Lollandske "rosiner" er vejen frem

Onsdag den 20. november havde ØICC og Københavns Kommune fornøjelsen af at være værter for konferencen ”Morgendagens Kantinemad”. I denne artikel får du et nedslag i nogle af de centrale pointer fra dagen.

Virksomheder og organisationer spiller med deres frokost- og kantineordninger en vigtig rolle i forhold til forbrugsbaserede CO2-udledninger, der blandt andet sker gennem vores indtag af mad. Og potentialet for at nedbringe udledningerne gennem mad er stort!

For at se nærmere på, hvordan dette potentiale kan udfolde sig, havde ”Morgendagens Kantinemad” sat en række eksperter, køkkenchefer, ledere og forskere i stævne for at udveksle erfaringer og idéer om, hvordan vi i fællesskab kan gøre kantinemad og frokostordninger mere grønne fremadrettet. Arrangementet skulle bl.a. bidrage med input til Københavns Kommunes kommende klimastrategi.

københavn går forrest

Borgmester for Teknik- og Miljø, Line Barfod, indledte dagen med en inspirerende og oplysende tale. Hun fortalte bl.a., at Københavns Kommunes kantinekøkkener dagligt serverer 115.000 måltider. Det svarer til omkring 10-15 millioner måltider årligt. Samlet set står fødevarer for 19 % af Københavns samlede CO2-udledning, så der er et stort potentiale i at gøre en forskel gennem madvaner, men det kræver handling og ikke kun snak, understregede borgmesteren.

Københavns Kommune går forrest med deres målsætning om at reducere aftrykket fra måltider i kommunens kantiner med en fjerdedel. En målsætning, der allerede er opnået et år før planlagt. Så det er muligt at gå efter ambitiøse mål, sagde Line Barfod.

Borgmesterens rundede sin tale af med et budskab om, at maden skal smage godt, og at København skal være med til at omlægge fødevareproduktionen, der hovedsageligt finder sted uden for byen. Det kræver samarbejde lokalt og mellem by og land. 

normalisering frem for moralisering

Næstformand i Klimarådet, professor Bente Halkier, påpegede i hendes oplæg, at Danmark på ingen måde er et foregangsland hvad angår klimavenlig mad. Hun ser dog også store potentialer i lige netop kantinemad. Kantiner er også en slags ”forbruger”, som kan omstilles, selvom forbrugere ofte kun omtales som privatpersoner.

Kantiner kan bidrage både direkte og indirekte til at sænke vores klimaaftryk. De kan gøre det muligt for borgere at mange forskellige typer borgere kan komme i berøring med og smage planterig mad uden at have alt besværet selv med for et eksempel iblødsætning af bælgfrugter eller lignende, Klimaaftrykket kan blive påvirket både direkte og indirekte ved kantinernes indsats på området, både ved at indeholde mindre kød og ved at kantinebrugerne kan blive inspireret til at spise mere klimavenligt hjemme.

Mad er for rigtig mange mennesker ikke noget, de tænker meget over, og mange laver de samme ti retter igen og igen. Det handler altså om vaner, og ikke moral, sagde Bente Halkier, og fulgte op med et budskab til salen om, at grøn mad skal normaliseres:

”Det normale er det forventelige, og det forventelige handler om, hvor meget noget gentages, og hvor udbredt det er”.

Kantiner kan være med til at skabe denne normalisering, fordi man her kan øge antallet af gange, man møder klimavenlig mad.

“lokalt” er ikke altid godt

Line Rise Nielsen, Partner og fødevarepolitisk rådgiver i Changing Food, er selvstændig konsulent. Hun indledte sit oplæg med at sige, at netop hendes selvstændige rolle, gør det muligt for hende at sige tingene som det er især, at det ikke batter nok at gøre maden ’lidt grønnere’.

Fødevarer klimaaftryk er svært at forholde sig til, fordi det er et usynligt problem, som forbrugerne ikke er forbundet til. Line visualiserede sammenhængen ved hjælp af verdensmålene, som hun har prioriteret indbyrdes i forhold til hvor fundamentale de er for menneskets levevilkår. Det et nemlig ikke alle verdensmålene der er lige vigtige, uddybede hun. ’Rent vand’, ’Klimahandling’, ’Livet i havet’ og ’Livet på land’ er de vigtigste verdensmål i den sammenhæng, og netop mad har en afgørende betydning for lige netop disse mål.

Sproget har også en stor betydning i den sammenhæng. Mange tror nemlig ofte, at lokal produktion er godt for klima og miljø, men så enkel er virkeligheden ikke altid. Lokalt kan ikke måles i forhold til landegrænser, og det, der er produceret lokalt, er faktisk ikke altid produceret godt. Dansk landbrug er for et eksempel ofte skadende for havmiljøet.

”Mange bruger ordet ’lokalt’ som en blåstempling, fordi det lokale ofte associeres med transparens eller ”opfattet” kendskab til produktionsforhold.”

Line Rise Nielsen mener, at vi i stedet bør fokusere mere på især skånsomt fiskeri, ansvarlig produktion og ratioen mellem animalsk og plantebaseret mad. 

drop kød/ikke kød-retorik

Mange erfaringer og råd var i spil til den afsluttende debat på dagen, hvor der var mulighed for, at stille spørgsmål til et panel af eksperter.

Her var hovedkonklusionerne blandt andet at debatten om ”kød eller ikke kød” skal afmonteres. I stedet skal vi blive bedre til at diskutere, hvad der konkret skal til for at få folk til at ændre vaner. Vi skal væk fra at tale om kød versus vegetarisk, og i stedet fremhæve de lækre ingredienser, der er i retten, der serveres.

Samtidig skal vi bevæge os væk fra den herskende retorik om at ”mangle” eller ”give afkald på” noget, når man skal spise mere grønt. I stedet bør man italesætte de positive aspekter i det, man får til gengæld, eksempelvis sundhed.

mere madfokus i 2025

“Morgendagens Kantinemad” er et samarbejde mellem Københavns Kommune og ØICC, og bidrager blandt andet som inspiration til kommunens klimaplan, der skal gælde fra 2026.

ØICC vil fortsat have fokus på morgendagens mad i virksomheder og organisationer, og ser frem til flere samarbejder om denne vigtige problemstilling i det nye år.

Udforsk og brug Ørestad med nyt nabolagskort

Et aktivt byliv i gadeplan afhænger af, at folk ved, hvad der findes i området, så de får lyst til at gøre brug af mulighederne. Derfor udgiver ØICC med funding fra By & Havn nu et nabolagskort over Ørestad, som er særligt rettet mod beboere og medarbejdere i bydelen, så de hurtigt kan få overblik over, hvad findes af butikker, cafeer, parker, træningssteder og meget mere.

Kortet er på engelsk for at tilgodese de mange expats, der bor eller arbejder i Ørestad og kan hentes på biblioteket fra 16. september – eller ved at kontakte ØICC. En af årsagerne til, at expats ikke bliver i landet længere, er, at det er svært at falde til og blive del af en lokal sammenhæng.

Derfor har ØICC også oprettet en ny underside på vores hjemmeside, der hedder Explore Ørestad. Her kan man både finde nabolagskortet over Ørestad og en liste over frivillige foreninger i Ørestad, som kan være med til at hjælpe nytilkomne (expats såvel som danskere) til at falde til. Siden viser også et par ruter gennem Ørestad, og med tiden vil tematiske gåture komme til, så man kan opleve bydelen fra forskellige perspektiver og få mere viden om den.

Med disse tiltag håber ØICC at give både medarbejdere og beboere lyst til at udforske og bruge det lokale område mere.

Kirken i Ørestad: Vi vil være en del af lokalmiljøet

Mød Kirken i Ørestad, der er nyt medlem i ØICC! Vi har talt med kirke- og kulturmedarbejder, Signe Nielsen-Refs, og kommunikationsmedarbejder, Johanne Faigh Larsen, der til daglig er med til at drive Kirken i Ørestad. Her fortæller de om kirkens ambitioner om at blive et moderne, kulturelt og åndeligt frirum for alle i Ørestad – på tværs af nationaliteter, aldre og overbevisninger.

Signe Nielsen-Refs [foto: Kirken i Ørestad]

Johanne Faigh Larsen [foto: Emil Hougaard Bertelsen]

Ørestad får sit eget sogn og ny kirke i træ

Som en kun 20 år gammel bydel er Ørestad stadig i stor udvikling. Det gælder også for Kirken i Ørestad, som snart får sit eget sogn og en helt ny kirke.

Kirken er lige nu en del af Islands Brygge Sogn med Hans Tausens Kirke, og dækker hele to bydele med i alt 40.000 beboere. De to bydele er demografisk, kulturelt og geografisk forskellige, og sognet skal nu deles op for at imødekomme lokale behov bedre.

Med et nyt sogn kommer behovet for et helt nyt menighedsråd, som skal skabes fra bunden. Det skete i går, tirsdag den 17. september, hvor der var menighedsrådsvalg. Valget blev et kampvalg til de i alt 13 pladser, og alle suppleant-poster blev besat. Det er et positivt resultat, som Kirken i Ørestad er meget glade for. Som medlem af menighedsrådet har man stor mulighed for at påvirke sit lokalmiljø og fremme egne mærkesager.

Som en del af det nye sogn får Ørestad en ny kirke. Kirken er tegnet af Henning Larsens Architects, bygges i træ, og skal ligge ved siden af Royal Arena. Den forventes indviet 1. søndag i advent 2026. Se Henning Larsen Architects’ visualiseringer nedenfor.

Signe Nielsen-Refs ser at beboerne i Ørestad City og Ørestad Syd dermed får et lokalt forankret, kulturelt og åndeligt mødested: ”Vi har mange planer for fornyelse af det, man normalt forestiller sig med en traditionel kirke.”

Indtil 2026 ligger Kirken i Ørestad midlertidigt i 8-tallet.

ØICC er en genvej til lokalmiljøet

Kirken i Ørestad har meldt sig ind i ØICC-samarbejdet af hovedsageligt to årsager – kontakt til lokale aktører og samarbejde om spredning af arrangementer i bydelen:

” Med et netværk i ØICC behøver vi ikke starte fra bunden hver gang, vi vil lave noget nyt.”

Kirkens midlertidige placering betyder, at de ikke er så synlige, som de gerne vil være. Derfor vil de gerne samarbejde med andre om at flytte nogle af deres arrangementer ud i byen, hvor folk er. Og deres medlemskab har allerede båret frugt: ”Det er fantastisk at møde andre, og vi har allerede haft et samarbejde med Noli, der lægger hus til en jazz-gudstjeneste.”

Blandt de arrangementer, de også vil gøre opmærksom på, er koncerter, da kirken samarbejder med mange spændende og dygtige musikere.

Kirken håber også på støtte til deres julebasar, som afholdes den 23. november. Her vil de med stor taknemmelighed tage imod enhver slags donationer fra hvem end der har noget, de har lyst til at donere.

I deres arbejde beskæftiger de sig med det levede liv i Ørestad, og det giver dem en unik indsigt i livet i Ørestad – en indsigt i behov og ønsker, som de vil bringe i spil i partnerskabet.

En moderne kirke

Kirken i Ørestad vil være samlingssted for meget mere end kristendom.  

”Vi vil gerne være et åbent frirum i Ørestad, hvor man kan mødes. Et sted for alle, hvor man ikke behøver tro på noget bestemt, og hvor religion ikke behøver være omdrejningspunktet – men gud er selvfølgelig en del af det.”

Kirken har velkendte elementer som gudstjeneste, men vil gerne favne bredere. Derfor tilbyder de en lang række gratis aktiviteter med omtanke for forskellige mål- og aldersgruppers behov. Kirken arrangerer mange utraditionelle events som eksempelvis jazzgudstjenester, der afholdes sidste søndag hver måned. Også techno-gudstjenester og en litteraturklub er i støbeskeen, og starter op dette efterår. Kirken bruger også ofte den naturskønne Fælled til vielser, ’lørdags-retreats’ og naturgudstjenester (fra 1. søndag i september).

Særlig indsats for expats, internationale og unge

Expats (udlændinge, der flytter til København for at arbejde) og internationale beboere er en særlig målgruppe, som Kirken i Ørestad gerne vil omfavne mere.  

”Der er en stor andel af Ørestads befolkning er ikke danskere. Vi vil gerne have fat i internationale og expats, som ønsker et tilhørsforhold, men som normalt ikke går i den danske folkekirke.”

Derfor er Kirken i Ørestad også en del af FFI, Folkekirken for Internationals. Sammen med FFI har de blandt andet arrangeret en ”pilgrimsvandring” gennem fælleden (5. oktober kl. 13).

Også unge er en målgruppe, som kirken gerne vil gøre en særlig indsats for at nå. Det vil de gøre med eksempelvis SU-middage for danske og internationale unge, som de planlægger lige nu: ”Vi vil gerne lave noget for unge, hvor de fx kan spise lækkert og billigt.” Første SU-middag finder sted allerede torsdag den 19. september, og de to næste to henholdsvis den 24. oktober og den 19. december.

Kirken i Ørestad lancerer deres nye hjemmeside til efteråret, og indtil da kan man læse mere på sognets fælles hjemmeside: islandsbryggessogn.dk

Pryhl: Et netværksbaseret reklamebureau

Velkommen til Pryhl, der er nyt medlem i ØICC! I denne medlemsprofil kan du møde virksomhedens CEO, Christian, som fortæller om blandt andet branding af Ørestad og fremme af det lokale foreningsliv.    

Kreativitet og fleksibel hold-sammensætning

Christian Heetkamp er CEO i Pryhl. Han stiftede virksomheden som en reaktion på den store afstand, der alt for ofte er mellem strategi og kreativitet i de større bureauer. I Pryhl arbejder de ikke kun med salg og rådgivning, men også kreativitet.

Kreativitet betyder i Pryhl blandt andet, at de sammensætter og stiller med de hold, der matcher opgaven. Det gør dem til et fleksibelt reklamebureau, som i høj grad bruger deres netværk:

”Vi har et netværk af 75 dygtige kreative i hele landet, som vi kan hive ind til en lidt anden økonomi end de store bureauer. Det er en fed måde at arbejde på, fordi du så altid arbejder med nogen, der er engagerede i det, du laver.”

Christian Heetkamp, CEO i Pryhl

Forelskede sig i Ørestads potentiale

Selvom virksomheden har kontor i Odense, bor Christian i Ørestad med sin familie. Det lader sig nemt gøre, da Ørestad er godt forbundet med resten af landet:

”Det er en logistisk drøm at bo i et knudepunkt som Ørestad, hvor der også er hurtig offentlig transport lige til døren. Derfor har vi faktisk også solgt vores bil.”

De flyttede til Ørestad, fordi de forelskede sig i bydelens potentiale for fritid, familieliv og business. Samtidig er det et fedt område, som Christian og hans familie havde råd til at bosætte sig i:

”Der er næsten igen biler, børnene kan lege frit, og så er fælleden, skolen, ishockey og fodbold alt sammen lige ved døren.”

Christian kalder det et mikro-kosmos, hvor mange er samme sted i livet, og hvor det er fedt at lave ting sammen.

Et medlemskab om branding, netværk og ishockey

Pryhl har netop meldt sig ind i ØICC. Med medlemskabet vil Christian blandt andet samarbejde om to af hans lokale mærkesager, der handler om dels branding af Ørestad og fremme af foreningslivet. Samtidig giver medlemskabet adgang til et stort netværk, og det er en rigtig god gevinst for et netværksbaseret bureau som Pryhl.

Pryhl har meldt ind i ØICC’s kommunikationsnetværk, hvor de vil være med til at få de gode historier fra bydelen til at flyve, samt udvikle nogle koncepter, der kan sætte Ørestad mere tydeligt på landkortet. Brandingen af bydelen er netop en af Christians lokale mærkesager:

”Folk har ofte en forudindtaget holdning til Ørestad, som forsvinder, når de først har oplevet bydelen. Det hjælper meget at jeg bor herude, for det giver en anden dimension til den overordnede fortælling, der skal skabes.”

En af de succeser og mærkesager, der fortjener mere opmærksomhed, er den lokale ishockey-klub, Copenhagen Falcons. Her er Christian blevet en del af foreningens bestyrelse, og han vil benytte sig af adgangen til ØICC’s netværk til blandt andet at undersøge muligheder for samarbejde med virksomheder, der vil støtte ishockey-klubben:

”Jeg er blevet suget ind i det lokale miljø, og vi har en masse børn her i bydelen, som har store potentialer, men som er ved at vokse ud af den lille hal. Vi er blevet Danmarks 2. største ishockey-klub, men vi har potentiale til at blive Danmarks største, hvis vi havde plads nok.”

Klubben er, ligesom Ørestad, en smeltedigel af nationaliteter, og derfor er klubben en vigtig del af det lokale foreningsliv og bydelens attraktivitet.

Søger kreative udviklere, viden om AI og Ørestads-ruter  

For tiden sker der rigtig meget i reklamebranchen, som Pryhl gerne vil samarbejde med andre virksomheder om. Én af de ting er udviklingen af AI, og her vil de gerne i kontakt med virksomheder, der er eksperter på området.

Christian søger også samarbejder med kreative udviklere generelt, som de kan lave produktioner og forbedre kundeoplevelser med. Med et lokalt eksempel fremhæver han et af Pryhls tidligere projekter, hvor de sammen med Garmin har været med til at udvikle ruter med vejvisning:

”Det vil være oplagt at gøre noget lignende i Ørestad. Det kan handle om blandt andet arkitektur og være i form af et info-spot eller en app med ruter. Ørestad skal vokse indefra og gøre opmærksom på alt det, der er her.”

ØICC har sammen med By & Havn netop udgivet et ’nabolagskort’ for Ørestad, som over tid skal udbygges med tematiske ruter og historier om bygninger og steder. Læs mere her. 

Direktørfrokost i ØICC med besøg af Børne- og Ungdomsborgmester, Jakob Næsager

I august samlede vi forpersoner fra vores medlemsorganisationer til den årlige direktørfrokost, hvor deltagerne får ny inspiration og lejlighed til at tale sammen på kryds og tværs. Københavns børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager, deltog med et oplæg om sine målsætninger for Ørestads udvikling med henblik på blandt andet skoler, metro og expats.

26 medlemsvirksomheder og -organisationer deltog i arrangementet, der i år blev afholdt i Restaurant Klang i DR Koncerthuset. Det var ikke helt tilfældigt, da restauranten ligger med udsigt over ét af de byrum i Ørestad, der skal omdannes i projektet Byens Scene, som lige nu er i gang.

Projektsamarbejder i ØICC

Dagen blev indledt med velkomst fra ØICC’s direktør, Sophie Bruun, der blandt andet gav en opdatering på, hvad der rører sig i ØICC. ØICC har mange projekter på paletten for tiden, blandt andet en kommende ”Økosystem-dag”, der er led i arbejdet med at skabe mere naturlige forbindelser mellem aktører på tværs af Ørestad, et event om ”morgendagens mad” i kantiner og frokostordninger, der arrangeres den 14. november sammen med Københavns Kommune, og tættere samarbejde med vores svenske naboer – både Hyllie, der gerne vil lære af Ørestads udvikling, og Øresundsinstituttet.

Hertil kommer en række andre projekter, blandt andet fokus på at fastholde og støtte bydelens expats, lancering af et nabolagskort over Ørestad, så det er lettere at gå på opdagelse, og en arbejdsgruppe om biodiversitet. Urban Insights Data Lab, der et af de projekter, ØICC har arbejdet på de sidste to år, afsluttes også snart. Derfor er alle interesserede inviteret til projektets afslutningsevent den 24. oktober på Axelborg.

Sophie rundede sit oplæg af med at henvise til konferencen ”Forandringskraft”, som bl.a. Bikubenfonden og Institut for Vilde Ideer (INVI) havde stået for i midten af august, hvor hun havde deltaget. Her var fokus især på vigtigheden af og styrken i alliancer og koalitioner på tværs af forskellige aktører. Sophie understregede, at man ikke skal tage denne form for alliancer for givet, og at vi allerede har opbygget det i ØICC. Det ser hun som en stor styrke, som hun håber at flere vil bygge videre på og drage fordel af.

Skoler, boliger og metro

Herefter gav Jakob Næsager et oplæg om Københavns udvikling i Ørestad-perspektiv, herunder kapacitet i skoler og daginstitutioner, skolerenoveringer, boligsituationen, metro og expats.

Bydelens skoler mangler kapacitet, og Jakob Næsager fremhævede, at han ikke ønsker at børn i Ørestad skal pendle langt til andre skoler med ledig kapacitet. Ørestad skal have samme gode adgang og nærhed til skoler som alle andre bydele. Med kommunens nyligt vedtagne budget for 2025 kan man se, at der er kommet handling bag borgmesterens ord. Borgmesteren sagde, at han også vil arbejde for, at Ørestad har både tilstrækkelige og betalelige boliger og bedre opkobling til resten af byen med en ny metrolinje.  

En international bydel

Expats og internationale tilflyttere – som udgør hele 30 % af befolkningen i Ørestad – var også et aktuelt tema, som borgmesteren berørte. Gruppen udgør både en økonomisk gevinst for Ørestad og København og tilføjer et flerdimensionelt islæt til hele byen, som vi skal være glade for. For eksempel er mange børn i Ørestad vant til – og gode til – at tale engelsk med hinanden. Borgmesteren afsluttede med at sige, at politikerne og københavnerne generelt skal gøre en bedre indsats for at internationale tilflyttere føler sig hjemme og bliver en del af lokalmiljøet, så de også har lyst til at blive her i længere tid.

Som opfølgning på borgmesterens oplæg blev der bl.a. spurgt ind til, om man ikke burde overveje at få nogle internationale spor på nogle af skolerne i Ørestad, for at understøtte de internationale familier. Borgmesteren sagde, at det klart var et spor, der var værd at forfølge.

Frokosten bød på mange nye møder mellem medlemmer og udveksling af ideer og tanker. Flere blev efterfølgende hængende, da der var så godt gang i dialogen rundt om bordene. Det er præcist dét, vi ønsker, når man samles i ØICC-regi. 

Nye initiativer for bæredygtighed: ’Morgendagens mad’, samarbejde om biodiversitet og ’Økoskabe’

Bæredygtighed er for alvor kommet på dagsordenen i Ørestad og ØICC. Her giver vi et lille indblik i tre af de nyeste projekter, vi arbejder på lige nu.

Morgendagens mad i virksomheder og organisationer

Virksomheder og organisationer spiller med deres frokost- og kantineordninger en vigtig rolle i forhold til forbrugsbaserede CO2-udledninger, der blandt andet sker gennem vores indtag af mad.

Potentialet for at nedbringe udledningerne gennem mad er stort. Derfor afholder ØICC et event, hvor vi stiller skarpt på morgendagens mad, og hvordan du og din virksomhed og organisation kan indgå i processen lige meget hvor langt, I er nået.

Der vil være oplæg af blandt andre eksperter på området, køkkenchefer, ledere og medarbejdere, og den nyeste forskning på området præsenteres.

Til eventet kan du:

• Få værktøjer til din virksomheds rejse på området

• Tanke op på gode ideer og inspiration

• Blive klogere på muligheder og barrierer

• Høre konkrete eksempler på, hvordan virksomheder og kantiner arbejder med morgendagens mad og planterig kost

• Snakke med ligesindede, der også har fokus på fremtidens mad

Vær med torsdag den 20. november kl. 10-14. Eventet afholdes i HUB 3, Edvard Thomsens Vej 10, i Ørestad. Mere information følger.

Eventet er et samarbejde mellem Københavns Kommune og ØICC, og bidrager blandt andet som inspiration til kommunens klimaplan, der skal gælde fra 2026.

Samarbejde om fremme af biodiversitet

Biodiversitet er et emne, der spirer i Ørestad, og flere af ØICC’s medlemmer efterspørger viden, metoder og samarbejde om området. Derfor går ØICC og en række medlemsorganisationer nu sammen i et nyt samarbejde, der skal gøre en fælles indsats for at fremme biodiversiteten på tværs af Ørestad.

Samarbejdets medlemmer består af blandt andre Rambøll, Aalborg Universitet CPH og Skanska. I slutningen af august mødtes gruppen for første gang til et opstartsmøde med oplæg, gruppesamtaler og frokost med det formål at dele viden og indkredse mulige fælles tiltag.

Idéen til samarbejdet bygger dels på parternes fælles erkendelse af, at biodiversitet er blevet ”glemt” og overskygget af de seneste års store fokus på klima. Det er en påstand, som blandt andre Harpa Birgisdottir fra Aalborg Universitet, deler.

Harpa er professor og sektionsleder på Sektionen for Bygningers Bæredygtighed på Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet og deltog til opstartsmødet med et oplæg. Her fortalte hun om såkaldt ”off site biodiversitet”, der er et stort problem for blandt andre byggebranchen: ellers klimavenlige byggematerialer kan have en negativ effekt på biodiversiteten på det sted, de kommer fra. Det gælder eksempelvis for træ, der kan erstatte stål og beton, men samtidig resultere i skovrydning, fortæller hun.

Med et stigende fokus på biodiversitet kommer nye krav til blandt andet byudvikling, byggeri og drift af ejendomme og udearealer – noget, der for mange virksomheder og organisationer er nyt. Derfor er det en fordel at gå sammen i fælles tiltag for at skabe størst mulig positiv effekt for biodiversiteten.

Samarbejdets parter har allerede peget på flere mulige tiltag og emner, som de i fællesskab kan tage fat på:

• Indsamling af viden, inklusive kortlægning af biodiversitet og handlingsmuligheder

• Sammenslutning med de rigtige aktører

• Langsigtede strategier for blandt andet drift og renovering

• Udadvendt formidling af viden om biodiversitet og natur

• Sammenhængende områder og korridorer på tværs af skel

På mødet deltog også Jes Aagaard, der er naturvejleder hos Naturstyrelsen. Han arbejder til daglig i Naturpark Amager, der er Ørestads store nabo. Jes påpegede at det er vigtigt at huske på, at bynatur aldrig kommer til at gøre en kæmpe forskel eller skabe vild og imponerende natur, men at det er med til at skabe et øget fokus på biodiversitet. Biodiversitet ekskluderer mennesker, men det er vigtigt at gøre naturen tilgængelig – og i biologisk balance – så vi bliver opmærksomme på den.

Københavns Kommune har stort fokus på biodiversitet, og derfor vil arbejdsgruppen fra Ørestad koordinere sin indsats med kommunen for at opnå de bedste resultater.

Økoskabe til Ørestad

6. juni deltog ØICC og en lang række andre lokale aktører fra Amager i Københavns Kommunes ’Lokalt Klimatopmøde Amager’. Klimatopmødet var en del af kommunens forberedende arbejde med en ny klimaplan, der skal gælde fra 2026.

Resultatet var en fælles klimavision for Amager, men også nye partnerskaber på tværs af Amager, som man fremadrettet i fællesskab kan udføre klimahandlinger med. ØICC er i den forbindelse gået i dialog med ’Økoskabet’, der er et klimavenligt logistiksystem, hvor dagligvarer leveres til centrale placeringer (Økoskabe). Her kan forbrugerne – både beboere og medarbejdere – nemt afhente deres økologiske dagligvarer.

Økoskabe gør det lettere at vælge økologiske, og dermed mere miljøvenlige, dagligvarer, og de centrale placeringer til afhentning sparrer den CO2, som en levering til døren ville have produceret.

Der findes allerede i dag et Økoskab i Ørestad Syd, som har været en stor succes. Som opfølgning på Klimatopmødet er ’Økoskabet’ sammen med ØICC gået i dialog med forskellige virksomheder og aktører i Ørestad om opsætning af flere Økoskabe i bydelen. Disse særaftaler tilbyder nogle særlig gunstige vilkår for kunderne. Hvis din organisation eller virksomhed kunne være interesseret i mere information om eller opsætning af et Økoskab, så tag kontakt til os i ØICC-sekretariatet.  

Kultur på recept: ’Sundhed’ er årets tema på Ørestad Sound & Science Festival

En rapport fra WHO (2019) viser, at sundhed øges ved at lytte og bevæge sig til musik og deltage i kulturelle aktiviteter. Rapporten underbygger den kreative branches gamle devise om, at musik og lyd skærper livskvaliteten og er en vigtig del af folks velbefindende. Det mener manden bag Ørestad Sound & Science Festival, Jan Lippert, der med årets sundheds-tema vil udbrede vigtig viden om kulturens uforløste potentialer i tidens mistrivsel.

En festival om viden, kunst og følelser

Festivalen er en abstrakt størrelse, og derfor bad vi indledningsvis Jan om at beskrive den med tre ord. Jan beskrev Ørestad Sound & Science Festival således: ”viden, kunst, og følelser”. Festivalen er en 5-dages lydbaseret kunst- og videnfestival med events spredt over flere steder i Ørestad.

”Musik og lyd er et godt middel til at blive klogere sammen. Det er en fusion af viden, kunst og følelser – en kanal, som ikke er højtravende, men som alle kan forstå og være en del af. Ørestad Sound & Science er derfor en inkluderende og demokratisk metode til at række ud til flere publikumsgrupper.”

Oplev blandt andre musikterapeut Catharina Messell

Valget af dette års tema knytter sig til tidens tendens med mistrivsel og svigtende mental sundhed hos unge og voksne. Derfor vil både musikere, psykologer, kunstnere, biologer, teknologer og mange andre fagligheder deltage og bidrage med deres perspektiver, indsigt og spørgsmål.

Festivalen løber af stablen 6.-10. november, og det fulde program offentliggøres primo oktober.

Følg med på festivalens hjemmeside, her.

Videnskabeligt bevist, at musik og kultur fremmer sundhed

Der findes allerede mange videnskabelige undersøgelser, både kvalitative og kvantitative, der underbygger tesen om sammenhængen mellem sundhed, musik og kultur.

”Nu er der ikke længere nogen tvivl. Mange af os i den kreative branche har sagt det længe, men nu siges det også af sundhedsvidenskaben.”

De positive effekter ved kultur, bevægelse, lyd og musik er en sandhed, der nu anerkendes mere bredt. Det ser man blandt andet i Region Midtjylland, som netop har afsat omkring 2 millioner kroner til sundhedsfremme ud fra devisen ”kultur på recept”, uddyber Jan:

”Der er mange positive effekter på alt fra stress til demens og i forhold til almindelig trivsel.”

Samarbejde med Københavns Universitet om city science

Ørestad Sound & Science Festival samarbejder blandet andre med Københavns Universitet i Ørestad Nord (Søndre Campus), hvor første dags events vil blive afholdt. Samarbejdet er opstået på opfordring fra ØICC, da universitetets fakultet, Art & Health lige nu samarbejder med ØICC om såkaldt ’city science’. Initiativet hedder ”Hack the Urban Culture”, og er en samlet case-dag med aktører inden for kunst og byudvikling. Formålet er at teste aktionspotentialer i byrum, og derfor er Ørestad Sound & Science Festival en oplagt partner:

”Vi har talt meget om, hvad festivalen gør for Ørestads byrum og innovationskraft. Det er vigtigt, at vi udbygger samarbejdet og handler på den nye viden – der er et aktionspotentiale. Vi vil have effekten ud til mange, til byen – i øjenhøjde med folket og ikke kun forskere.”

Festivalen skal dog ikke komme med svarene, men stille spørgsmålene, tilføjer Jan.

Første event bliver med forskere inden for både musikterapi og teknologi (fra Københavns Universitet og IT-Universitetet), og med folk fra universitetsmiljøerne generelt, der har berøring med emnet. Hertil kommer naturligvis også lyd-indslag fra blandt andre et band der arbejder med en tematik om utopi/dystopi mellem menneske og maskine:

”Løber vi for stærkt? Har vi for travlt? Maskiner som telefoner sover aldrig, og hvilken effekt har det på os mennesker? Mange er online hele tiden. Det giver ikke sunde, hele mennesker.”

Han påpeger at festivalen ikke er et ”hospitalsprojekt”, da en del af formålet er at udbrede eksempler på metoder, man kan bruge i sit eget liv.

Økosystemer er væsentlige for lokal samhørighed

Ørestad er en bydel med mange typer organisationer, der har godt af at dele deres viden: ”Der er et akademisk kvarter, og der er mange virksomheder samt beboere, og unge, der er ved at finde deres vej. Ørestad er en vidensby, men det skal ikke kun være af navn, men også af gavn”, uddyber Jan.

Han fortæller, at han ser Ørestad som et sted, hvor den store mængde af viden let kan forankres lokalt. Derfor er målgruppen for festivalen især alle i Ørestad, men også det nysgerrige kulturpublikum generelt.  

”Jeg kunne godt tænke mig at se mere city science med kunst og kultur som øjenåbner og værktøj. Det kan åbne dørene mere for lokale, især unge. Vi skal have lokale til at samarbejde mere om samfundsproblemer og i fællesskab finde vilde idéer, som kan løse dem.”

Jan mener, at Ørestad har brug for sammenhørighed, og at bydelen skal være god for både erhverv og beboere: ”Økosystemer er så væsentlige. Vi er nødt til at lytte og være mere sensible over for det sted, vi er, før vi får samhørighed.”

Jan fortæller, at festivalen i løbet af festivaldagene også besøger virksomheder og skoler. Her bruger de blandt andet lydhealing på skoler i Ørestad.

”Når der er samhørighed, er vejen banet for tryghed og velvære, og dermed skabt grobund for forandring.”

Årets poster for Ørestad Sound & Science Festival 2024

Ren Cykel: Vil sprede cykelglæde i Ørestad - servicepakker til virksomheder giver glade medarbejdere

Hos Ren Cykel vil de gøre det lige så attraktivt at være på værksted med sin cykel, som med bil. Derfor tilbyder de services af høj kvalitet. Grundtanken er convenience, og mange virksomheder og borgere er allerede glade kunder. Med servicepakker til virksomhedernes medarbejdere, fleksible hent-og-bring aftaler på hjemmeadresser og nye samarbejder i det lokale kulturliv, vil Christian Koch fra Ren Cykel sprede cykelglæde i Ørestad.

Ren besked til sjuskede cykelværksteder: ”Giv cyklisten den respekt, de fortjener”

Kilde: Ren Cykel

Ren Cykel er et cykelværksted, hvor autoriserede cykelsmede reparerer og klargør cykler i en af deres butikker, på arbejdspladser eller ved afhentning på hjemmeadressen.

Virksomheden startede som en modreaktion på en dårlig oplevelse hos en cykelsmed. Medstifter af Ren Cykel, Christian Koch, fortæller:

”Jeg tog til en cykelsmed med det formål at få strammet min cykel op – en opgave, der ikke var noget særligt. Cykelsmeden kunne hverken give mig svar på, hvornår min cykel ville være klar til afhentning, eller hvad prisen ville blive. En uge efter måtte jeg selv ringe og få en status, og først tre dage efter stod min cykel klar til afhentning. Ved afhentning modtager jeg en beskidt cykel med oliefingre og en regning med en pris langt over det, jeg havde forventet, da jeg ikke havde fået en pris ved indleveringen.”

Det var her, det gik op for Christian Koch, at der skulle gøres noget ved branchen. Respekten over for kunden skulle tilbage i højsædet.

Et nyt koncept, der blev født i Ørestad: ”Grundtanken er convenience”

Startskuddet blev at teste, hvor meget det betyder for kunden at modtage en renvasket cykel: ”Vi inviterede alle i Øresundshuset til et event, hvor man kunne få vasket sin cykel. Der var fuldt booket og masser af mennesker, der ville have vasket deres cykel!” Mandagen efter blev Christian og hans kompagnon, Nikolaj, inviteret af Saxo Bank i Hellerup til at vaske deres medarbejderes cykler. Interessen var stor, og Ren Cykel udvidede efter halvandet år deres koncept til også at tilbyde reparationer.

”Grundtanken med Ren Cykel er convenience – at vi skal være dér, hvor folk er, og hele tiden rykke standarden for cykelværksteder. Vi vil gøre det lige så fedt at være på værksted for cyklisten, som det er for bilisten. Det skal være pænt, lækkert og professionelt, og cyklisten skal tages seriøst.”

Det er en grundtanke, som cyklisterne har taget godt imod. Ren Cykel har nu 5 fysiske butikker, 55 medarbejdere, og fikser 100-110 cykler om dagen.

Et moderne værksted med servicepakker til virksomheder: ”En velsmurt cykel bruges mere”

Christian vil med Ren Cykel også bidrage til bæredygtig mobilitet og adfærd i virksomheder ved at tilbyde servicepakker til medarbejdere. Han mener, at der stadig er for stor forskelsbehandling på bilister og cyklister: ”Der er for meget VIP-behandling af bilister. Med en sej chip kan de køre i en parkeringskælder – i tørvejr og lige til døren. Sådan burde cyklisten behandles.”

Med en servicepakke er det gratis for virksomhedens medarbejdere at få fikset sin cykel – en populær ordning, der giver glade medarbejdere og grønnere virksomheder: ”Det skal være meget nemmere at få serviceret sin cykel – en velsmurt cykel bliver brugt meget mere end en, der ikke er”.

Lift til ladcykler, kilde: Ren Cykel

Mobilt cykelværksted, kilde: Ren Cykel

Ren Cykel tilbyder også en ny, praktisk og fleksibel løsning for dem, der sjældent har tid til at give deres cykel den kærlighed, den har behov for. Christian kalder det Hent & Bring, og det er en service, hvor Ren Cykel henter din cykel hjemme på din adresse, og leverer den fikset til samme sted dagen efter.

El- og ladcykler er fremtiden, og derfor er medarbejderne hos Ren Cykel specialiserede i lige netop dén slags cykler. Det kommer eksempelvis til udtryk med deres viden om software til elcykler, samt smarte lifte til ladcykler, som man normalt kender fra bilværksteder.

Ren Cykel udvikler sig hele tiden, og forandringen sker også indefra – hos deres egne medarbejdere. Som en af de få virksomheder i branchen har medarbejderne en overenskomst.

Vil samarbejde om at give Ørestad noget tilbage: ”Ørestad og Ren Cykel er vokset op sammen”

At Ren Cykel startede i Ørestad, er ingen tilfældighed, og de gode erfaringer fra bydelen gør, at virksomheden gerne vil give Ørestad noget tilbage. 

”Der er geografiske forskelle på bydele, og vi koncentrerer os om de steder, hvor folk går mere op i tid end penge.” Christian henviser her til, at Ren Cykel ikke er de billigste på markedet, men at tid er penge for mange. I Ørestad er der både mange boliger og arbejdspladser, og med Ren Cykels fleksible services er der derfor kunder hele tiden.

Kilde: Ren Cykel

Christian beskriver Ren Cykels forhold til Ørestad som en søskenderelation, der ”er vokset op og blevet voksne sammen”. Han tilføjer, at de nemlig begge var der fra starten, og at der ikke er den baggård eller cykelkælder, de ikke kender. Kunderne i Ørestad kender Ren Cykel rigtig godt, og har været trofaste. Derfor vil Ren Cykel nu give Ørestad noget tilbage: ”Vi har fået så meget af Ørestad, så nu vil vi gerne give noget tilbage”.    

Det vil de blandt andet med sponsorater, hvor Ren Cykel vil støtte Ørestads ungdom og nye cyklister: ”Jeg har en drøm om sponsorater, og jeg har kontakt til eksempelvis aktører inden for lokalsporten”. Christian uddyber, at de i Ren Cykel gerne vil understøtte de lokale foreninger i Ørestad. Her håber han på, at det lokale erhvervsliv vil samarbejde om at gøre det attraktivt for bydelens unge at blive i Ørestad. Det handler dels om at sikre kunder i fremtidens voksen-generationer: ”Vi skal huske på at fastholde kunderne over mange år”.

Christian håber, at deres nye medlemskab i ØICC vil skabe mulighed for nye samarbejder til gavn for hele bydelen. For eksempel er Ren Cykel interesseret i at se på, om man kan opsætte flere, og bedre placerede, cykelstativer i gadebillede. Han glæder sig derfor til at lære de andre medlemmer i ØICC bedre at kende, så de kan tænke i fælles projekter fremadrettet.

Vi ønsker Ren Cykel varmt velkommen som medlem af ØICC.

Klimatopmøde for alle på Amager: Bøf, bil og bolig i det varme sæde

Torsdag den 6. juni stod Københavns Kommune for et Klimatopmøde på Amager. Klimatopmødet spiller sammen med kommunens forberedende arbejde med en ny klimaplan, der skal gælde fra 2026. Ønsket er her bl.a. at reducere københavnernes forbrugsbaserede CO2 udledning – også kaldet scope 3 eller indirekte udledninger væsentligt. Det omfatter alle udledninger knyttet til københavnernes forbrug, både inden- og uden for byens grænser. Bøf, bil og bolig er i dag de tre største syndere, når det gælder københavnernes forbrug med hhv. 19%, 11% og 14% af de samlede forbrugskategorier. I dag udleder gennemsnits-københavneren 10 tons CO2 per år, og kommunens mål er at få det halveret inden 2035.

Klimahandlinger i fællesskab

Kilde: Københavns Kommune

ØICC har sammen med bl.a. Miljøpunkt Amager, Grundejerforeningernes Sekretariat og en række andre lokale aktører fra Amager været involveret som del af aktørkredsen omkring Klimatopmødet. Der er blevet afholdt en række workshops med fokus på både at skabe en klimavision for Amager, men også for at man kunne finde partnere på tværs af Amager, som man fremadrettet i fællesskab kan udføre klimahandlinger med. Da optakten til mødet har været forholdsvis kort, er det ikke alle de nødvendige aktører, der har kunne sidde med om bordet hele vejen.

En del af forslagene på selve topmødet den 6. juni bestod derfor af hensigtserklæringer, som der efterfølgende kan arbejdes videre med og udvikles.

ØICC er i den forbindelse gået i dialog med Økoskabet, der er et klimavenligt logistiksystem, hvor varerne leveres til centrale placeringer (Økoskabe), hvor forbrugerne – både beboere og medarbejdere – kan afhente dem. Det giver et lavere CO2 aftryk, end hvis det blev leveret direkte hjem til dem.

Poster om grønne åndehuller og ønsker til tiltag

ØICC’s Netværk for Bæredygtig Byudvikling havde på sit møde i maj Klimatopmødet på som emne, da det var en god anledning til at drøfte, hvilke klimahandlinger og tiltag ØICC’s medlemmer kunne tænke sig at fokusere på i den kommende tid. Mange af ØICC’s medlemmer er allerede godt i gang ift. at understøtte den grønne dagsorden, men dette er også en god historie i sig selv, som vi gerne vil udbrede mere.

Netværket besluttede, at ØICC skulle bidrage med en poster til Klimatopmødet om grønne åndehuller i Ørestad – såvel inden som ude. Dette bl.a. også for at fremhæve nødvendigheden af fokus på det mentale klima og menneskelig trivsel som led i en bæredygtigheds- og klimastrategi. Samtidig er det også en god måde at fremvise nogle af de steder i Ørestad, som for mange stadig er ukendte.

ZOKU ved DR-byen

Bæredygtighedsnetværket identificerede også en række områder, som medlemmerne ser potentiale i at tage fat på og samarbejde om fremadrettet. Det er bl.a. affald og bortskaffelse af materiale, biodiversitet på tværs af matrikler, energifællesskaber og energioptimering samt nedbringelse af CO2 aftryk i forbindelse med mad og drikke. ØICC vil i den kommende tid oprette arbejdsgrupper inden for flere af områderne, så der kan arbejdes på konkrete projekter, der kan være til gavn for både Ørestad og de enkelte deltagere. ØICC forventer, at der vil kunne søges eksterne midler til udvikling og implementering af disse projekter.  

Kontakt os endelig, hvis din organisation eller virksomhed gerne vil samarbejde inden for et eller flere af de nævnte områder.

Klimavisionen for Amager, der blev udviklet på en workshop forud for klimatopmødet, Kilde: Københavns Kommune

Datapakker målrettet byudvikling på vej - et nyt værktøj til beslutningstagere

Mange beslutninger i byudvikling tages på et for svagt vidensgrundlag, og markedet tilbyder lige nu ingen samlede dataprodukter, der er målrettet branchen. Det skal nye datapakker gøre op med. I denne artikel gør Peter Bjørn Larsen status på projektet Urban Insights Data Lab, og fortæller om formålet med de nye datapakker, der skræddersys til byudvikling. Potentialerne er mange, og til september løftes sløret for de første resultater og data fra Ørestad.  

Peter Bjørn Larsen er indehaver af Smart City Insights ApS, og han er hjernen bag det ØICC-ejede projekt, Urban Insights Data Lab, i Ørestad – et projekt, der på én og samme tid er både stort og usynligt. Det handler om data og om at skabe et solidt vidensgrundlag til beslutningstagere inden for byudvikling:

”Vores primære mål er at skaffe mere viden om byområder, til når man laver byudvikling. Mange af beslutningerne i processen tages i dag på et ret svagt vidensgrundlag. Der findes mange datakilder, der kan give ny viden og være med til at skabe bedre byområder inden for klima, sundhed og levedygtige byer. Vi vil gerne give aktørerne inden for feltet ny viden – arkitekter, bygherrer, ingeniørfirmaer, kommuner, sociologer osv. – alle typer fagligheder, der er involveret i byudvikling.”

Datapakker skræddersyet til byudvikling: ”Ikke al data kan bruges til byudvikling”

Der findes allerede mange data-udbydere, som sælger dataprodukter til særligt kultur- og turismebranchen, men der findes ingen større dataprodukter til byudviklingsbranchen.

Udfordringen er, at mange datakilder har interessant data, der ikke er tilpasset byudvikling, og at andre datakilder bygger på et for svagt datagrundlag, der bør fravælges. Det er svært at gennemskue, og derfor er faren, at beslutninger træffes på et svagt vidensgrundlag.

Det er grunden til, at Urban Insights Data Lab arbejder med nye dataprodukter og kategorier, der passer bedre til byudvikling: ”Vi forholder os meget kritisk til de datakilder, vi får. Der er meget data, der ikke er relevant, og derfor vil vi udvikle nye datapakker”, siger Peter.  

Idéen til projektet og datapakkerne opstod på baggrund af Peters mange års erfaring med feltet, hvor han konstaterede, at efterspørgslen på viden ikke er så forskelligartet:

”Det handler om mennesker. Hvilke typer funktioner skal være hvor, hvad kan folk godt lide, hvad gør dem glade ved et særligt sted. Bo, arbejde, leve. Det handler om at få en forståelse for bylivet – hvilke behov, der er, hvad der faktisk virker, og hvad der gør folk glade.”

Peter tilføjer, at der i hans erfaring er en del irrelevant data, der bliver brugt som vidensgrundlag for beslutninger i dag. ”Det er ikke repræsentativt”, siger han, og uddyber: ”Data målrettet turisme og detailhandel kan ikke nødvendigvis bruges til byudvikling. Byudvikling er endnu sværere.”

Problemet består i, at data allerede findes, men at den ikke er brugbar i sin nuværende form: ”Der er meget, der er målbart, men som ikke er blevet det endnu”. Derfor betegner Peter projektet som et gennembrud, fordi det har formået at finde ud af, hvad der efterspørges, samt lavet aftaler med dataudbydere om at udvikle datapakker, som så vidt muligt matcher efterspørgslen.

Et nyt værktøj til byudvikling: ”Vi skal forstå områderne bedre, før vi udvikler”

Med de nye datapakker fra Urban Insights Data Lab, vil det for fremtiden være muligt for byudviklere at få et godt overblik over et givent område fra start. Datapakkerne skal gøre op med gætværk og antagelser og give mulighed for at basere beslutninger på et solidt vidensgrundlag.

Kilde: Unsplash, Josh Calaprese

Urban Insights Data Lab vil blandt andet tilbyde nulpunktsanalyser, som skal give et udgangspunkt og gøre det muligt at justere projektet, allerede inden der er truffet nogen beslutninger om tiltag. Det gør nemlig processen mere effektiv, hvis man ”forstår området før projektet er implementeret og investeringerne er lavet”, siger Peter.

Samtidig giver datapakkerne mulighed for løbende i projektet at måle og undersøge effekter hele vejen igennem projektet. Peter tilføjer, at der sjældent i dag bliver lavet detaljerede analyser undervejs og efter endt projekt, og at man derfor aldrig ved, om det faktisk blev en succes. Selv hvis man gør, så sker det ofte for sent eller matcher ikke det, man faktisk gerne vil vide noget om: ”Man udnytter den data, man kender, og ikke hvad der er muligt”. Evalueringer i dag baseres eksempelvis ofte på få interviews, der ikke er repræsentative, og på gæt om blandt andet deltagertal til events.

Peter fortæller om et eksempel fra Canada, som han tit bruger til at forklare potentialet i datadrevet byudvikling. I en canadisk by blev der foretaget en undersøgelse af sammenhængen mellem bevægelser i byområder og socialt udsattes brug af sociale tilbud. Her brugte de data til at kortlægge de faktiske bevægelser i bydelene og sammenligne dem med lokationerne for de sociale tilbud. Resultaterne var overraskende:

”De sociale tilbud lå helt skævt. De lå slet ikke der, hvor de socialt udsatte færdes. Efter undersøgelsen blev de sociale tilbud flyttet, og nu bliver de sociale tilbud brugt langt mere af bydelenes socialt udsatte.”

Peters håb er, at byudviklere ser de mange potentialer. Han fortæller, at der har været en stor øvelse i at få folk til at tænke ud af boksen, og ind i dybden:

”I byudvikling er man vant til kun at spørge om det, man ved man kan finde ud af – inden for de datarammer, der allerede findes. Grunden til det er, at der indtil nu ikke er nogen, der arbejder med datakilder, som ved noget om byudvikling.”

Danske virksomheder er bagud på digitalisering af data

Mange har en opfattelse af, at Danmark er et digitalt foregangsland, men virkeligheden er en anden, mener Peter:

”Vi er meget datadrevne på det offentlige niveau, hvor vi har digitaliseret den offentlige sektor, og i særdeleshed staten. Men virksomhederne i den private sektor er ikke særlig digitale og datadrevne, hvis vi sammenligner os med andre lande.”

Årsagen til den danske nølen er ifølge Peter, at danskerne er bekymrede for etikken i at bruge data: ”Mange virksomheder er bange for både at købe og anvende data, men også aflevere data. Alle er nervøse for det. Vi skal forklare grundigt hvorfor – så de kan forstå potentialerne og metoden.”

Peter peger på, at en andel del af forklaringen også handler om at forstå, hvad data er, og hvad det viser: ”Problemet er i bund og grund, at data er lidt nørdet, men samtidig meget simpelt”.

Data har den fordel, at der findes regnemodeller til at lave et større billede, hvis ikke alle data er tilgængelige: ”Vi kan kende manges forbrug, og ikke alles – men man kan regne sig frem til det med særlige regnemodeller”. Peter fortæller, at data eksempelvis også gør det muligt at vurdere effekten af initiativer. Det kan gøres ved at sammenligne områder, der har implementeret initiativer, med områder, der ikke har implementeret initiativer.

Ørestad som prototype for digitale økosystemer: ”Et relevant testcenter for nærmest alt og alle”

Ørestad er nøje udvalgt som pilot for Urban Insights Data Lab, da bydelen har alt det, der skal til for at gøre casen relevant for stort set alle steder i Danmark og internationalt:

”Ørestad fungerer som en selvstændig provinsby. Den har alt, og er et tydeligt afgrænset område. Der er masser af beboelse og kulturliv, der er et shoppingcenter, mobilitetsknudepunkter, motorvej, grønne områder, uddannelser, kongrescenter, og en lufthavn.”

Peter tror på, at endnu flere vil få øjnene op for data i byudvikling: ”Når vi først har fået de relevante data i hænderne og konkret kan fortælle, hvad vi har lært om Ørestad, så bliver det lettere for folk at forstå idéen. Problemet er nu, at det har været meget teoretisk, selvom der er mange superengagerede aktører med i dette vaskeægte innovationsprojekt.”

Fremtidens Urban Insights Data Lab bliver et ”datakollektiv” frem for det nuværende ”lab”. Her er det blandt andet tanken, at lokale aktører inddrages i lokal dataindsamling for Ørestad: ”Vi samarbejder med IT Universitetet og Ørestad Gymnasium om at opbygge et økosystem om lokal dataindsamling, så vi kan skabe et vidensgrundlag for, hvilke initiativer i byudviklingen, der virker”.

I september 2024 vil de første, og fleste, resultater og data ligge klar, og frem mod udgangen af oktober 2024 vil alt være samlet. Følg med på ØICC’s LinkedIn-profil, hvor vi senere på året løfter sløret for de første analyser om Ørestad.

Urban Insights Data Lab finansieres af Realdania og medfinansieres af samarbejdspartnerne/case-ejerne. Hertil bidrager datakilderne med billig og gratis data. Du kan læse mere om projektet her.

Initiativ for liv og handel i gadeplan: BID er i gang!

Hvordan får vi skabt mere liv og handel i gadeplan i Ørestad City? Det er udgangspunktet for, at mange virksomheder har involveret sig i Business Improvement District (BID) Ørestad City. BID-konceptet er afprøvet af konsulentvirksomheden BID Danmark i 40 danske bymidter med gode resultater, og Københavns Kommune har bevilliget ØICC midler til, at BID Danmark kan drive et treårigt forløb i Ørestad City. Formålet er at samle forretninger, spisesteder og cafeer mm., som i fællesskab står for tiltag, der er til gavn for såvel beboere som virksomheder i området. Samtidig skal BID Ørestad City også bidrage til at skabe mere fokus på byliv og handelen i butikkerne.

Vinsmagning fra butik til butik: Alternativ markedsføring

Første arrangement i BID Ørestad City blev afholdt 3. maj, hvor der var vinsmagning fra butik til butik. 16 virksomheder serverede vin og gav de 50 deltagere en dejlig oplevelse på en smuk solskinsdag – men også mulighed for at opleve forskellige forretninger indefra og møde de mennesker, der driver dem i det daglige. Arrangementet var dermed en alternativ form for markedsføring af de mange virksomheder, som folk ikke nødvendigvis er opmærksomme på i hverdagen, fordi de ikke ligger lige ved alfarvej. Det var også en chance for at nyde et glas vin langs en af kanalerne eller andre dejlige steder, hvor man måske ikke opholder sig til dagligt. Altså: en måde at lære sin bydel bedre at kende på.

Flere af forretningerne fortalte, at der var mange deltagere på besøg, som aldrig havde været indenfor før, så dermed var formålet opnået. ”Jeg anede ikke, at man bare kunne gå herind,” fortalte en deltager, som smagte vin i Ibis Styles hotel, der har restaurant og bar i stueetagen. ”Jeg troede, at det kun var for hotelgæsterne; jeg vidste slet ikke, at det er åbent for alle. Men her er jo rigtig flot!”

Ibis Styles Hotel på sivegaden og Ragu i Field’s tilbød ud over vinsmagning 20% rabat på et måltid, når man havde billet til vinsmagningen.

Hvad har man lov til i Ørestad?

Flere af de idéer, som forretningerne, der deltager i BID Ørestad har, kræver brug af udendørsarealer i Ørestad. Derfor var medarbejdere fra Teknik- og Miljøforvaltningen og Grundejerforeningernes Sekretariat (GFS) inviteret med til seneste BID-møde. GFS-Ø deltog med to medarbejdere og Københavns Kommune stillede med fem medarbejdere med ansvar for områder som skiltning, udendørsservering, arrangementer og gadesalg. Det gav mulighed for at få svar på mange spørgsmål og forklaring på, hvordan tingene hænger sammen, og hvor man kan søge om hvilke tilladelser.

Både GFS-Ø og kommunen viste stor interesse for at samarbejde om at skabe liv på gaden inden for de gældende love og regler og fortalte, at de gerne rådgiver om, hvordan et forslag kan tilpasses, så det bliver muligt at give tilladelse til det. Jo mere konkret et forslag er, desto lettere er det for dem at give tilladelse eller gode råd til, hvordan en tilladelse kan opnås.

Et samarbejde under udvikling

Det allervæsentligste resultat af BID’et er, at de forretningsdrivende i Ørestad City lige så stille lærer hinanden at kende. Der afholdes samarbejdsmøder hver 4.-6. uge, og det giver de deltagende virksomheder mulighed for at få fornemmelse af hinanden og opbygge den tillid, der skal til for at samarbejdet kan fortsætte, også efter at BID er slut. BID facilitatorerne påpeger, at BID forløb som regel lige så stille skaber en ændring i forretningernes tankegang, så de naturligt tænker i at involvere nogle af de andre, når de har en idé. Dermed kan initiativerne skabe større opmærksomhed og komme flere til gode – og ikke mindst skabe mere liv og handel i gadeplan.

Hver forretning kan tage sine egne initiativer, men BID Ørestad City gør det muligt for flere at gå sammen om større tiltag, som det ville være svært for en enkelt at stå for. Virksomhederne arbejder hen imod endnu en vinsmagning fra butik til butik med udgangspunkt i de erfaringer, de gjorde sig ved det første event. På tegnebrættet ligger også planer om aftner med udendørs biograf i Byparken og måske et cykelløb, og endnu flere idéer er i luften. Det kræver bare samarbejde på tværs at gøre det til realiteter, og det samarbejde er nu så småt i gang.

Perspektiv: Innovationsdistrikter og deres fremtidige rolle

Ørestad Innovation City Copenhagen – ordene betegner ikke bare ØICC og vores arbejde, men også det faktum, at Ørestad er karakteriseret som et innovationsdistrikt. ”Innovationsdistrikt” er et begreb man anvender i byudvikling om områder med potentiale for innovation, der er kendetegnet ved følgende tre ting: Fysiske aktiver, økonomiske aktiver og netværksmuligheder.

Innovationsdistrikter opstår i områder, hvor vidensinstitutioner, virksomheder og startups ligger tæt på hinanden, hvor der er en understøttende infrastruktur og et levet liv. Nutidens innovationsdistrikter ligger i dag tæt på eller som del af storbyer og ikke som tidligere f.eks. Silicon Valley, der blev placeret uden for lands lov og ret.

Mange af nutidens komplekse udfordringer, f.eks. grøn energi, nye boligformer, samspil mellem by og natur kan kun løses gennem innovative løsninger. For at finde frem til disse er der behov for samspil mellem forskellige fagligheder, vidensområder og sektorer, og det er netop det et innovationsdistrikt byder på.

ØICC har løbende igennem årene sparret med The Global Institute on Innovation Districts (GIID), der er de førende eksperter inden for innovationsdistrikter. De har for nylig udgivet en artikel om innovationsdistrikters fremtid, hvor de argumenterer for, at distrikterne er mere relevante end nogensinde før.

Verden er i forandring – innovationsdistrikter er mere relevante end nogensinde

Bruce Katz (Founding Director af Nowak Metro Finance Lab, Drexel University) og Julie Wagner (Præsident for The Global Institute on Innovation Districts) er ophavsmændene til begrebet innovationsdistrikt, som de har beskæftiget sig med i en lang årrække. De oplever, at det unikke ved innovationsdistrikter er, at de drager fordel af at kunne udnytte den fysiske nærhed, tilgængelighed, gåafstand og tæthed i et område. Det er en tilgang, som vi i ØICC oplever på daglig basis og er med til af facilitere gennem vores netværk, arbejdsgrupper mm.  

Katz og Wagner fremhæver i deres nye artikel, at det sidste årti og pandemien kun har været en smagsprøve på det, der kommer, og at nye makro-kræfter gør innovationsdistrikter aktuelle end nogensinde før: 

“Large macro forces – the de-risking of global relationships, the decarbonization of the economy and the need to diversify talent – are transforming the role and relevance of innovation districts.”

Fælles for de tre makro-kræfter er, at de kræver innovation. Dette gælder både inden for teknologi, finansielle produkter, vejledende politikker, business-processer og i samarbejder mellem universiteter, virksomheder, iværksættere, investorer, serviceudbydere, arbejdsmarkedet, regeringer og tilstødende lokalsamfund.

Ørestad er som innovationsdistrikt en værdifuld platform for innovation, fordi forskellige aktører kan gå sammen om at opfinde, teste, tilpasse og udvikle prototyper på mange forskellige løsninger inden for en bred pallette af dimensioner, specialiserede sektorer og stakeholders.

Urban Insights Data Lab er et godt eksempel på et projekt i Ørestad, hvor bydelen tydeligt danner ramme for innovation. Projektet har til formål at omsætte data til et brugbart værktøj, der er målrettet byudvikling. Data skal her gøre det muligt at kvalificere den måde, vi udvikler og designer byer på. Ørestad er pilot for dette projekt, som ikke kun skal komme bydelen eller København til gode, men potentielt bidrage til løsninger, der opskaleres på nationalt plan. 

Katz og Wagner beskriver en ny bølge af innovationsdistrikter, som får momentum af de store strukturelle forandringer, der er undervejs i den globale økonomi:

”Today, our analysis reveals there are over 150 districts emerging and evolving worldwide, pursuing ambitious agendas to become multipliers of growth, unlocking unique R&D and place-based assets.”

Innovationsdistrikter i verden, kilde: GIID

Hvordan kan innovationsdistrikter håndtere de nye makro-kræfter?

De-risking handler om regioners forsøg på at reshore (hjemflytning af produktion til oprindelseslandet), nearshore (uddelegering til nærliggende lande/regioner/byer) og smartshore (en kombination af shoring-modeller baseret på netværk) som reaktion på ustabile markeder og geopolitiske stridigheder. Det handler med andre ord om at sikre sig forsyningssikkerhed på nye måder – blandet andet gennem nye samarbejder.

Disse samarbejder findes også i Ørestad, hvor ØICC gennem eksempelvis Ørestad Energy Flexlab arbejder hen mod, at bygningerne i distriktet kan dele energi på tværs af matriklerne.

Decarbonization drejer sig om tidens tendens til at øge investeringer i løsninger og systemer, der reducerer belastningen på miljøet. Det handler eksempelvis om energiomstilling og om designet, brugen og placeringen af bygninger.

Ørestad er på mange måder blevet et eksempel på et innovationsdistrikt, hvor aktører på tværs af sektorer, specialiseringer og kulturer går sammen om at skabe en større positivt effekt på miljø og klima. Dette gælder eksempelvis, når der på tværs af ØICC’s medlemmer arbejdes på initiativer for bedre biodiversitet i bydelen.

Diversify talent betegner tendensen til, at byer og regioner søger nye måder at vækste lokale talenter gennem nye former for uddannelse og træning. Formålet er her at ruste lokale til at blive den fremtidige arbejdskraft.

I København viser det sig blandt andet ved, at vi er afhængige af udenlandsk arbejdskraft. Det prøver vi i Ørestad og ØICC at understøtte med et fokus på samarbejde på tværs af regioner, og udvikling af samarbejder med blandt andet interesseorganisationer og virksomheder i Sverige.

Ørestads beboere består især af børnefamilier, unge voksne og expats (udenlandske tilflyttere, der er kommet til København for at arbejde). Her arbejdes der i Ørestad innovationsdistrikt også på at skabe en kultur og fleksibilitet for expats, der gør det attraktivt at blive. Konkret handler det blandt andet om at skabe partnerskaber om fleksible bosætningsløsninger og gode sociale forhold, der styrker expats’ tilknytning til og trivsel i Ørestad.

Ørestad set fra syd, kilde: ØICC

Ørestad tager del i udviklingen

Der er ingen tvivl om, at innovationsdistrikter er kommet for at blive. Med deres hyperlokale og silonedbrydende tilgang er det hér, man kan kaste sig over de vilde problemer og udfordringer, som samfundet står over for i dag og finde løsninger i fællesskab. Samtidig er de også steder, hvor man kan bo, arbejde og dyrke sin fritid inden for et fysisk overskueligt område, der er let at komme rundt i.

Ørestad blev født som innovationsdistrikt, da alle de rigtige faktorer var til stede. Det er de fortsat, men innovationsdistriktstankegangen og fokus på den skal holdes i live og aktørerne til ilden. Det sker ved, at man til stadighed byder sig til, tænker på tværs og bruger stedets potentiale i endnu højere grad. Det arbejder vi på at understøtte i ØICC på daglig basis og ser frem til, at endnu flere i Ørestad kaster sig ind i innovationsdistriktets muligheder, så vi kan holde fanen højt i fremtidens innovationsdistrikt.

Du kan læse hele Katz og Wagners artikel her: https://www.giid.org/the-next-wave-of-innovation-districts/

Nyt initiativ vil skabe liv i gadeplan

Hvordan skaber vi mere byliv i Ørestad? Det spørgsmål er blevet stillet utallige gange og har været genstand for mange samtaler igennem tiden. Med ’BID Ørestad City’ er ØICC gået sammen med virksomheder i gadeplan i Ørestad City for nu at omsætte tale til handling.

Vinsmagning på tværs mellem butikkerne, skiltning på centrale offentlige steder, og gensidig reklame for hinandens events er nogle af de idéer, som kom på bordet, da virksomhederne mødtes til BID Ørestad City’s kick-off-møde i januar. Mange af virksomhedsejerne havde ikke talt med hinanden før, og netop dette vil BID (Business Improvement District) komme til at rette op på. Gensidigt kendskab til hinanden og samarbejde om at styrke handlen gennem praktiske tiltag er kernen i BID.

Disse og andre greb gør, at BID Ørestad City kommer til at skabe opmærksomhed om Ørestads skjulte perler lige rundt om hjørnet, så flere opdager dem, slår vejen forbi og får glæde af de gode oplevelser, der bydes på.

En metode for genoplivning af handelsområder

BID er et koncept, som med succes er blevet gennemført i mange butiksområder, der mangler handlende og liv på gaden. BIDdanmark, som har drevet BIDs i 35 områder rundt om i landet, faciliterer også processen i BID Ørestad City. ØICC har taget initiativ til projektet, som vil køre over 3 år og er delvist finansieret af Københavns Kommune, men afhænger af lokale virksomheders støtte til de konkrete tiltag.

Mikkel Niess, direktør for BIDdanmark, startede kick-off mødet med at fortælle, at han og hans makker Michael Møller begge har mange år i detailbranchen bag sig. Deres tilgang baserer sig på handling frem for snak. ”Som regel er to tredjedele af deltagernes idéer lette at omsætte til virkelighed, og vi plukker de lavthængende frugter først, så alle i bydelen kan opleve, at der sker noget. De større projekter afprøver vi som midlertidige tiltag først, så vi kan se, om de virker efter hensigten, og hvis de er en succes, vil kommunen eller omkringliggende virksomheder som regel gerne være med til at finansiere noget permanent.”

Perspektiver for de små erhvervsdrivende

Deltagerne på kick-off mødet var meget positive over, at BID er startet op i Ørestad City.

”Efter et super spændende møde med BIDdanmark, glæder jeg mig allerede til næste kapitel af vores samarbejde og til at bidrage til at løfte Ørestad til nye højder gennem passioneret byudvikling” skrev Belinay Dölek på LinkedIn efter mødet. Hun er sammen med sin mand Baki ejer af Bellas Coffee Lab og Bellas Coffee Cup. ”Min begejstring for styrkelsen af samarbejdet i bydelen og vores fælles indsats for at skabe levende bymidter er en drivkraft i mit engagement. Jeg ser især frem til at observere, hvordan disse initiativer vil påvirke og gavne min forretning Bellas Coffee Lab. Som en dedikeret deltager i denne transformative rejse, er jeg overbevist om, at vores samarbejde ikke kun vil forme byen, men også have positive implikationer for min virksomhed. Lad os sammen skabe en spændende fremtid, hvor bæredygtig byudvikling og erhvervsvækst går hånd i hånd.”

Bellas Coffee Lab – en af Ørestads skjulte perler

Der er mange unikke butikker og spisesteder rundt om i Ørestad, men de fleste opdager man kun, hvis man som beboer eller medarbejder i bydelen vandrer lidt væk fra sin sædvanlige rute. Sådan et sted er Bellas Coffee Lab, der ligger på en af de nye gader i Bella Kvarter.

Bellas Coffee Lab er Ørestads eneste kafferisteri. De importerer selv deres bønner fra kaffebønder, der driver forsvarlige landbrug med bæredygtig, håndplukket kaffe og også ofte tager et socialt ansvar, fx i forhold til udsatte kvinder eller at bevare regnskoven. ”Vi har 20 forskellige slags bønner, så der er smagsnoter til alle ganer – fruity, spicy, syrlig… uanset hvilken smag, man har lyst til, har vi noget, der passer,” fortæller Baki Dölek, der er ophavsmand til Bellas Coffee Lab og i sin tid selv tegnede og byggede Bellas Coffee Cup, som står i Byparken. ”Mit liv handler om kaffe nu. Jeg bliver kaldt ”kaffemanden”, og lige som en sommelier kan beskrive og anbefale sine forskellige vine og fortælle historien bag dem, kan jeg beskrive mine kaffer helt ned i detaljen.”

I det lille kafferisteri kan gæsterne nyde deres specialkaffe til en croissant, og Bellas Coffee Lab sælger også sin kaffe i poser til hjemmebrygning. ”Der er mere efterspørgsel på vores kaffe, end vi kan imødekomme, så til sommer køber vi en større kafferister, så vi også kan begynde at sælge til de virksomheder i nærheden, der har efterspurgt kaffen til brug for deres medarbejdere. Vi har også en vision om at gøre det muligt at have flere gæster ved hjælp af varmelamper udenfor og at lade kunder være med ”behind the scenes” i kafferistningen, så de kan få deres egen private label på den kaffe, de har været med til at riste.”

En treårig horisont

BID Ørestad City vil i løbet af de kommende tre år opbygge og konsolidere et samarbejde mellem detail- og servicehandlen i gadeplan, så virksomhederne i fællesskab kan tage initiativer, der styrker handelslivet og dermed bylivet i bydelen. Efter de tre år vil de involverede aktører have så fasttømret et samarbejde, at de kan fortsætte uden BID.

”Lige nu kender de erhvervsdrivende slet ikke hinanden,” fortæller Mikkel Niess. ”Når vi får sat de første tiltag i gang, og virksomhederne kan se, at der sker noget, så får endnu flere lyst til at være med. BID er en sammenhæng, hvor virksomhederne kan støtte hinanden og tage større initiativer sammen, som ingen af dem har tid og ressourcer til at iværksætte alene. Desuden arrangerer mange af butikkerne allerede events selv, og her kan de være med til at reklamere for hinandens events og finde måder at samarbejde på, så folk, der færdes i området, bliver opmærksomme på alt det, der sker.”

Startups som del af Ørestads økosystem

Idéen til en startup, Meeo, bliver pitchet. Foto: ITU

Startups spiller en væsentlig rolle i et samfund, der ønsker at være i front med innovationen, for iværksættere kan forfølge deres idéer uden at være bundet af de strukturer, der kendetegner mange større virksomheder. For at videreudvikle Ørestad som Innovationsdistrikt har vi fokus på at styrke fødekæden, så samarbejdet mellem studerende, startups og etablerede virksomheder med tiden kan blive stærkt, naturligt og ubesværet. To af ØICC’s medlemsorganisationer, IT-Universitetet og Symbion er i gang med at opbygge et samarbejde, som kan være til inspiration for andre.

Direktør Peter Torstensen fra Symbion/Accelerace og CEO Nikolaj Oppermann fra ITU Business Development fortæller om deres samarbejde om at skabe et godt startupmiljø for studerende. Community Manager Marianne Bateson fra Symbion, der huser hundredvis af startups og SMVer, og Matas Sabalas, Manager af ITUs BUILD Lab, fortæller om deres arbejde med at give studerende mulighed for at lave opgaver, der bruger startups og SMVer som cases. I de små virksomheder kan de studerende nemlig gøre en stor forskel og måske med tiden overgå til en rolle som ansat med stor bredde og indflydelse.

Fordelen i et stærkt startup-miljø

ITU Business Development har til formål at skabe en stærkt startup miljø på ITU, så flere studerende får lyst til iværksætteri. Accelerace kører dels acceleratorprogrammer for startups, har dels udviklet en platform med en toolbox til formålet og investerer derudover også i tidlige startups. De to organisationer fik formaliseret deres samarbejde lige inden vinterferien.

Direktør Peter Torstensen, Symbion og Accelerace, og CEO Nikolaj Oppermann, ITU Business Development

”Vi arbejder på at styrke en startup-tankegang sammen med andre, der vil det samme, og bygge en fælles metode baseret på, hvad der får startups til at lykkes,” fortæller Peter Torstensen. ”Det er vores mission at skabe næste generation af succesfulde entreprenører. ”En tredjedel af de startupprojekter, der kommer til Accelerace, stammer fra universiteterne, så derfor giver det god mening at styrke dette samarbejde. Af samtlige studerende på landets universiteter er det dog kun 1-3%, der har lyst til at gå i gang med iværksætteri, så vi er ved at opbygge samarbejde med flere universiteter for at få en kritisk mængde af iværksættende studerende, så vores koncept hele tiden kan forbedres.”

På ITU er fokus på at hjælpe med opbygning og udvikling af startups blevet skærpet. ”Når man arbejder med iværksætteri, får de studerende opbygget kompetencer, de kan få gavn af uanset den videre karrierevej,” konstaterer Nikolaj Oppermann. ”Dels styrker det éns innovationsevne, dels arbejder man som del af et team, og de kompetencer er meget værdifulde og kan tages med efter uddannelsen, uanset om man går videre som iværksætter eller bliver ansat et sted. Man lærer at bruge sin faglighed til at skabe værdi, som andre vil betale for.”

I fællesskab vil Accelerace og ITU styrke økosystemet omkring iværksættere. På ITU er man ved at opbygge en struktureret tilgang til at støtte op om de studerende eller forskere, som går og brygger på en idé til et produkt eller en service. Her kan interesseskabende events fra Accelerace være med til at gøre de unge opmærksomme på, at løse idéer godt kan føres videre til handling. Derefter kan ITU hjælpe dem med at udvikle idéen videre og skabe et community, hvor studerende kan støtte hinanden i processen. De idéer, der bliver faste nok til at blive taget videre, kan komme til Accelerace eller andre virksomheder og blive videreudviklet og tryktestet. Hvis de ender med at blive tilstrækkeligt gode, kan fx Accelerace skyde ”pre-seed” penge i projektet, altså den allerførste lille investering, der giver en startup chancen for at udvikle sig.

Virksomheder kan spille sammen med startups på flere måder

Membership flexpladser for startups i Symbion. Foto: Symbion

Selvom Accelerace har et særligt tilbud til startups med sit acceleratorprogram, som løbende forbedres for at opbygge de grundlæggende, universelle kompetencer, som startups har brug for, kan andre virksomheder også få glæde af at samarbejde med iværksættere. Ud over universelle kompetencer har startups generelt også behov for at tappe ind i lokale eller branchespecifikke kompetencer, og her kan alle virksomheder være med til at styrke økosystemet. I Tyskland har BMW fx oprettet en ”startup garage”, hvor faciliteter stilles til rådighed for startups, og BMW tilbyder sig som sparringspartner, vel at mærke uden at gøre krav på de resultater, som iværksætterne kommer frem til. BMW har fundet ud af, at den agilitet, som startups har, giver gode inputs til den store virksomhed, og bare det at være i første række som aftager af løsningerne, giver BMW værdi for pengene.

Accelerace arbejder med sin platform hen imod at kunne tilbyde alle gratis adgang til ”ideation” fasen, hvor idéerne udvikles fra løse tanker til reelle koncepter. De satser også på at få tilstrækkeligt med volumen af både iværksættere, virksomheder og fundere på deres platform til at kunne matche virksomheder med startups, som kan have glæde af hinanden – med tiden måske ved brug af AI.

ErhvervsPhD-ordningen giver også en oplagt mulighed for, at virksomheder kan skabe gode forbindelser til universiteter og forskning, fortæller Peter Torstensen. ”Vi ansatte i sin tid en ErhvervsPhD i Accelerace, og vi havde ikke forventet, at hun skulle udvikle en hel venture-model. Men hun kom med et videnskabeligt grundlag og en metode og fandt frem til interessante data om, hvad der kan læres, og hvad der ikke kan. Hendes arbejde blev på mange måder grundlaget for Accelerace og gav et enormt afkast på den lange bane – jeg tror godt, jeg kan sige, at det er den bedste investering, vi har lavet.”

Konkrete udfordringer efterlyses

Når virksomheder ønsker at samarbejde med studerende, er der nogle ting, de skal være opmærksomme på. ”De studerende er her jo primært for at studere,” siger Nikolaj Oppermann, ”og der er forskellige meninger om, hvordan de bør bruge deres tid ud over studierne. Derfor skal projekter med virksomheder være meget konkrete og lette at vælge til, for ellers drukner de i alle de tilbud, som de studerende får. Man skal først og fremmest huske, at de studerende ikke er gratis konsulenter, men nogen der kan komme med innovative indspark. Man skal opstille en præcis udfordring, som hverken er for overordnet eller for detaljeret, og man skal være tydelig om, hvad man som virksomhed vil have ud af samarbejdet. Det kan ikke være alt for kortsigtet, og det må ikke kræve for meget domæneviden, men til gengæld skal man sigte efter at få innovative forslag til løsninger.”

Matas Sabalas, Manager af ITUs BUILD Lab, og Community Manager Marianne Bateson fra Symbion

Disse udfordringer er meget genkendelige for Marianne Bateson, Symbion, og Matas Sabalas, ITU, som kom i kontakt gennem ØICC og søger at etablere et tættere parløb. Deres fokusområde er at skabe samarbejde mellem studerende og startups eller SMVer med studieprojekter som omdrejningspunkt.

”Studerende henvender sig sjældent til startups og SMVer, fordi de ikke kender til dem,” fortæller Marianne. ”Men netop i de helt små virksomheder kan studerende virkelig være med til at gøre en forskel – og også potentielt skaffe sig et job.” ”Udfordringen er, at virksomhederne bliver nødt til at gøre det meget klart og tydeligt, hvad de har behov for fra de studerende, og så skal det også passe ind i studieplanen,” kommenterer Matas, ”så jeg er ved at udforme en ultrakort præsentation, hvor virksomhederne med et øjekast kan se, hvilke typer opgaver de studerende kan være med til at løse som del af deres uddannelse.”

Startups er meget dynamiske og udvikler sig hurtigt. Det gør dem interessante ift. research, men det betyder også, at studerende skal acceptere, at deres researchspørgsmål udvikler sig i løbet af projektet. Det kan godt virke skræmmende, især når iværksætterne ikke altid har så meget tid at bruge på at være mentorer for de studerende. På den måde er det lettere, om end ikke helt så spændende, at lave opgave sammen med SMVer, for de er lige kommet skridtet videre og er mere etablerede.

Et nyt mindset bygges op et skridt ad gangen

Matchmaking mellem virksomheder og studerende på ITU. Foto: ITU

ØICC har med Erhvervs-Akademisk Samarbejde taget de første skridt til at opbygge en struktur, som skal gøre det lettere for virksomheder at række ud til relevante studerende med opgaver. Men der er behov for, at flere får kendskab til muligheden og benytter sig af den. Og det tager tid. ”En struktur kommer ikke til at virke ordentligt, før vi har skabt en kritisk masse, som har et mindset omkring iværksætteri og samarbejde mellem studerende og virksomheder,” siger Marianne Bateson. ”Og sådan et mindset skal opbygges fra bunden af, relation for relation. Når vi har skabt succesrigt samarbejde mellem en håndfuld af virksomhederne på Symbion og en håndfuld studerende, vil de lige så stille begynde at foreslå det til andre som en mulighed, man kan gøre brug af. ”Vi skal skabe små succeshistorier som skaber ringe i vandet. Lige nu er det i høj grad sådan, at jeg skal håndplukke relevante virksomheder, og Matas skal håndplukke relevante studerende.

”Både på ITU og på andre universiteter mangler der ofte et tydeligt sted, hvor virksomheder kan henvende sig. Jeg er sådan et punkt for ITU’s Business IT, men det er endnu ikke tilfældet på de andre studielinjer.” Derfor opbygges samarbejder stadig relation for relation, men hver relation er med til at danne grundlag for et stærkere økosystem.

Marianne og Matas ser for sig, at samarbejdet med ITU kan resultere i, at flere studerende kaster sig over projekter med startups og SMVer. De har mulighed for at bruge Symbions lokationer og faciliteter som base, hvilket kan give de studerende en oplevelse af stemningen og dynamikken i et miljø af helt spæde såvel som små og mellemstore virksomheder.

Kort og godt

Fødekæden omkring startups in Ørestad er i sin helt tidlige vorden. Der er indsatser både ift. at gøre det lettere for studerende at forsøge sig som iværksættere, og for at koble startups sammen med studerende omkring konkrete udfordringer. Også store virksomheder kan spille med ved at tilbyde startups plads og en grad af mentorskab i deres virksomhed. På nuværende tidspunkt knyttes kontakterne én for én og grundstenene for en fremtidig struktur, der kan lette processen, bliver langsomt lagt. Som Nikolaj Oppermann og Peter Torstensen siger: ”Vi er på en rejse sammen.”

Som innovationsdistrikt har Ørestad en mulighed for at skabe flere tætte relationer mellem startups og virksomheder og understøtte den vigtige fødekæde.  ØICC opfordrer til, at endnu flere melder sig på rejsen, og faciliteter gerne møder eller events, hvor samarbejdet kan udvikle sig.   

Hackathon om visualisering af store mængder bydata

I starten af marts havde Urban Insights Data Lab en challenge med på det verdensomspændende og meget anerkendte AEC Hackathon, som afholdes forskellige steder på kloden og i år for 5. gang fandt sted i Bloxhub. Håbet var, at et team på hackathonet ville komme frem til en god løsning på, hvordan de store mængder data, som Urban Insights Data Lab arbejder med, kan visualiseres på en brugbar og fleksibel måde. Dette håb blev indfriet: Der kom en godt bud på en løsning og også brugbar feedback fra teamet Urban Hackers, der arbejdede på vores challenge. Teamet bestod af to ingeniører, to softwareudviklere og to arkitekter.

Bevægelser blandt befolkningsgrupper i Ørestad

AEC Hackathon
AEC (Architecture, Engineering, Construction) Hackathon blev startet i 2013 for skabe mulighed for, at de, der arbejder med vores byggede miljø, kan samarbejde på tværs af fagligheder med banebrydende teknologier. Det er hurtigt blevet et fællesskab af innovative aktører med fokus på alle elementer i det byggede miljø, ikke kun AEC.

Udfordringen fra Urban Insights lød på, hvordan man kan kombinere data på nye måder med henblik på at skabe nye indsigter for byudvikling – og hvordan dette kan blive visualiseret, så det er enkelt at gå til. Teledata og socioøkonomisk data fra Ørestad City og Syd blev brugt som udgangspunkt.

På denne baggrund udviklede Team Urban Hackers et demoværktøj med et kort over Ørestad, som ved hjælp af forskellige farver viser, hvornår folk forlader eller opholder sig i bydelen i en periode på 24 timer. I løbet af ugedagene er der fx omtrent 60%, der bliver i Ørestad, mens det i weekenden er mere end 80%. Man kan også klikke på forskellige indikatorer og blandt andet sortere efter aldersgrupper, så man fx kan se, hvornår de unge opholder sig mest i Ørestad, eller hvornår pensionisterne tager herfra. Dermed giver værktøjet – selv på demostadiet – en visuel indikation af, hvem bydelen skal have øje for på forskellige tidspunkter af døgnet.

Nye perspektiver

Slide fra Team Urban Hackers præsentation.

Team Urban Hackers kommenterede, at det vil være brugbart med data, der er opdelt på mindre geografiske områder. Dette vil kunne vise et mere nuanceret billede af hvordan bydelen bliver brugt af borgerne. Denne data findes allerede, men udfordringen med at fokusere på et lille område er, at man mister mange oplysninger, fordi der af anonymitetsårsager kun vises data, når tilstrækkeligt mange mennesker bevæger sig på samme måde. I Urban Insights Data Lab udvikler vi netop nu nye datamodeller, som giver mulighed for mere nuancerede analyser til gavn for et bedre byliv for borgerne.

En anden type data, som teamet efterlyste, er hvor folk tager hen, når de forlader bydelen – eller bevæger sig fra én del af Ørestad til en anden. Hvis folk typisk tager til de samme områder, giver det udgangspunkt for at undersøge, hvad disse områder har at byde på, som man ikke finder lokalt i Ørestad. Det vi fx kunne vise, om befolkningsgrupper fra et område bruger deres fritid på at tage til grønne områder eller til særlige events eller andet. Denne type data er 3Insights allerede ved at udvikle som led i Urban Insights, fordi flere caseejere og kommuner, der deltager i projektet, også har ønsket denne slags indsigter med henblik på at få svar på deres spørgsmål.

Team Urban Hackers.

”Jeg valgte denne challenge, fordi det er spændende at finde ud af, hvordan mennesker bevæger sig på baggrund af al den data, der ligger, og hvordan vi så kan bruge de eksisterende værktøjer til at vise disse bevægelser,” fortæller en af deltagerne. ”Men desværre kan man ikke umiddelbart koble data om bevægelse med data om socioøkonomiske forhold.” Grundet GDPR kan man ikke se, om der eksempelvis er særlige bevægelsesmønstre for folk med høje eller lave indkomster. Derimod kan er Urban Insights i gang med at sammensætte data fra forskellige kilder, så man kan beskrive gennemsnitspersonen i et område, og hvilke interesser, forbrugsmønstre, uddannelsesniveau og indkomst et bestemt områdes beboere typisk har. Dette vil give information, man hidtil ikke har haft, og som vil være meget værdifuldt i forbindelse med byudvikling af enhver slags. Datareglerne betyder, at man aldrig får data, der kan spores til specifikke personer; der skal altid være så mange i en gruppe, at resultaterne er anonyme, ellers vises den data ganske enkelt ikke.

Endnu et skridt hen mod et datakollaborativ

Urban Insights Data Lab
Gennem samarbejde med kommuner, dataudbydere og virksomheder med cases, arbejder projektet Urban Insights Data Lab på at opstille en datamodel og forretningsmodel for et not-for-profit datakollaborativ. Datakollaborativet vil kunne hjælpe både kommuner og andre byudviklere med at få fat i den relevante data fra forskellige kilder til en overkommelig pris, så de sammen kan skabe data-drevne løsninger for bæredygtig byudvikling. Projektet vil styrke muligheden for at skabe grønne, sunde og levende byer. Urban Insights Data Lab støttes økonomisk af Realdania og case-ejerne og drives af en projektgruppe med ØICC som projektejer.

Peter Bjørn Larsen fra ØICC’s medlem Smart City Insights er projektleder på Urban Insights Data Lab. Han er meget tilfreds med resultatet af hackathonet. ”Dels har vi nu en tidlig prototype på et konkret produkt, som ville kunne visualisere data på en brugbar måde,” siger han. ”Det var rart med nye øjne på projektet og indspark til en ny model for specielt teledata. Desuden har det bekræftet, at den data, som Urban Insights er ved at tilvejebringe fra dataleverandører, svarer til behovet, så et kommende datakollaborativ vil kunne levere det, der efterspørges af kommuner og byudviklere for at få nye og relevante indsigter til mere bæredygtige løsninger. Jeg fik også mødt en deltager, der arbejder med smart cities i Finland, og som også vil komme med sit bud på en løsning på vores challenge. Så alt i alt, en weekend godt givet ud.”

AVLU: En stærk medspiller for udvikling

Foto: AVLU

Amager Vest Lokaludvalg – der til dagligt går under det mere mundrette ”AVLU” – er hele Amager Vests og dermed også Ørestads politiske nærdemokrati. ”På ØICC’s møder og ved andre lejligheder har jeg talt med ledere fra erhvervslivet i Ørestad, og det viser sig, at vi har mange fælles interesseområder,” siger AVLU’s forperson Kresten Thomsen.

Trivsel og gode vilkår for borgerne

Amager Vest
Indbyggertallet i Amager Vest er 87.000, og dermed har bydelen en betydeligt større befolkning end Esbjerg, som er Danmarks 5. største by med 72.000 indbyggere. I 2030 vil Amager Vests befolkning være oppe på 120.000 og dermed på størrelse med Aalborg, landets 4. største by.

AVLU er som Københavns 11 andre lokaludvalg nedsat af borgerrepræsentationen og er rådgivende organ for Københavns Kommune. Udvalget består af en repræsentant for hvert parti i borgerrepræsentationen såvel som 16 medlemmer, der er valgt af og blandt samtlige Amager Vests foreninger. Alle arbejder frivilligt med det formål at skabe de bedste vilkår for beboerne i Amager Vest.

”Vores selvforståelse er, at vi er borgernes ambassadør i forhold til Københavns Kommune. Vi bor i denne del af byen og ved, hvad der rører sig, så vi gør vores yderste for at påvirke udviklingen i bydelen i en retning, der skaber trivsel for borgerne,” siger Kresten Thomsen. AVLU’s arbejde består dels i at give høringssvar til kommunen, dels i at reagere på borgernes henvendelser om konkrete udfordringer eller ønsker, og så har udvalget 4 millioner kroner til uddeling til foreninger eller projekter og iværksætter af og til også egne projekter.

Formand for AVLU, Kresten Thomsen

”Vi søger at bruge vores midler sådan, at det skaber mest muligt netværk og samarbejde på tværs af bydelen,” fortæller Kresten Thomsen. ”Ørestad er at kvarter, hvor folk gerne vil skabe ting selv, og dér er vi gået ind og har støttet foreninger, som har haft brug for en hjælpende hånd. Men vi vil også gerne have, at folk bliver opmærksomme på, at der er faciliteter og ressourcer i andre dele af Amager Vest end lige den del, hvor de selv bor. Ørestadsborgere kan fx også gøre brug af Sundby Idrætspark, selvom den ikke ligger i Ørestad.”

Et stærkt samarbejde om fremtiden

Bydelen Amager Vest, som Ørestad er del af. Illustration fra AVLU

AVLU arbejder i høj grad gennem borgerinddragelse, og ØICC kan nyde godt af, at AVLU er i løbende dialog med borgerne i Ørestad. Når det drejer sig om at gøre Ørestad til et attraktivt sted, ikke bare at bo, men også at arbejde, er beboerne helt centrale, da bylivet og stemningen i byen er noget af det, der tiltrækker folk.

Infrastrukturen har også AVLU’s bevågenhed med henblik på at sikre, at trafik til og fra Ørestad kan glide optimalt i fremtiden. For eksempel er Vejlands Allé allerede nu overbelastet i myldretiden – endnu inden Fælledby er bygget – så AVLU arbejder på at få Københavns Kommune til at udvikle en løsning. ”Ellers ender det med, at eneste farbare vej til Ørestad i bil er via motorvejen,” bemærker Kresten Thomsen, som særligt er glad for det gode samarbejde, AVLU og Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) har fået opbygget. ”Når forvaltning og lokaludvalg arbejder sammen, fører det til bedre og billigere løsninger, og det har TMF fået blik for.”

Foto: AVLU

Kresten glæder på AVLU’s vegne til gennem ØICC at få bedre kontakt til både erhvervslivet og universiteterne i Ørestad. ”I ØICC har jeg mødt nysgerrige og dynamiske erhvervsfolk, som har konstateret, at det er i deres virksomheders interesse at se på deres omgivelser, og hvordan kvarteret fungerer. I ØICC’s fællesskab vil vi kunne løse mange af de lokale udfordringer i Amager Vest selv, men sammen står vi også som en særdeles stærk stemme i kommunikationen med politikerne, fordi erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og lokaludvalg her arbejder sammen om noget. Det kan være om trivsel eller infrastruktur, men det kan også være om behovet for kompetenceudvikling. På hele Amager med 220.000 indbyggere er der fx ikke en eneste erhvervsuddannelse – man skal til Vestegnen for at få sådan én. Er det tilfredsstillende for de lokale virksomheder, eller skal der gøres noget ved det?”

ØICC byder AVLU hjerteligt velkommen og glæder os et tættere samarbejde.

ZOKU: En oase på toppen af Ørestad

Det ligner mest indgangen til en almindelig beboelsesejendom omme bag ved Føtex, men efter en tur i elevatoren op til 5. sal træder man ind i en helt anden verden. Her er lyst og luftigt og fuldt af planter, en oase på den øverste etage med udsigt over tagene ind mod Københavns centrum. Her er plads til at slå sig ned på bænke og stole både indenfor og udenfor på de små terrasser. Når man bevæger sig ned ad gangen med glastag, kommer man til en stor dagligstue med en velforsynet bar og café i midten og hyggelige kroge rundt omkring. Kvinden i baren spørger med det samme, om hun kan hjælpe med noget.

Hotel med sans for fællesskab

En typisk lejlighed i ZOKU. Foto: ZOKU

ZOKU er japansk for ”familie” eller ”stamme”, og det er netop oplevelsen af at være del af et community og føle sig hjemme, som ZOKU byder på. Det er et hotel, som er særligt indrettet til long-stay gæster og moderne digitale nomader, som skal have et sted at bo og faciliteter til at arbejde i nogle måneder. Tagetagen giver mangfoldige muligheder for co-working spaces, hvor man kan arbejde eller holde møder, og ”værelserne” er små lejligheder indrettet efter 'Tiny House'-konceptet med plads til det hele: køkken, badeværelse, opholdsstue i grundplan og et afskærmet soveværelse på en hems. Der er tilmed ”art swap”, så gæsterne kan skifte billederne i deres lejligheder ud med andre, som de bedre kan lide, og alle billederne er malet til ZOKU af kunstnere, der har boet her.

Den fælles dagligstue på “taget”. Foto: ZOKU

ZOKU følger ikke de sædvanlige normer for hoteller. Her kan man bo og arbejde og endda skabe fællesskaber med andre gæster til de ugentlige langbordsmiddage eller i dagligstuen. Her er ingen reception og ingen tjenere, men folkene i baren kan hjælpe med alt fra indtjekning, over en drink, til rådgivning om, hvordan man får fat i et sygesikringskort, når man lige er flyttet til Danmark og bor i ZOKU, mens man leder efter en permanent bolig.

50% af ZOKUs gæster bor der i mere end to måneder, og teamet er trænet til at være venskabelige og hjælpe til at skabe community for de gæster, som ønsker det. Vagtplanen er endog indrettet efter, at der skal være tid til hyggesnak med gæsterne, så grænsefladen mellem gæst og ansat flyder lidt ud og glider over i noget hjemligt.

Et sted for lokale virksomheder og beboere i Ørestad

Kuno Junker, direktør i ZOKU Copenhagen.
Foto: ZOKU

Det var midt under corona, at ZOKU åbnede for tre år siden. Ørestad var et godt sted at oprette det nye hotel, fordi særligt Bella Center og Royal Arena trækker mange besøgende til området. ZOKU i København er ét af indtil videre fire ZOKUer rundt om i Europa, og Kuno Junker tog over som hoteldirektør for knapt et år siden. Kuno har 20 år i hotel- og restaurationsbranchen bag sig, senest som direktør af Comwell Sorø, en by hvor han nu bor med sin familie. ”Selvom det er en lang tur, kører jeg den gerne for det her! Hotelbranchen er fyldt med kasser og barrierer; men ZOKU nedbryder den ene barriere efter den anden, og jeg kunne ikke sige nej til at prøve kræfter med noget så anderledes. Det er inspirerende i hverdagen.”

Køkkenet er indrettet til fællesskab. Foto: ZOKU

”Taget”, som øverste etage bliver kaldt, er ZOKUs bankende hjerte og åbent for alle til et måltid eller en drink, indenfor eller udenfor. Det er også et sted, hvor man som virksomhed kan holde arrangementer eller møder i de forskellige lokaler, som kan lukkes af fra det fælles område. ”Jeg håber, at det kan være en platform, hvor Ørestads virksomheder kan netværke og lave events, og jeg er ikke bleg for at give rabatter til ØICC’s andre medlemmer.”

Hverdagsoplevelser kan styrke bylivet i Ørestad

Netop ønsket om at være med til at løfte Ørestad gennem netværk og samarbejde var Kuno Junkers bevæggrund for at melde ZOKU ind i ØICC. For ZOKU er det vigtigt, at gæsterne får en god oplevelse, og man sætter en ære i at kunne anbefale gode steder at tage hen, gerne i nærheden. Derfor er viden om, hvad der rører sig i Ørestad væsentlig, og gennem ØICC håber Kuno at kunne være på forkant med udviklingen i Ørestad og spille positivt ind. ”Jeg håber at møde andre ligesindede i det lokale erhvervsliv, som er optaget af at udvikle Ørestad til sit fulde potentiale, for udvikling af nærområdet er vigtig, når man driver forretning her.”

Foto: ZOKU

Fordi ZOKU lægger hus til gæster, som opholder sig på stedet i længere tid, kan de også være med til at skabe liv i Ørestad ved at henvise til gode lokale spisesteder eller lækre lokale butikker – eller træningscentre. ”Vores gæster bruger ZOKU som arbejdsplads i løbet af dagen, men efter kl. 16 vil de gerne opleve noget, og vi vil gerne være med til at skabe liv og vækst og oplevelser i og omkring vores bygning. Når vi ved, hvem der er gode til hvad, og kan anbefale dejlige oplevelser i nærheden til vores gæster, gør vi gæsterne glade og styrker bylivet i Ørestad. Det er vigtigt for os, at vores gæster mærker, at vi sætter deres gode oplevelser højere end, hvor mange penge de lægger.”

Behov for latinerkvarterstemning mellem højhusene

Bylivet er noget af det, Kuno Junker gerne vil samarbejde om at gøre noget ved. For Ørestad mangler ifølge ham muligheder for oplevelser i byrummet. ”Her er nogle store trækplastre, som trækker folk til, men der er ikke små oplevelser på vejen. Hvor er markedspladsen med boder og foodtrucks? Hvor er det udendørs galleri og det pulserende community, det levende miljø? Det er ikke så interessant at gå rundt mellem høje bygninger – selv i New York søger man hen til latinerkvarteret. Det, der giver ’vibe’, er folk på gaden, lyskæder i gadeplan, stemning. Hvorfor er der ikke fire forskellige restauranter i nærheden af hvert store koncertsted, hvor man kan hænge ud?”

Kuno ser frem til, at Byens Scene kan skabe nogle oplevelser, som kan gavne ZOKU’s gæster, og måske også kan gøre både besøgene og lokale opmærksomme på de muligheder og oplevelser ZOKU byder på langt over gadeplan, lige rundt om hjørnet.

ØICC er glad for at have fået ZOKU med i samarbejdet og byder stort velkommen.

Vellykket strategisk ejendomsdrift starter ikke med digitalisering

Kilde: Sweco

Der er både store krav og stort ansvar, når man skal drifte sine bygninger og andre byggede aktiver, for at sikre at de understøtter ens forretning bedst muligt. Digitale løsninger kan være en betydelig hjælp, men hvordan griber man dette enorme område an? Hvilken tilgang er gavnlig, når man skal skabe strategisk drift og skal vælge blandt de mange løsninger, der er tilgængelige i dag? Dette emne har vi diskuteret med Chefspecialist Poul Ebbesen fra Sweco, som til daglig rådgiver private og offentlige virksomheder i strategisk ejendomsdrift.

Start et helt andet sted

Et liv med bygninger

Poul Ebbesen har beskæftiget sig med det eksisterende byggede miljø i snart 25 år. Han er i dag ansat hos Sweco. Han har tidligere været ansat i Rambøll, har undervist og været forsker på DTU inden da, og har arbejdet med offentlig ejendomsadministration i Bygningsstyrelsen i ca. 10 år. Poul er uddannet på DTU.

For ca. 25 år siden begyndte Poul at arbejde med eksisterende byggeri og fandt ud af, at det var en spændende branche med en vis ro over sig: den er meget mindre presset sammenlignet med branchen for nyt byggeri, som er karakteriseret af faste og pressede rammer, både tidsmæssige og økonomiske. Det var svært at udvikle noget i nyt byggeri, fordi der sjældent var tid til det. Inden for eksisterende byggeri, var der til gengæld både ro og en meget større skala: det drejede sig ikke kun om én bygning, men om 200 bygninger. Ikke kun én fodboldbane, men 100 fodboldbaner. Ikke kun én fabrik – men 40 fabrikker i 17 forskellige lande. Her kunne man gøre en meget større forskel. Området var ikke særlig udviklet.

”Der er ingen, der vil huske mig for at have projekteret én bygning, men der vil måske være nogen, der vil huske mig, fordi jeg var med til at forbedre noget, der koster milliarder af kroner. Og det syntes jeg er mere spændende,” fortæller Poul.

Poul Ebbesen vil varmt anbefale, at virksomheder først udfærdiger en strategi for, hvad de vil med deres faciliteter, herunder bygninger og terrænarealer. Man skal ikke starte med at digitalisere og se, hvad teknologien kan gøre for én. Kun efter man har besluttet sig for, hvad man vil og har behov for, kan man overskue, om der overhovedet er behov for at digitalisere.

Ofte er situationen desværre omvendt: man lader sig overtale af salgspersoner fra de virksomheder, der leverer digitale løsninger, investerer i digitale systemer, og først derefter begynder man at finde ud af, hvordan disse løsninger kan bruges. Det kan reelt betyde, at man har lavet en meget dårlig investering.

Et eksempel: Bæredygtighedsagendaen kan skabe en ny efterspørgsel efter digitale løsninger. Mange virksomheder får i disse år deres ejendomme bæredygtighedscertificeret, men det store spørgsmål er hvordan man sikre sig, at ejendommene fortsat er bæredygtige om 10, 20 og 30 år, og ikke mindst hvordan man dokumenterer dette. Til dette formål kan det umiddelbart være fristende at investere i nye digitale systemer til overvågning, lagring, analyse og rapportering af bæredygtighedsdata. Men vi ved ikke hvilke bæredygtighedskrav, der vil blive stillet til ejendomsbesiddere ud i fremtiden. Man skal måske ikke lade sig styre af mulige fremtidige krav, men af hvad man selv vil, eller sagt mere moderne, hvilken strategi man anlægger for sine faciliteter og hvilken funktion eller forretning de skal understøtte. På den baggrund kan man vurdere om et digitalt system kan understøtte strategien. Hvis ikke bør man vente med at investere i et digitalt system til formålet.  

Opdeling i fire digitale områder hjælper til etablering af en god strategi

Poul og hans kollegaer arbejder med at forbedre det eksisterende byggeri på det strategiske område: de skaber overblik og skaffer det rigtige grundlag for, at ejere af bygninger og andre byggede aktiver kan tage strategiske baserede beslutninger. Hvilke bygninger/aktiver har man, hvilken tilstand er de i, hvad skal der investeres i, og hvad koster det, så bygningerne og andre aktiver kan udfylde de funktioner, de skal, og ser ud, som ejerne ønsker?

Kilde: Poul Ebbesen, DFM Håndbogen 2021

For at skabe en god digital strategi, som bør være et deleelement i ejendomsstrategien, og tydeliggøre behov og udfordringer, er et godt første skridt at dele digitaliseringsområdet i det byggede miljø op i fire forskellige hovedområder:

1. Den fysiske bygning
De nyere bygninger er allerede meget digitale:  Der er intern eller endda ekstern overvågning, f.eks. i elevatorer, som overvåges og kontrolleres af en ekstern leverandør, eller kameraovervågning. Desuden er der sensorer, som registrerer temperatur, CO2 / luftkvalitet, røg, etc.

2. Digitale services i bygninger
Bookning af lokaler, forplejning, parkering, osv. falder ind under dette område. Man kan endda forestille sig, at man kan blive vejledt digitalt gennem en lufthavn til, hvor man skal hen. Visse services kan dog være vanskelige at udvikle på grund af modstand mod overvågning i det vestlige samfund.

3. Styrings-/managementområdet
Systemer til planlægning og styring af drift af ejendomme (facility management) er et meget udviklet område. Det drejer sig ikke om automatisering af selve bygningerne, men om digitale værktøjer til hjælp for de mennesker, der arbejder med bygningerne. Denne type digitale løsninger giver facility managers mulighed for at være mere proaktive.

4. Det virtuelle område
Når man f.eks. vil renovere en bygning, starter man typisk med at scanne hele bygningen og laver på basis af scanningen en digitale model af bygningen. Den digitale model kan bl.a. give et rigtig godt overblik over infrastrukturen i bygningen. Der kan laves digitale modeller, ofte kaldet digitale tvilling som følger med og afspejler det, der faktisk foregår i den fysiske bygning. Man kan forestille sig en praktisk situation, hvor en facility manager skal servicere 17 pumper – og hvor den virtuelle model og vise, hvor disse 17 pumper befinder sig og om de er i funktion.

Disse fire digitale områder kan være forbundet med hinanden. Det er dog typisk forskellige firmaer, der udvikler de forskellige typer software, og systemerne snakker ikke altid sammen og har ikke de samme protokoller og koder.

Når man har kortlagt sine bygninger med behov og udfordringer inden for disse fire områder, har man et godt grundlag for at udforme en effektiv digital strategi. Man vil have et bedre grundlag til at kunne vurdere, hvor digitalisering virkelig giver mening, og hvor det måske blot er interessant, men ikke værdiskabende.

Digitalisering i den grønne omstilling

Kilde: EjendomDanmark, 2022, Digitale behov hos lejer og ejer

Poul efterlyser evidens for, at digitalisering har hjulpet til mere bæredygtig drift af det eksisterende bygninger: ”De mange sensorer og motorer på de mange automatiserede systemer, der bruges i moderne bygninger i dag, såsom f.eks. de store udendørs solskærme, der køres ned så snart, solens lys rammer vinduet med en specifik vinkel, gør ikke brugen af energi i bygningsdrift mindre. Desuden skal solafskærmningssystemer ofte serviceres og repareres, hvilket er dyrt. Der bliver sandsynligvis heller ikke ansat færre mennesker i facility management, endda muligvis flere, fordi facility management systemer er blevet meget mere komplicerede, og der er behov for specialiseret personale for at kunne styre dem. Uanset hvilken teknologi der installeres i dag, vil den sandsynligvis være forældet om 10 år, hvilket kræver yderligere investeringer i de kommende, endnu 'smartere' systemer. Hvis man ser på det store billede, kan man derfor ikke endegyldigt sige, at automatisering har bragt energibesparelser eller har gjort bygningsdrift mere bæredygtigt eller økonomisk.”

Digitalisering af styring og drift af bygninger er dog ’the new normal’, som alle i vores samfund forventer, så udviklinger kommer ikke til at gå baglæns. Til gengæld er det meget vigtigt at lægge en langsigtet strategi for, hvad man vil med sine bygninger, og basere sine digitaliseringsaktiviteter på den – og ikke nødvendigvis at følge med de seneste kortvarige trends.

Poul er dog glad for at høre, at visse udviklinger inden for IT har meget stort potentiale for bæredygtighed, såsom software systemer, der muliggør opbygning af et marked for fleksibel energi, også kendt som ’Smart Grid’. Dette styrker muligheden for at bruge mere variabel vedvarende energi i elnettet og nedbringer behovet for at udvide elnettet i takt med det eksponentielt voksende behov for elektrificering i samfundet.

Reglementer har blinde vinkler

Digitale hjælpemidler er centrale for den seneste regulering inden for byggebranchen om Life Cycle Assessment (LCA) for bygninger. Her er dog blinde vinkler, man skal være opmærksom på, når man har bæredygtighed for øje. I det nye bygningsreglement er der lavet regler for, hvor meget CO2 man må udlede per kvadratmeter brutto i nyt byggeri. Dette lyder positivt – i teorien. Poul frygter dog, at det måske bliver nødvendigt at indgå kompromisser for at imødekomme kravene. Det kan være, at man begynder at bruge endnu dårligere materialer end man gør nu: Der er en tommelfingerregel, at jo tungere et materiale er, jo mere CO2 bliver der udledt i dets produktion og transport. Beton har det værste CO2-aftryk af alle materialer i byggeriet, og stålproduktionens aftryk er også højt. Med de nye krav, bliver man muligvis fristet til at bruge lettere materialer, men holder de lige så godt og lige så længe?

Og så er der den gode gamle økonomi: Når man f.eks. køber et nyt vindue, kan man få oplysninger om CO2-udleding i dets produktion. Der er dog mange ting, der har betydning for vinduets bæredygtighed. Hvis nu et vindue holder i 100 år frem for kun at holde i 40 år, hvordan regner man så det med? Er man villig til at betale dobbeltpris for et vindue medmindre CO2 udledning? Poul har stadig ikke mødt en kunde, der vil det. Når det kommer til stykket, er det altid pengene, der tæller.  

Chefkonsulent Poul Ebbesen, Sweco

Poul ser den tendens, at man på trods af de mange certificeringer i byggebranchen i dag desværre bygger i dårligere og dårligere kvalitet. Bygningerne holder ikke så godt, for dårligere materialer bliver brugt, fordi alt er styret af økonomi og kortsigtede investeringer. Den mest bæredygtige løsning er faktisk at undlade at bygge nyt og i stedet renovere og bruge eksisterende byggeri.

Et element i strategien kunne være at man vil undgå denne ”blinde vinkel” og at man derfor vil sikre sig længst mulig levetid af den enkelte bygningsdel, og vil overvåge den enkelte bygningsdel og overvåge varetagelsen af den enkelte bygningsdele mange år frem. Til dette formål kan digitale systemer være en hjælp.  

Kort og godt

For at opsummere Poul Ebbesens pointer: når man står over for den store opgave at tage stilling til, hvilke digitale systemer man skal bruge i sine bygninger og andre byggede aktiver, bør man først lave sig meget grundige overvejelser om, hvilke behov, der er, i forhold til de nuværende og fremtidige aktiviteter samt hvilken forretning de understøtter. Eventuelt hvilke certificeringer, man har, og hvad man planlægger at gøre med dem i fremtiden. Hvilken strategisk stilling tager man i forhold til bæredygtighed: hvilke områder vil man forbedre sig på, og hvilke data skal der til? Hvilken lovgivning er på vej, som vil påvirke, hvilke data virksomheden skal afrapportere og forbedre sig på? Alle disse aspekter bør kortlægges i en strategi, og først derefter, kan man finde frem til de bedste digitale løsninger for at opnå de specifikke mål, man har stillet for sin virksomhed og dens aktiver.

Biodiversitet udforskes gennem videnskab og kunst

Med biodiversitet som tema blev viden og kunst sammenkoblet på fornemste vis i Ørestad Sound & Science Festival 2023, som bød på fremragende videnskabsfolk og eksperimenterende kunst af høj kvalitet. I novembermørket er det dejligt at kunne lade sig inspirere, både mentalt og sanseligt, og gennem syv gratis arrangementer fordelt på fem dage i starten af november var der rig mulighed for at blive stimuleret i Ørestad – hvad enten man er voksen eller ung.  

Her kommer tre nedslag i dette års festival, som er blevet til i samarbejde med aktører i Ørestad.

Hvor levende er planter?

Partnere: Sound21, Field's, HUB1/KLP Ejendomme, Huusmann Media, IT-Universitetet (AIRLAB), Nordisk Film, Shure Scandinavia, Skolen på Hannemanns Allé, UN17 Village, Ørestad Gymnasium, Ørestad Bibliotek, Ørestad Skole, Ørestad Friskole, ØICC

Funding: Amager Vest Lokal Udvalg, DKF-produktionspulje, GF Ørestad City Bydelspuljen, GN Store Nord, KODA Kulturprojektpuljen, Knud Højgaards Fond, Shure Scandinavia, Statens Kunstfond, Rambøll Fonden, William Demant Fonden

Festivalen blev skudt i gang med et event om ’Planternes hemmelige liv’ i Nordisk Films biografer i Field’s, hvor man kunne læne sig tilbage og slå benene op i de bløde sæder, mens indtryk på indtryk strømmede én i møde. Først ledte en koncert med Frk. Jacobsen publikum på en eventyragtig rejse gennem ukendte landskaber, hvor lyde og fortælling skabte mentale billeder af samspil (og mangel på samme) mellem mennesket og resten af naturen.

Herpå talte professor Michael Broberg Palmgren med videnskabsjournalist Sofie Hjort Schausen om planternes liv og hans egen fascination af planter, der har udgangspunkt i barndommens opdagelse af, at der findes planter, som man kan udvinde gift af – en erfaring der gav barnet Michael og behagelig følelse af magt. Det blev til en morsom samtale om, hvor stor en overflade mennesket skulle have, hvis vi skulle leve af fotosyntese, og hvordan salatbladene på vores tallerken stadig er i live og laver fotosyntese. Med filmklip viste professoren, hvordan planter aktivt bevæger sig ikke bare for at komme tættere på det livgivende lys, men også for at skygge for de andre, og hvordan planter forsvarer sig med kemiske processer, når de bliver angrebet, hvad enten det er af en larve eller af en saks. Som lægperson var her meget ny viden at hente på en særdeles underholdende måde.

Aftenen blev afsluttet med verdenspremiere på billeddigtet ’F.U.N.G.I.’, skabt af kunstneren Nicolai Howalt, som også selv var til stede. Lyd og billeder gav næsten psykedeliske oplevelser af svamperigets former og farver og sendte os ud i den mørke aften fyldt med indtryk.

Luk øjnene og lyt

Torsdag den 9. november tog lydforsker Ingeborg Okkels os med på en rejse ud i at lytte – virkelig lytte. Ved at lukke øjnene blev vores hørelse skærpet, mens vi med ørerne bevægede os rundt i naturens lydkulisser, som Ingeborg spillede for os. Hvorfor når kronhjortens brøl så langt, og hvordan adskiller denne form for ly sig fra flagermusens sonarkald? Alt dette blev vi klogere på i rejsen med Ingeborg, der appellerede til både store og små.

Vi fik også selv lov til at brøle og råbe, mens vi afprøvede, hvor langt vores stemmer kunne række. Denne kakofoni blev efterfølgende afbrudt af skønsang fra Ørestad Kor, der afsluttede eftermiddagen med en potpourri af sange med fugle som tema. Således beriget af lyd-lytning og dejlig musik defilerede vi bagefter ud ad HUB 1, men nu med høresansen fuldt aktiveret.

Cyber soil – cyber soul

I drivhuset på toppen af UN17 Village i Ørestad Syd, med udsigt over Kalvebod Fælled og solnedgangen, fandt den officielle finale på dette års Ørestad Sound & Science Festival sted med titlen ’Vedrørende biodiversitet’. Med start i de noget lunere beboerlokaler i stueplan, fortalte arkitekt Thobias Theil Konishi fra SLA Arkitekter om, hvordan landskabsarkitekturen i de fem gårdrum i UN17 Village er nøje planlagt for at give plads til biodiversitet såvel som forskellige menneskelige ønsker. Visionen er, at gårdrummenes indretning ud over den umiddelbare beplantning vil tiltrække dyr og planter fra fælleden, men også gøre beboerne nysgerrige på at komme ud i naturen lige ved siden af og opleve dyr og planter væk fra bebyggelsen.

Selv en relativt upoetisk tilhører som nærværende skribent blev tryllebundet, da forfatter Ursula Andkjær Olsen læste op af sin endnu uudgivne naturlyriske samling ’Noter vedrørende jord’. Med finurlige ordspil og mentale billeder satte Ursula skarpt på uoverensstemmelsen mellem den måde, vi lever vores liv på, og den jord, der er selve grundlaget for vores liv. ”Jeg er barn af en kultur, der træder på jorden uden at kalde den sit grundlag.” Mens vores liv og tankegang i stigende grad forholder sig til en cyber-verden, hvor man i spil tjener penge ved at ”dyrke jord” på nettet, lever vi i en verden med reel jord og reelle væsener, som mistrives eller uddør.

Fyldt af ordbilleder og refleksioner over det, vi tager for givet i hverdagen, gik vi op i drivhuset på taget og lod os gennemstrømme af lydkunster SØS’ elektroniske, meditative musik, mens solen langsomt gik ned over fælleden. En fuldendt afslutning på en imponerende festival.

Ørestad Sound & Science Festival finder sted hvert år i november, og Ørestads forskellige aktører er meget velkomne til at involvere sig. Der er sound & science camp for teenagere i ITU’s SKYLAB, projekter med gymnasium og skoler, samt adskillige gratis arrangementer for forskellige aldersgrupper. Temaet i 2024 er ’Biotech’. 

Rema Ørestad: Virksomheder kan styrke bydelen

Rema 1000 i Ørestad Syd og Ørestad City er blevet medlemmer af ØICC. ”Da Rema 1000 i Ørestad City åbnede i januar 2018, fungerede vi nærmest som det lokale forsamlingshus. Der fandtes endnu ikke så meget i Ørestad, så det var her, folk mødte hinanden og fik en sludder,” fortæller Karina Holm, som opstartede og ejer Rema 1000 i City. Hendes mand, Dennis Holm, ejer Rema 1000 i Ørestad Syd, som gentagne gange har fået priser for sin store omsætning – senest en Gazelle Pris i efteråret 2023. Det, der driver de to købmænd, er at møde kundernes behov og spille aktivt ind i lokalsamfundet.

De lokale købmænd

Rema 1000 er en franchise, og Karina og Dennis Holm ser begge sig selv om købmænd. ”I Rema 1000s koncept er der nogle rammer og værktøjer, men der er også god plads til at forme sin forretning selv, og det kan vi godt lide,” siger Dennis. Selv i et lille område som Ørestad er der nemlig stor forskel på kunderne.

I Ørestad Syd er der mest familier, og der er ikke mange kunder i butikken tidligt om morgenen, men til gengæld kommer de samme ofte forbi flere gange om dagen for at købe småting. ”Vi er beboernes udvidede spisekammer,” smiler Dennis.

Ørestad City har flere små lejligheder, så dér er der særligt mange studerende og unge, som kommer i butikken, og Karina gør meget for at pynte op udenfor og gøre det attraktivt at komme til butikken. Begge Rema 1000 har haft food trucks foran deres butikker for at skabe liv i gaden.

Medarbejderarrangement i skøjtehallen 

Netop gadeliv er noget af det, som Karina og Dennis Holm savner mere af i Ørestad. Som virksomheder i Ørestad ser de det som en del af deres opgave og ansvar at være med til at skabe en god sammenhæng i lokalsamfundet. ”Når der sker noget, kommer folk,” fortæller Dennis, ”hvad enten det er til musik og streetfood eller til loppemarked i Byparken. Men der er brug for flere eventgrupper, der står for arrangementer.”

Dennis og Karina støtter også op om ishockeyklubben Falcons i Ørestad, for her lærer børn og unge hinanden at kende på tværs af forskellige baggrunde, og klubben har mange sociale arrangementer, der er med til at give de unge gode relationer og en sund fritid. ”Det ville jo være oplagt, hvis flere virksomheder i Ørestad samarbejdede med de lokale foreninger og initiativer. Hvorfor ikke lægge et medarbejderarrangement i skøjtehallen? Så ville man støtte de lokale kræfter, give sine medarbejdere en sjov oplevelse og være med til at skabe sammenhæng i Ørestad.”

Virksomheder kan skabe lokal sammenhæng og rekruttere

”Her ligger mange virksomheder i Ørestad, men man ser dem ikke på gaden. Der kunne skabes meget synergi og også rekruttering ved at knytte virksomhederne til lokalsamfundet med fyraftensarrangementer, aktiviteter og meget mere,” konstaterer Dennis. Det kunne gøres ved at bruge CSR-tid på lokalsamfundet og støtte op om lokal idræt samtidig med, at man fortæller om sin virksomhed og brander sig over for potentielle kandidater.

Virksomhederne kunne også holde Åbent Hus og lægge deres indkøb hos lokale butikker og spisesteder, når det kan lade sig gøre. Rema 1000 har fx valgt at lægge Ørestad Avis frem i butikkerne, så kunderne frit kan tage den, samt have annoncer i hver udgave af bladet for at støtte op om et uundværligt lokalt medie, som er den primære kilde til viden om, hvad der sker og rører sig i Ørestad.

”Et stærkere samarbejde mellem virksomheder såvel som lokale i Ørestad – det er noget af det, vi håber at være med til at skubbe til som medlem af ØICC,” konkluderer Karina og Dennis, som ud over at drive Rema 1000 butikkerne også har opstartet Gallery Townhouse på Asger Jorns Allé som fritidsbeskæftigelse.