Bliv opdateret på ØICC’s aktiviteter

ØICC er et partnerskab med mange jern i ilden for at fremme Ørestad som et bæredygtigt innovationsdistrikt. Det kan være svært at følge med i alt, hvad der sker, så vi har samlet et overblik over, hvad vi arbejder med, hvordan vi arbejder, og hvem der er i ØICC. Det har vi gjort i en årsfolder, der kort og godt opsummerer fokus i 2022 og 2023, sætter spotlight på et par af vores projekter og præsenterer nogle af de nyeste fakta om Ørestad.

Læs årsfolderen her eller hent et fysisk eksemplar i ØICC’s sekretariat.

Du kan også få et overblik over årets arrangementer i ØICC her.

Hvis du har lyst til at komme med i partnerskabet, kan du læse mere her.

Program for Ørestad23 – del af Verdens Arkitekturhovedstad

Københavns år som Verdens Arkitekturhovedstad blev skudt i gang på Københavns Rådhus 17. januar med en fuld sal og mange notabiliteter. Blandt talerne var HKH Kronprinsen, stadsarkitekt Camilla van Deurs, overborgmester Sophie Hæstorp-Andersen, kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard og teknik- og miljøborgmester Line Barfod. Som bydelspartner for Ørestad i Arkitekturhovedstad 2023 var ØICC var også med ved åbningsfestlighederne.

I løbet af 2023 er København fuld af oplevelser, som relaterer til arkitektur, og Ørestad er også med. For at give et nemt overblik over, hvad der sker i netop vores bydel, har ØICC samlet arrangementer og andre tilbud fra aktører i Ørestad og sat dem sammen i et overskueligt program. Da der løbende kommer nye events til, har vi lavet et dynamisk program, så arrangementer kan tilføjes efterhånden, som vi bliver gjort opmærksom på dem. Ved de fleste punkter på programmet kan du klikke dig videre til uddybende information.

Programmet kan læses her.

Hvis du eller din virksomhed har et arrangement, som du tænker skal med i programmet, kan du kontakte ØICC: info@oicc.dk

På glædeligt gensyn til events i Ørestad!

Vox Prof – Ørestad set gennem forskellige professionelle briller

Inden for journalistik er ’vox pop’ – ’folkets stemme’ – en populær genre, hvor en rundspørge på gaden giver indtryk af, hvad folk tænker om et givent emne. I Ørestad Insight bringer vi nu anden runde af ’vox prof’, hvor vi spørger forskellige mennesker om, hvordan Ørestads styrker og muligheder ser ud gennem deres professionelle briller.

I denne sæson skal vi høre fra en udviklingsdirektør og community-builder, som har blik for at skabe sociale sammenhænge, og fra en kreativ strategiker, der ser potentialet i Ørestads store linjer. Begge kommer fra VOLCANO Group, som ØICC arbejder sammen med i projektet Urban Insights Data Lab.

GENNEM EN COMMUNITY-BUILDERS BRILLER

Nicolai Sederberg Rottbøll, Udviklingsdirektør, VOLCANO Group

”Jeg synes, at der ligger en enorm styrke i, at Ørestad er en geografisk afgrænset og ny ”by i byen”, som samtidig huser alle de vigtige ingredienser for byinnovation, nemlig virksomheder, kulturinstitutioner, vidensinstitutioner, butikker, skoler og ikke mindst borgere.”

Danmarks mest oplagte Living Lab

”I en ny bydel som Ørestad er der en naturlig pionerånd og en interesse i at lære hinanden at kende, bruge hinanden, samarbejde og skabe noget sammen. Og det er jo netop i krydset mellem aktører – på tværs af kompetencer, tænkning og organisationer – at innovation og udvikling opstår.

På den måde tænker jeg også, at Ørestad er et af de mest oplagte Living Labs for byudvikling i Danmark. Tænk hvis Ørestad var det sted i Danmark (eller Europa), hvor virksomheder, beslutningstagere, byplanlæggere og arkitekter tog til for at teste og demonstrere koncepter, teknologier, bæredygtig byudvikling, brugeroplevelser og offentligt-privat-academia samarbejde? Det tror jeg virkelig vil kunne skabe endnu mere samhørighed i Ørestad – og gøre Ørestad endnu tydeligere på verdenskortet.”

Hvor er karrusellerne og gademusikanterne?

”Når jeg går en tur gennem Ørestad, er det første, jeg tænker, at der er enormt uudnyttet potentiale for cafeliv, kaffebarer, karruseller, legepladser, blomstertorve, pandekagevogne, gademusikanter og andre oplevelser i bybilledet. Mange facader er ’lukkede’, og jeg tror, at man kunne opnå enormt meget mere liv og glæde i Ørestad, hvis man åbnede nogle af facaderne op, fik flere små butikker, caféer, restaurationer og ’strøg’ uden trafik.

Man kunne for eksempel lukke et par gader af og omdanne dem til pladser med rum til leg, boulebane, kaffe, gadekoncerter osv. Ørestad kunne efter min mening være lidt mere ’uperfekt’. For det er tit det skæve og overraskende, der gør en by spændende og attraktiv. Muligheden for at drikke en kop kaffe på vandet under metrobroen eller muligheden for at gå forbi den spontane gadeudstilling eller loppemarked på vej hjem fra arbejde kunne gøre hele område meget mere levende – og dermed mere attraktivt for alle.”

What if…?

”Jeg synes, at det kunne være enormt sjovt at lave en såkaldt ’What If...’-proces med Ørestad. What-if tilgangen bygger på, at ’hvis man kan forestille sig det, kan man skabe det’. Det er en metode til at få folk til at frigøre deres fantasi og forestille sig, hvordan Ørestad ser ud om fx 20 år. Ud over de mange idéer og fantasier man kunne indsamle om fremtidens Ørestad, ville What-if-tilgangen inkludere en proces og en diskussion og om, hvad der skulle til for at opnå drømmen om fremtidens Ørestad, hvilke barrierer der er, og hvordan disse barrierer kan overkommes."

GENNEM EN KREATIV STRATEGIKERS BRILLER

Natascha Engelbrecht, Creative Strategist, VOLCANO Group

”For mig ligger Ørestads styrker i emner som kontraster, store formater og funktionalitet. Det er en moderne bydel, som er bygget på strategier fra byudvikling i USA, der ikke er så vante i ”lille” København. Det handler om de store rum og den nemme tilgang via offentlig transport.”

En bydel med store formater

”Jeg mener at styrken kunne ligge i netop dette emne: store boulevarder med store bygninger og kæmpe foyerer, der alt sammen er forbundet til resten af København langs en lige strækning via metroen. Det er en by med plads, muligheder og de store drømme, og det skal styrkes, så besøgende vil tage metroen dertil som en destination, eller så turister fra lufthavnen tager Ørestad som første stop.

Pladsen og kontrasterne skal udnyttes med innovative tendenser og nye forståelser for dynamikker i Københavns byliv. Det skal dog stadig spille sammen med den strategi, der i begyndelsen blev lagt for området, så bydelen ikke får påduttet en væremåde, den ikke passer til. Der skal ikke gøres modstand mod det, der er, men udvikles videre på de idéer, der har formet byen. Måske en mere dybdegående research ned i amerikanske byer og udvikling med fokus på “de store formater” og ”nem tilgang” – stadig med forståelse for den kontekst, der bliver udviklet i, og hvilke brugere, der bliver udviklet til.

For mig ligger der et uudnyttet potentiale i at gøre tilbuddene større og vildere; der er pladsen til det. De store kæder og kulturelle institutioner kunne at lave nogle flagship projekter, der også læner sig op ad alt det, der sker inde i Field’s og de større kulturelle institutioner, der findes i bydelen.”

Små rum med store udsigter

”Hvis jeg skulle få Ørestads potentiale til at udfolde sig yderligere, ville jeg se på tomrummene mellem bygninger og søge om tilladelse til, at nye projekter kunne tage form, både i samspil med beboere og dem, der sidder på kontoerne. Derudover kunne det være smart at se mod de store kulturelle enheder og institutioner, der er på området. Hvordan ville de udnytte de områder, hvis de fik pladsen? Skab noget, der er ekstra! Skab noget, vi ellers ville tage til andre storbyer for at opleve!

I kontrasten mellem bygningerne og naturen ville jeg arbejde på at skabe flere mindre og intime rum, der er relaterbare for menneskets størrelse, og ophøje vidderne og udsigterne fra de rum. Stadig med fokus på at skabe nogle anderledes oplevelser. Tænkt stort, tænkt lokalt og giv plads til det uventede!”

Ørestad på forkant med energitiltag?

Strømforbruget til vores stadigt mere elektroniske hverdag – ikke mindst til el-biler – er stigende. Så det er en udfordring, at vores grønne energikilder ikke er lige så stabile som de traditionelle. Vindmøllerne kræver vind, solcellerne kræver sol, og nogle gange er der for meget og andre gange for lidt. Den udfordring løser Flex Platformen, som IBM i Danmark har udviklet i samarbejde med Andel Energi. København Kommunes ’Københavns Ejendomme & Indkøb’ har ageret som samarbejdspartner og testet platformen på sine bygninger og har dermed hjulpet IBM og Andel Energi med at færdiggøre platformen.

Ørestad har mulighed for at blive den første bydel, der bruger Flex Platformen til at sikre en stabil og sikker strømforsyning, samtidigt med at vi kan nedsætte CO2-udledning – og endog tjene penge på den energi, vi ikke straks har behov for i vores bygninger. ØICC afsøger i øjeblikket muligheden for, at Ørestad kan blive en foregangsbydel i forhold til at opbygge markedet for forbrugsfleksibilitet i bydelen, og dermed blive en slags ’levende laboratorium’ for fremtidens fleksible energimarked.

Ørestad har egenskaberne til hurtig grøn energiomstilling

Når Ørestad er et indlysende sted at vise de energibesparende og dermed CO2-reducerende resultater af Flex Platformen, er det, fordi bydelen består af en meget forskelligartet og repræsentativ bygningsmasse. Desuden er bygningerne relativt nye og derfor for størstedelens vedkommende allerede udstyret med den moderne bygningsautomatik, som er en forudsætning for denne type forbrugsfleksibilitet, og som vil blive et krav i det reviderede Bygningsdirektivet for alle større bygninger fra 2025.

”Ørestad vil være en fabelagtig, global showcase for grøn omstilling,” siger Benedicte Strøm, Northern European Brand Leader of Sustainability & Skills i IBM. ”Fordi effekten af forbrugsfleksibiliteten kan dokumenteres, vil det vise, at når vi løfter i flok, kan vi opnå betydelige grønne fremskridt. ØICC fremmer innovative, bæredygtige løsninger på aktuelle udfordringer. Flex Platformen er udtænkt og skabt i Danmark, og sammen er vi ’first movers’ med en løsning på én af fremtidens store energiudfordringer.”

Forbrugsfleksibilitet er en klar ambition i det nye regeringsgrundlag, herunder at udnytte den eksisterende bygningsmasse i Danmark til bedre at lagre, balancere og udnytte energien fra solceller og vindmøller. Dermed kan man spare de store økonomiske anlægsudgifter og CO2-udslip, som oprettelse af nye energilagre ville forårsage, samtidig med at man støtter elektrificeringen af vores samfund. I de tidsrum, hvor der hverken er vind eller sol, er det nødvendigt, at større bygninger kan bidrage til forsyningssikkerheden ved at stille deres forbrugsfleksibilitet – fra ventilationssystemer, varmepumper, batterier og ladestandere til elbiler – til rådighed.

”Ørestad er en oplagt og alsidig bydel til at demonstrere, hvordan forskellige større bygningstyper kan hjælpe med at balancere det danske elsystem i de perioder, hvor der er mangel på strøm fra vindmøller og solceller,” siger idémanden bag Flex Platformen, Trygve Skjøtskift, som er Associate Partner for Environment, Energy & Utilities i IBM Consulting. Han har arbejdet på udvikling af konceptet i mange år og glæder sig over at se det blive udrullet i virkeligheden.

En farbar og enkel vej frem

Lykkes det at få koblet en række deltagere fra Ørestad på Flex Platformen, vil bydelen kunne undgå den overbelastning i det lokale elnet, som vil blive skabt i takt med, at der bliver installeret stadigt flere varmepumper og ladestandere til elbiler. Resultaterne af det fælles initiativ vil dokumentere, hvor stort et antal nabo-husstande, der er sikret strøm som følge af, at deltagerne stiller deres fleksible elforbrug til rådighed. Ligeledes vil det kunne opgøres, hvor meget CO2 bydelen har sparet samfundet for ved ikke at anvende såkaldt gamle reservekraftværker til at balancere energisystemet.

”Mange leder i øjeblikket efter enkle tiltag, hvorved de kan bidrage til grøn omstilling af deres uddannelsesinstitution eller virksomhed,” konstaterer Benedicte. ”Med Flex Platformen skal deltagerne bare koble deres eksisterende energistyringssystem op på platformen – nærmest plug-and-play. Processen, fra potentiale-opgørelsen er udarbejdet, til deltagerne rent faktisk handler på el-markedet, tager 4-6 uger. Tilbagebetalingstiden er mellem 6-12 måneder, hvilket er helt uhørt kort tid for en energiinvestering. Og ud over at deltagerne opnår betaling for at stille forbrugsfleksibilitet til rådighed i en økonomisk presset tid, så vil deres bidrag reducere deres CO2 udledning, og de vil være med til at få Danmark i klimamål.”

For dem, der ønsker at tilslutte sig Flex Platformen, er en af de store fordele, at platformen er en softwareløsning, som er designet sådan, at man ikke behøver at installere nye elektriske komponenter såsom kontrolbokse eller bimålere i sin bygning. Den eneste forudsætning er, at bygningerne er udstyret med bygningsautomatik til ventilationssystemer, varmepumper eller elbil-ladestandere, hvilket bliver et generelt krav for alle større bygninger i det reviderede Bygningsdirektiv. Platformen er desuden udviklet i overensstemmelse med den nye elmarkedsmodel 3.0 og det reviderede Bygningsdirektiv.

”Flex Platformen er markedets mest sikre og økonomiske måde at balancere vores elnet og dermed sikre vores forsyningssikkerhed til både virksomheder, offentlige institutioner og private husstande i de tidsrum, hvor der ikke er tilstrækkelig strøm fra sol- og vindenergi,” mener Trygve. ”Andre initiativer til forbrugsfleksibilitet kræver større investeringer og vedligehold af fysiske kontrolbokse, power-2-x anlæg og/eller batterier.”

Ørestad kan blive et globalt forbillede

For samfundet er fordelen ved Flex Platformen, at løsningen vil være med til at støtte Danmarks fortsatte elektrificering og effektivisere landets energiforbrug og udledning af CO2. En anden stor fordel er, at alternativet til at bruge vores eksisterende elnet markant bedre med Flex Platformen er at udbygge vores nationale elnet markant og hurtigt. Dette kræver meget store investeringer og omkostningerne falder på elnetselskaberne og dermed tilbage på deres kunder. Der er desuden global mangel på de nødvendige råstoffer til denne udbygning, og i Danmark er der tilmed pres på den nødvendige arbejdskraft. Derfor giver løsninger som IBMs Flex Platform store fordele for hele samfundet.

Mange forskellige tiltag er nødvendige, hvis vi som by og som land skal skabe en bæredygtig fremtid. Flex Platformen kan vise sig at være et stort skridt hen imod at udbygge vores elnet til et mere fremtidssikret og miljøvenligt system. Hvis Ørestad bliver den første bydel, hvor et betragteligt antal bygninger er tilsluttet Flex Platformen, kan det tilmed skabe særlig opmærksomhed på Ørestad som grøn, innovativ bydel, fordi resultaterne er målbare. Ørestad har således lige nu mulighed for at blive et globalt forbillede for fleksibel energi.

Illustrationer: IBM Danmark

Mastercard – Danmark som 'innovation lab'

CEO Lars Asger Petersen fra Mastercard Payment Services og sekretariatsleder Sophie Witzke fra ØICC.

De fleste tænker nok på betalingskortet, når de hører navnet Mastercard. Mindre velkendt er det, at Mastercard også står for en lang række andre tilbud såsom betalingsservice, open banking og cybersikkerhed og i det hele taget har stort fokus på at udvikle fremtidens nye løsninger inden for fintech. ”Betalingsmåden er ligegyldig,” siger Lars Asger Petersen, CEO i Mastercard Payment Services i Danmark. ”Det væsentlige er at skabe gode, smidige, sikre løsninger for kunderne, som både er virksomheder og privatpersoner.”

Norden som krystalkugle for fintech

Netop udviklingen af nye løsninger og services er i fokus hos Mastercard i Danmark og resten af Norden. Med vores gennemdigitaliserede samfund og veludviklede digitale forbrugervaner tilbyder de nordiske lande ideelle betingelser for at udvikle, teste og implementere fremtidens fintech løsninger. Det er her, fremtidens teknologier, forbrugeradfærd og vaner først slår igennem. Derfor har Mastercard udvidet fra 3 til 300 medarbejdere på få år og opbygget stærke kompetencer og erfaringer inden for fintech.

Mastercard Payment Services’ domicil i Ørestad.

”På internationalt plan kan Mastercard lære af Norden,” fortæller Lars Asger Petersen om den globale organisation, som har 28.000 medarbejdere fordelt på 180 lande. ”Det er lidt som krystalkuglen, hvor man kan se, hvordan tingene sandsynligvis kan udvikle sig i resten af verden, så her kan vi teste og udvikle nyt. Vi kan også se, hvordan forudsætningerne i samfundet skal være, for at de forskellige løsninger kan lade sig gøre. Der er meget at lære af økosystemet i Danmark og andre nordiske lande.”

Derfor ser Mastercard både en fremtid med mange forskellige former for betalingsløsninger og en mulighed for et stort eksportpotentiale, hvad enten det er inden for betalingsinfrastruktur, applikationer eller services.

Ørestad som tech hub

For at skabe de bedst mulige betingelser for udviklingen flyttede Mastercard til Ørestad i maj 2022. I Ørestad er der plads, og bydelen er placeret tæt på lufthavnen og tæt på centrum med god offentlig transport, hvilket gør det til et attraktivt sted at arbejde. Desuden giver Ørestad vækstmuligheder på grund af de mange uddannelsesinstitutioner og virksomheder nær ved hinanden.

”Ørestad er lidt en tech hub; her er folk, man kan samarbejde med.” Og netop dette er grunden til, at Mastercard har meldt sig ind i ØICC. ”Her er uddannelser, studerende og mulighed for rekruttering, videndeling og samarbejde. Her er mulighed for at blive dygtigere, og vi kunne godt tænke os at være med til at gøre Ørestad til en tech- og innovationshub – et sted, hvor der sker en masse spændende ting, og det er spændende at arbejde.”

Ud over at styrke Ørestad som tech hub vil Mastercard gerne samarbejde om tiltag, der har konkrete resultater, som man kan mærke som beboer eller medarbejder i Ørestad, og om tiltag, der fremmer rekruttering. Mastercard ønsker at bidrage til Ørestad som lokal arbejdsplads og være med til at fremme den bæredygtige udvikling. Virksomheden har forskellige events, der hjælper unge med at blive interesserede i STEM-fagene, og medarbejderne har fem arbejdsdage årligt, som de kan bruge til velgørende formål efter eget valg.

Først og fremmest vil Mastercard gerne være et dansk kraftcenter for betalingsløsninger, skabe danske arbejdspladser, videreudvikle eksisterende løsninger, udvikle nyt og bringe nye løsninger ud i verden.

ØICC ønsker Mastercard hjerteligt velkommen i partnerskabet, og vi glæder os til det videre samarbejde.

Ørestad23 – et år fuldt af oplevelser

Om et par uger begynder 2023 og dermed Københavns år som verdens arkitekturhovedstad. Ørestad Innovation City Copenhagen (ØICC) har gennem hele 2022 arbejdet på at koordinere et program for bydelen og er af samme årsag udpeget som bydelspartner i Copenhagen in Common – Københavns Kommunes programtitel for arkitekturhovedstadsåret. Det giver rigtig god mening, at Ørestad bidrager til arkitekturåret med egne aktiviteter, da Ørestad på sin vis ligger lige i hjertet af arkitekturhovedstaden København: det er en bydel fuld af prisvindende arkitektur, og Verdenskongressen for Arkitekter finder sted i Bella Center i Ørestad.

Som bydelspartner for Copenhagen in Common i arkitekturåret er ØICC med til at iværksætte og koordinere initiativer i Ørestad i 2023. Mange tiltag er stadig under udformning – så hvis din organisation har lyst til at medvirke i arkitekturåret, kan det stadig nås. I denne artikel sætter vi fokus på tre meget forskellige tilbud, som du kan gøre brug af i 2023.

Oplev Ørestad på nye måder: Experience Ørestad

Selv hvis man færdes i Ørestad til dagligt, er der nye perspektiver at hente. I 2023 organiserer guiderne i virksomheden Experience Ørestad derfor lokale arkitekturbyvandringer, hvor interesserede kan komme på øjenåbnende ture rundt i bydelen.

Her er for eksempel mulighed for at komme på et eksklusivt besøg hos en familie i Upcycle Studios. Familien vil fortælle om, hvorfor de har valgt at bo i netop denne slags hus, og hvilken indflydelse bæredygtighedstænkning har på deres dagligdag.

En byvandring med fokus på markante bygninger i hver af de tre Ørestadsbydele, Nord, City og Syd, giver mulighed at opleve ni virksomheder udefra og lidt indefra og høre om arkitekturen og det arbejde, virksomheden er involveret i med enten arkitektur, byplanlægning, miljø eller bæredygtighed. I Ørestad Nord får man et kik på Nordea, DR Koncerthus og Woods Augusthus. I Ørestad City er HOFOR, SWECO og Bellakvarteret på programmet, og i Ørestad Syd besøges Rambøll, HUB Nordic og Copenhagen Towers/Crowne Plaza.

Også ture med fokus på genbrugsarkitektur, Asgers Have – Tagfarm i Ørestad og arkitektoniske perler bliver udbudt i 2023 af Experience Ørestad, som har organiseret ture i Ørestad igennem 10 år. Turene bliver udbudt for individuelle og grupper på dansk og engelsk samt på tysk ved forespørgsel.

Kreativ wayfinding til kongressen: tværfaglig case competition for studerende

I foråret er ØICC medarrangør af en tværfaglig case-konkurrence for tværfaglige hold fra en række videregående uddannelser – KU-HUM, KU-SCIENCE, Det Kgl. Akademi og NEXT. Sammen vil de studerende designe byrumsmøbler, som skal vise vej fra Bella Center metrostation til Bella Centers hovedindgang under Verdensarkitekturkongressen 2.-6. juli 2023, hvor op mod 15.000 forventes at deltage.

I løbet af marts arbejder de studerende sammen i grupper om at udvikle oplæg til en wayfinding-strategi, som gør det både let og interessant for de besøgende at finde vej fra metro til kongres. Oplæggene har form som prototyper eller plancher, og med udgangspunkt i forslagene vælges en løsning, som de unge selv vil realisere i dagene op til kongressen. Resultatet kan opleves gennem hele kongresperioden, og møblerne skal sidenhen gøre gavn andetsteds.

Konkurrencen er udviklet i et samarbejde mellem Københavns Universitet, Det. Kgl. Akademi, NEXT, Danske Landskabsarkitekter, ØICC, Copenhagen in Common og UIA.

Københavnerpicnic i Ørestad: Dine&Regenerate

Foto : Scotty Turner

Endnu en oplevelse i Ørestad næste år er Den Store Københavnerpicnic 2023, som finder sted på samme tid i Københavns forskellige bydele den 11. juni kl. 16-19. Picnicen er Københavns kommunes signaturevent for 2023, der skal give københavnerne mulighed for at mødes på tværs og dermed understøtte og virkeliggøre arkitekturårets tema, Copenhagen in Common. Picnicen vil have form af en fællesspisning i bydelene, og i Ørestad har arrangøren, Miljøpunkt Amager, valgt at kalde fællesspisningen ‘Dine&Regenerate’ og sætte fokus på, hvordan man kan skabe mere bynatur i lokalområdet.

Ørestads picnic vil give deltagerne inspiration til, hvordan de kan forme nærmiljøet sammen. Fællesspisningen bliver holdt på den byggegrund, der med tiden vil blive til Asgers Have – en tagfarm i Ørestad. Samtalens fokus er, hvordan man i Ørestad kan forme sine nabolag i fællesskab og hjælpe verden med at regenerere ved at få mere bynatur og biodiversitet ind i nærmiljøet. Der bliver inspiration til samtalen fra konkrete oplæg om, hvordan bynatur kan inviteres indenfor, og aktivister fra Asgers Have vil fortælle om deres projekt og om biodiversitet i bylandskabet, så deltagerne bliver klædt på til eventuelt selv at sætte initiativer i gang.

2023 er lige om hjørnet. Du kan finde en oversigt over de mange aktiviteter i Ørestad og resten af København på Copenhagen in Common.

Ørestad Sound & Science Festival

Radiovært Frederik Dirks Gottlieb og astrofysiker Anja C. Andersen fortalte om det store verdensrum. Foto: Jan Lippert

En ny tilbagevendende festival kom til Ørestad, da Ørestad Sound & Science Festival udspillede sig for første gang over to uger i november. ØICC har engageret sig i festivalen, fordi den knytter tråde på tværs af uddannelsesinstitutioner, virksomheder og beboere i Ørestad og sætter Ørestad på landkortet som innovativ hub for viden, kultur og teknologi. Festivalens målgruppe er primært unge, men der var også rigeligt med input og inspiration for mere modne aldersgrupper.

Festivalarrangør Jan Lippert tilrettelagde festivalen i samarbejde med flere af ØICC’s medlemmer såvel som andre Ørestadsaktører og skabte et meget varieret program omkring temaet ”Lyd i rummet”. Temaet satte ramme for udforskningen af begrebet rum – de indre og de ydre, de lokale såvel som verdensrummet – og var omrammet af åbningsaften og finale på Ørestad Bibliotek, hvor bl.a. astrofysiker Anja C. Andersen og radiovært Frederik Dirks Gottlieb fortalte om viden og gisninger om liv i universet, det helt store rum, og elektrojazz-duoen Sounds from Space satte lydbillede på.

‘Postkort fra Ørestad’ på Ørestad Gymnasium

Arrangør Jan Lippert satte scenen for Postkort fra Ørestad på Ørestad Gymnasium.

Hvad ville unge fra Ørestad sende ud i verdensrummet, hvis de skulle give et indtryk af deres liv til væsener, der intet kender til Jorden – for slet ikke at tale om Ørestad? Det arbejdede elever fra Ørestad Gymnasium, Ørestad Skole og Ørestad Friskole med som del af festivalen. Resultatet var både musik, dans og podcast, og Ørestad Gymnasium var godt pakket, da elevernes Postkort fra Ørestad blev showcaset.  Astrofysiker Lenka Otap fortalte i forbindelse med showcasen om exoplaneter, og Morten Schantz Trio underholdt med stellar nujazz.

Camp med lyd og science for piger på ITU

Deltagerne på STELLA-camp fik en introduktion til emnet. Foto: Jan Lippert.

STELLA-camp tiltrak et hold nysgerrige teenage-piger til en intens dag med lydligt fokus på planter, byrum og musik kombineret med digitale teknologier. Endagscampen blev afholdt i samarbejde med bl.a. IT-Universitetet i deres AIR-lab med besøg fra to unge, kvindelige ingeniører, som fortalte om de veje, der ledte dem til at arbejde med verdensledende mikrofon-teknologi SHURE Scandinavia A/S. Deltagerne eksperimenterede med lyd i forskellige former, og det blev en vellykket dag, som gav pigerne lyst til at lære mere.

Pop-up koncert i HUBNORDIC

Ørestad Kor gav en smuk pop-up koncert i HUBNORDICs store, caféagtige foyer, hvor et godt publikum nød nordiske efterårstoner. Også her fik videnskaben plads sammen med lyd, da manden bag letvægtsklaveret KeyBird, præsenterede den teknologi, der har gjort ham i stand til at skabe et ultralet klaver med en akustisk lydkvalitet.

Begyndelsen på en tradition

Ørestad Sound & Science Festival 2022 var bare begyndelsen på en all-age festival, der tegner til at blive en langsigtet Ørestads-tradition med forskellige temaer år for år, men med det træk til fælles, at lyd og videnskab sættes sammen for at udforske både videnskab og kunstneriske udtryk. ØICC håber på og ønsker at bidrage til, at festivalen bygger sig stadigt stærkere år for år og er med til at styrke Ørestads identitet.

Du kan se en lille stemningsfilm fra festivalen her: Ørestad Sound & Science Festival 2022

Vox Prof – Ørestad set gennem forskellige professionelle briller

Inden for journalistik er ’vox pop’ – ’folkets stemme’ – en populær genre, hvor en rundspørge på gaden giver indtryk af, hvad folk tænker om et givent emne. I Ørestad Insight introducerer vi nu ’vox prof’, hvor vi spørger forskellige professionelle om, hvordan Ørestads styrker og muligheder ser ud gennem deres professionelle briller.

Vi lægger fra land med to forskellige blik på Ørestad. Copenhagen Capacity, der tiltrækker udenlandske virksomheder til Danmark, bidrager med en international vinkel, og inmoma, som står for byudvikling gennem samskabelse, betragter Ørestad fra en byudviklingsvinkel.

GENNEM INTERNATIONALE ERHVERVSBRILLER

Asbjørn Overgaard, CEO i Copenhagen Capacity

"Ørestad er en ny bydel som er skabt i sammenhæng med det eksisterende, og det er løst rigtig fint. Hele den nyere del af Ørestad giver mulighed for at skabe nye, innovative og i stigende grad bæredygtige løsninger. Det er virkelig interessant at følge hvordan et reelt community udvikler sig."

Gør erhvervsarealer tilgængelige for de lokale

"Ørestad potentiale ligger nok i at arbejde videre med den sociale by, at fortsætte det arbejde, der allerede er godt i gang, med at åbne facaderne op og invitere beboere og gæster indenfor. Lade borgere være brugere af især fællesarealerne i de store kontorhuse uden for arbejdstid. Sikre at services til gavn for medarbejderne i kontorbygningerne også bliver til gavn for beboerne i området m.v.."

Community-følelsen er vigtig for at tiltrække erhverv

"Copenhagen Capacity er jo specialiserede i at tiltrække internationale virksomheder og udenlandsk arbejdskraft. Mange af de udenlandske virksomheder, vi tiltrækker, placerer sig i Ørestad, da det er nemt og bekvemt, tæt på lufthavnen, på Sverige og centrum. Så området er attraktivt pga. placeringen og gode faciliteter. Men der er behov for en endnu stærkere community følelse, som vi ser det i brokvarterene. Men naturligvis med et andet tvist pga. den større andel af erhverv. Men netop dette tvist er jo interessant, og jeg tror at der i dette samarbejde kan opstå noget virkelig attraktivt."

GENNEM EN BYUDVIKLERS BRILLER

Maria Degn, ejer og chefkonsulent i inmoma

Der findes ikke et område, som Ørestad i Danmark, og det alene gør Ørestad til noget helt særligt. Ørestad er skyline, store naturområder, æstetik/arkitektur og fremragende logistik. Men derudover er Ørestad også mangfoldighed og en særlig pionerånd. De fleste har en holdning til Ørestad, men knapt så mange har været her længe nok til at mærke bydelen og de mennesker, som er her. Her bor over 20.000 mennesker, og næsten lige så mange arbejder her. For slet ikke at tale om alle de gæster, som f.eks. benytter bydelens store hoteller, Royal Arena eller Fields.

Mere handelsliv giver stemning og relationer

Her er et helt enormt potentiale, hvis flere mennesker bruger mere tid og tager flere oplevelser med sig fra Ørestad, og ikke kun events eller særlige begivenheder. Derfor ligger der en mulighed i, at byens aktører går mere målrettet sammen om bydelens udvikling. Allerede nu er der mange netværk og samarbejder om konkrete aktiviteter, men der er et potentiale i at gå mere kontinuerligt sammen om bydelens udvikling.

Ud over det fysiske, grønne, events mv. er det helt indlysende at arbejde for, at handelslivet og det kommercielle liv langs byens gader øges i kvalitet og kvantitet. Handelsliv er og har altid været med til at give liv, stemning og relationer mellem mennesker. Her kan vi lære hinanden at kende og mødes i de små hverdagssituationer. Det er grobund for, at de, som arbejder og er gæster her, bliver nysgerrige og gerne vil opleve det særlige, som hersker i Ørestad.

Konkrete, synlige tiltag på tværs skaber momentum

Ingen kan udfolde potentialet alene. Det kræver et koordineret langt træk mellem grundejere, investorer, kommune, erhverv, foreninger, kulturliv, udviklere, uddannelsesinstitutioner, oplevelsesaktører mv. Samtidig er det min erfaring, at denne proces har stor gavn af, at der hurtigt sættes skub i konkrete handlinger, så man sammen oplever, at der sker noget, og at det kan lykkes. Det handler i den grad om at udnytte momentum og kommunikere til borgere, virksomheder, gæster og andre aktører, at NU sker der noget. OG der kommer til at ske meget mere. Så der skal fokus på at sætte de centrale aktører sammen og skub i konkrete handlinger på både lang og kort sigt.

Mht. handelslivet, så er GFS Ørestad allerede i 2022 gået sammen med andre gode aktører, såsom ØICC og KLP Ejendomme, om at styrke godt 20 små forretninger og butikker i Ørestad med kompetencer, som kan fremme dem digitalt med markedsføring, samarbejder og/eller lokale styrkepositioner. Men ud over, at der er potentiale og momentum i Ørestad, så er erhvervet også enormt presset for tiden pga. stigende energipriser og inflation, og det kalder på handling. Mange steder begynder forretninger at gå konkurs, og derfor gør man allerede nu en masse tiltag som forretningsudvikling, tilførsel af kompetencer, tværgående samarbejder og diverse analyse og strategiarbejder.

Det bliver spændende at se, hvad der kommer ud af det – både helt konkret for forretningerne, men også for bydelen. Kommer der skub i flere aktiviteter, nye og spændende koncepter? Og også at se, hvad næste skridt kunne være med at fremme bydelens kommercielle liv.

Kan Ørestad vise vej til et klimapositivt samfund?

Årets sidste ØICC-arrangement have fokus på klimaindsatser og partnerskaber i Ørestad.

Klimaændringerne er en af de største udfordringer, vi står over for i verden, og storbyerne er blandt de største ”klimasyndere”. Samtidig har storbyerne en unik mulighed for at gøre en forskel, der kan mærkes. Københavns Kommune har derfor lavet en ambitiøs målsætning om ikke bare at være klimaneutral, men klimapositiv allerede i 2035, og visionen skal gøres til virkelighed gennem stærke partnerskaber.

Det var baggrunden for, at ØICC på årets sidste arrangement satte spot på mulighederne for, at Ørestads aktører går sammen om at bidrage til den grønne omstilling. Det kræver nemlig samarbejde på tværs at tackle klimaudfordringerne effektivt. Der er behov for politikere og borgere, byudviklere og virksomheder, forskere og forsyningsselskaber. ØICC havde samlet repræsentanter for disse grupper, da Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod og et visionært panel af Ørestadsaktører mødtes med en sal fuld af engagerede deltagere. Nedenfor kan du læse indspark fra borgmesteren, Sweco, Bellagroup, Københavns Universitet og HOFOR, der optegner nogle af de potentialer og muligheder, Ørestad har for at blive grøn frontløber.

Visioner om et klimapositivt København

Panelet venstre til højre: Moderator Sophie Witzke, sekretariatsleder i ØICC; Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod; Jakob Thanning, Områdechef for Kundeløsninger & Fjernkøling i HOFOR; Dorthe Gert Simonsen, prodekan for forskning og impact på Humaniora på Københavns Universitet; Christian Folden Lund, Adm. direktør for Bellagroup og Dariush Rezai, CEO i Sweco.

I Københavns Kommunes klimamål for 2025 skulle hovedstaden have CO2-udledningen ned på et rundt nul inden 2025, men kommunen når ikke det ambitiøse mål, konstaterede Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod på ØICC’s arrangement. Det skyldes blandt andet, at kommunen ikke er kommet i gang med at indføre CO2-fangst på Amager Ressource Center, og at et forsøg med roadpricing i trafikken blev standset af regeringen. Men de høje ambitioner har betydet, at København er nået længere, end byen ellers ville have gjort.

Derfor skærper Københavns Kommune målsætningerne i den næste klimaplan, som løber frem til 2035. Til den tid vil kommunen være klimapositiv, dvs. at der skal indfanges og oplagres mere CO2, end der udledes. Københavns Kommune har ændret sin indkøbspolitik, og det store indkøbsvolumen har været med til at skabe nye markeder for blandt andet økologiske fødevarer. På samme måde har et skifte til skraldebiler, som kører på el, næsten tømt verdensmarkedet for den type biler, men samtidig skabt et incitament for nye og grønnere producenter.

Behov for partnerskaber

"Vi har fået nedbragt udledningen med 70 procent i dag – og vi når også de 80 procent inden 2025," forudsagde Line Barfod. ”Men de sidste 20 procent er de sværeste. Vi har brugt alle de værktøjer, som gav størst effekt. For at blive klimapositive, skal vi i gang med at ændre den måde, vi alle lever på i byen. Vi skal for eksempel sortere meget mere affald, og vi skal køre meget mere på cykel og med kollektiv transport.”

Klimaudfordringen er stor. I dag udleder hver dansker i gennemsnit 17 tons CO2 årligt. Det tal skal ned på 2-3 tons. Danskerne skal til at lære at leve anderledes, men ikke nødvendigvis dårligere. "Det kan gå hen og blive et bedre liv med mere tid til at være sammen og mere tid til kunst og kultur, som jo netop ikke behøver at belaste klimaet," sagde Line Barfod.

Men målet om klimapositivitet kan ikke nås af Københavns Kommune alene. Det bliver nødvendigt, at alle aktører i byen arbejder sammen, for eksempel i klimapartnerskaber mellem offentlige instanser, private virksomheder, uddannelsesinstitutioner, foreninger og skoler. Og på mødet i Ørestad bød flere virksomheder ind med idéer til at lave klimapartnerskaber i Ørestad.

Fra grå til grøn

Christian Folden Lund, Adm. direktør i Bellagroup og Dariush Rezai, CEO i Sweco.

Dariush Rezai, CEO i Sweco, fortalte, at Sweco arbejder meget med klimaløsninger bredt set, og også forsøger at tage sin "egen medicin". Sweco har blandt andet indført færre rejser, kødfri dag, sat flere ladestandere op og arbejdet med energioptimering.

"Men vi kan gøre endnu mere ved at samarbejde i Ørestad. Og det kan samtidig gøre Ørestad endnu mere attraktiv. Lad os sætte det mål at gøre Ørestad til den mest grønne bydel i København. Fra grå til grøn! Vi kan samarbejde med skolerne i Ørestad om at så og plante bydelen til. Vi vil gerne sætte nogle af vores medarbejdere ind i projekter, som kan skabe en lokal bæredygtighedskultur. Og lad os lave nogle nye trafikanalyser. For selv om vi har metro, er der stadig mange, som er nødt til at bruge bilen."

Gøre os spilbare

Christian Folden Lund, Adm. Direktør i Bellagroup, sagde, at en høj klimabevidsthed er et krav fra koncernens kunder. "Vores slutkunder kræver det af os. Hvis vi vil have de allerstørste kongresser til Bella Center, skal vi kunne levere på klimaløsninger. Derfor er vi nu ved at etablere Sjællands største tagsolcelleanlæg på taget af Bella Center. Det vil kunne producere halvdelen af vores eget strømforbrug."

Han støtter også ideen om at danne flere partnerskaber mellem Ørestads aktører. "Vi skal gøre os selv spilbare i forhold til kommunen og i forhold til hinanden. Der skal være flere ambitioner – også i forhold til at skabe mere liv herude. På dette område er vi allerede i gang med nogle nye samarbejdsprojekter mellem de store venues i Ørestad."

Borgerne skal med

Sophie Witzke, sekretariatsledre i ØICC, Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod og Dorthe Gert Simonsen, prodekan på Københavns Universitet.

Dorthe Gert Simonsen, prodekan for forskning og impact på Humaniora på Søndre Campus, mener, at klimaomstillingen i høj grad handler om at forstå, hvorfor vi ikke gør det, der skal til, når vi nu ved, at det er nødvendigt.

”Mange klimaprojekter støder på borgermodstand. Vi mangler mere viden om, hvorfor borgerne ikke altid er med på de mange forandringer. Her kunne Ørestad være et godt sted at undersøge, hvordan man skaber helhedsløsninger, som alle vil være ambassadører for, også den enkelte borger. Det vil skabe demokratisk legitimitet og fælles visioner, som alle kan se sig selv i.”

Vaner og hverdag

Jakob Thanning, områdechef for Kundeløsninger & Fjernkøling i HOFOR, synes, at den nuværende energikrise viser, at borgerne også kan være medspillere. "Faktisk bruger borgerne 15% mindre fjernvarme i dette efterår. Alle tager del i at holde forbruget og dermed prisen på varme nede," sagde Jakob Thanning, som gerne vil være med til at finde på andre klimapositive og håndgribelige løsninger, som alle kan være med i.

"Det kunne være, at beboerne i Ørestad altid samler det affald op, som man ser i gaderne, når man går tur. Eller at man bruger kontorhusene til noget fornuftigt om aftenen, så de ikke står tomme og bruger energi. HOFOR laver masser af systemiske løsninger, for eksempel en bæredygtig energiløsning til Fælledby. Men det handler også om vanerne og hverdagen."

Mange muligheder for samarbejde

Efter oplæg og paneldebat fortsatte samtalerne mellem deltagerne.

Line Barfod var glad for tilbagemeldingerne fra Ørestads aktører, og hun vil meget gerne fortsætte dialogen om klimapartnerskaber og samarbejdsmuligheder i Ørestad. "Det vil være fantastisk, hvis I sætter jeres eget mål – at forvandle Ørestad fra grå til grøn. Jeg ser mange muligheder for samarbejde.”

I ØICC har klima-arrangementet og de efterfølgende positive tilbagemeldinger fra medlemmer og samarbejdspartnere givet godt stof at arbejde videre med mod et grønt Ørestad.

Artiklen er skrevet i samarbejde med Ørestad Avis.

Urban Insights Data Lab – Ørestad som videnslaboratorium

ØICC har fået bevilling til et projekt, hvor Ørestad bliver testområde for et nyt nationalt datalaboratorium, der indsamler og formidler data om bæredygtig byudvikling. Projektet hedder "Urban Insights Data Lab" og skal give virksomheder, kommuner og andre aktører lettere adgang til den data, de behøver for at lave bedre byudvikling i Danmark. Realdania støtter projektets to første faser.

Det er ØICC, som er projektejer, og Smart City Insights er projektleder. Dertil kommer Volcano Group som udførende projektpartner, IT-Universitetet som videnspartner og Patrade som juridisk partner. Smart City Insights, ITU og Patrade er alle medlemmer i ØICC, og projektet vil også involvere andre af ØICC’s medlemmer. Urban Insights Data Lab vil benytte sig af data use-cases, workshops, hackathons, forløb med kommuner og tæt samarbejde med datakilder og følgegrupper.

Dataøkosystem og komplekse byer

Den data, der efterspørges på tværs af byens aktører, findes ofte hos offentlige og private datakilder, men udnyttes ikke i dag. Det er der flere grunde til. Datalandskabet er fragmenteret, data er dyrt, der mangler kompetencer, og udbuddet passer ikke til efterspørgslen. Projektet vil samle datakilder, universiteter, startups og databrugere, og udvikle og teste en datamodel, som sikrer den viden der efterspørges – til en overkommelig pris.

"Byer og byområder er komplekse, og derfor kan det være svært at forstå dem. Men gennem offentlige og private datakilder kan man i dag få svar på en masse spørgsmål,” forklarer projektleder på Urban Insights Data Lab, Peter Bjørn Larsen, som er Ørestadbeboer, direktør og stifter af virksomheden Smart City Insights. “Når der er events i Byparken, kommer der så folk udefra, og hvad syntes man om eventet? Hvad skal vi lave om eller have mere af? Når der er koncerter i Royal Arena eller DR Koncerthus, ankommer gæsterne så via metro, cykel eller bil? Hvad betyder det for trafikken, støj eller de lokale restauranter? Hvor mange anvender delebiler i Ørestad – skal vi have flere af den slags? Hvilke typer af turister kommer til Ørestad?"

Biodiversitet som case

Sekretariatsleder i ØICC, Sophie Witzke, mener, at Urban Insights Data Lab kan gøre byudviklingsprojekter bedre i fremtiden. Og der findes allerede gode projekter i Ørestad: "I Fælledby har PensionDanmark formuleret en ambitiøs biodiversitetsstrategi, og man vil desuden gerne lave et biodiversitetsindeks. Her er det vigtigt at have data, der kan vise, hvordan biodiversiteten ser ud," siger hun.

Når Ørestad er valgt som testområde, skyldes det, at Ørestad størrelsesmæssigt svarer til en middelstor provinsby med mange af de samme funktioner, som findes i andre byer. "Desuden har Ørestad allerede mange professionelle aktører, som kan byde ind med gode use-cases og få adgang til data, som er skræddersyet til deres specifikke behov," forklarer Sophie Witzke.

Trækker nye til

Peter Bjørn Larsen mener, at projektet kan tiltrække nye og store virksomheder, som vil teste og udvikle nye indsigtsværktøjer i Ørestad. "Det vil forhåbentligt give dem mod på at flytte hertil en dag. Vi vil samtidig arbejde med ITU, Ørestad Gymnasium og andre både for at få virksomhederne til at udnytte de ressourcer, vi har, og samtidigt give eleverne spændende projekter og data, de kan arbejde på i deres egen bydel. Her handler det meget om projekterne om biodiversitet, sundhed og bedre byliv," siger Peter Bjørn Larsen.

Artiklen er skrevet i samarbejde med Ørestad Avis.

Nyt medlem: Bellagroup – nyt, nyt, nyt

Foto: Bellagroup

Nye ejere, ny direktør, nyt navn og ny strategi i en ny bydel. Der er sket en forvandling efter coronakrisen i Bella Center, som nu hedder Bellagroup. Christian Folden Lund er blevet ny adm. direktør, og han vil meget gerne være med til at udvikle Ørestads DNA.

Bella Center i Ørestad City er slet ikke til at kende igen. Langs den tidligere hovedindgang mod vest ligger nu den enorme Bella Arena, og ankomstområdet er forvandlet til en kæmpe lounge i to planer. De gamle messehaller er blevet imødekommende venues med sortmalede lofter og LED-belysning, som kan hæves og sænkes ned over stande eller borde. Snart åbnes en ny hovedindgang ud mod Bellatorvet og metroen.

”Men dertil kommer seks-syv andre indgange til centeret. For med vores nye indretning kan vi ikke bare holde én messe eller konference ad gangen. Vi kan holde tre samtidige events med 5000 deltagere i hver sin afdeling,” forklarer Christian Folden Lund, som har været CEO i Bellagroup siden 2021.

Corona satte ændringer i gang

Forvandlingen af Bella Center har stået på i flere år. Den blev startet af Christians forgænger som CEO, Allan Agerholm, og blev forsinket, da corona kastede Bellagroup ud i en stor krise. Antallet af fastansatte medarbejdere faldt fra 800 til 250, og alle timeansatte forsvandt.

Foto: Bellagroup

”Det var ren overlevelseskamp. Men det betød også, at der kom en ny ejerkreds, vi fik et nyt navn og lagde en ny strategi. Vi har fortsat moderniseringen, ikke kun af faciliteterne, men også af Bellagroup som arbejdsplads. Vi vil være en attraktiv arbejdsplads for de nye generationer, og søger nye markeder indenfor e-sport, kultur, tv og awardshows. Denne sommer har vi været vært for VM i e-FIFA; de lejede hele det ene tårn i AC Hotel Bella Sky for at kunne være her.”

Nu er coronakrisen overstået, og mange af de nye planer begynder at bære frugt. Kunderne vender tilbage, og uden for centerets vægge skyder en ny bydel, Bellakvarteret, op. ”Engang lå Bella Center helt alene herude på fælleden; nu ligger vi midt i en by, og vi vil være en del af den by, af Ørestad. Få mere til at ske.”

Destination Ørestad

Foto: Bellagroup

Bellagroup fylder i Ørestad. Udover Bella Center driver gruppen også hotellerne AC Hotel Bella Sky og Crowne Plaza Copenhagen Towers. De mange gæster skal opleve Ørestad som en destination, ikke bare som et sted med en god infrastruktur. Der skal skabes nogle synergier og oplevelser mellem de store bygninger.

”Det skal være attraktivt at blive i Ørestad og tage til Ørestad for at spise, gå til koncert i Royal Arena, shoppe eller gå på bar. Ørestad har jo meget af det, som man virkelig savner i andre byer og byområder: En virkelig stærk infrastruktur, flere store venues, hoteller, golfbane, natur... Det HELE er der, og vi kan have tusindvis af gæster i vores by på én gang. Men så er der jo også de stille dage som i dag, hvor du kan se, at vi ikke har noget i kalenderen. Og dér kan vi store aktører godt komme til at sidde inde i hver vores lukkede klodser, som virker ugæstfrie for dem, som går forbi.”

Foto: Bellagroup

Christian oplever, at Bellagroup har succes med at holde fredagsbar, julefest eller smagsevents i Skoven i Crowne Plaza Copenhagen Towers. ”Vi skal prøve at holde på gæsterne før og efter de store koncerter i Royal Arena. De skal besøge Field's, baren i Crowne Plaza Copenhagen Towers, KAYS, Rasoi, Brasseri 8Tallet eller et af de andre steder herude. Og så vil jeg også godt nævne udstillingsstedet SIMIAN på Kay Fiskers Plads. Her ser vi, at undergrunden og subkulturen er ved at finde vej til Ørestad. Og det er utrolig vigtigt, for det, som kommer nedefra, er det, som vi alle sammen nyder godt af på den lange bane.”

De store skal trække Ørestad

Ifølge Christian har de store virksomheder og institutioner nu fundet sig til rette i Ørestad. Fra at være enkeltstående mastodonter begynder de at samarbejde om projekter til gavn for bydelen. Netop derfor er Bellagroup med i ØICC.

Foto: Bellagroup

”Vi har meldt os ind i ØICC for at melde os ind i fællesskabet i Ørestad. Sammen kan vi løfte meget store events og arrangementer. Jeg er åben for alle idéer, også et OL, som Kultur- og Fritidsborgmesteren arbejder for. København har jo vist, at vi kan løfte store events som EM og Tour de France. Blandt andet fordi Ørestad har musklerne til at få det til at spille. Hvis vi virkelig skal have turisterne tilbage efter corona, er der brug for et fast tilbagevendende event. Det har vi bl.a. selv erfaring med via den mangeårige CIFF – Copenhagen Fashion Fair, som altid finder sted i Bella Center under Copenhagen Fashion Week. Lige nu arbejder vi på at skabe en årlig Copenhagen Gaming Week. Det skal ikke bare være turneringer, men en hel festival med alle mulige tilbud om e-psort, kultur og underholdning.”

”Det kan også være andre typer af årlige events, hvor Ørestad er en medspiller, og hvor vi aktører i Ørestad samarbejder tæt. Jeg er med på det hele.”

ØICC ønsker Bellagroup velkommen i partnerskabet og glæder os til det fremtidige samarbejde.

Artiklen er skrevet i samarbejde med Ørestad Avis

Nyt medlem: CPH Village – en anderledes bygherre

Ud mod Amager Fælledvej i Ørestad Nord er en lille farverig pop-up landsby med 88 studieboliger opstået i løbet af de seneste 5 måneder. Den skiller sig ud fra omgivelserne med sine varme, røde farver og træværk og markerer sig som det, den er: en lille landsby i storbyen, en del af CPH Village. – Og visionen og historien bag CPH Village skiller sig lige så meget ud, som landsbyen gør.

Bygherre uden penge på kontoen

CPH Village er nyt medlem i ØICC, og virksomheden blev grundlagt og drives af Co-CEO Frederik Noltenius Busck og Co-CEO Michael Deichmann Plesner. ”Michael og jeg mødte hinanden på universitetet i sin tid, og vi ville gerne lave grøn omstilling og bæredygtighed, men vi oplevede både på universitetet og i vores efterfølgende jobs, at det grønne kvaltes i snak og bureaukrati,” fortæller Frederik. ”Så til sidst konkluderede vi, at hvis vi ville gøre en forskel, måtte vi lave vores eget. Målet var og er at løse samfundsproblemer, og det tog os noget tid at finde det område, vi ville fokusere på i første omgang: boliger, der har lavt ressourcetræk, skaber fællesskab og modvirker den sociale opdeling i samfundet.”

Men i modsætning til traditionelle byggeselskaber havde CPH Village havde ingen penge til at bygge for. Så de fik den idé at leje nogle af de tomme arealer i byen og lave byggeri, som kan stå der midlertidigt og kan flyttes et andet sted hen, når kommunen skal bruge området til noget mere permanent. Det krævede en ændring i planloven, før de kunne gå i gang, men den kom i 2018, og i 2019 stod den første landsby klar på Refshaleøen.

Byggeri som anvendt forskning

Plan over CPH Village Amager i Ørestad

Visionen bag CPH Village er at bygge 10 landsbyer iterativt. Det vil sige, at hver ny landsby bygges på baggrund af indsamlet viden fra de forrige landsbyer om, hvad der fungerer godt, og hvad der kunne være bedre, både i forhold til konstruktionen og i forhold til trivsel for beboerne og det sociale fællesskab. På den måde fungerer CPH Village som en proces af anvendt forskning.

CPH Village Amager er den tredje landsby i rækken, og den fjerde er ved at blive bygget nær Bispebjerg station. ”På Refshaleøen brugte vi fx gamle skibscontainere, men det viste sig at være meget bøvlet – gulvene skulle skiftes, væggene bulede, det krævede enormt meget arbejde at gøre dem til boliger. Så nu er alt vores byggeri i træ, på nogle steder beklædt med et tyndt lag metal.” Modulerne bygges i containerstørrelse på en fabrik og placeres direkte, hvor de skal være, når en ny landsby oprettes. Nu er modulerne også blevet fleksible, så væggene kan tages ned og flere moduler kan sættes sammen til en familiebolig eller seniorbolig en gang i fremtiden.

Co-CEO Frederik Noltenius Busck i “Dagligstuen”

”Når vi har bygget alle 10 landsbyer, vil vi have akkumuleret viden om, hvad der virker godt, og hvad der ikke virker. Dermed kan vores firma blive et indlæg i debatten og planerne om, hvad der skal tages videre ind i bæredygtig byudvikling i fremtiden.” Ud over den konstruktionsmæssige iteration, udvikler CPH Village også indretningen fra landsby til landsby ud fra beboernes ønsker. Et enkelt eksempel på dette er, at mens landsbyen på Refshaleøen har et stort beboerlokale, har landsbyen i Ørestad flere mindre lokaler, der lægger op til forskellig brug, såsom en lille dagligstue. Desuden er der i denne landsby gjort meget ud af at hjælpe fællesskaber i gang fra starten og vise beboerne, hvordan de selv kan iværksætte initiativer.

ØICC giver mulighed for at udfordre og blive udfordret

De hidtidige landsbyer er blevet lagt lidt væk fra øvrig bebyggelse. CPH Village Amager er den første, som er del af et tætbebygget område. ”Det er spændende at blive del af Ørestad, som har så meget nybyggeri, der er skabt på en helt anden baggrund end vores. Vi glæder os til at lære og blive udfordret af ØICC’s andre medlemmer og håber, at vi kan bidrage til debatten om en bæredygtig byudvikling, komme med nogle gode idéer og sætte spørgsmålstegn ved status quo. Noget af det særlige ved Ørestad er, at her er en vilje til at gøre noget sammen for at få bydelen til at fungere optimalt i erkendelse af, at der er elementer, der er kommet lidt skævt fra start. Her er en åbenhed for forandring, en ydmyghed.”

”På længere sigt håber vi kan kunne bidrage med nogle gode idéer som fx kan inspirere almennyttige boliger i deres sociale drift – hvordan man hjælper fællesskaber på vej. Efter at de 10 landsbyer er bygget, kunne vi godt tænke os at gå ind i, hvordan eksisterende ejendomme kan konverteres, så der kommer et mindre miljøaftryk, og beboergrupperne bliver mere sammensatte. Hvis vi ikke tænker vores hjem grønne og bæredygtige med mindre boliger, men med adgang til det fælles, kan det ikke lade sig gøre at bo inden for de planetære grænser.”

ØICC byder CPH Village hjerteligt velkommen i partnerskabet.

Bæredygtigt byggeri som laboratorium for ny teknologi

Rendering af UN17 Village. Foto: NREP

Byggebranchen er en af de store udledere af CO2, men kan dermed også være med til at nedbringe CO2 ved at finde nye, innovative løsninger. Martin Schultz-Nielsen, som er investeringschef hos ØICC’s medlem NREP, har ansvar for UN17 Village, der skal opføres i Ørestad Syd. Vi har spurgt Martin, hvordan NREP arbejder på at nå deres ambitiøse mål om at være CO2 neutrale allerede i 2028.

Byggebranchen har udviklingsmuligheder

”Byggeindustrien bryder sig generelt ikke om at løbe risici, fordi byggeri er dyrt. Så der er en tendens til at gøre, som man plejer,” siger Martin Schultz-Nielsen. ”Derfor er det en industri, der ikke har innoveret længe, så det prøver NREP at gøre ved at lade UN17 Village projektet være et laboratorie. Her søger vi at fremme nogle af de teknologiske løsninger til mere bæredygtigt byggeri, der allerede er på markedet, men som befinder sig på et tidligt stadie. Det koster ekstra de første par gange – men når det kan skaleres, så det kan bruges i industrien generelt, falder prisen, og hele industrien får glæde af det.”

Rendering af UN17 Village. Foto: NREP

NREP’s UN17 Village, som kommer til at ligge i Ørestad Syd, er et ambitiøst byggeri, der medtænker alle FN’s 17 verdensmål. I strategien for UN17 Village er der både fokus på at skubbe barren inden for klima og CO2, og på at fremme sundhed og fællesskab i bygningerne, når de kommer i brug. ”Vi har en holistisk approach. UN17 Village skal ikke bare være CO2-bæredygtig, men også levedygtig – det skal være boliger, folk vil bo i.” For eksempel arbejder NREP sammen med SpaceMaker, der bruger kunstig intelligens til at optimere den måde, bygninger og rum placeres, så der kommer det bedst mulige lysindfald og den bedst mulige brug af pladsen i lejlighederne.

CO2 reduktion kræver brug af mange forskellige teknologier

Når det gælder CO2 reduktion, er UN17 Village et godt eksempel på et projekt, der fungerer som laboratorium for nye teknologier. Byggeriet er sammensat af fem karreer, som skal konstrueres med forskellige materialer. Ved at bygge i både træ og beton, kan NREP afprøve forskellige innovative tiltag til nedbringelse af CO2. Bare i dette ene byggeri bliver et væld af teknologier taget i brug, både i forhold til beton, til træ og til den senere drift af bygningen, og herunder er er par eksempler fra hvert af disse områder.

Beton

Produktion af beton udleder voldsomt meget CO2 og er dermed en af de store ”klimasyndere” i byggebranchen. Aalborg Portland udviklede Future Cem, som havde en CO2 besparelse på 30 procent, men fordi det var en ny teknologi, var produktet dyrere end almindeligt beton. ”Men NREP begyndte at bruge det, og når først der er nogen, der har gode erfaringer, bliver andre også villige til at købe, så efter halvandet år kunne Aalborg Portland sælge Future Cem til samme pris som almindeligt beton.” I udlandet har det canadiske Carbon Cure udviklet en teknologi, hvor CO2 bliver lagt ind i cementen og er med til at gøre den stærkere såvel som at holde CO2 ude af atmosfæren. NREP afprøver en kombination af de to teknologier og er i gang med at dokumentere effekten. ”Derudover arbejder vi i stadigt højere grad med upcycling der, hvor det giver mening og kan skaleres. Der kan man spare meget beton, fordi det allerede findes. For eksempel bruger vi på nogle facader genbrugstegl, som kommer fra tage, der alligevel skulle rives ned.”

Træ

Når det kommer til træ som byggemateriale, er der stort fokus på facaderne. Jo større facadernes vægt er, desto større må de bærende elementer og fundamenter være – hvilket ofte betyder mere beton og CO2. Når vægten af træfacaderne minimeres, minimerer man samtidigt det CO2 udslip, som brug af beton stadig medfører.

”UN17 Village bliver det højeste træbyggeri i Danmark, og vi er ikke så vant til at bygge stort i træ i Danmark, så nye løsninger kræver masser af rådgiverkroner, for at fx træbyggeri kan passes ind i det danske byggereglement. Vi samarbejder med en rådgivende ingeniør, MOE, som bl.a. har vundet en pris for udvikling af ny softwaremodellering for optimering af facader på dette projekt, og vi har også måttet teste for brand og akustik.” Afprøvningen af nye teknologier skaber ringe i vandet. NREP’s entreprenør på UN17 Village, CG Jensen, besluttede at iværksætte sin egen produktion af træfacader til brug for projekter i Danmark i stedet for at skulle skaffe dem fra udlandet; og den viden, NREP har opbygget om brandsikring af høje træbygninger, er blevet delt med resten af branchen.

Drift

Endelig er det vigtigt, at også driften af UN17 Village får et lavt CO2 aftryk. Derfor kommer der masser af solceller på bygningerne. Men også på det område kræves nytænkning, for med nuværende regulativer skal man finde en løsning på, hvordan beboerne kan købe el både fra det normale netværk og fra solcellerne, hvis man vil bygge solceller, der skal dække mere end blot elforbruget til fællesområderne. Dermed går innovation hånd i hånd med regulering. Brug af spildevand fra boligerne er også med i NREP’s planer for UN17. 

Hvordan testes resultatet af teknologierne?

”Vi laver en analyse af CO2-omkostningerne på livscyklus af alle dele af bygningen helt fra projektets begyndelse. Hvor er materialerne hentet fra, hvor meget transport er involveret, hvor længe holder materialerne, hvad kan genbruges, og hvad kan ikke… Der bliver målt på ”embodied carbon”, dvs. den CO2 som bruges i byggeprocessen, og på ”operationel CO2”, dvs. den CO2 som slippes ud gennem brug af bygningen. De målinger bygger på gode estimater og erfaringstal fra rådgiverne, men vi følger også op på forbruget efterfølgende for at se, hvordan det går. Har nogle af elementerne en kortere eller længere brugsperiode, end vi har regnet med? For træfacader er garantien for, hvor længe det er brandsikkert f.eks. ofte en begrænsning, og der har vi udviklet en løsning, som kan holde længere, end hvad mange måske tror er muligt for en træfacade. Så det bliver spændende at følge.”

De fleste virksomheder og institutioner sigter på CO2-neutralitet i 2050, 2040 eller 2030, men NREP har valgt at sigte efter neutralitet i 2028, om bare seks år. ”Vi ved endnu ikke, hvordan vi kommer i mål, men det ville også være for nemt, hvis vi vidste det fra starten af, for så ville der ikke være nogen innovation i det,” konkluderer Martin Schultz-Nielsen. ”I Danmark har bæredygtighed spillet en stor rolle i mange år, og bygningsreglementet har allerede et højt niveau. Så vi har et forspring og bliver nødt til at nå CO2-neutralitet hurtigere end andre, så vi kan lære nyt og eksportere vores viden til andre lande, såsom Kina, for det er en udfordring, vi må være fælles om at løse.”

Kultur- og Fritidsborgmesterens visioner for Ørestad

Med to store indendørs arenaer, seks hoteller, motorvej, metro og regionaltog vil Ørestad være en oplagt medspiller, hvis det skulle lykkes for København at blive vært for et OL. Men også til hverdag skal Ørestad sættes i spil som et idræts- og kultursted, der har meget at byde på. Det udtrykte kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV) med et glimt i øjet, da hun deltog i ØICC’s årlige direktørfrokost i slutningen af august. Her mødte borgmesteren direktører og chefer fra Ørestads store og små virksomheder og institutioner. Allerede efter 100 dage som kultur- og fritidsborgmester præsenterede Mia Nyegaard sine visioner for området, som blandt andet indeholder en vision om at få OL til København i 2036.

OL, biennale og børnekultur

"Jeg er meget optaget af breddekulturen, men København skal også have nogle fyrtårnsprojekter. Et dansk OL var noget af det ypperste, jeg kunne drømme om, og det skal man nogle gange i visioner. Her kunne Ørestad være en fantastisk medspiller, hvis vi skulle udarbejde et koncept for et bæredygtigt OL. Vi kunne udnytte Ørestads infrastruktur og bygningsmasse – og måske bygge fleksible sportsanlæg, som kan bruges til andre former for idræt bagefter. Fx er Gaming Week et godt eksempel på, at store aktører i Ørestad kan arbejde sammen om projekter," sagde Mia Nyegaard blandt andet.

Et stort årligt event, en international biennale, står også højt på borgmesterens dagsorden. "Med tilbagevendende events skal vi blandt andet gøre København kendt for nye ting og tiltrække andre typer af turister. Jeg har en drøm om at skabe en biennale for klassiske kunstarter, hvor vi samler og lader det bedste indenfor musik, billedkunst og arkitektur udfolde sig i hele byen," sagde Mia Nyegaard.

Endelig vil kultur- og fritidsborgmesteren gerne gøre København til børnekulturhovedstad og satse mere på en børnekultur, der rummer en bred vifte af kulturoplevelser til børn og unge.

"Kultur kan gøre en forskel. Den kan skabe fællesskaber og endda være livsforandrende for den enkelte. Og kultur kan være dét, der løfter børn fra udsatte familier ud af strukturel fattigdom. Vi taler om 10 procent af befolkningen, som befinder sig i den gruppe. Jeg vil sikre, at alle børn bliver introduceret for kunst og kultur. For der er børn i udsatte områder, som aldrig har været uden for deres lokalområde og oplevet alt det, som København kan tilbyde. Det skal vi ændre på, og her skal vi bruge kulturen til at løfte noget socialt."

Giver byen muskler

Mia Nyegaard mener, at Ørestad har givet København nogle 'muskler' som slet ikke fandtes, før bydelen blev bygget. Det handler om plads til store erhvervsvirksomheder, flere boliger og hotel- og eventkapacitet til at afvikle store arrangementer i København. "I har Field's, Royal Arena og Bella Arena. Folk fra hele hovedstaden begynder at kende jer bedre, fordi de kommer herud og bruger de fantastiske huse," sagde Mia Nyegaard, som mener, at kommunen også "er ved at indhente det forsømte" hvad angår breddeidrætsfaciliteter i Ørestad. Blandt andet er midler til Ørestad Idrætspark med i kommunens budgetforhandlinger her i september.

"Det er ikke sådan, at man kan dyrke alle typer sportsgrene i alle Københavns 12 bydele. Vi skal være gode til at deles om faciliteterne på tværs af hele byen. Det er derfor, at jeg er så glad for metroen. Den gør det muligt for alle at bevæge sig hen til den facilitet, som man har mest lyst til, på ingen tid. Om det så er Kampsportens Hus på Nørrebro eller fodboldanlægget i Ørestad Idrætspark. København er lige præcis stor nok til nicher inden for kultur og idræt, men lille nok til, at vi faktisk kan komme til dem i hele byen.”

Tættere samarbejde

ØICC har i år indgået et tættere samarbejde med Københavns Kommune og modtaget 500.000 kr. i tilskud for 2022. I starten af september blev ØICC bevilliget yderligere 600.000 kr. årligt de kommende fire år af Københavns Kommune. Borgmesteren ser frem til at udnytte Ørestads potentialer endnu bedre:

"Vi skal samarbejde bedre og tættere. Jeg vil gerne høre mere fra jer store aktører i Ørestad. I er efterhånden blevet mange, og I har kapacitet i jeres bygninger og økonomiske muskler. Men hvad kan I bruge os til? Hvad mangler i? Hvilke idéer har I? Det behøver ikke være megaprojekter, men også de små greb, som vi hurtigt kan få sat i værk."

Artiklen er skrevet i samarbejde med Ørestad Avis

Stor IT kongres holder sit indtog i Ørestad

Hvordan kan virksomheder få gavn af den viden, IT-forskere kommer frem til? Og hvordan kan virksomheder og universiteter sammen skabe innovation inden for IT? Det er nogle af de spørgsmål, der har givet anledning til Digital Tech Summit, som finder sted i Bella Center i Ørestad 25.-26. oktober. Kongressen organiseres af samtlige Danmarks otte universiteter, og en lang række virksomheder og start-ups medvirker. Vi har taget en snak med Nikolaj Oppermann, som er Business Unit Manager i ITU Innovation & Samarbejde på IT-Universitetet, som er et af ØICC’s medlemmer og medarrangør af Digital Tech Summit. Nikolaj sidder i programkommitteen for Digital Tech Summit.

Gør viden og talent tilgængelig

”Kongressen sigter på at gøre forskningsbaseret viden og talent tilgængelig for andre organisationer. Den giver også mulighed for, at virksomheder, offentlige institutioner og forskere møder hinanden og opdager, at der er fælles interesseområder, som man kan samarbejde om.”

I løbet af de to dage, kongressen varer, afholdes der 40 sessioner, som hver inkluderer både forskere og repræsentanter fra erhvervslivet. Desuden er der 50-70 virksomhedsstande, som deltagerne kan besøge, og et start-up område giver spirende tech-virksomheder mulighed for at pitche deres idéer. Det forventes, at der kommer over 5000 deltagere til kongressen, primært fra virksomheder og offentlige institutioner, som ønsker at blive klogere på udvikling og spirende tendenser inden for IT eller at vise, hvad de beskæftiger sig med.

Bygger bro mellem forskning og virksomheder

Der er traditionelt et skel mellem universiteternes forskning og virksomhedernes udvikling, selvom de jævnligt beskæftiger sig med overlappende områder. ”Virksomhederne arbejder på konkrete problemstillinger, mens forskningen typisk har langsigtede perspektiver. Forskerne kan ikke gå ind og hjælpe virksomhederne med at løse deres specifikke udfordringer, fordi det vil udgøre ulovlig statsstøtte. Til gengæld er der stort innovationspotentiale i afsluttede forskningsprojekter, som kan inspirere virksomhederne. Med tiden kan erhvervs-ph.d.’er være en bro mellem virksomhederne og forskningen, fordi de er ansat i virksomhederne.”

Nikolaj Oppermann ser Digital Tech Summit som en mulighed for ITU og andre universiteter til at gøre virksomheder opmærksomme på, at universiteterne ønsker at samarbejde – også med små og mellemstore virksomheder. Det er også en unik mulighed for, at alle landets universiteter kan samarbejde med hinanden og lære af hinanden.

En mulighed for Ørestad som tech-centrum

Digital Tech Summit startede som High Tech Summit på DTU og rykkede sidste år til Københavns centrum i sin nuværende form som Digital Tech Summit. Men arrangørerne ønskede, at hele kongressen skal foregå på én lokation, og derfor finder den i år sted i Bella Center i Ørestad. Det er en god mulighed for, at de mange IT-virksomheder, IT-studerende og IT-forskere fra Ørestad kan møde hinanden.

”For os i Ørestad er et af perspektiverne i, at Digital Tech Summit er kommet til Ørestad, at gøre opmærksom på Ørestad som tech-centrum. Kongressen kan være driver for synlighed og for samarbejde mellem de mange mennesker, der på den ene eller anden måde er dybt involveret i IT med base i Ørestad.”

Mere information om Digital Tech Summit 2022 kan findes her:

https://www.dit.dk/Konferencer/Digital-Tech-Summit-2022

Genesta – bæredygtig ejendomsudvikling

Neroport, som Genesta nu er ved at udvikle, er en af de ældste bygninger i Ørestad, tegnet af Henning Larsen.

Et af ØICC’s seneste medlemmer er Genesta. Genesta Property Nordics er en svenskejet ejendomsinvesteringsfond, som arbejder aktivt med at integrere bæredygtighed i alle faser, helt fra opkøb og udvikling til afvikling af deres ejendomme. Virksomheden har kontorer i Sverige, Danmark, Finland og Luxembourg. Genesta investerer bredt i bygninger inden for logistik, beboelse, kontor og retail, beskæftiger over 30 personer i Danmark og har i skrivende stund 12 større bygninger i porteføljen.

”Ørestad er en bydel med stort potentiale både for erhvervslejere og borgere,” siger Allan Strand Olesen, Head of Fund and Investment Management i Genesta. ”Med vores indtræden som Ørestads-aktør har vi et stort ønske om at være med til at præge udviklingen i en retning, der kan gøre bydelen endnu mere attraktiv for dens brugere.”

Gentænkning af historisk Ørestadsbygning

I april måned sidste år opkøbte Genesta den ikoniske bygning Neroport – mest kendt som Ferringbygningen – af Castellum i en handel til små 800 millioner kroner. Ejendommen rummer 32.704 m2 over jorden og har i tillæg en parkeringskælder på 7000 m2. Bygningen er opført i 2002 som en af de første i Ørestad og er tegnet af Henning Larsen Arkitekter. Med 20 etager tårner den sorte bygning 80 meter over jorden og kan således bryste sig af at være en af Danmarks højeste bygninger, som endda kan ses fra Øresundsbroen.

Genesta er nu i gang med at renovere ejendommen, så den i fremtiden kan danne ramme for mange typer virksomheder, der ønsker en god placering i moderne og bæredygtige omgivelser. Den første nye lejer flyttede allerede ind tilbage i december måned. Der er tale om den globale MedTech virksomhed Smith+Nephew, som har lejet sig ind på omkring 1000 m2 på en 7,5 år lang lejeaftale.

I dansk sammenhæng er Genesta mest kendt for sin transformation af det prisbelønnede KB32 på Kalvebod Brygge. Som led i en øget interesse for det danske marked har Genesta senest opkøbt boligejendommen Cirkelhuset II i Køge, der skal huse beboere i omkring 100 lejligheder.

ØICC-medlemskab for et bæredygtigt Ørestad

Allan Strand Olesen er Head of Fund and Investment Management i Genesta.

”Vi ønsker, at det skal være så attraktivt som muligt for organisationer og virksomheder at have deres daglige gang i Ørestad, og vi ser vores medlemskab i ØICC som led i at være med til sætte den retning, som det kræver,” fortæller Allan Strand Olesen.

”I ØICC får vi mulighed for at vidensdele, skabe samarbejder og netværke med andre interessenter, der alle arbejder aktivt og meget engageret for at fremme Ørestad. Hvis vi kan bidrage med nogle af vores erfaringer og den viden, vi besidder fra blandt andet Kalvebod Brygge, gør vi meget gerne dette. Og så giver vores medlemskab os en naturlig finger på pulsen i forhold til alt, hvad der rører sig her i Ørestad.”

Fra ØICC’s side er vi glade for at have Genesta med i partnerskabet og ser frem til samarbejdet om Ørestad.

Byliv og butikker ved Asger Jorns Allé

Træer og bænke på Asger Jorns Alle giver en midlertidig mulighed for mere liv på gadeplan. Foto: By & Havn

I Ørestad Syd har der længe været et ønske blandt bydelens beboere og lokale erhvervsaktører om at styrke by- og butikslivet på Asger Jorns Allé. Her har ØICC fået en faciliterende rolle, fordi det kræver tværgående samarbejde at skabe mere liv på gadeplan i området. ØICC har gennem det seneste halve år samlet relevante aktører i en arbejdsgruppe. Her indgår flere af ØICC’s medlemmer, men også andre er involveret, for der skal et bredt samarbejde til at skabe gode resultater, når der er mange interessenter. Arbejdsgruppen tæller således Balder Ejendomme, By & Havn, AAB, KAB, AG Gruppen og GFS Ørestad.

Arbejdsgruppen fungerer som et forum, der koordinerer aktiviteter og drøfter en samlet strategi, så aktørerne kan løfte i flok for at opnå det, alle ønsker sig: bedre forudsætninger og rammer for by- og butikslivet på Asger Jorns Allé. De første synlige resultater af arbejdsgruppens samarbejde er kommet i løbet af foråret og flere er undervejs.

Tiltag bygger på borgerinddragelse

I marts blev ti træer bragt til Asger Jorns Allé, så de kunne grønnes i deres nye omgivelser. Foto: Peter Sørensen, By & Havn.

Sideløbende med arbejdsgruppen har By & Havn fået udarbejdet en inddragende interessent-analyse gennem konsulentvirksomheden Rekommanderet. Rekommanderet afholdt en række forskellige aktiviteter med beboere og erhverv i området, herunder åbne møder, workshops, voxpops og interviews. På basis af dette konkluderer den endelige rapport, at midlertidige tiltag kan være med til at løfte området og skabe mere liv.

Rapporten anbefaler, at området bruges som et laboratorium, hvor man kan afprøve nye tiltag, som kan gennemføres hurtigt frem for at blive sinket i bureaukrati.

Slutteligt anbefaler rapporten, at man fokuserer yderligere på at skabe en højere volumen af handel, herunder spisesteder, cafeer og foodtrucks.

Et samarbejde med mærkbare resultater

Med afsæt i Rekommanderet-rapporten er arbejdsgruppen startet med initiativer, som ikke kræver store ressourcer eller planlægning, og som kan skabe mærkbare resultater hurtigt.

Resultatet er, at der er kommet træer på Asger Jorns Allé med oplyste bænke imellem for at skabe plads til udendørsliv. Uskønne afskærmninger er blevet pyntet, og en lysinstallation, som også giver mulighed for leg, er på vej. Desuden er der gjort klart til, at vogne med street food kan stilles op. Dermed er der skabt rammer for mere liv i gaden og mulighed for i højere grad at nyde udendørslivet i nærmiljøet.

Nyt samarbejde mellem ØICC og Københavns Kommune

Endnu et væsentligt skridt er taget hen mod at virkeliggøre Ørestad som grønt innovationsdistrikt. I april bevilligede Københavns Kommune en halv million kroner til ØICC i 2022 med henblik på at undersøge mulighederne for at indgå i et langsigtet partnerskab om den fortsatte udvikling af Ørestad. Dette samarbejde er af stor værdi, fordi udvikling og gennemførelse af gennemgribende, bæredygtig innovation kræver samarbejde mellem flere sektorer. Det private erhvervsliv og uddannelsesinstitutionerne er allerede godt repræsenteret i ØICC, og med Københavns Kommunes tilkendegivelse kommer den offentlige sektor ind i partnerskabet og åbner nye horisonter.

Ørestad som grønt innovationsdistrikt får nu opmærksomhed fra Københavns Kommune.

”Det er yderst positivt, at vi har fået bevilliget midlerne fra Københavns Kommune, så vi kan arbejde endnu mere effektivt med at realisere Ørestads erhvervs- og innovationspotentiale,” fortæller Sophie Witzke, sekretariatsleder i ØICC. ”Vi ser den nye relation som oplagt, fordi et forpligtende samarbejde med den offentlige sektor giver flere muligheder for at forme Ørestad i en innovativ og bæredygtig retning. Vi har nu taget første spadestik til, hvad der gerne skulle gå hen og blive et længerevarende og mere permanent samarbejde, så vi kan realisere Øretads potentiale som Københavns grønne innovationsdistrikt.”

Fokus på Ørestad som grønt innovationsdistrikt

ØICC’s sekretariat har gennem det seneste år været i tæt dialog med politikere fra Borgerrepræsentationen for at etablere et samarbejde med kommunen om Ørestad som grønt innovationsdistrikt. Det er blevet til adskillige møder med forskellige politiske parter, herunder Radikale Venstre, Venstre, Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti.

Emil Moselund Østergaard (R) fra Københavns Borgerrepræsentation er en varm fortaler for samarbejdet mellem kommunen og ØICC.

Emil Moselund Østergaard, Politisk Ordfører for Radikale Venstre, gjorde det til en af sine personlige mærkesager at fremme fokus på ØICC ved budgetforhandlingerne.

I ØICC’s bestyrelse er der glæde over, at det nu er lykkedes at få etableret et samarbejde med Københavns Kommune. Bestyrelsesmedlem og adm. direktør i KLP Ejendomme, Søren Risager-Hansen, siger, at ”et godt netværkssamarbejde er afhængigt af engagement og vedholdenhed. I Ørestad Innovation City Copenhagen (ØICC) har vi gode og stærke medlemmer blandt virksomheder og institutioner i Ørestad, som bakker op om at skabe et tværgående samarbejde for at udvikle Ørestad og det potentiale, som bydelen indeholder. Og vi er heldige at have et dygtigt sekretariat, der sammen med bestyrelsen har skabt forståelse i Københavns Kommune for værdien af at støtte og fremme initiativet.”

Et lovende samarbejde

I de kommende måneder vil ØICC og Københavns Kommune i fællesskab afsøge, hvordan samarbejdet kan se ud. Der er allerede aftalt en række møder, hvor sekretariatet og repræsentanter fra ØICC’s bestyrelse sammen med forskellige politiske beslutningstagere vil udforske, hvor der er bedst mulig grobund for et længerevarende partnerskab. Emil Moselund Østergaard fortalte i den sammenhæng Ørestad Avis: ”I det næste halve år skal vi lære hinanden at kende og afdække de områder, hvor vi kan få gavn af hinanden. Til efteråret er der så budgetforhandlinger igen, og jeg har en ret sikker forventning om, at forligspartierne er klar til at vedtage et permanent medlemskab af ØICC”.

Med dette nye samarbejde virkeliggøres en del af ØICC’s målsætning, nemlig at være rammen for innovative samarbejder mellem tre sektorer: det private erhvervsliv, uddannelsesinstitutionerne og den offentlige sektor.

Nyt medlem: CBRE – erhvervsmægler med blik for byliv

I ØICC er vi rigtig glade for at byde velkommen til endnu et nyt medlem, nemlig CBRE. CBRE – udtalt C B R E – er en traditionel erhvervsmægler, og så alligevel ikke. Som mange andre erhvervsmæglere står CBRE for køb, salg, udlejning, og vurdering af erhvervsejendomme. Men derudover hjælper CBRE også lejerne med flytning og indretning.

Det er særligt udenlandske virksomheder, der etablerer sig i Danmark, som gør brug af denne service, for CBRE i Danmark er del af en stor, international virksomhed, som er børsnoteret i USA og etableret i over 100 lande. Flere virksomheder med kontorer i mange lande har derfor faste aftaler med CBRE, når de skal etablere sig et nyt sted. Men corona og hjemmearbejdspladser har også skabt efterspørgsel på rådgivning om, hvordan kontorer skal sættes op fremadrettet. Desuden er bæredygtighed blevet et stadigt større tema for CBRE’s rådgivning. Og denne rådgivning hænger tæt sammen med den øvrige forretning: pensionsselskaber, som er store investorer i ejendomme, har fokus på bæredygtighed, og for at kunne afhænde ejendomme igen, er bæredygtighed væsentlig.

Ørestad – centralt og praktisk sted at drive forretning

CBRE var blandt de første, der flyttede ind i Mikadohouse i Ørestad Nord for 8-9 år siden og har desuden et mindre kontor i Århus. ”Vi er en af de første erhvervsmæglere, der ikke bor i det centrale København,” siger Per Alexandar Weinreich, Managing Director i CBRE Danmark, som har ca. 100 medarbejdere. ”Ørestad giver gode, nye lokaler, rimelige omkostninger til husleje og mulighed for parkering tæt på byen, så det er et godt sted for os. Desuden er vi så tæt på centrum, at vi har købt nogle cykler, så vi ikke skal bruge tid på at finde parkeringspladser, når vi er inde i det centrale København.”

For nyligt har CBRE’s søsterselskab Global Workplace Solutions med 1300 medarbejdere også flyttet deres hovedkontor ind i Mikadohouse, så de to virksomheder i stadigt større grad smelter sammen. For CBRE er ambitionen at blive større og bedre i Danmark inden for de segmenter, virksomheden opererer i. Selvom udlejningen af erhvervsejendomme og -lokaler er et af de områder, som har været hårdt ramt af corona, ser markedet allerede ud til at have rettet sig. Ifølge Per Alexandar Weinreich skyldes det, at mange udenlandske investorer ser Danmark som en sikker havn på grund af håndteringen af corona, og derfor bliver der i stor stil investeret i erhvervsejendomme her. På trods af corona havde 2021 derfor den største investeringsvolumen nogensinde.

Fokus på fleksible arbejdspladser

Et af de områder, som CBRE har specialiseret sig inden for, er, hvordan arbejdspladser kan indrettes fleksibelt fremover, så kontorerne giver mulighed for at mødes med hinanden uden at have stor overkapacitet. ”Vi kommer til at arbejde på en anden måde, det er der ingen tvivl om – hvilken måde er mere usikker,” konstaterer Per Alexandar Weinreich. ”Derfor har vi drøftelser med vores kunder i forhold til indretning af lejemål. Vi har viden om, hvordan man har indrettet sig mange forskellige steder, så vi kan se, hvad der fungerer for hvilken type virksomhed alt efter, hvad de gerne vil opnå. Ting er altid mere komplekse, når man når til hverdagen. Her i CBRE har vi altid indrettet os med stor fleksibilitet, og vi har fundet en form, som fungerer godt for os.”

Engagement i ØICC for at skabe mere nærmiljø i Ørestad

”Vi ønsker, at Ørestad bliver så attraktiv som muligt. Og vi ser gerne, at bydelen udvikler mere socialt liv og nærmiljø, så man kan holde sine frokostaftaler i nærheden i stedet for at tage til Københavns centrum eller Christianshavn. Vi har mange kunder, der flyver ind fra andre lande – måske bare for en dag – og det er rart, hvis man kan få sine behov opfyldt tæt på sit lejemål. Desuden er Ørestad jo et sted med mange kontorer, og hvor mange af vores kunder befinder sig, så det giver god mening at blive engageret i ØICC.”

I forbindelse med udviklingen af byliv i Ørestad vil CBRE gerne være en aktiv spiller og bidrage med idéer og tanker. ”Jeg ser Ørestad som en del af København – og det skal være en ligeværdig del med sine egne karakteristika. Lejemålene er effektive, og det vil vi også gerne se i nærmiljøet, så flere og flere ting er lige i nærheden og gør dagligdagen lettere. Bare der, hvor vi bor, er der skudt bygninger op omkring os, siden vi flyttede ind. Området bliver mere og mere udbygget og skal finde sit eget liv. Der er mange kontorer, men der mangler mere integreret liv, så Ørestad bliver en ganske almindelig bydel. Det vil vi gerne være med til at samarbejde om.”

Per Alexandar Weinreich, CEO i CBRE Danmark

Nyt medlem: Huusmann Media – en lille virksomhed, der gennemfører store visioner

”Visionen er at tage den stærkeste viden fra universiteter og virksomheder og koble den med de dygtigste fra medieindustrien for at skabe produkter, der styrker børns udvikling,” fortæller Thomas-Bo Huusmann, manden bag virksomheden. Huusmann Media er et underholdningsagentur, som udvikler børns mentale færdigheder gennem bøger, spil, animationer og universer i tæt samarbejde med en bred base af kunder og professionelle inden for feltet. ”Det starter ofte med bøger og udvikler sig senere til spil og animationer. For eksempel er vi ved at være færdige med en bog om frygt, som kan hjælpe børn til at agere i forhold til frygt, så de ikke behøver at gå til psykolog senere i livet. Bogen er naturligvis lavet i tæt samarbejde med psykologer.”

Virksomheden udvikler hele medieuniverser for børn og søger konstant at gå nye veje. Ét af produkterne er bogen om den glemsomme troldmand, som er udviklet i samarbejde med Århus Kommune for at lære børn om demens. I samarbejde med Rosenborg har Huusmann Media også udviklet et koncept, hvor børn kan gå på opdagelse på slottet for at hjælpe kong Christian X og dermed få en meningsfuld oplevelse af museet. Fælles for alle produkter er, at de tager udgangspunkt i børns interesser og laves i samarbejde med professionelle: forskere, pædagoger, psykologer og de bedste indenfor underholdningsindustrien. Huusmann Media er både udførende og rådgivende i forhold til at kortlægge, hvad der er behov for, og udvikle koncepter til karakterer, storylines, merchandise med mere.

Vil være med til at styrke Ørestads identitet

Thomas-Bo og hans familie bor i Ørestad, og derfor ønsker han at tage aktivt del i at vækste nærmiljøet. ”Jeg synes, at virksomheder har en forpligtelse til at være med til at styrke den bydel, de ligger i, og styrke den lokale stolthed. Jeg er opvokset i Vojens, og der var der en fantastisk holdånd i byen! Det samme kan opbygges i Ørestad. Jeg vil gerne være med til at fremme erhvervet og lave aktiviteter, der kan styrke identiteten i Ørestad – måske noget, der samler syd, nord og city.”

Dette er også grunden til, at Huusmann Media har meldt sig ind i ØICC. ”Jeg vil gerne gøre en forskel i Ørestad. Lytte og finde ud af, hvad folk tænker og vil med stedet. Hvor er hjertet? Hvad kan vi som erhverv og som borgere gøre, for at Ørestad bliver et lækkert sted at være? Jeg kan spille ind med min viden i forhold til børn og familier; måske være med til at lave en børneuge, nogle fede legepladser eller noget andet. Henover årene har jeg opbygget et enormt netværk, som jeg kan trække på, når det drejer sig om at styrke udviklingen hos børn på 0-12 år.”

Fælles om successer og udfordringer

Noget af det, Thomas-Bo håber at få ud af sit engagement i ØICC, er et netværk, hvor man kan dele succeshistorier og hjælpe hinanden med at tackle udfordringer. ”Jeg har tidligere været i et netværk, hvor vi fortalte om vores succeser siden sidst, og også hvad vi står og har brug for lige nu. De gode historier kom frem, og vi kunne hjælpe hinanden i hverdagen, både som virksomheder og som mennesker.”

Thomas-Bo Huusmann

For Thomas-Bo er fokus også på koblingen mellem erhvervsliv og borgere. Behovet for at skabe et levende byliv i Ørestad og aktiviteter, hvor virksomheder og borgere møder hinanden omkring noget af fælles interesse. ”Vi skal italesætte Ørestad som et sted, hvor der er udvikling, og ting sker – det er vores ansvar som virksomheder i miljøet.”

I ØICC glæder vi os til samarbejdet med Huusmann Media!