kunne drømme om, og det skal man nogle gange i visioner. Her kunne Ørestad være en fantastisk medspiller, hvis vi skulle udarbejde et koncept for et bæredygtigt OL. Vi kunne udnytte Ørestads infrastruktur og bygningsmasse – og måske bygge fleksible sportsanlæg, som kan bruges til andre former for idræt bagefter. Fx er Gaming Week et godt eksempel på, at store aktører i Ørestad kan arbejde sammen om projekter," sagde Mia Nyegaard blandt andet.

Et stort årligt event, en international biennale, står også højt på borgmesterens dagsorden. "Med tilbagevendende events skal vi blandt andet gøre København kendt for nye ting og tiltrække andre typer af turister. Jeg har en drøm om at skabe en biennale for klassiske kunstarter, hvor vi samler og lader det bedste indenfor musik, billedkunst og arkitektur udfolde sig i hele byen," sagde Mia Nyegaard.

Endelig vil kultur- og fritidsborgmesteren gerne gøre København til børnekulturhovedstad og satse mere på en børnekultur, der rummer en bred vifte af kulturoplevelser til børn og unge.

"Kultur kan gøre en forskel. Den kan skabe fællesskaber og endda være livsforandrende for den enkelte. Og kultur kan være dét, der løfter børn fra udsatte familier ud af strukturel fattigdom. Vi taler om 10 procent af befolkningen, som befinder sig i den gruppe. Jeg vil sikre, at alle børn bliver introduceret for kunst og kultur. For der er børn i udsatte områder, som aldrig har været uden for deres lokalområde og oplevet alt det, som København kan tilbyde. Det skal vi ændre på, og her skal vi bruge kulturen til at løfte noget socialt."

Giver byen muskler

Mia Nyegaard mener, at Ørestad har givet København nogle 'muskler' som slet ikke fandtes, før bydelen blev bygget. Det handler om plads til store erhvervsvirksomheder, flere boliger og hotel- og eventkapacitet til at afvikle store arrangementer i København. "I har Field's, Royal Arena og Bella Arena. Folk fra hele hovedstaden begynder at kende jer bedre, fordi de kommer herud og bruger de fantastiske huse," sagde Mia Nyegaard, som mener, at kommunen også "er ved at indhente det forsømte" hvad angår breddeidrætsfaciliteter i Ørestad. Blandt andet er midler til Ørestad Idrætspark med i kommunens budgetforhandlinger her i september.

"Det er ikke sådan, at man kan dyrke alle typer sportsgrene i alle Københavns 12 bydele. Vi skal være gode til at deles om faciliteterne på tværs af hele byen. Det er derfor, at jeg er så glad for metroen. Den gør det muligt for alle at bevæge sig hen til den facilitet, som man har mest lyst til, på ingen tid. Om det så er Kampsportens Hus på Nørrebro eller fodboldanlægget i Ørestad Idrætspark. København er lige præcis stor nok til nicher inden for kultur og idræt, men lille nok til, at vi faktisk kan komme til dem i hele byen.”

Tættere samarbejde

ØICC har i år indgået et tættere samarbejde med Københavns Kommune og modtaget 500.000 kr. i tilskud for 2022. I starten af september blev ØICC bevilliget yderligere 600.000 kr. årligt de kommende fire år af Københavns Kommune. Borgmesteren ser frem til at udnytte Ørestads potentialer endnu bedre:

"Vi skal samarbejde bedre og tættere. Jeg vil gerne høre mere fra jer store aktører i Ørestad. I er efterhånden blevet mange, og I har kapacitet i jeres bygninger og økonomiske muskler. Men hvad kan I bruge os til? Hvad mangler i? Hvilke idéer har I? Det behøver ikke være megaprojekter, men også de små greb, som vi hurtigt kan få sat i værk."

Artiklen er skrevet i samarbejde med Ørestad Avis

Stor IT kongres holder sit indtog i Ørestad

Hvordan kan virksomheder få gavn af den viden, IT-forskere kommer frem til? Og hvordan kan virksomheder og universiteter sammen skabe innovation inden for IT? Det er nogle af de spørgsmål, der har givet anledning til Digital Tech Summit, som finder sted i Bella Center i Ørestad 25.-26. oktober. Kongressen organiseres af samtlige Danmarks otte universiteter, og en lang række virksomheder og start-ups medvirker. Vi har taget en snak med Nikolaj Oppermann, som er Business Unit Manager i ITU Innovation & Samarbejde på IT-Universitetet, som er et af ØICC’s medlemmer og medarrangør af Digital Tech Summit. Nikolaj sidder i programkommitteen for Digital Tech Summit.

Gør viden og talent tilgængelig

”Kongressen sigter på at gøre forskningsbaseret viden og talent tilgængelig for andre organisationer. Den giver også mulighed for, at virksomheder, offentlige institutioner og forskere møder hinanden og opdager, at der er fælles interesseområder, som man kan samarbejde om.”

I løbet af de to dage, kongressen varer, afholdes der 40 sessioner, som hver inkluderer både forskere og repræsentanter fra erhvervslivet. Desuden er der 50-70 virksomhedsstande, som deltagerne kan besøge, og et start-up område giver spirende tech-virksomheder mulighed for at pitche deres idéer. Det forventes, at der kommer over 5000 deltagere til kongressen, primært fra virksomheder og offentlige institutioner, som ønsker at blive klogere på udvikling og spirende tendenser inden for IT eller at vise, hvad de beskæftiger sig med.

Bygger bro mellem forskning og virksomheder

Der er traditionelt et skel mellem universiteternes forskning og virksomhedernes udvikling, selvom de jævnligt beskæftiger sig med overlappende områder. ”Virksomhederne arbejder på konkrete problemstillinger, mens forskningen typisk har langsigtede perspektiver. Forskerne kan ikke gå ind og hjælpe virksomhederne med at løse deres specifikke udfordringer, fordi det vil udgøre ulovlig statsstøtte. Til gengæld er der stort innovationspotentiale i afsluttede forskningsprojekter, som kan inspirere virksomhederne. Med tiden kan erhvervs-ph.d.’er være en bro mellem virksomhederne og forskningen, fordi de er ansat i virksomhederne.”

Nikolaj Oppermann ser Digital Tech Summit som en mulighed for ITU og andre universiteter til at gøre virksomheder opmærksomme på, at universiteterne ønsker at samarbejde – også med små og mellemstore virksomheder. Det er også en unik mulighed for, at alle landets universiteter kan samarbejde med hinanden og lære af hinanden.

En mulighed for Ørestad som tech-centrum

Digital Tech Summit startede som High Tech Summit på DTU og rykkede sidste år til Københavns centrum i sin nuværende form som Digital Tech Summit. Men arrangørerne ønskede, at hele kongressen skal foregå på én lokation, og derfor finder den i år sted i Bella Center i Ørestad. Det er en god mulighed for, at de mange IT-virksomheder, IT-studerende og IT-forskere fra Ørestad kan møde hinanden.

”For os i Ørestad er et af perspektiverne i, at Digital Tech Summit er kommet til Ørestad, at gøre opmærksom på Ørestad som tech-centrum. Kongressen kan være driver for synlighed og for samarbejde mellem de mange mennesker, der på den ene eller anden måde er dybt involveret i IT med base i Ørestad.”

Mere information om Digital Tech Summit 2022 kan findes her:

https://www.dit.dk/Konferencer/Digital-Tech-Summit-2022

Genesta – bæredygtig ejendomsudvikling

Neroport, som Genesta nu er ved at udvikle, er en af de ældste bygninger i Ørestad, tegnet af Henning Larsen.

Et af ØICC’s seneste medlemmer er Genesta. Genesta Property Nordics er en svenskejet ejendomsinvesteringsfond, som arbejder aktivt med at integrere bæredygtighed i alle faser, helt fra opkøb og udvikling til afvikling af deres ejendomme. Virksomheden har kontorer i Sverige, Danmark, Finland og Luxembourg. Genesta investerer bredt i bygninger inden for logistik, beboelse, kontor og retail, beskæftiger over 30 personer i Danmark og har i skrivende stund 12 større bygninger i porteføljen.

”Ørestad er en bydel med stort potentiale både for erhvervslejere og borgere,” siger Allan Strand Olesen, Head of Fund and Investment Management i Genesta. ”Med vores indtræden som Ørestads-aktør har vi et stort ønske om at være med til at præge udviklingen i en retning, der kan gøre bydelen endnu mere attraktiv for dens brugere.”

Gentænkning af historisk Ørestadsbygning

I april måned sidste år opkøbte Genesta den ikoniske bygning Neroport – mest kendt som Ferringbygningen – af Castellum i en handel til små 800 millioner kroner. Ejendommen rummer 32.704 m2 over jorden og har i tillæg en parkeringskælder på 7000 m2. Bygningen er opført i 2002 som en af de første i Ørestad og er tegnet af Henning Larsen Arkitekter. Med 20 etager tårner den sorte bygning 80 meter over jorden og kan således bryste sig af at være en af Danmarks højeste bygninger, som endda kan ses fra Øresundsbroen.

Genesta er nu i gang med at renovere ejendommen, så den i fremtiden kan danne ramme for mange typer virksomheder, der ønsker en god placering i moderne og bæredygtige omgivelser. Den første nye lejer flyttede allerede ind tilbage i december måned. Der er tale om den globale MedTech virksomhed Smith+Nephew, som har lejet sig ind på omkring 1000 m2 på en 7,5 år lang lejeaftale.

I dansk sammenhæng er Genesta mest kendt for sin transformation af det prisbelønnede KB32 på Kalvebod Brygge. Som led i en øget interesse for det danske marked har Genesta senest opkøbt boligejendommen Cirkelhuset II i Køge, der skal huse beboere i omkring 100 lejligheder.

ØICC-medlemskab for et bæredygtigt Ørestad

Allan Strand Olesen er Head of Fund and Investment Management i Genesta.

”Vi ønsker, at det skal være så attraktivt som muligt for organisationer og virksomheder at have deres daglige gang i Ørestad, og vi ser vores medlemskab i ØICC som led i at være med til sætte den retning, som det kræver,” fortæller Allan Strand Olesen.

”I ØICC får vi mulighed for at vidensdele, skabe samarbejder og netværke med andre interessenter, der alle arbejder aktivt og meget engageret for at fremme Ørestad. Hvis vi kan bidrage med nogle af vores erfaringer og den viden, vi besidder fra blandt andet Kalvebod Brygge, gør vi meget gerne dette. Og så giver vores medlemskab os en naturlig finger på pulsen i forhold til alt, hvad der rører sig her i Ørestad.”

Fra ØICC’s side er vi glade for at have Genesta med i partnerskabet og ser frem til samarbejdet om Ørestad.

Byliv og butikker ved Asger Jorns Allé

Træer og bænke på Asger Jorns Alle giver en midlertidig mulighed for mere liv på gadeplan. Foto: By & Havn

I Ørestad Syd har der længe været et ønske blandt bydelens beboere og lokale erhvervsaktører om at styrke by- og butikslivet på Asger Jorns Allé. Her har ØICC fået en faciliterende rolle, fordi det kræver tværgående samarbejde at skabe mere liv på gadeplan i området. ØICC har gennem det seneste halve år samlet relevante aktører i en arbejdsgruppe. Her indgår flere af ØICC’s medlemmer, men også andre er involveret, for der skal et bredt samarbejde til at skabe gode resultater, når der er mange interessenter. Arbejdsgruppen tæller således Balder Ejendomme, By & Havn, AAB, KAB, AG Gruppen og GFS Ørestad.

Arbejdsgruppen fungerer som et forum, der koordinerer aktiviteter og drøfter en samlet strategi, så aktørerne kan løfte i flok for at opnå det, alle ønsker sig: bedre forudsætninger og rammer for by- og butikslivet på Asger Jorns Allé. De første synlige resultater af arbejdsgruppens samarbejde er kommet i løbet af foråret og flere er undervejs.

Tiltag bygger på borgerinddragelse

I marts blev ti træer bragt til Asger Jorns Allé, så de kunne grønnes i deres nye omgivelser. Foto: Peter Sørensen, By & Havn.

Sideløbende med arbejdsgruppen har By & Havn fået udarbejdet en inddragende interessent-analyse gennem konsulentvirksomheden Rekommanderet. Rekommanderet afholdt en række forskellige aktiviteter med beboere og erhverv i området, herunder åbne møder, workshops, voxpops og interviews. På basis af dette konkluderer den endelige rapport, at midlertidige tiltag kan være med til at løfte området og skabe mere liv.

Rapporten anbefaler, at området bruges som et laboratorium, hvor man kan afprøve nye tiltag, som kan gennemføres hurtigt frem for at blive sinket i bureaukrati.

Slutteligt anbefaler rapporten, at man fokuserer yderligere på at skabe en højere volumen af handel, herunder spisesteder, cafeer og foodtrucks.

Et samarbejde med mærkbare resultater

Med afsæt i Rekommanderet-rapporten er arbejdsgruppen startet med initiativer, som ikke kræver store ressourcer eller planlægning, og som kan skabe mærkbare resultater hurtigt.

Resultatet er, at der er kommet træer på Asger Jorns Allé med oplyste bænke imellem for at skabe plads til udendørsliv. Uskønne afskærmninger er blevet pyntet, og en lysinstallation, som også giver mulighed for leg, er på vej. Desuden er der gjort klart til, at vogne med street food kan stilles op. Dermed er der skabt rammer for mere liv i gaden og mulighed for i højere grad at nyde udendørslivet i nærmiljøet.

Nyt samarbejde mellem ØICC og Københavns Kommune

Endnu et væsentligt skridt er taget hen mod at virkeliggøre Ørestad som grønt innovationsdistrikt. I april bevilligede Københavns Kommune en halv million kroner til ØICC i 2022 med henblik på at undersøge mulighederne for at indgå i et langsigtet partnerskab om den fortsatte udvikling af Ørestad. Dette samarbejde er af stor værdi, fordi udvikling og gennemførelse af gennemgribende, bæredygtig innovation kræver samarbejde mellem flere sektorer. Det private erhvervsliv og uddannelsesinstitutionerne er allerede godt repræsenteret i ØICC, og med Københavns Kommunes tilkendegivelse kommer den offentlige sektor ind i partnerskabet og åbner nye horisonter.

Ørestad som grønt innovationsdistrikt får nu opmærksomhed fra Københavns Kommune.

”Det er yderst positivt, at vi har fået bevilliget midlerne fra Københavns Kommune, så vi kan arbejde endnu mere effektivt med at realisere Ørestads erhvervs- og innovationspotentiale,” fortæller Sophie Witzke, sekretariatsleder i ØICC. ”Vi ser den nye relation som oplagt, fordi et forpligtende samarbejde med den offentlige sektor giver flere muligheder for at forme Ørestad i en innovativ og bæredygtig retning. Vi har nu taget første spadestik til, hvad der gerne skulle gå hen og blive et længerevarende og mere permanent samarbejde, så vi kan realisere Øretads potentiale som Københavns grønne innovationsdistrikt.”

Fokus på Ørestad som grønt innovationsdistrikt

ØICC’s sekretariat har gennem det seneste år været i tæt dialog med politikere fra Borgerrepræsentationen for at etablere et samarbejde med kommunen om Ørestad som grønt innovationsdistrikt. Det er blevet til adskillige møder med forskellige politiske parter, herunder Radikale Venstre, Venstre, Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti.

Emil Moselund Østergaard (R) fra Københavns Borgerrepræsentation er en varm fortaler for samarbejdet mellem kommunen og ØICC.

Emil Moselund Østergaard, Politisk Ordfører for Radikale Venstre, gjorde det til en af sine personlige mærkesager at fremme fokus på ØICC ved budgetforhandlingerne.

I ØICC’s bestyrelse er der glæde over, at det nu er lykkedes at få etableret et samarbejde med Københavns Kommune. Bestyrelsesmedlem og adm. direktør i KLP Ejendomme, Søren Risager-Hansen, siger, at ”et godt netværkssamarbejde er afhængigt af engagement og vedholdenhed. I Ørestad Innovation City Copenhagen (ØICC) har vi gode og stærke medlemmer blandt virksomheder og institutioner i Ørestad, som bakker op om at skabe et tværgående samarbejde for at udvikle Ørestad og det potentiale, som bydelen indeholder. Og vi er heldige at have et dygtigt sekretariat, der sammen med bestyrelsen har skabt forståelse i Københavns Kommune for værdien af at støtte og fremme initiativet.”

Et lovende samarbejde

I de kommende måneder vil ØICC og Københavns Kommune i fællesskab afsøge, hvordan samarbejdet kan se ud. Der er allerede aftalt en række møder, hvor sekretariatet og repræsentanter fra ØICC’s bestyrelse sammen med forskellige politiske beslutningstagere vil udforske, hvor der er bedst mulig grobund for et længerevarende partnerskab. Emil Moselund Østergaard fortalte i den sammenhæng Ørestad Avis: ”I det næste halve år skal vi lære hinanden at kende og afdække de områder, hvor vi kan få gavn af hinanden. Til efteråret er der så budgetforhandlinger igen, og jeg har en ret sikker forventning om, at forligspartierne er klar til at vedtage et permanent medlemskab af ØICC”.

Med dette nye samarbejde virkeliggøres en del af ØICC’s målsætning, nemlig at være rammen for innovative samarbejder mellem tre sektorer: det private erhvervsliv, uddannelsesinstitutionerne og den offentlige sektor.

Nyt medlem: CBRE – erhvervsmægler med blik for byliv

I ØICC er vi rigtig glade for at byde velkommen til endnu et nyt medlem, nemlig CBRE. CBRE – udtalt C B R E – er en traditionel erhvervsmægler, og så alligevel ikke. Som mange andre erhvervsmæglere står CBRE for køb, salg, udlejning, og vurdering af erhvervsejendomme. Men derudover hjælper CBRE også lejerne med flytning og indretning.

Det er særligt udenlandske virksomheder, der etablerer sig i Danmark, som gør brug af denne service, for CBRE i Danmark er del af en stor, international virksomhed, som er børsnoteret i USA og etableret i over 100 lande. Flere virksomheder med kontorer i mange lande har derfor faste aftaler med CBRE, når de skal etablere sig et nyt sted. Men corona og hjemmearbejdspladser har også skabt efterspørgsel på rådgivning om, hvordan kontorer skal sættes op fremadrettet. Desuden er bæredygtighed blevet et stadigt større tema for CBRE’s rådgivning. Og denne rådgivning hænger tæt sammen med den øvrige forretning: pensionsselskaber, som er store investorer i ejendomme, har fokus på bæredygtighed, og for at kunne afhænde ejendomme igen, er bæredygtighed væsentlig.

Ørestad – centralt og praktisk sted at drive forretning

CBRE var blandt de første, der flyttede ind i Mikadohouse i Ørestad Nord for 8-9 år siden og har desuden et mindre kontor i Århus. ”Vi er en af de første erhvervsmæglere, der ikke bor i det centrale København,” siger Per Alexandar Weinreich, Managing Director i CBRE Danmark, som har ca. 100 medarbejdere. ”Ørestad giver gode, nye lokaler, rimelige omkostninger til husleje og mulighed for parkering tæt på byen, så det er et godt sted for os. Desuden er vi så tæt på centrum, at vi har købt nogle cykler, så vi ikke skal bruge tid på at finde parkeringspladser, når vi er inde i det centrale København.”

For nyligt har CBRE’s søsterselskab Global Workplace Solutions med 1300 medarbejdere også flyttet deres hovedkontor ind i Mikadohouse, så de to virksomheder i stadigt større grad smelter sammen. For CBRE er ambitionen at blive større og bedre i Danmark inden for de segmenter, virksomheden opererer i. Selvom udlejningen af erhvervsejendomme og -lokaler er et af de områder, som har været hårdt ramt af corona, ser markedet allerede ud til at have rettet sig. Ifølge Per Alexandar Weinreich skyldes det, at mange udenlandske investorer ser Danmark som en sikker havn på grund af håndteringen af corona, og derfor bliver der i stor stil investeret i erhvervsejendomme her. På trods af corona havde 2021 derfor den største investeringsvolumen nogensinde.

Fokus på fleksible arbejdspladser

Et af de områder, som CBRE har specialiseret sig inden for, er, hvordan arbejdspladser kan indrettes fleksibelt fremover, så kontorerne giver mulighed for at mødes med hinanden uden at have stor overkapacitet. ”Vi kommer til at arbejde på en anden måde, det er der ingen tvivl om – hvilken måde er mere usikker,” konstaterer Per Alexandar Weinreich. ”Derfor har vi drøftelser med vores kunder i forhold til indretning af lejemål. Vi har viden om, hvordan man har indrettet sig mange forskellige steder, så vi kan se, hvad der fungerer for hvilken type virksomhed alt efter, hvad de gerne vil opnå. Ting er altid mere komplekse, når man når til hverdagen. Her i CBRE har vi altid indrettet os med stor fleksibilitet, og vi har fundet en form, som fungerer godt for os.”

Engagement i ØICC for at skabe mere nærmiljø i Ørestad

”Vi ønsker, at Ørestad bliver så attraktiv som muligt. Og vi ser gerne, at bydelen udvikler mere socialt liv og nærmiljø, så man kan holde sine frokostaftaler i nærheden i stedet for at tage til Københavns centrum eller Christianshavn. Vi har mange kunder, der flyver ind fra andre lande – måske bare for en dag – og det er rart, hvis man kan få sine behov opfyldt tæt på sit lejemål. Desuden er Ørestad jo et sted med mange kontorer, og hvor mange af vores kunder befinder sig, så det giver god mening at blive engageret i ØICC.”

I forbindelse med udviklingen af byliv i Ørestad vil CBRE gerne være en aktiv spiller og bidrage med idéer og tanker. ”Jeg ser Ørestad som en del af København – og det skal være en ligeværdig del med sine egne karakteristika. Lejemålene er effektive, og det vil vi også gerne se i nærmiljøet, så flere og flere ting er lige i nærheden og gør dagligdagen lettere. Bare der, hvor vi bor, er der skudt bygninger op omkring os, siden vi flyttede ind. Området bliver mere og mere udbygget og skal finde sit eget liv. Der er mange kontorer, men der mangler mere integreret liv, så Ørestad bliver en ganske almindelig bydel. Det vil vi gerne være med til at samarbejde om.”

Per Alexandar Weinreich, CEO i CBRE Danmark

Nyt medlem: Huusmann Media – en lille virksomhed, der gennemfører store visioner

”Visionen er at tage den stærkeste viden fra universiteter og virksomheder og koble den med de dygtigste fra medieindustrien for at skabe produkter, der styrker børns udvikling,” fortæller Thomas-Bo Huusmann, manden bag virksomheden. Huusmann Media er et underholdningsagentur, som udvikler børns mentale færdigheder gennem bøger, spil, animationer og universer i tæt samarbejde med en bred base af kunder og professionelle inden for feltet. ”Det starter ofte med bøger og udvikler sig senere til spil og animationer. For eksempel er vi ved at være færdige med en bog om frygt, som kan hjælpe børn til at agere i forhold til frygt, så de ikke behøver at gå til psykolog senere i livet. Bogen er naturligvis lavet i tæt samarbejde med psykologer.”

Virksomheden udvikler hele medieuniverser for børn og søger konstant at gå nye veje. Ét af produkterne er bogen om den glemsomme troldmand, som er udviklet i samarbejde med Århus Kommune for at lære børn om demens. I samarbejde med Rosenborg har Huusmann Media også udviklet et koncept, hvor børn kan gå på opdagelse på slottet for at hjælpe kong Christian X og dermed få en meningsfuld oplevelse af museet. Fælles for alle produkter er, at de tager udgangspunkt i børns interesser og laves i samarbejde med professionelle: forskere, pædagoger, psykologer og de bedste indenfor underholdningsindustrien. Huusmann Media er både udførende og rådgivende i forhold til at kortlægge, hvad der er behov for, og udvikle koncepter til karakterer, storylines, merchandise med mere.

Vil være med til at styrke Ørestads identitet

Thomas-Bo og hans familie bor i Ørestad, og derfor ønsker han at tage aktivt del i at vækste nærmiljøet. ”Jeg synes, at virksomheder har en forpligtelse til at være med til at styrke den bydel, de ligger i, og styrke den lokale stolthed. Jeg er opvokset i Vojens, og der var der en fantastisk holdånd i byen! Det samme kan opbygges i Ørestad. Jeg vil gerne være med til at fremme erhvervet og lave aktiviteter, der kan styrke identiteten i Ørestad – måske noget, der samler syd, nord og city.”

Dette er også grunden til, at Huusmann Media har meldt sig ind i ØICC. ”Jeg vil gerne gøre en forskel i Ørestad. Lytte og finde ud af, hvad folk tænker og vil med stedet. Hvor er hjertet? Hvad kan vi som erhverv og som borgere gøre, for at Ørestad bliver et lækkert sted at være? Jeg kan spille ind med min viden i forhold til børn og familier; måske være med til at lave en børneuge, nogle fede legepladser eller noget andet. Henover årene har jeg opbygget et enormt netværk, som jeg kan trække på, når det drejer sig om at styrke udviklingen hos børn på 0-12 år.”

Fælles om successer og udfordringer

Noget af det, Thomas-Bo håber at få ud af sit engagement i ØICC, er et netværk, hvor man kan dele succeshistorier og hjælpe hinanden med at tackle udfordringer. ”Jeg har tidligere været i et netværk, hvor vi fortalte om vores succeser siden sidst, og også hvad vi står og har brug for lige nu. De gode historier kom frem, og vi kunne hjælpe hinanden i hverdagen, både som virksomheder og som mennesker.”

Thomas-Bo Huusmann

For Thomas-Bo er fokus også på koblingen mellem erhvervsliv og borgere. Behovet for at skabe et levende byliv i Ørestad og aktiviteter, hvor virksomheder og borgere møder hinanden omkring noget af fælles interesse. ”Vi skal italesætte Ørestad som et sted, hvor der er udvikling, og ting sker – det er vores ansvar som virksomheder i miljøet.”

I ØICC glæder vi os til samarbejdet med Huusmann Media!

Smugkig på resultater af forskningsprojektet ’Fællesskabsorienterede Boformer’

Der er stigende interesse for at bo på en måde, hvor man kommer hinanden mere ved. Derfor er der stadigt flere private aktører, som bygger boliger med henblik på at skabe fællesskab. Men hvordan etablerer man de bedste rammer for fællesskaber, når man ikke på forhånd ved, hvem der vil flytte ind?

ØICC’s arbejdsgruppe for social bæredygtighed (By & Havn, Tetris, Rambøll/Henning Larsen, NREP, Aalborg Universitet København (AAU CPH)og AART Architects) besluttede sig for at undersøge best practice inden for etablering af fællesskabsorienterede boformer med støtte til projektet fra Realdania. Forskningsprojektet er netop ved at blive afsluttet, og vi har talt med seniorforsker Jesper Ole Jensen fra BUILD på AAU CPH, som har stået i spidsen for undersøgelsen. Her løfter Jesper Ole Jensen sløret for nogle af projektets konklusioner – og hvad Ørestad kan bruge det til. Resultaterne fra projektet udkommer inden længe i en rapport, som opfølges af et seminar senere på foråret, der er åbent for alle interesserede.

Nogle konklusioner fra projektet

Gennemgående ønsker developere og rådgivere at få almindelige danskere med, så bofællesskaber ikke begrænses til ildsjæle med tid og energi til at starte fra bunden. Aktørerne søger at udvikle nøgleklare koncepter, som kan udbredes til flere segmenter. En af de store udfordringer ligger i, hvad fællesskab betyder for beboerne. Her har aktørerne typisk en pragmatisk tilgang: fællesskaberne skal ikke være bindende; det skal være lysten, der driver værket. Derfor lægger man vægt på at skabe rammer, som fremmer de uforpligtende møder mellem mennesker og skaber uformelle mødesteder. Det afspejler sig i designet af bygningerne, hvor man prioriterer fællesområder, der fremmer spontane og uforpligtende møder, og semiprivate arealer såsom områder uden for den private bolig, som grænser op til det fælles areal. Når beboerne sætter sig på disse arealer, kan de vinke til naboerne, der går forbi, og eventuelt falde i snak.

Developernes tilgang til etablering af bofællesskaberne er forskellig. Nogle er meget beskrivende i forhold til et fælles værdigrundlag, for eksempel fællesspisning fem gange om ugen, økologi, bæredygtighed. Andre vil ikke definere fællesskabets indhold: de udformer rammerne; beboerne definerer fællesskabet. Det varierer også, hvor meget developere og ejendomsselskaber engagerer beboerne i designet og processen, og hvor meget de er til stede for dem bagefter – hvor meget der faciliteres. Fælles er bestræbelserne på at signalere til kommende beboere, at de skal være med til at skabe fællesskabet.

”Vi kan se, at de private developere virkelig har skabt en markant forøgelse af antal bofællesskaber, der bliver etableret,” fortæller Jesper Ole Jensen. ”Der er en differentiering mellem forskellige typer bofællesskaber med hver deres styrker. Nogle mennesker har det godt med, at meget foregår fælles; andre har det fint med det uformelle.”

“’Bovieran’, et svensk koncept med stor succes, er et eksempel på det sidste: der er et opvarmet fællesrum med palmer og ellers ingen facilitering, kun etablering af en andelsboligforening. Derefter opretter beboerne selv arbejdsgrupper. ’EcoVillage’, derimod, har stærk økologisk profil og lægger op til et forpligtende fællesskab med meget fællesspisning,” fortæller Jesper Ole Jensen.

Ibihavens atrium med fællesskab i fokus

“Og i ’PlusHusene’ har man en vært, som iværksætter initiativer ud fra samtaler med beboerne om, hvad de interesserer sig for. Det vigtige er, at der er en forventningsafstemning, for behovet for at facilitere fællesskabet varierer meget, blandt andet alt efter om boligerne er ejer-, andels- eller lejeboliger.”

Ørestads bofællesskaber har usædvanlige vilkår

Hvordan kan denne undersøgelse af bofællesskaber så bruges i Ørestad? ”Der er flere bofællesskaber på vej i Ørestad, og noget af det særegne er, at de primært etableres i etageboliger, og på det område har man ikke mange erfaringer at trække på,” konstaterer Jesper Ole Jensen. ”Det kræver en mere kompleks arealdeling at sikre uformelle mødesteder og beslutte, hvor fællesfaciliteterne skal ligge. Og det bliver vigtigt at tænke i, hvordan man forholder sig til omgivelserne, hvilken værdi bofællesskabet kan skabe for lokalsamfundet, for man kommer meget tæt på sine naboer, og det skal man forholde sig til. I så tætbebyggede områder må man undgå lukkethed om sig selv og tage dialogen med naboerne meget alvorligt.”

Jesper Ole Jensen håber, at konklusionerne fra rapporten og det efterfølgende seminar bliver grebet af branchen, og at den får lyst til at arbejde videre med området selv. Der er allerede tegn på, at det vil ske, idet Indenrigs- og Boligministeriet har fremsat et forslag om etablering af et uafhængigt rådgivningscenter for bofællesskaber. ”Det er vigtigt, at man gør sig klart – som developer eller kommune – at de forskellige koncepter kan forskellige ting. Og beboerne skal være klar over, hvad de går ind til.”

I ØICC glæder vi os til at læse rapporten, når den udkommer, og formidle resultaterne videre. Hvis I har lyst til at høre mere, kan I kontakte seniorforsker Jesper Ole Jensen (jojen@build.aau.dk) eller ØICCs sekretariat (oicc.dk/sekretariatet).

TILGANG

Projektet ’Fællesskabsorienterede Boformer’ med BUILD på AAU CPH som lead har haft fokus på egentlige bofællesskaber, i dette tilfælde er det defineret som, at beboerne har egne boliger, men dertil har fælles faciliteter såsom fælleskøkken og fælleslokaler. Bofællesskaberne, som er undersøgt, varierer fra meget organiserede fællesskaber med mange fælles aktiviteter, til mere uformelle fællesskaber, hvor møder og aktiviteter opstår mere spontant. Projektet har undersøgt, hvordan udviklerne er gået til opgaven forskellige steder, og hvad resultaterne af de forskellige processer og fysiske rammer har været.

Som del af undersøgelsen er det også blevet kortlagt, hvilke private aktører, der etablerer bofællesskaber, og hvilke redskaber de bruger til at engagere beboerne i fællesskabet. Der har været interviews med developere, investorer og rådgivere af nye bofællesskaber, samt interviews med beboere i fællesskaber, der har kørt et stykke tid. Desuden har projektet faciliteret to workshops hvor boligselskaber, developere og kommuner har delt erfaringer.

HUBNORDIC: by- og arbejdsliv i lækre rammer

Hvordan har vi lyst til at arbejde i fremtiden – og hvordan skaber vi rammerne for det allerede nu, så vi kan tiltrække de bedste medarbejdere? Det giver HUBNORDIC et kvalificeret bud på med HUB1 på Kay Fiskers Plads. ØICC har været på rundvisning for at se de flotte lokaler og de lækre feinschmecker-butikker og -spisesteder, som er åbnet på stedet.

Allerede nu kan man nyde italienske specialiteter eller en kop kaffe i mad- og vinbaren Primo, en luksuriøs kage i konditoriet Cakes & Dreams, eller en god sandwich i Kays, som også sælger lækre varer til køkkenet, hvoraf flere er lokale produkter fra Amager.

Et udsnit af de lækre kager hos Cakes & Dreams

Desuden kan man få en frisk frisure i Rodeo eller en ny gammel cykel i Cykom, der sælger pro-owned cykler – det vil sige pre-owned cykler, som har tilhørt professionelle top-cykelryttere. Når HUB1 er kommet op i fuld omdrejning vil der også være træningsrum, madboder drevet af Madkastellet og flere butikker.

”Fokus er på at tilbyde lejere et attraktivt og unikt sted, så de for eksempel får lettere ved at tiltrække og fastholde arbejdskraft. Vi skal hjælpe vores kunder og ikke bare levere et kontorrum,” fortæller Jacob Vendelboe Hagensen, kommunikationsansvarlig i KLP Ejendomme, som viser os rundt. ”Vi sigter efter, at de, der arbejder i huset, kan finde alt, hvad de har behov for, lige i nærheden. Her er et kontor tænkt mere som en platform end som en lokation. Derfor er der stik og udtag alle vegne, så man kan sætte sig og arbejde, lige hvor man har lyst.”

Et samlingssted i bydelen

I HUB1 er der restauranter og konditori, butikker og frisør – og plads til flere. De fleste butikker har facade ud mod strøget og Ørestads Boulevard, så HUBNORDICS miljø kan blive et samlingssted for alle - ikke bare husets lejere. I stueetagen er der både god plads og små kroge, hvor man kan sætte sig og snakke eller arbejde. Der er også mødelokaler i mange forskellige størrelser, som enhver har mulighed for at leje. Det gennemgående træk er, at hver krog og hvert lokale har sit helt eget præg, så der er noget for enhver smag og ethvert behov, alt sammen i lækkert design.

I stueplan ligger HUBspace, hvor entreprenører og små virksomheder kan leje et lokale eller en plads. Så har de adgang til alle faciliteter og kan variere deres arbejdsdag og -plads efter behov. ”Der er tænkt fleksibilitet ind hele vejen igennem,” siger Jacob Vendelboe Hagensen. ”Vores kantine i stueplan vil ikke bare være kantine for lejerne i arbejdstimerne, men også restaurant for alle efter arbejdstid. Og auditoriet er fleksibelt, så stolene kan rykkes rundt og lokalet kan bruges på andre måder.”

På etagerne ovenover er der lejemål til virksomheder af alle størrelser. ”Vi har bygget huset som et byhus i mursten for at give en anden atmosfære end en bygning af stål, som mange kontorkomplekser er. Også indretningen skal fortælle nogle historier i sig selv.” HUB1 er dimensioneret til at kunne rumme ca. 3000 lejere – foruden kunder i butikker og restauranter samt eksterne brugere af lokaler og auditorium. HUB1 er en del af HUBNORDIC-konceptet, som også omfatter naboejendommene HUB2 og HUB3. Her kan lejerne nyde godt af faciliteterne i alle tre ejendomme og dermed få endnu flere services end ellers.

Efter rundvisningen glæder vi os allerede til at komme tilbage uden for arbejdstid for at nyde spisestedernes lækkerier og gode atmosfære.

Ny Bella Arena er klar til Bogforum, koncerter og megakongresser

Har du været forbi Bella Center Copenhagen for nylig, har du nok ikke kunne undgå at se den nye, skinnende bygning, der har rejst sig på siden ud mod golfbanen. Det er den nye Bella Arena, som blev påbegyndt i efteråret 2019 og nu står klar til brug.

Vi har talt med Karen Østerbye, pressechef i BC Hospitality Group og medlem af ØICC’s Netværk for Kommunikation, om hvordan den nye multi-arena adskiller sig fra andre venues i hovedstaden. Hvad den kommer til at betyde for København og ikke mindst Ørestad. Og hvad du kan se frem til at opleve derinde.

Hvordan adskiller Bella Arena sig fra lignende venues?

”Bella Arena adskiller sig nok fra mange andre tilsvarende byggerier ved ikke at være en grå og kedelig betonklods – tværtimod. Hallens fire sider buer, og facaden er beklædt med perforerede og buede aluminiumsplader, som giver en lethed udadtil. Selv størrelsen på hallen taget i betragtning,” fortæller Karen Østerbye.

Og størrelsen er værd at bemærke. Bella Arena er nemlig intet mindre end 7.000 m2, hvilket svarer til, at der kan ligge en hel fodboldbane indenfor. Dertil er der lavet et nyt foyerområde udenfor, der tilsvarende måler 7.000 m2. I selve arenaen er der plads til 7.000 siddende gæster og 8.600 stående.

”Bæredygtighed har også været en rød, eller rettere grøn, tråd for konstruktionen af Bella Arena. Dét, kombineret med et innovativt samarbejde med Carlsberg, har resulteret i et DGBN Guld præcertifikat. Lang historie kort, har bæredygtige materialer, energieffektivitet og cirkularitet har været centrale fokuspunkter. Vi har bl.a. genbrugt træ fra den nu nedrevne gamle (og for gamle) østhal, der lå ud mod metroen, og som stammer helt tilbage fra Bellahøj. Og genanvendte Carlsberg øl-fustager er også en del af historien,” fortæller Karen Østerbye.

Hvad har formålet været med at bygge Bella Arena?

”For at kunne tiltrække de helt store internationale kongresser, har København manglet hotelværelser. Det er imidlertid løst. Lige så vigtigt, har byen dog manglet en stor, søjlefri og moderne hal med plads til alle deltagere, når keynote speakers indtager scenen. Det har København nu fået med Bella Arena, og det åbner op for helt nye muligheder for at tiltrække internationale kongresser til København,” understreger Karen Østerbye.

”Det er dog ikke kun de store kongresser, vi åbner op for at kunne tiltrække med Bella Arena. Den er nemlig bygget som en multihal, der kan inddeles i mindre sektioner og transformeres til fx en sportsarena, koncertvenue, eller helt tredje. Så den rummer mange muligheder for nye typer af events. Vi kan invitere 7.000 siddende gæster indenfor og 8.600 stående, til alle typer koncerter fra det klassiske univers til potente rockkoncerter og alt det midt i mellem. Vi har pt ikke noget i kalenderen, men det er bare om at holde øje,” fortæller Karen Østerbye.

At Bella Arena også kan huse koncerter er særlig interessant, da Ørestad dermed har fået sit tredje store spillested inklusiv DR Koncerthuset og Royal Arena, som også begge er med i ØICC. Der er ingen anden bydel i København, der rummer samme koncertkapacitet, så på den måde, kan man vel næsten sige, at Ørestad er ved at udvikle sig til en musikkens bydel.

Hvad er det første, man kan se frem til at opleve i Bella Arena?

”Det første helt store og savnede publikumsevent er jo Bogforum i starten af november. Vi var, af grunde som vi alle kender, nødsaget til at aflyse sidste år, så nu glæder vi os dobbelt så meget til at slå dørene op igen. Denne gang med en spritny arena og nyt foyerområde med masser af plads til stande, scener, samtaler og andre aktiviteter”, fortæller Karen Østerbye.

I ØICC har vi allerede været forbi og få et forhåndsglimt af den nye arena. Og vi kan godt afsløre, at der er noget at glæde sig til, når Bella Arena for alvor kommer i gang.

Kom til infomøde om Arkitekturåret 2023 i Ørestad

I 2023 er København vært for den Internationale Arkitektforenings (UIA’s) Verdenskongres for Arkitektur (d. 2.–7. juli). København har i den forbindelse fået tildelt titlen som ’Arkitekturhovedstad’ af UNESCO. Efter tæt dialog med Københavns Kommune, der står for programmet for København som Arkitekturhovedstad, er ØICC nu blevet bydelspartner, hvilket betyder, at ØICC står for at koordinere aktiviteter og større initiativer i Ørestad sammen med Ørestads aktører.

Derfor inviterer vi nu til informationsmøde, hvor vi vil præsentere rammerne for, hvordan man kan byde ind og blive en del af arkitekturåret i Ørestad. Alle interesserede er velkomne, virksomheder som foreninger, kultur- og uddannelsesinstitutioner, borgere, m.fl. På mødet vil vi kort præsentere konceptet for 2023 i Ørestad, give eksempler på aktivitetstyper samt vigtige deadlines, som I skal holde jer for øje.

I ØICC ser vi begge begivenheder – World Congress of Architecture og World Capital of Architecture – som en unik mulighed for at bringe Ørestad i spil og vise noget af alt det, som bydelen og aktørerne herude kan, samtidig med at det er en fantastisk anledning til at igangsætte nye initiativer, som kan styrke bylivet og Ørestad som bæredygtig by og skabe både midlertidig og blivende værdi for Ørestad sammen med alle bydelens aktører.

PROGRAM

14.30 – 14.40: Velkomst v. Sophie Witzke, sekretariatsleder ØICC

14.40 – 15.10: København som World Capital of Architecture i 2023 v. programleder Kristine Munkgård Pedersen, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

15.10 – 15.30: Arkitekturåret i Ørestad – hvad, hvornår og hvordan? Ved Sophie Witzke, sekretariatsleder og Catharina Høgdal, projektleder ØICC

15.30 – 16.00: Spørgsmål

 TILMELD DIG INFOMØDE

For at vi har styr på, hvor mange vi bliver, bedes I tilmelde jer informationsmødet senest fredag d. 24. september kl. 12.00 ved at skrive til projektleder Catharina Høgdal på ch@oicc.dk.

PRAKTISK

• Dato: Den 29. september 2021

• Tid: Kl. 14.30 – 16.00

• Sted: Univate, Njalsgade 76, 4. sal

ØICC bliver bydelspartner når København er arkitekturhovedstad i 2023

2023 bliver et spændende år ikke kun for København, men også for Ørestad. I 2023 er København nemlig udnævnt til arkitekturhovedsstad af UNESCO og samtidig er byen vært for UIA’s verdenskongres for arkitektur, som afholdes i Ørestad i Bella Center Copenhagen d. 2.-7. juli.

I ØICC ser vi det som en unik mulighed for at bringe Ørestad i spil og vise noget af alt det, som bydelen kan, samtidig med at det er en fantastisk anledning til at igangsætte nye initiativer, som kan styrke bylivet og Ørestad som bæredygtig by. Derfor har ØICC gennem foråret været i tæt dialog med kommunen, og er nu blevet bydelspartner i arkitekturåret. ØICC samarbejder også tæt med UIA (International Union of Architects) om forskellige tiltag i Ørestad i forbindelse med deres verdenskongres i Bella Centeret.

Omdrejningspunktet for kongressen: arkitektur og verdensmål

UIA’s World Congress of Architecture afholdes hvert tredje år og plejer at samle 10.000-15.000 eksperter fra arkitekt- og byggebranchen verden over. Håbet er at kunne gøre det samme i 2023, hvor overskriften for kongressen er ’Sustainable futures – leave no one behind’.

”Verdens arkitekturkongressen er en invitation til at diskutere, hvordan arkitekturen kan bidrage til, at vi kan opfylde FN’s verdensmål i 2030. Diskussionen er allerede startet, den fortsætter med deltagelse af de udenlandske kongresdeltagere i juli 2023, og den skal fortsætte bagefter,” fortæller Annette Blegvad, direktør for UIA 2023 CPH, som står for at arrangere selve kongressen.

”Vi skal bruge kongressen som en platform til at åbne for dialogen og blive klogere ved at vise alle de fine eksempler på vores måde at finde løsninger på, som bidrager til den grønne omstilling, og som samtidig sikrer, at alle er med. Og der er meget at vise frem både i København og i Ørestad,” understreger Annette Blegvad.

Arkitekturåret stiller skarpt på alt det, vi har til fælles i vores by

I forbindelse med at UIA’s arkitekturkongres kommer til København, har hovedstaden fået tildelt muligheden for at være World Capital of Architecture. Titlen som arkitekturhovedstad er noget nyt, som UNESCO tilbyder den værtsby, der afholder verdens arkitekturkongressen. Det er Københavns Kommune ved programleder Kristine Munkgård Pedersen, der er lead på koordineringen, og hun håber, at Københavns mange institutioner, virksomheder, foreninger og borgere har lyst til at byde ind og tage del i året.

”Titlen som World Capital of Architecture er en titel, der har stort potentiale for hele København og håbet er, at den bliver brugt i mange sammenhænge. Både til at løfte debatten om arkitektur og bæredygtig byudvikling, men også som branding af dansk arkitektur og dansk knowhow om by-løsninger,” fortæller Kristine Munkgård Pedersen.

Overskriften for arkitekturåret er ’Copenhagen in Common’, hvor fokus er på vores fælles hovedstad, og på hvordan den kan blive endnu bedre at bo og leve i.

”Arkitekturårets titel handler om alt det, som vi har til fælles: Historien, hverdagen og naturen. Det er et præmis for at bo i en by, og det er også en måde at tage stilling til København på. Vi kan være uenige om mange ting og leve forskelligt, men vi har København til fælles – både som københavnere, som danskere og som en del af et globalt fællesskab, hvor mange udfordringer er de samme,” fortæller Kristine Munkgård Pedersen.

Ørestads bydelsværtsskab – open call på den anden side af sommer

ØICC har gennem foråret haft en tæt dialog med både UIA 2023 CPH og med Københavns Kommune, hvilket har resulteret i, at vi har fået tildelt titlen som bydelspartner. Det, at kongressen finder sted i Ørestad, er en oplagt mulighed for at folde bydelsværtsskabsmetaforen ud og afprøve nye initiativer og søsætte større projekter, der kan skabe blivende værdi for Ørestad sammen med bydelens aktører.

Begge begivenheder rummer et stort potentiale for at synliggøre Ørestads bæredygtige profil endnu mere og for at understøtte den fælles debat i 2023 om, hvordan vi ønsker, at vores hovedstad skal være. Nye bydele som Ørestad spiller en vigtig rolle i fortællingen om København som bæredygtig by, idet bæredygtighed er tænkt ind i bydelenes infrastruktur og byggerier fra begyndelsen af. Ørestad tiltrækker allerede mange fagpersoner, der vil studere bæredygtig arkitektur og byudvikling, og bydelen bliver ikke til at komme udenom i 2023.

ØICC inviterer til et open call

I ØICC kan vi ikke løfte værtskabet alene, og vi håber derfor, at de mange virksomheder, organisationer og foreninger i Ørestad vil være med til at tage del i aktiviteterne og selv byde ind med gode idéer, aktiviteter og projekter, der kan sætte bydelen på verdenskortet. Derfor vil ØICC på den anden side af sommer invitere til et informationsmøde, hvor vi vil præsentere en ramme for 2023 og fortælle mere om den videre proces, som bl.a. vil indeholde et open call. I kan holde jer opdaterede på ØICC’s hjemmeside, LinkedIn og her via nyhedsbrevet.

Her kan du læse mere om København som arkitekturhovedstad og World Congress of Architecture.