Går bolig- og byudviklingen nye veje post-corona?

Der spekuleres i disse dage flittigt over, hvilke aftryk corona-krisen kommer til at sætte på en lang række sektorer. Det gælder også inden for bolig- og byudviklingsområdet, som udformer de fysiske rammer, vores liv udfolder sig i. Nedlukningen af det danske samfund har på mange måder sat fokus på disse rammer, og arkitekter, developere og byplanlæggere er derfor begyndt at diskutere, hvad krisen kommer til at betyde for vores forestillinger om den gode bolig, det gode udeområde og den gode by. Vil der opstå nye krav til indretning og funktionalitet? Og hvilke løsninger kan vi bruge?

For at tage pulsen på nogle af de ideer og strømninger, der er oppe i tiden, tog vi med til Rambølls webinar ”Stayathome – online brainstorm om boligudvikling i en post-pandemisk virkelighed” i sidste uge. Her gav et ekspertpanel bestående af Martin Wagner, kommunikations- og marketingschef hos Tetris; Lise Groes, CEO i IS IT A BIRD; Mette Mogensen, by- og boligudviklingschef​ hos Domea; Tina Saaby, stadsarkitekt i Gladsaxe Kommune og Signe Kongebro, partner i Henning Larsen, en række interessante bud på, hvordan vi vil bo i fremtiden. Vi mødte også arrangøren af webinaret, Ofri Earon, der er arkitekt og markedschef i Rambøll Arkitektur og Byudvikling, til en snak om boligens betydning i dag.

Fleksible og multifunktionelle boliger

De mange skiftende behov og aktiviteter, som boligen har skullet opylde under lockdown, rejser vigtige spørgsmål som: Hvad er en god bolig? Hvordan skal rumfordelingen se ud? Hvilke boligløsninger er vigtige? Og hvilken betydning får hjemmet identitetsmæssigt, når det er omdrejningspunkt for alle aspekter af vores liv?

En af de tendenser, som paneldeltagerne og Ofri Earon peger på, er, at der er opstået et større behov for at boligen kan multiprogrammeres. Boligen skal nemlig kunne rumme en bred vifte af aktiviteter som arbejde, motion, hobbies, kulturelle events og undervisning, og være indrettet til, at en hel familie er hjemme og laver flere af disse forskellige aktiviteter på samme tid. En af de måder, hvorpå man kan sikre det, er ved at lave en rumfordeling, der består af flere mindre rum, som gør det muligt at udfolde sig individuelt uden at forstyrre andre.

Man kan også opfylde behovet for multifunktionalitet ved at inkorporere forskellige domæner i de enkelte værelser. Et domæne kan for eksempel være en sofa under trappen, hvor man kan slappe af, eller et legerum i nichen under skråvæggen, der giver børnene et område, som er deres. Ved at arbejde med domæner gør man det enkelte rum mere fleksibelt, så det kan opfylde modsatrettede behov, og i mindre boliger kan et domæne desuden fungere som et alternativ til et separat værelse.

Også ud fra en sociologisk betragtning påvirker corona vores tilgang til boligen. Det gælder ikke mindst hjemmets emotionelle og identitetsmæssige betydninger, som de seneste måneders hjemmeophold både har forstærket og forandret. En af pointerne i paneldebatten er, at hjemmet nu er draget helt i ind i vores arbejdssfære ved blandt andet at fungere som baggrundstæppe for de onlinemøder, vi holder. Hjemmet ’spilder over’ i vores sociale og arbejdsmæssige relationer, og fortæller kollegaer og samarbejdspartnere noget om, hvem vi er, og hvordan vi bor. Som en identitetsmarkør er hjemmet derfor stærkere end nogensinde.

Hjemmets betydning er ikke kun blevet forstærket, den har også ændret sig. På kort tid har vores oplevelse af, hvad hjemlighed er, bevæget sig fra at handle om privatliv til at handle om kontrol. Hvor hjemmet før har udgjort vores ’private space’, ses det nu i højere grad som vores ’safe space’ – det sted, hvor vi føler os sikre og i kontrol i forhold til smittefarer. Det stiller nye krav til hjemmet som et sted, hvor hygiejnen skal være i top, og hvor materialer og overflader skal være lette at rengøre.

Boligens udearealer

Corona-krisen har også sat boligens udearealer i fokus. Udearealerne har vist sig at være afgørende for vores mentale og sociale trivsel og har både fungeret som rekreative åndehuller og vigtige sociale kontaktzoner. Boligens kvalitet skal derfor ikke kun måles på dens indre indretning og antal kvadratmeter, men også på dens sammenhæng med omgivelserne. Rambølls spørgsmål til panelet er på den baggrund: hvordan ser boligens udearealer ud i en postpandemisk verden? Og hvad er forholdet mellem privatliv, fællesskab og udearealer?

Én af de ting, som panelet fremhæver, er, at udeområder som altaner og gårdhaver fremover vil skifte status, så de i højere grad bliver et standardkrav og ikke et luksuriøst tilvalg. ”Vi vil måske se, at altanen går hen og bliver en menneskeret”, siger Ofri Earon, der også mener, at forholdet mellem gården og hjemmet skal gentænkes. ”Er gården en del af éns hjem, når man bor i lejlighed? Det er et relevant spørgsmål, der er vigtigt at tage op, fordi fællesarealer giver mulighed for både at få frisk luft og at skabe lokale fællesskaber, der styrker tilknytningen til dér, hvor man bor”, siger hun.

Det har været særligt tydeligt under lockdown, hvor nye nabofællesskaber og -initiativer er blomstret op. Efterspørgslen på lokale fællesskaber og mødesteder er ifølge paneldebattørerne kommet for at blive, men den skal balanceres med en respekt for beboernes privatliv. Det kan ske ved at udforme udearealerne og kantzonerne mellem bolig og fællesområder, så de også tilgodeser mere intime og private behov – for eksempel ved at lave lukkede gårdmiljøer og ved at skærme mod indkig til lejligheder i de nederste etager.

Bæredygtig byudvikling post-corona

Webinaret slutter af med en diskussion af, hvordan de seneste måneder vil påvirke den måde, vi ser på bæredygtig byudvikling. Den tætte storby har længe været fremhævet, som den både bæredygtige og ’livable’ model, men vil det også være tilfældet fremover? Eller vil byens randområder og livet på landet tilbyde andre, og på nogle punkter, bedre løsninger? Det er der delte meninger om i panelet.  

Risikoen for at blive smittet har rykket ved vores opfattelse af ’tæthed’ og ’afstand’. De kompakte storbyer er med deres høje koncentration af indbyggere blevet pandemiens epicentre. Det har gjort det tydeligt, at der er en grænse for, hvor tæt vi kan bo, og skabt en potentiel konflikt mellem den bæredygtige, tætte by og den sunde, åbne by.

Som en reaktion på det har vi i Danmark set, at mange søger ud af byerne og bruger sommerhuset eller landstedet som deres primære base. Her er der adgang til luft og natur, samtidig med at vi kan arbejde og studere på distancen. Flere i panelet mener, at det er en tendens, der vil fortsætte. Vi er blevet mere fleksible i vores tilgang til hjemmet og pendler ubesværet mellem forskellige boligmiljøer for at få adgang til både byliv og landidyl. På længere sigt vil vi måske se, at forholdet mellem lejligheden og sommerhuset ændrer sig, så sommerhuset bliver førstevalget, og lejligheden et tilvalg, der gør det muligt at bevare en kontakt til byen. Man kan også spekulere i, om vi vil opleve en rand- og de-urbanisering, hvor byens yderområder bliver mere udviklede og provinsen får en renæssance.

Samtidig understreger flere i panelet, at den tætte by stadig er den foretrukne og mest bæredygtige model. Men hvis den kompakte bystruktur medfører, at vi tager på landet på daglig eller ugentlig basis, kan man måske begynde at stille spørgsmål ved, om den tætte by er så bæredygtig endda.

Historisk set har store kriser, som epidemier, krige og katastrofer, været med til at forandre og udvikle den måde vi bygger byer og boliger på, og covid-19 er ingen undtagelse. De seneste uger har givet anledning til nye erkendelser og til en gentænkning af arkitektur og planlægning. Hvordan det vil materialisere sig i fremtidens boliger, uderum og byer, er stadig uvist. Men Rambølls webinar peger på, at faktorer, som fleksibilitet, kontrol, hjemlighed, robusthed, fællesskab, privatliv, kantzoner, bæredygtighed og rand-urbanisering, fremover vil blive vigtigere.

For den interesserede læser er det muligt at se eller gense Rambølls webinar her.

Ørestad overgår til bæredygtig drift

I Ørestad har bæredygtighed været indtænkt fra start i selve konstruktionen. Fra kanalsystemet, der opsamler regnvand og skybrudssikrer, til metrolinjen, der giver alle pendlere og beboere adgang til grøn transport. Men der er kommet yderligere tryk på bydelens grønne omstilling. Flere af byggerierne bliver DGNB certificeret. I ØICC udgør bæredygtighed kernen i projekterne mellem medlemmerne. Og nu er alle de store grundejerforeninger, der ejer bydelens parker, pladser, veje og kanaler, gået sammen om en samlet strategi for grøn omstilling af Ørestads drift og videreudvikling.

Fem verdensmål omsættes i drift og udvikling

Det er en velbevaret hemmelighed for mange uden for Ørestad, at bydelen har et fælles sekretariat, der varetager alle opgaver for Ørestads grundejerforeninger og Ørestad Vandlaug. Det giver grundejerne et samlet areal på 3,1 km2 og et årligt budget på 20 mio. kr. Grundejerforeningssekretariatet (GFS) og grundejerforeningerne har derfor sammen en enestående mulighed for faktisk at gøre en forskel og skabe resultater, der kan ses og mærkes.

Med udgangspunkt i fem af verdensmålene har grundejerforeningerne lavet en strategi og handleplan for, hvordan bæredygtighed skal omsættes i drift og udviklingsprojekter. Det gælder bl.a. i forhold til ’Partnerskaber for Handling’ (mål 17), hvor de har indgået et samarbejde med Grøn Vækst, der varetager den grønne pleje i hele Ørestad. Som følge af partnerskabet med grundejerne, vil Grøn Vækst i løbet af 2020 overgå til el-dreven drift i Ørestad, dér hvor det kan lade sig gøre. Målet er at komme så tæt på 100% som muligt. Du kan læse mere om partnerskabet med Grøn Vækst her.

Stine Krüth, produktionsleder i Grøn Vækst uddyber: ”Ved at overgå til elbiler og -redskaber kan vi både gavne miljøet, vilkårene for vores medarbejdere og bidrage til øget bæredygtighed i Ørestad. Det er en spændende udfordring, som vi er stolte af at være med til at løfte.”    

Vil styrke arbejdet med biodiversitet

I pressemeddelelsen fremhæver GFS også biodiversitet som et vigtigt indsatsområde. I 2019 hjalp en biolog grundejerne med at udarbejde en baseline for biodiversiteten i særlige parkområder på tværs af hele Ørestad. Baselinen danner grundlag for en særligt tilrettet drift i udvalgte områder og en øget opmærksomhed på at tilgodese truede arter i både drift og udviklingsprojekter. Baselinen følges op med en ny måling om 2-3 år.

Succeskriterierne for Ørestads grønne omstilling er, at den skal kunne dokumenteres i både drift og udvikling over de næste par år. Den viden, som strategien giver, skal desuden skabe afsæt for yderligere innovation i drift og udvikling såvel i Ørestad som i andre byområder. Og så skal der indgås flere nyskabende samarbejder med eksterne aktører. Det betyder bl.a., at bydelen stiller sig til rådighed for spændende og relevante pilotforsøg inden for bæredygtig bydrift- og udvikling.

”Vi kan nå mere sammen. Derfor er det spændende at medvirke i samarbejder, hvor erfaringer og viden dannes, til gavn for mere innovation indenfor bæredygtig bydrift og -udvikling. Det har vi selv stor glæde af. Men vi håber også at det kan komme andre byområder til gode”, fortæller Susanne Raben Rasmussen fra Ørestads fælles grundejerforeningssekretariat.

Sådan kan du følge med i eller blive en del af udviklingen

Over de næste måneder kan du følge med i, hvordan de fem verdensmål, som grundejerne har valgt at fokusere på, konkret bliver omsat til handling. Du kan allerede nu blive klogere på, hvordan mål 17 ’Partnerskaber for Handling’ konkret tager sig ud her.   

Hvis du vil vide mere kan du læse hele pressemeddelelsen ’Ørestad Forpligter sig nu til Bæredygtig Drift’. For spørgsmål, kontakt Susanne Raben Rasmussen, koordinator for den bæredygtige omstilling i Ørestad på mail srr@orestad.net  eller tlf. 30 49 91 45.

De vil kvalificere arbejdet med social bæredygtighed i byggeriet

Interessen for at bygge med social bæredygtighed for øje og fællesskab som omdrejningspunkt er stigende. Nye typer af boligfællesskaber er på vej, og det er ikke længere kun i form af græsrodsinitiativer. Developere, bygherrer og arkitekter er også med på dagsorden og er optagede af at indtænke alt fra fællesskab, livskvalitet og sundhed til byliv, social sammenhængskraft og inklusion i deres design af nye boligtyper og byområder.

Puljen af værktøjer til at kvalificere social bæredygtighed, der rækker ud over de mere byggetekniske aspekter som indeklima, er dog begrænset, og viden om best practice mangler. Blandt flere af ØICCs medlemmer har der derfor været et ønske om at skabe et forum, hvor de kunne erfaringsudveksle og blive klogere sammen på, hvad der virker og ikke virker og hæve barren i deres nye byggerier.

ØICCs Gruppe for Social Bæredygtighed i Byggeriet har nu eksisteret i et års tid med repræsentanter fra NREP, Solstra Development, AART Architects og BUILD rundt om bordet. Vi har talt med flere af dem samt andre medlemmer om hvorfor de er optagede af at arbejde med social bæredygtighed i byggeriet; hvilken værdi det giver; og ikke mindst, hvilke udfordringer de møder.

Udfordringen med at kvalificere social bæredygtighed

Et af de arkitektfirmaer, der har social bæredygtighed i hjertet af mange af deres projekter, er AART Architects. I Ørestad skal de bl.a. til at udvikle Byens Hus, det nye kultur- og beboerhus i Ørestad Syd, der skal understøtte fællesskabet og sammenhængskraften i bydelen og dermed vil blive en vigtig katalysator for byliv.

Med ansættelsen af effektchef, Johanne Mose Entwistle, er AART blandt de første, hvis ikke den første, arkitektvirksomhed i Danmark, der har taget skridtet videre i forhold til at arbejde seriøst med at kvalificere social bæredygtighed. Johanne har en baggrund som antropolog, og hendes hovedopgave som effektchef er systematisk at genbesøge AARTs byggerier for at dokumentere effekterne i praksis. Hvordan er samspillet mellem det byggede miljø og brugerne? Lever det op til de visioner, som bygherrer havde? Og hvis ikke, hvorfor? Spørgsmål, som forskningen plejer at svare på, men ikke arkitektfirmaerne selv.

”Min opgave er todelt. Jeg føder først og fremmest viden tilbage til tegnestuen og er med til at styrke fremtidige projekter ved at basere dem på viden om, hvad der virker i praksis. Den viden får vi ved, at jeg genbesøger vores byggerier og systematisk indhenter viden om effekt gennem kvalitative og kvantitative undersøgelser. Derudover er jeg også involveret i vores nye projekter, hvor jeg føder min viden fra genbesøgene ind og bidrager med research og indsigter fra forskningen, hvor vores egen viden ikke rækker,” siger Johanne Mose Entwistle. 

Arkitektonisk kvalitet – mere end æstetik

Bæredygtighed er kernen i byggebranchens omstilling i disse år, men det primære fokus er stadig på miljømæssige og økonomiske aspekter. Social bæredygtighed indgår ganske vist i flere bæredygtighedscertificeringer, bl.a. DGNB, alligevel mangler der transparens og enighed om, hvordan man måler værdien heraf. Viden, som ellers kunne være med til at styrke beslutningsgrundlaget for at prioritere forskellige sociale tiltag i byggeriet.

Det vil AART gerne være med til at ændre på, og de har derfor ansat en erhvervs Ph.D. støttet af Innovationsfonden og i samarbejde med Københavns Universitet og Aalborg Universitet, der skal se på, hvordan man metodisk kan værdisætte det, de kalder arkitektonisk kvalitet, så det også omfatter social bæredygtighed.

”Vi skal ud over at snakke arkitektonisk kvalitet som æstetik. Arkitektur kan være en katalysator for forandring og værdiskabelse. Første skridt er at finde ud af, hvad arkitektonisk kvalitet er. Det er jo også noget af det, jeg undersøger i praksis, når jeg genbesøger byggerierne. Andet skridt er at se på, hvad det så er værd i kroner og ører,” siger Johanne Mose Entwistle.

Også seniorforsker Jesper Ole Jensen fra BUILD mener, at der er behov for nye værktøjer og viden på området. Særligt, fordi vi ser en ny aktørgruppe, private developere, der går ind og gerne ville bygge til nye former for fællesskaber. ”Det ville gavne processen og mindske usikkerheden, hvis der var erfaringer, guidelines eller andre værktøjer at trække på, så man kunne sikre, at fællesfaciliteterne faktisk skabte den værdi, der er til hensigt og blev taget i brug,” siger han.

Efterspørgsel på seniorvenlige boligfællesskaber

Social bæredygtighed i byggeriet er især interessant, fordi arkitektur kan imødekomme mange samfundsudfordringer som ensomhed, ulighed, fedme, ikke-bæredygtig livsstil, m.m. I Jesper Ole Jensens forskningsgruppe på BUILD har de bl.a. talt om det store potentiale for at bygge boligfællesskaber til ældre. ”Der er mange ældre, der er fanget i deres store parcelhuse og godt kunne tænke sig at flytte i noget mindre. Samtidig ser vi et stigende problem med ensomhed,” siger han.

Det potentiale har et andet af ØICCs medlemmer, Tetris A/S, allerede fået øje på, og de er netop ved at færdiggøre deres første seniorvenlige boligfællesskab, Ibihaven, øst for Slagelse. Ibihaven rummer 76 lejeboliger bygget i bæredygtige materialer med en overdækket atriumhave på 1500 m2, hvor beboerne kan mødes og lave aktiviteter sammen.

”Vi arbejder med et spændende koncept, hvor vi i Tetris på forhånd har formuleret et værdigrundlag for Ibihaven, som folk køber ind i. Når beboerne har underskrevet deres lejekonkrakt, kan de skrive sig op til de fællesskaber/aktiviteter, de synes lyder interessante og godt kunne tænke sig at være en del af. På den måde spiller Tetris en mere aktiv rolle, end vi plejer i forhold til at nudge fællesskabet og ikke kun designe rammerne,” fortæller kommunikationschef i Tetris A/S Martin Wagner.

Tetris har bygget til fællesskaber før bl.a. børnefamilier i Ørestad, hvor de har inviteret til ’kom og mød din nabo’ i stedet for det sædvanlige ’kom og se din nye bolig’. ”Fællesskaber giver livskvalitet, så enkelt er det. Vi er sociale væsner, der har brug for social kontakt. For at dokumentere, hvordan Ibihaven påvirker beboernes livskvalitet, har vi indgået et spændende samarbejde med VIVE, hvor vi undersøger beboernes livskvalitet inden de flytter ind, lige når de er flyttet ind, og et år efter de er flyttet ind,” fortæller Martin Wagner.

Ibihaven er blot det første seniorvenlige boligfællesskab af mange, og Tetris A/S regner med at bygge intet mindre end 1500 seniorvenlige boliger over de næste ti år. ”Seniorfællesskaber er interessante, fordi der ikke er nok af dem. Det handler om at udvikle et koncept, som er økonomisk bæredygtigt. Tetris kommer også til at udvikle andre koncepter, fx fremtidens familiebolig – hvordan ser fællesskabet ud fra børnehøjde?” siger Martin Wagner.

Hvad optager ØICCs Gruppe for Social Bæredygtighed?

Både Johanne Mose Entwistle og Jesper Ole Jensen sidder med i ØICCs gruppe for Social Bæredygtighed i Byggeriet. Foruden dem tæller gruppen NREP, som skal til at udvikle UN17 Village i Ørestad, der kommer til at have et meget højt ambitionsniveau på både sociale, økonomiske og miljømæssige parametre; samt Solstra Development, som udvikler Bella Kvarter og netop har opnået Danmarks første DGNB Guld midtvejscertificering for et byområde.

”Noget af det, som medlemmerne i gruppen har været særligt optagede af er, hvordan de kan kvalificere deres arbejde med social bæredygtighed i det byggede miljø. Hvordan kan man f.eks. bygge til fællesskaber, som endnu ikke eksisterer, og hvis behov og ønsker man derfor ikke kender? Og hvad er det for faktorer som afgør, at bylivet i nogle områder er levende og dynamisk, mens det i andre områder aldrig folder sig rigtigt ud? Det er nogle af de ting, vi har diskuteret i gruppen” fortæller Sophie Witzke, projektleder i ØICC og tovholder for gruppen.

”Det er interessant, at developere som NREP og Solstra Development gerne vil det her og prioriterer at indtænke social bæredygtighed i deres byggeri og byudvikling. Det er fint, at man her har ØICC til at facilitere samtalen, da det er én, man ellers ikke ville have haft. Et spændende forum, hvor det første skridt er at dele erfaringer, og det andet er at udvikle projekter sammen på sigt,” siger Jesper Ole Jensen.

Om AART Architects

AART Architects arbejder med arkitektur som katalysator for forandring. Social bæredygtighed er en vigtig del af arkitektfirmaets DNA, og med ansættelsen af Danmarks første Effektchef, går de foran og baner vejen for en ny tilgang til at arbejde med social bæredygtighed på baggrund af systematisk viden fra egne projekter og forskning om, hvad der virker i praksis. AART er medlem af ØICC og er med til at udvikle Byens Hus, det kommende kultur- og beboerhus i Ørestad Syd, der skal understøtte fællesskabet og sammenhængskraften i bydelen. Læs mere om AART Architects her.

Om Tetris A/S

I Tetris A/S handler det om at bygge ordentlige bygninger i høj kvalitet, der kan skabe gode rammer om folks liv og hverdag. Arbejdet med bæredygtighed og fællesskaber er i udvikling, illustreret ikke mindst med deres nye koncept for seniorvenlige boligfællesskaber, Agorahaverne. Tetris er med i ØICC og har udviklet byggerier i Ørestad i mange år, først RadioRækkerne i Ørestad Nord, Skovkvarteret i Ørestad Syd og er nu i gang med et spændende multihus i Ørestad Nord, som er et bud fremtidens arbejdsplads. Læs mere om Tetris A/S her.

Om BUILD

BUILD er en del af Aalborg Universitet og Danmarks største institut for byggeri og det byggede miljø. Med 250 ansatte fordelt på campus i København og Aalborg arbejder instituttet ud fra en vision om i endnu højere grad at bidrage med den tværfaglige og helhedsorienterede uddannelse og forskning, der skal til for at håndtere komplekse problemstillinger som klimaforandringer, urbanisering og ressourceknaphed. Aalborg Universitet København er med i ØICC og deltager aktivt i netværk og projekter. Læs mere om BUILD her.

5.000.000 nye beboere til Ørestad

AC Hotel Bella Sky Copenhagen i Ørestad City har netop indlogeret 5.000.000 fårekyllinger i en container ved siden af hotellet. De nye beboere er led i en fårekyllingefarm, som skal bidrage til nye ingredienser i køkkenet på AC Hotel Bella Sky og i Bella Centeret. Fårekyllingefarmen er resultatet af et samarbejde mellem BC Hospitality Group, som driver begge, og startupvirksomheden Entomation, som er specialiseret i fårekyllingefarme. Projektet tager afsæt i BC Hospitality Groups målsætning om at reducere brugen af animalsk protein til fordel for mere bæredygtige proteinkilder.

Hvorfor fårekyllinger?

Og hvad har fårekyllinger egentlig med bæredygtige fødevarer at gøre? Det kort svar er, at fårekyllinger faktisk er en enormt effektiv kilde til protein i maden. Fårekyllinger kræver mindre vand, mindre plads og formerer sig hurtigere end andre animalske proteinkilder. Til sammenligning kræver det omkring 15.000 liter vand at producere et kilo oksekød mens der blot skal 8 liter vand til at producere et kilo fårekylling. Tilmed udleder et kilo oksekød 15 kg. CO2, hvor et kilo fårekylling udleder 0,15 kg. CO2. Derudover er fårekyllinger rige på protein, B12 vitamin, jern og aminosyre. På flere parametre er der altså tale om en super food, og med over en million årlige gæster og to millioner måltider, er der et stort potentiale i at introducere fårekyllinger som en ny og mere klimavenlig råvare på BC Hospitality Groups hoteller og konferencefaciliteter.

Vejen til en cirkulær farm

Fårekyllingerne dyrkes i en særskilt container, som er placeret uden for Hotel Bella Sky. Flere led i fårekyllingeproduktionen er automatiseret, og der anvendes primært menneskelig arbejdskraft, når fårekyllingerne skal høstes. I mellemtiden lever fårekyllingerne mere eller mindre isoleret, hvilket sikrer et højt hygiejneniveau og lav arbejdsintensivt. Når farmen er fuld drift inden for det næste års tid, forventes den at kunne levere 200-250 kg. pulver ved høst hver 6. uge.

Hensigten med produktionsanlægget er, at det i sidste ende skal være så cirkulært som muligt, hvor genanvendelse tænkes ind i de forskellige produktionsled. Containeren er placeret oven på en kølecontainer, hvis overskudsvarme bruges til at varme farmen op til mellem 27 og 35 grader. Produktionen i containeren giver desuden mulighed for at placere fårekyllingerne i nærheden af foderkilden, hvilket minimerer transporten af foder. Fårekyllingerne er derfor placeret tæt på Hotel Bella Skys køkken, hvor det på sigt er planen, at de blive fodret med køkkenets madrester. Produktionen giver altså mulighed for at producere lokale fødevarer med høj effektivitet, hvilket er i tråd med fremtidens bæredygtige fødevareproduktion i vores storbyer.

Første skridt til noget anderledes

Fårekyllingerne skal som udgangspunkt anvendes til at fremstille mel, og indtil videre er fårekyllingerne blevet serveret som ingrediens i søde sager til udvalgte events, efter aftale med kunden. Fårekyllingerne har dog flere anvendelsesmuligheder og der kan eksperimenteres med nye serveringer. Smagen kan blandt andet variere alt afhængig af hvad fårekyllingerne bliver fodret med, hvilket giver mulighed for at målrette fårekyllingernes smag til den mad de skal bruges i.

Selvom der formentlig vil gå lidt tid, inden fårekyllingerne bliver en fast del af menukortet på Hotel Bella Sky, har BC Hospitality Group indtil videre haft positive erfaringer med at bruge den nye ingrediens. Insekterne modtages som regel som en oplevelse og en god samtale-starter til arrangementer. Der er dog fortsat tale om en omvendelsesproces, hvor besøgende skal vænne sig til tanken om at spise insekter, så det er ikke forventningen, at fårekyllinger bliver hverdagskost lige foreløbigt. Med fårekyllingefarmen håber BC Hospitality Group på at kunne skubbe lidt til madvanerne og afmystificere idéen om insekter som en fødevarekilde.

Bliv klogere på BUILD

Har man fulgt lidt med på de sociale medier og i pressen, er det gået de færreste forbi, at vi i starten af det nye år fik Danmarks største institut for byggeri og det byggede miljø. I daglig tale BUILD. BUILD er resultatet af en fusion mellem det, der tidligere hed Institut for Byggeri og Anlæg samt Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

Men hvorfor er de to institutter blevet slået sammen til BUILD? Og hvad er det for en opgave, der venter forude?

Kort om BUILD

BUILD er en del af Aalborg Universitet og har 250 ansatte fordelt på campus i København og Aalborg. Instituttet er skabt ud fra en vision om i endnu højere grad at bidrage med den tværfaglige og helhedsorienterede uddannelse og forskning, der skal til for at håndtere komplekse problemstillinger som klimaforandringer, urbanisering og ressourceknaphed. De tekniske ingeniørvidenskaber kan ikke stå alene, men skal bringes i spil sammen med de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag.

Løsninger skal udvikles tværfagligt

Åbningsreception for BUILD

I spidsen for BUILD står institutleder Lars Pico Geerdsen, der glæder sig til opgaven, og i den kommende tid skal bygge de mere strategiske rammer op for BUILD. For Lars Pico Geerdsen er det tværfaglige samspil enormt vigtigt, og han siger bl.a.:

"Vi ser ind i en verden med store udfordringer, der ikke kan løses i siloer. Det kræver et samarbejde mellem mange forskellige fagligheder, og man bliver nødt til at se på problemstillingerne samlet."

Tillykke – vi ser frem til samarbejdet

Aalborg Universitet er med i ØICC partnerskabet, og har gang på gang vist, at deres studerende i høj grad tænker problemorienteret og er dygtige til at samarbejde med de andre virksomheder i medlemskredsen. Senest var det de studerende på Turisme uddannelsen, der kortlagde 24 virksomheders arbejde med verdensmålene og kom med forslag til, hvordan de i endnu højere grad kunne implementere bæredygtighed i forretningen.

I ØICC glæder vi os på Aalborg Universitets vegne og ser frem til at samarbejde med både forskere og studerende på BUILD.

Medlemsundersøgelse: forventninger og ønsker til fremtiden

Hvordan forbliver man relevant, når den eneste konstant er forandring?

ØICC er et partnerskab i fortsat vækst – vi vokser både i antal medlemmer såvel som i aktiviteter. Bare i 2019 har ØICC afholdt fem større konferencer, 20 faglige netværksmøder primært med eksterne oplægsholdere og været med til at opstarte seks nye tværsektorielle projektgrupper. Men hvornår sker den største værdiskabelse? Og hvor vil vores medlemmer gerne hen?

For at vi sekretariatet og bestyrelsen kan besvare disse spørgsmål, har vi igen i år foretaget en medlemsundersøgelse, der belyser, hvilke ønsker og forventninger, som medlemmerne har til foreningen. Denne viden er særlig vigtig, da foreningen fortsat er under udvikling i en bydel, der i den grad også er det. Undersøgelsen er derfor med til at give os et strategisk praj om, hvad ØICC skal fokusere på i fremtiden.

Hvad har vi spurgt om?

Medlemsundersøgelsen er en kvalitativ interviewundersøgelse, som blev igangsat i oktober 2019. Respondenterne er udvalgt blandt de medlemsorganisationer, der på forskellige vis har været aktive i ØICC i 2019 gennem netværk og projekter. I alt er personer fra 10 af ØICCs 39 medlemsorganisationer blevet adspurgt.

Noget af det, medlemmer bl.a. blev spurgt ind til var:

• Hvad giver det din virksomhed at være medlem af ØICC?  

• Hvordan skaber ØICC værdi for dit netværk? 

• Hvilken ØICC-begivenhed har du været mest tilfreds med og hvorfor? 

• To gode råd til, hvordan ØICC kan forbedre sig? 

• Hvordan vil du og din virksomhed selv bidrage til dette? 

Det er ØICCs sekretariat, der står bag undersøgelsen og har udført alle interviews, kodet og analyseret dem, og derudfra uddraget de væsentligste budskaber og temaer.  

Hvad viser undersøgelsen?

I tråd med resultaterne fra medlemsundersøgelsen i 2018 er der generelt stor tilfredshed med ØICC blandt medlemmerne. Medlemmerne ser en stor værdi i at få udbygget det lokale faglige netværk og at være med til at forme udviklingen af Ørestad gennem medlemskabet i ØICC. Derudover er der stor tilfredshed med ØICCs faglige netværksmøder. Udover at udvide medlemmernes faglige netværk i lokalområdet, oplever medlemmerne, at netværksmøderne bidrager til ny viden og til at generere nye idéer. Flere ser også et stort potentiale for at anvende netværksgrupperne til at igangsætte samarbejder og konkrete projekter med de øvrige medlemmer.

Af gode råd til ØICC og ønsker til foreningens fremtid, har medlemsundersøgelsen bidraget til flere centrale indsigter. Medlemmerne har blandt andet et ønske om, at der skal igangsættes endnu flere konkrete initiativer og samarbejder iblandt medlemmerne. Flere anser ØICC som en god platform og katalysator for nye projektsamarbejder og ønsker, at foreningen tager skridtet videre og igangsætter både store og små initiativer. Medlemsundersøgelsen viser dermed, at der er et momentum og et fortsat potentiale for at arbejde projektorienteret med partnerskabets medlemmer i det kommende år. ØICC-sekretariatet glæder sig til at gribe dette momentum og kunne præsentere planerne for ØICCs nye initiativer i 2020.

Stor tak til alle de medlemmer, der deltog i undersøgelsen.

Nyt flerbrugerhus på vej i Ørestad

Skanska har netop taget første spadestik til det nye hotel- og kontorbyggeri, der kommer til at ligge som nabo til Sweco på Ørestads Boulevard. Byggeriet står færdigt i 2021.

Husets faciliteter

Flerbrugerhuset er bygget op om en række fælles faciliteter med et stort og åbent atrium i bunden. Ud af det samlede byggeri på 24.000 m2, kommer hotel-delen til at udgøre 6000 m2 med 186 værelser, restaurant, lobby og bar, som også bliver åbent for områdets nabovirksomheder og beboere. Kontor-delen på ca. 8.000 m2 får en fælles kantine, tagterrasse med orangeri og udsigt over Amager og København samt lækkert loungeområde. Du kan læse mere om projektet her.

Med på bølgen af bæredygtige byggerier

Nest45, som det hedder, går efter en DGNB guld certificering, og er dermed en del af den bæredygtigheds bølge, vi ser i Ørestad. På nationalt plan er kun 70 byggerier DGNB certificeret, hvoraf to ligger i Ørestad, nemlig Rambøll og Swecos domiciler. Men mange byggerier i bydelen er på vej, herunder UN17 Village, Kay Fiskers Plads, Vejlandskvarteret, m.fl. Og Solstra, der udvikler Bella Kvarter, regner med at certificere hele området.

Andre flerbrugerhuse på vej

Nest45 er ikke det eneste flerbrugerhus, der er på vej i bydelen. I Ørestad Nords August Schade Kvarter har Tetris og NREP i samarbejde med Lendager Group, Arkitema Architects og Niras udviklet et koncept, der skal kunne skabe rammerne for det, de tænker, bliver fremtidens arbejdsplads. Ud over kontorfaciliteter og co-working spaces, kommer byggeriet til at rumme hotellejligheder til folk, der er her på forlængede ophold, fx i forbindelse med arbejde. Samt en række udadvendte funktioner lidt på samme måde som Nest45 med en café, et supermarked og en restaurant. Du kan læse mere om byggeriet her.

Tourism Moves

Nyt projekt kortlægger udviklingsmuligheder i Ørestad

Kan turisme være med til at styrke udviklingen af byområder? På en måde, der tilgodeser de besøgendes, men i lige så høj grad de lokales behov? Det er ØICC og Wonderful Copenhagen gået sammen om at udforske gennem et pilotprojekt i Ørestad, der er det første af tre under overskriften ’Tourism Moves’. Første fase i pilotprojektet er afsluttet. Her er Ørestads udviklingspotentialer blevet kortlagt på ultralokalt niveau. Du får hele rapporten og tre af de vigtigste indsigter her.

1. Ørestad er sin egen

Selvom Ørestad ligger blot 10 minutter med metro fra Indre By, ligner bydelen ikke noget andet sted i København. Det giver både anledning til ris og ros i offentligheden, men er en grundpræmis for os, der opererer i bydelen og for et projekt som Tourism Moves. Ørestad har sin egen unikke karakter, og analysen peger særligt på to styrkepositioner, man med fordel kan tage afsæt i: natur og arkitektur.

Den bynære natur er faktisk en af hovedårsagerne til, at folk flytter til Ørestad. Naturpark Amager dækker intet mindre 3500 hektar land, hvilket svarer til tre af Dyrehaven nord for København og ti Central Parks i New York. Og den særegne arkitektur med ikoniske værker som 8Tallet, Bjerget, Resurserækkerne, Upcycle Studios, Tietgen Kollegiet, m.m. giver bydelen sit eget udtryk og er allerede en attraktion for arkitekturinteresserede fra hele verden.

2. Lokale og besøgende savner viden

Ørestad er en bydel i stadig tilblivelse, men den lokale pionerånd fejler ikke noget. Nye caféer åbner, den lokale vinbar har fået sig en løbeklub, foreningslivet vokser, hotellerne inviterer til filmaftener og fredagsbarer, der er byvandringer, den årlige kulturdag, og sådan kunne man blive ved.

Men analysen viser tydeligt, at både lokale og besøgende savner viden om, hvad der sker i Ørestad. Ørestad har en stor andel rejsende boende i hotellerne, men receptionisterne ved heller ikke, hvad der sker i Ørestad, og guider derfor deres gæster ind til Indre By. En af de rejsende, der boede i Ørestad, sagde bl.a.: ”I would like to get suggestions on what to do here. We have no idea, and it’s very remote. There is very little information, when we search on the internet.”

3. Øverst på ønskelisten står…

Byliv, flere madoplevelser samt kultur- og fritidsoplevelser. Det er både det, som de adspurgte selv savner mest, og det, som de mener, kunne være med til at gøre Ørestad mere attraktiv for besøgende. Ørestad har mange byrum, der indbyder mere til transit end til ophold, og det, mener flere af de adspurgte, rummer et stort udviklingspotentiale, særligt omkring metrostoppene.

Næstefter ønsket om flere madoplevelser, er ønsket om flere kultur-og fritidsoplevelser. Det inkluderer blandt andet ønsket om natur- og arkitekturoplevelser, sportsaktiviteter og events såsom festivaler og pop-up events; oplevelser, der giver anledning til at mødes både lokale beboere imellem, men også beboere og rejsende imellem.

Hvor i Ørestad er potentialet størst?

Analysen viser, at både lokale, erhverv og rejsende ser et potentiale i at få flere besøgende til bydelen. 89 % mener fx, at der er plads til flere turister i Ørestad, og 74 % mener, at turisme kan være med til at løfte udviklingen af bydelen. Ser vi på, hvor i Ørestad deltagerne ser de største potentialer for udvikling, er det primært i Ørestad City og Ørestad Syd, folk peger på, samt initiativer, der går på tværs af hele bydelen og binder den bedre sammen.

Projektets videre forløb

Analysen skaber afsæt for projektets videre forløb, som i første omgang strækker sig til sommer 2020. Her skal ØICC sammen med Wonderful Copenhagen og en række projektpartnere udvikle det, der skal blive det egentlige projekt med udgangspunkt i grundpræmissen om dobbeltfunktionalitet.

En del af projektet kommer til at have fokus på mad, og med hjælp fra CPHFood Space, der er partner i Tourism Moves, kortlægges Ørestads udbud af madoplevelser for at afdække, hvor de største potentialer ligger. Er der fx interessante måder at kombinere styrkepositionerne arkitektur og natur med madoplevelser? Eller er der andre potentielle styrkepositioner tilknyttet Ørestads madscene, der kunne være interessant at udfolde yderligere, og som kunne styrke udviklingen af bydelen?

Endelig skal de erfaringer, vi gør os, ende ud i en værktøjskasse til andre byområder, der også ønsker at arbejde med turisme på en anderledes måde.

Baggrund for pilotprojektet i Ørestad

Pilotprojektet i Ørestad indgår som en del af Wonderful Copenhagens større udviklingsprojekt ’Tourism Moves’, hvor målet er at skabe en bæredygtig destinationsudvikling i København gennem ultralokale udviklingsforløb. Udviklingsforløbene skal være med til at skabe en bredere oplevelsesgeografi og gøre byrum uden for Indre By attraktive til fordel for både lokale og rejsende. ØICC er med som partner i projektet i Ørestad.

Du kan finde mere information om projektet her og om Tourism Moves mere generelt her.

Kontakt

For mere information om projektet, kontakt projektkoordinator Catharina Høgdal på +45 50 87 90 90 eller ch@oicc.dk

Fra verdensmål til vores mål

Den 27. november 2019 gik startskuddet til den proces, der om et år skal munde ud i en dansk baseline for de 17 verdensmål. Sweco er med i det team, der er udpeget af Danmarks Statistik, til at udvikle baseline, altså et nationalt udgangspunkt for, hvordan vi måler på FN’s 17 verdensmål i Danmark.

Et enestående projekt i internationalt perspektiv

Projektet er enestående i international sammenhæng, fordi en nation – Danmark – for første gang nogensinde udvikler sine egne indikatorer for, hvordan der måles på FN’s 17 verdensmål og 169 delmål. Sidste år var Rambøll, Realdania, m.fl. med til at udvikle en baseline for mål 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund. Og det viste, hvor værdifuldt og nødvendigt, det er at udvikle nationale indikatorer for målene, hvis de for alvor skal blive relevante i en dansk kontekst.

”Det er et fantastisk og vigtigt projekt, som vi fra Sweco er utrolig stolte af at bidrage til. Som en del af partnerskabet har vi her en enestående mulighed for at præge udviklingen af det danske samfund i en mere bæredygtig retning, og som Europas største ingeniør- og arkitektvirksomhed ser vi frem til at bidrage med vores viden og ekspertiser indenfor bæredygtig udvikling af verdens byer,” siger Dariush Rezai, CEO i Sweco.

’Vores mål’

En vigtig del af projektet er også at udvide kendskabet til verdensmålene blandt danskerne og gøre dem til vores mål, hvilket er blevet titlen på hele projektet. Der bliver lavet en åben og inkluderende proces, for at sikre, at målene faktisk bliver vores, altså danskerne, gennem borgerinvolvering med digital debat og afstemninger samt seks større workshops over hele landet, som er åbne for alle. På baggrund heraf vil ekspertgruppen udvælge de indikatorer, de mener egner sig bedst og sende dem i høring blandt eksperter, interesseorganisationer, erhvervslivet, m.fl. Du kan læse mere om ’Vores Mål’ og se, hvordan du kan blive involveret i udviklingen af den danske baseline her.

Swecos rolle i projektet

Foruden Sweco tæller partnerskabskredsen, der sammen skal udvikle den danske baseline Deloitte, Geelmuyden Kiese, Danish Energy Management, Kraka, Roskilde Universitet og Aalborg Universitet.

”Det er en stor ære og tillidserklæring at være udpeget af Danmarks Statistik og staten til at gennemføre projektet sammen med resten af partnerskabet, som består af virksomheder og institutioner, der alle, ligesom Sweco, er blandt de ledende indenfor deres respektive fagområder,” fortæller Dariush Rezai.

Partnerskabet skal, som en del af projektet, udarbejde tre rapporter, der sammen vil opstille indikatorer for, hvordan vi kan måle på samtlige verdensmål i et dansk perspektiv. Her skal Sweco være ansvarlige for den ene rapport, der omhandler i alt seks verdensmål: Rent vand og sanitet, bæredygtig energi, livet på land, ansvarligt forbrug og ressourcer, livet i havet og klimaindsats. Derudover bidrager Sweco til et tværgående ekspertpanel indenfor temaer, der dækker verdensmålene bredt.

Baseline-projektet støttes af Industriens Fond, Lundbeckfonden, Nordea-fonden, Realdania, Rambøll Fonden og Spar Nord Fonden. Bag Baseline-projektet står 2030-panelet, som er etableret af 2030-netværket, Folketingets Tværpolitiske Netværk for FN's Verdensmål.

Eksperter giver deres bud på fremtidens bæredygtige by

Ved ØICC’s store jule- og netværksarrangement, havde vi sat fire eksperter i stævne og bedt dem give deres bud på, hvordan fremtidens bæredygtige by anno 2050 ser ud. Læs her hvad byudvikleren, ingeniøren, arkitekten og økonomens overvejelser var.

Areal som vigtig resurse og større mangfoldighed

Fremtidens bæredygtige by er først og fremmest en tæt by, hvis det står til adm. direktør i Udviklingsselskabet By & Havn, Anne Skovbro. Flere og flere flytter til byerne, og hvis vi skal undgå skrækscenarier i form af urban sprawl og galoperende boligpriser, er vi nødt til at bygge tættere og bo tættere. Undersøgelser viser også, at det er langt mere bæredygtigt på CO2 kontoen at bo på den måde. Derfor er diskussionen omkring fremtidens bæredygtige by nødt til at italesætte byens areal som en vigtig resurse.

Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter, fulgte op og tilføjede, at vi også er nødt til at tænke ejerforholdene i bygningerne anderledes, hvis byen ikke kun skal være for de velhavende. Han mener, at vi i langt højere grad, end hvad vi gør i dag, skal blande almene lejemål med private, osv. Det skal være med til at sikre byernes mangfoldighed og undgå det, han kalder ’periferisering’, hvor de mindre velhavende bliver presset ud i udkanten af byerne.

Materialedebatten – træ eller beton?

I Ørestad er Henning Larsen netop udnævnt til vinder af Vejlandskvarteret med deres kreative udspil ’Fælledby’. En væsentlig del af byggeriet består af træ, et materiale der om noget er kommet på byggebranchens dagsorden de seneste år som et alternativ til det CO2 tunge beton.

Men panelet var enige om, at materialedebatten kræver en nuancering. Søren Brøndum, Executive Director for Byg i Rambøll, lagde vægt på, at der er ved at ske en udvikling inden for beton, der gør, at det udskældte materiale om 10 år faktisk kan gå hen og blive CO2 neutralt. Det var Curt Liliegreen enig i. Han talte om, at der er et teknologisk opbrud i gang inden for fremstillingen af materialer, der kan få stor indflydelse på deres CO2 aftryk. Nogle gange er træ løsningen, men ikke altid.

I forlængelse heraf, påpegede Mikkel Westfall, kreativ direktør og arkitekt MAA i Årstiderne Arkitekter, at han var bekymret for, at vi udviklede byen for hurtigt med materialer og løsninger, der i dag ikke er særligt bæredygtige sammenlignet med det vi ville kunne lave om bare fem år.

Nye værdikæde samarbejder

Efterhånden som vi er blevet bedre til at tænke de mange lag af bæredygtighed ind i konstruktionen af vores byer og byggerier, er det blevet klart, at nye værdikæde samarbejder er nødvendige. Skal vi udvikle fleksible og robuste bygninger, som kan redesignes, tages fra hinanden og sættes sammen på ny, kræver det noget nyt af branchens aktører. Især, hvis vi skal nå Søren Brøndums vision om en by i 2050, hvor alt hænger intelligent sammen.

Flere er begyndt at eksperimentere med upcycling af materialer. Vi ser flere gode eksempler i Ørestad med Upcycle Studios og Ressourcerækkerne. Men som Anne Skovbro påpegede fungerer kæderne, der skal levere de nødvendige materialer ikke optimalt. Og vi mangler stadig et digitalt materialepas, der kan sikre transparens og sikkerhed i det vi bygger. Det skal på plads, før vi kan komme ud over forsøgsstadiet og for alvor begynde at skalere løsningerne.

Mikkel Westfall var enig heri, men som han pointerede har klimadebatten allerede bragt planlæggere, arkitekter og ingeniører tættere sammen.  

Vi skal kunne dokumentere bæredygtighed

Sidst men ikke mindst var noget af det, der blev fremhævet som det væsentligste for at vi kan realisere visionerne for fremtidens bæredygtige by, at vi kan måle og dokumentere bæredygtighed. Det er bl.a. noget af det, der ligger By & Havn meget på sinde, og de har netop været med til at udgive en rapport sammen med Rambøll og ØICC, der undersøger transportvanerne på tværs af syv forskellige byområder og viser, hvordan den måde vi bygger by på, påvirker hvor grønt folk transporterer sig. Du kan læse hele rapporten her.

Rambøll er også optagede af at kunne dokumentere bæredygtighed, og Søren Brøndum pegede bl.a. på, at en frivillig bæredygtighedsklasse kunne være en løsning.

Afslutningsvist fremhævede Curt Liliegreen, at vi i Danmark grundet vores lille størrelse har en unik mulighed for at gå forrest inden for bæredygtigt byggeri. Styrken ligger i vores begrænsede størrelse, der betyder, at vi meget nemmere kan have en dialog på tværs af branchen og giver gode muligheder for at afprøve nye ting, sprede risikoen og implementere bæredygtige løsninger.

Transportvaneundersøgelse – hvor grønne er Ørestads transportvaner?

I januar 2019 trådte en arbejdsgruppe sammen bestående af By & Havn, Rambøll og Ørestad Innovation City Copenhagen (ØICC) for at undersøge transportvanerne i Ørestad. Ønsket var at finde ud af, hvor grønne transportvanerne i Ørestad egentlig er, taget i betragtning af, at bydelen er betjent af seks metrostationer, ligger tæt på Københavns centrum, har gode muligheder for cyklister og er tæt bebygget. For at kunne sammenligne transportvanerne inddrager undersøgelsen også data om Nordhavn, Vanløse, Amager Øst, Sydhavn, Gladsaxe og Solrød som sammenligningsområder.

Nu ligger resultaterne af undersøgelsen endelig klar, og disse underbygger blandt andet forventningen om, at tæt bebyggede byområder med nærhed til grønne transportmuligheder fører til grønnere transportvaner.

ØRESTAD: BEBOERE OG BYPLANMÆSSIGE FORHOLD

Undersøgelsens data viser flere interessante fakta om de udvalgte byområder og deres beboere. Her er et udpluk af datagrundlaget, der beskriver Ørestad:

Med en gennemsnitsalder på knap 30 år er Ørestad karakteriseret ved at have en ung beboersammensætning. Beboerne i Ørestad har en gennemsnitlig indkomst på ca. 250.000 kr., hvilket er godt 30.000 kr. højere end gennemsnittet for hele Københavns Kommune. Ørestad er derudover kendetegnet ved at der er et lavt bilejerskab bland beboerne. Blot 39 % af husstandene i Ørestad har bil til rådighed, hvilket er det næstlaveste bilejerskab blandt undersøgelsens byområder. Kun i den nyudviklede del af Sydhavn finder undersøgelsen et lavere bilejerskab.  

For så vidt angår de byplanmæssige forhold, er Ørestad bundet sammen af metroen, der forbinder bydelen med Københavns centrum og lufthavnen, og der løber cykelstier igennem hele byområdet. Ørestad er desuden præget af en tæt bebyggelse, hvor 89 % af boligbebyggelsen er etagebolig. Bydelen er udviklet med få parkeringspladser, som er placeret i parkeringshuse, og prisniveauet for parkering er relativt højt.

Overordnet inviterer Ørestad altså til at anvende grønne transportformer.

ER TRANSPORTVANERNE I ØRESTAD GRØNNE?

Undersøgelsen af transportvanerne for både beboere og indpendlere, bekræfter forventningen om, at der en høj anvendelse af grønne transportformer i Ørestad. De grønne transportformer, som er kollektiv transport, gang og cykel, anvendes på 63 % af beboernes ture. Her foretages 41 % med gang eller cykel og 22 % med kollektiv transport. Sammenlignes der med de øvrige byområder er Ørestad det tredje mest grønne område. I Vanløse, som er det næstmest grønne område, anvendes grønne transportformer på 64 % turene. Indre Nordhavn har med 85 % de absolut grønneste transportvaner blandt beboerne.

Ses der på indpendlingen er Ørestad det næst grønneste område blandt undersøgelsens syv udvalgte byområder. Her anvendes der grønne transportformer på hele 68 % af turene til arbejde i Ørestad. 42 % foretages ved gang/cykel og 26 % med kollektiv transport. Nordhavn har de grønneste indpendlere, hvor 81 % af turene foretages med grønne transportformer.  

Udover at underbygge forventningerne til transportvanerne i Ørestad, konkluderer undersøgelsen, at de tæt bebyggede og metrobetjente områder generelt, har højere anvendelse af kollektiv transport. Undersøgelsen peger derudover på, at prisniveauet for parkering regulerer transportvanerne for beboerne i et område indtil et vist indkomstniveau. Det betyder, at relativt højere parkeringsafgifter regulerer transportvanerne i områder, hvor der er lavere indkomster, da det her vil være en relativt større udgift at eje bilen. Dette rejser blandt andet spørgsmål om, hvorvidt man bør prioritere plads til parkering af biler, som ikke anvendes i de områder, hvor der er høje indkomstniveauer? Eller om det er muligt at udvikle byområder, som er indrettet til mere bæredygtige luksusgoder end biler?

Hvis du vil læse om transportvanerne i de seks øvrige byområder, som undersøgelsen inddrager, kan du læse hele rapporten HER.

Innovationsdistrikternes Nordiske Roundtable: learning points

Under C40 topmødet i København, trådte de nordiske innovationsdistrikter sammen og inviterede til en paneldebat. Målet var at dele erfaringer på tværs af Norden og diskutere, hvordan denne form for bysamarbejder kan være med til at skubbe til den grønne omstilling af vores byer. Hvor styrkerne ligger. Udfordringerne. Og hvad der skal til fremadrettet.

Panelet bestod af repræsentanter fra de nordiske innovationsdistrikter Stockholm Science City, Oslo Construction City, Future by Lund og ØICC samt to medlemmer, DTU og Rambøll, fra henholdsvis Lyngby-Taarbæk Vidensby og ØICC. Her er de vigtigste pointer fra dagen.

HVAD ER innovationsdistrikter og science city samarbejder?

• Triple Helix konstellationer mellem virksomheder fra den private sektor, universiteter og den offentlige sektor, der tager udgangspunkt i en bestemt geografisk lokalitet.

STYRKER i de nordiske innovationsdistrikter og science cities

• Kortere afstande, højt niveau af tillid, gode til at opbygge stærke partnerskaber og velfungerende velfærdsstater.

SVAGHEDER i de nordiske innovationsdistrikter og science cities

• Små markeder der gør det vanskeligt for virksomheder at skalere, mangel på talent, ’mono karrierer-mindede’, mangel på globale institutioner og støtteordninger.

PANELET: Bestående af Filippa Kull (Stockholm Science City), Benedicte Økland (Oslo Construction City), Per Persson (Future by Lund), Carolina Benjaminsen (ØICC), Marianne Thellersen (Technical University of Denmark), Søren Brøndum (Rambøll)

Betydningen af innovationsdistrikter og hvorfor det er attraktivt at være medlem

• Partnerskaberne er en god måde at skabe udviklingsprojekter på og tiltrække startups og talent til et område. Talent tiltrækker talent.

• Innovationsdistrikter fordrer tætte samarbejder med kommunen, hvilket er centralt.

• De bidrager til samarbejde mellem lokale aktører og møder ansigt til ansigt, hvilket gør projekter på tværs af sektorer lettere.

• Innovations partnerskaber kan være med til at katalysere grøn omstilling.

Hvordan innovations partnerskaber kan skabe en reel impact og drive bæredygtig udvikling

• Der er større villighed til at tage chancer i mindre innovations konstellationer, men partnerskaberne er samtidig nødt til at involvere sig i større strukturer for at skalere løsninger.

• Innovationsdistrikter kan skabe de gode rammer for forskere til at udvikle løsninger til omverden, forbinde dem med iværksættermiljøer og større virksomheder, der kan hjælpe med at skalere løsningerne.

• Der er brug for ’free zones’ til at eksperimentere i uden den samme form for regulering, som gælder ellers.

• Ved at sætte bæredygtighed i kernen af aktiviteter kan innovationsdistrikter være med til at tiltrække talent til området.

• Der er behov for politisk lederskab for at lykkes med at drive den grønne omstilling, og partnerskaber som disse kan være med til at vise politikerne de rigtige løsninger, og hvad der er muligt.

• Innovationsdistrikter kan bidrage til at integrere løsninger og vise byer og politikere, hvad der skal til; at små organisationer kan skabe en reel impact. ’Change comes from collaboration.’

Temamøde om transport og luftforurening i Ørestad

Kom til et spændende temamøde om transport og luftforurening i Ørestad. Her kan du få helt ny viden om en trafikmønsteranalyse i Ørestad og målinger af luftforureningen i Ørestad foretaget af Google. Hør om hvor grønne transportvanerne er i Ørestad og hvor luftforureningen er størst.

• Dato: Torsdag den 28. november 2019

• Tid: Kl. 16.30 – 19.00

• Sted: Rambøll, Hannemanns Allé 53, 2300 KBH S.

• Tilmelding: Det er gratis at deltage til temamødet, men tilmelding er nødvendig. Send en mail til Maja Guldager, maja@miljopunkt-amager.dk senest mandag den 25. november.

PROGRAM

16.30: Registrering og kaffe

17.00: Velkommen ved Dorte Grastrup-Hansen, Centerleder for Miljøpunkt Amager

17.05: Kort om innovationspartnerskabet i Ørestad Innovation City Copenhagen (ØICC) ved Carolina Benjaminsen adm. direktør for ØICC

17.10: Hvor grønne er vi? En undersøgelse af forskellige byområders indvirkning på transportvaner, med særlig fokus på Ørestad og Amager Øst ved Morten Agerlin, senior transport planner fra Rambøll og Kristoffer Vange, projektassistent ved ØICC

17.45: Luftforurening på Amager, ved Rasmus Reeh, chefkonsulent i Copenhagen Solutions Lab

18.15: Dialog og spørgsmål

18.50: Tak for i dag

KORT OM DE TO OPLÆG

Hvor grønne er transportvanerne i Ørestad?

En af de måder at udvikle nye byområder på, som i dag anvendes for at fremme grønne transportvaner, er at udvikle tæt bebygget by, som har nærhed til grønne transportmuligheder i form af kollektiv transport, gang eller cykel. Ørestad er en af Københavns nyudviklede bydele, hvor netop disse forhold er gældende.

I januar 2019 trådte By & Havn, Rambøll og ØICC sammen for at undersøge, hvor grønne transportvanerne så i virkeligheden er i Ørestad. Dette affødte en bredere undersøgelse af, hvilke byplanmæssige forhold, der fremmer grønne transportvaner blandt borgere og ansatte i virksomheder i et byområde. Undersøgelsen inddrager data om Ørestad, Indre Nordhavn, Sydhavn, Vanløse og Amager Øst. Uden for København er Solrød og Gladsaxe Kommune inddraget. Ved dette oplæg vil der særligt blive lagt vægt på Amager Øst og Ørestad, og blive gennemgået hvilke bymæssige parametre der ser ud til at påvirke transportvanerne i området mest.

Luftforurening på Amager

For et år siden startede Copenhagen Solutions Lab projektet Air-View, og siden har en Google Street View-bil med avanceret måleudstyr kørt gennem Københavns gader og målt luftkvaliteten. Google-bilen har nu kørt og målt alle gader i Københavns Kommune mindst tre gange, og nogle gader er blevet målt op til 30 gange. De foreløbige målinger viser, at luftforureningen i København er særlig stor i centrum og ved de store indfartsveje. Google-bilen vil fortsat køre i Københavns gader og måle luftkvaliteten indtil marts 2020. Til temamødet vil Copenhagen Solutions Lab komme og fortælle mere om de nye luftforureningsdata.